This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016R0534
Commission Implementing Regulation (EU) 2016/534 of 31 March 2016 amending Annex I to Council Regulation (EEC) No 2658/87 on the tariff and statistical nomenclature and on the Common Customs Tariff
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/534 af 31. marts 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/534 af 31. marts 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
C/2016/2043
EUT L 89 af 6.4.2016, pp. 6–7
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
6.4.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 89/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/534
af 31. marts 2016
om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 blev der fastlagt en varenomenklatur (»den kombinerede nomenklatur«), der fremgår af bilag I til samme forordning. |
|
(2) |
Mejeriprodukter i kapitel 4 omfatter mejeripermeater, der er mælkeprodukter, som er kendetegnet ved et højt laktoseindhold, og som opnås ved at fjerne mælkefedt og mælkeproteiner fra mælk, valle, fløde og/eller sød kærnemælk og/eller fra lignende råvarer ved ultrafiltrering eller andre forarbejdningsmetoder. |
|
(3) |
Der findes forskellige holdninger for så vidt angår tarifering af valle- og mælkepermeater i underpositionerne under position 0404. Af hensyn til retssikkerheden er det derfor nødvendigt at præcisere anvendelsesområdet for underposition 0404 10 og 0404 90 for så vidt angår sådanne produkter. |
|
(4) |
Sondringen mellem »vallepermeat« og »mælkepermeat« kan foretages gennem påvisning eller ikkepåvisning af stoffer, der er forbundet med valleproduktion. Dette kriterium bør derfor anvendes for sammen med et organoleptisk kriterium at skelne mellem valle- og mælkepermeater. |
|
(5) |
Underposition 0404 10 bør omfatte »vallepermeat«, der er et produkt med en generelt let syrlig lugt, som opnås ved ultrafiltrering af valle eller blandinger af naturlige vallebestanddele. Tarifering af mejeripermeater i denne underposition bør være betinget af tilstedeværelsen i produktet af stoffer, der er forbundet med valleproduktion (f.eks. mælkesyre, laktater og glycomakropeptider). |
|
(6) |
Underposition 0404 90 bør omfatte »mælkepermeat«, der er et produkt med en generelt mælkeagtig lugt, som opnås ved ultrafiltrering af mælk. Tarifering af mejeripermeater i denne underposition bør være betinget af et kvantitativt begrænset niveau for eller fravær i produktet af stoffer, der er forbundet med valleproduktion. |
|
(7) |
Referencemetoden til påvisning af mælkesyre og laktater (ISO 8069:2005-metoden) er fastsat i del A i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 273/2008 (2), og referencemetoden til påvisning af løbevalle (dvs. tilstedeværelsen af kaseinmakropeptider såsom glycomakropeptider) er fastsat i bilag XII til nævnte forordning. Disse metoder bør også anvendes til at foretage en korrekt tarifering af de produkter, der er omfattet af nærværende forordning. |
|
(8) |
For at sikre en korrekt tarifering af de pågældende produkter og en ensartet fortolkning i hele Unionen bør der derfor indsættes nye supplerende bestemmelser i del II, kapitel 4, i den kombinerede nomenklatur. |
|
(9) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 bør derfor ændres. |
|
(10) |
Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I del II, kapitel 4, i den kombinerede nomenklatur, der fremgår af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, indsættes følgende supplerende bestemmelse 3 og 4:
|
»3. |
Mejeriprodukter i kapitel 4 omfatter mejeripermeater, der er mælkeprodukter, som er kendetegnet ved et højt laktoseindhold, og som opnås ved at fjerne mælkefedt og mælkeproteiner fra mælk, valle, fløde og/eller sød kærnemælk og/eller fra lignende råvarer ved ultrafiltrering eller andre forarbejdningsmetoder. |
|
4. |
For så vidt angår underposition 0404 10 og 0404 90, gælder følgende:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2016.
På Kommissionens vegne
For formanden
Stephen QUEST
Generaldirektør for beskatning og toldunion
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 273/2008 af 5. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår metoder til analyse og kvalitetsvurdering af mælk og mejeriprodukter (EUT L 88 af 29.3.2008, s. 1).