31.3.2016

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/424

af 9. marts 2016

om tovbaneanlæg og om ophævelse af direktiv 2000/9/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF (3) er der fastsat regler for tovbaneanlæg, der konstrueres, opføres og drives med henblik på personbefordring.

(2)

Direktiv 2000/9/EF er baseret på principperne i den »nye metode«, jf. Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder (4). Det fastsætter således kun de væsentlige krav til tovbaneanlæg, mens de tekniske detaljer vedtages af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (5). Produkter, der er i overensstemmelse med de således fastsatte harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med kravene i direktiv 2000/9/EF. Erfaringen viser, at disse grundprincipper har fungeret godt i denne sektor og bør bevares og endda fremmes yderligere.

(3)	Erfaringen med gennemførelsen af direktiv 2000/9/EF viser, at der er behov for at ændre nogle af dets bestemmelser for at tydeliggøre og ajourføre dem og derved garantere retssikkerhed for så vidt angår hovedsagelig anvendelsesområdet og overensstemmelsesvurdering af delsystemer.

(4)

Eftersom det er nødvendigt, at anvendelsesområdet, de væsentlige krav og overensstemmelsesvurderingsprocedurerne er ens i alle medlemsstater, er der næsten ingen fleksibilitet, når det drejer sig om at gennemføre et direktiv, der er baseret på principperne i den ny metode, i national lovgivning. For at forenkle lovgivningsrammen bør direktiv 2000/9/EF erstattes af en forordning, som er det mest hensigtsmæssige juridiske instrument, idet der herved indføres klare og detaljerede bestemmelser, som ikke giver mulighed for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne og dermed sikrer en ensartet gennemførelse i hele Unionen.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF (6) fastsætter fælles principper og referencebestemmelser, som det er hensigten skal anvendes på hele lovgivningen om harmonisering af betingelserne for markedsføring af produkter, således at der skabes et ensartet grundlag for ændringer i eller omarbejdning af denne lovgivning. Direktiv 2000/9/EF bør derfor tilpasses nævnte afgørelse.

(6)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (7) fastsætter regler for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer, tilvejebringer en ramme for markedsovervågning af produkter og kontrol af produkter fra tredjelande samt fastsætter de generelle principper for CE-mærkning.

(7)

Anvendelsesområdet for denne forordning bør afspejle anvendelsesområdet for direktiv 2000/9/EF. Denne forordning bør finde anvendelse på tovbaneanlæg til personbefordring, der navnlig anvendes på feriesteder i bjergene, i bytrafiksystemer eller sportsfaciliteter. Tovbaneanlæg er hovedsagelig liftsystemer som f.eks. skinnebundne tovbaner, lufttovbaner (svævebaner, kabinelifter, stolelifter) og slæbelifter. Fremdrift via tove og personbefordringsfunktionen er de afgørende kriterier for, om et tovbaneanlæg er omfattet af denne forordning.

(8)

Denne forordning bør anvendes i alle enkeltheder på nye tovbaneanlæg, på ændringer af tovbaneanlæg, der kræver en ny tilladelse, og omfatter delsystemer og sikkerhedskomponenter, som er nye på EU-markedet, når de bringes i omsætning, dvs. at de enten er nye delsystemer og sikkerhedskomponenter, der er fremstillet af en i Unionen etableret fabrikant, eller er delsystemer og sikkerhedskomponenter, enten nye eller brugte, importeret fra et tredjeland. Denne forordning finder ikke anvendelse på flytning af tovbaneanlæg monteret på Unionens område eller flytning af delsystemer eller sikkerhedskomponenter, som blev indbygget i sådanne anlæg, undtagen hvis en sådan flytning indebærer en væsentlig ændring af tovbaneanlægget.

(9)	Der er blevet udviklet nye typer af tovbaneanlæg, som er beregnet til både transport- og fritidsaktiviteter. Sådanne anlæg bør være omfattet af denne forordning.

(10)	Visse tovbaneanlæg bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, enten fordi de er omfattet af anden specifik EU-harmoniseringslovgivning, eller fordi regulering af dem på nationalt plan er tilstrækkeligt.

(11)

Elevatorer, herunder tovtrukne elevatorer, der står lodret eller med hældning, som permanent betjener fastlagte niveauer i bygninger og anlæg og ikke er i drift mellem tovbanestationer, er underlagt specifik EU-lovgivning og bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Tovbaneanlæg, der er omfattet af denne forordning, er udelukket fra anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU (8).

(12)

Tovbaneanlæg, der af medlemsstaterne kategoriseres som værende af historisk, kulturel eller kulturarvsmæssig værdi, som blev taget i brug inden den 1. januar 1986 og fortsat er i drift, og som ikke er blevet ændret betydeligt med hensyn til konstruktion eller opførelse, bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Denne udelukkelse finder også anvendelse på delsystemer og sikkerhedskomponenter specifikt konstrueret med henblik på sådanne tovbaneanlæg. Medlemsstaterne bør sikre et højt beskyttelsesniveau for personers sundhed og sikkerhed og for ejendom i forbindelse med sådanne anlæg, om nødvendigt gennem national lovgivning.

(13)	Af hensyn til retssikkerheden bør udelukkelsen af færger, der trækkes af tove, omfatte alle anlæg, der trækkes af tove, hvor brugerne eller transportanordningerne er vandbårne som f.eks. vandskianlæg, der trækkes af tove.

(14)	For at tovbaneanlæg og deres infrastruktur, delsystemer og sikkerhedskomponenter kan sikre et højt beskyttelsesniveau for personers sundhed og sikkerhed og for ejendom, er det nødvendigt at fastsætte regler for konstruktion og opførelse af tovbaneanlæg.

(15)	Medlemsstaterne skal overvåge sikkerheden ved tovbaneanlæg under opførelsen, ved ibrugtagningen og under driften.

(16)

Denne forordning bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at fastsætte de krav, som de anser for nødvendige for så vidt angår jordrettigheder og fysisk planlægning og for at beskytte miljøet og personers, herunder navnlig arbejdstageres og driftspersonalets, sundhed og sikkerhed i forbindelse med anvendelse af tovbaneanlæg.

(17)	Denne forordning bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at fastlægge passende procedurer for godkendelse af projekterede tovbaneanlæg, verifikation af tovbaneanlæg forud for deres ibrugtagning og overvågning af tovbaneanlæg under driften.

(18)

Denne forordning bør tage højde for, at tovbaneanlæggenes sikkerhed i lige høj grad afhænger af betingelserne på stedet og af kvaliteten af det industrielle materiel og den måde, hvorpå dette sammenføjes, monteres på stedet og overvåges under driften. Årsagerne til alvorlige ulykker kan findes i valget af beliggenhed, i det egentlige befordringssystem, i de faste anlæg eller i måden, hvorpå systemet drives og vedligeholdes.

(19)	Selv om denne forordning ikke omfatter selve driften af tovbaneanlæg, bør den skabe en generel ramme, der har til hensigt at sikre, at driften af sådanne tovbaneanlæg, der befinder sig på medlemsstaternes område, giver passagererne, driftspersonalet og tredjemand et højt beskyttelsesniveau.

(20)

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at tovbaneanlæg kun tages i brug, hvis de er i overensstemmelse med denne forordning og ved korrekt montering, vedligeholdelse og drift efter deres bestemmelse ikke udgør en fare for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom.

(21)

Medlemsstaterne bør fastlægge procedurer for tilladelse til opførelse af projekterede tovbaneanlæg og ændring af sådanne anlæg og for deres ibrugtagning for at sikre, at tovbaneanlæg opføres og sammenføjes sikkert på stedet i overensstemmelse med sikkerhedsanalysen, hvis resultater er inkluderet i sikkerhedsrapporten, og alle relevante forskriftsmæssige krav.

(22)	I sikkerhedsanalysen for projekterede tovbaneanlæg bør det fastslås, hvilke komponenter der er afgørende for deres sikkerhed.

(23)	I sikkerhedsanalysen for projekterede tovbaneanlæg bør der tages hensyn til kravene til driften af tovbaneanlæg, men ikke på en sådan måde, at princippet om frie varebevægelser for så vidt angår delsystemer og sikkerhedskomponenter eller selve tovbaneanlæggenes sikkerhed anfægtes.

(24)

Regler om tilladelse af ibrugtagning af tovbaneanlæg henhører under medlemsstaternes kompetence. Tilladelse til ibrugtagning udstedes af de kompetente myndigheder eller organer. Overvågning af tovbaneanlægs sikkerhed henhører også under medlemsstaternes kompetence. Medlemsstaterne bør derfor udpege den person, der er ansvarlig for tovbaneanlægget og dermed for sikkerhedsanalysen af et projekteret tovbaneanlæg.

(25)	Denne forordning har til formål at sikre et velfungerende indre marked for delsystemer i tovbaneanlæg og sikkerhedskomponenter til tovbaneanlæg. Delsystemer og sikkerhedskomponenter, der er i overensstemmelse med denne forordning, bør være omfattet af princippet om frie varebevægelser.

(26)

Delsystemer og sikkerhedskomponenter bør kunne indbygges i et tovbaneanlæg, forudsat at de gør det muligt at opføre tovbaneanlæg, der er i overensstemmelse med denne forordning, og som ved korrekt montering, vedligeholdelse og drift efter deres bestemmelse ikke udgør en fare for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom.

(27)	De væsentlige krav bør fortolkes og anvendes på en sådan måde, at der tages hensyn til den aktuelle teknik på konstruktions- og fremstillingstidspunktet samt til tekniske og økonomiske overvejelser, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau hvad angår sundhed og sikkerhed.

(28)

Erhvervsdrivende bør i forhold til deres respektive roller i forsyningskæden være ansvarlige for at sikre, at delsystemerne og sikkerhedskomponenterne opfylder kravene i denne forordning, således at der sikres et højt niveau for beskyttelse af samfundsinteresser, såsom personers sundhed og sikkerhed samt beskyttelse af ejendom, og fair konkurrencebetingelser på EU-markedet.

(29)

Alle erhvervsdrivende, der indgår i forsynings- og distributionskæden, bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kun gør sådanne delsystemer og sikkerhedskomponenter, som er i overensstemmelse med denne forordning, tilgængelige på markedet. Det er nødvendigt med en klar og forholdsmæssig fordeling af forpligtelserne svarende til hver enkelt erhvervsdrivendes rolle i forsynings- og distributionskæden.

(30)

En fabrikant af delsystemer eller sikkerhedskomponenter er med sin detaljerede viden om konstruktions- og fremstillingsprocessen den, der bedst kan stå for overensstemmelsesvurderingsproceduren. Overensstemmelsesvurderingen bør derfor fortsat alene være pålagt fabrikanten af delsystemet eller sikkerhedskomponenten.

(31)	For at lette kommunikation mellem de erhvervsdrivende og de nationale markedsovervågningsmyndigheder bør medlemsstaterne opfordre de erhvervsdrivende til også at oplyse en webstedsadresse som supplement til postadressen.

(32)

Det er nødvendigt at sikre, at delsystemer og sikkerhedskomponenter fra tredjelande, der kommer ind på EU-markedet, opfylder kravene i denne forordning, og navnlig at fabrikanterne har underkastet disse delsystemer og sikkerhedskomponenter hensigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Der bør derfor fastsættes bestemmelse om, at importørerne skal sikre sig, at de delsystemer eller sikkerhedskomponenter, de bringer i omsætning, opfylder kravene i denne forordning, og at de ikke bringer delsystemer og sikkerhedskomponenter i omsætning, der ikke opfylder disse krav eller udgør en risiko. Der bør også fastsættes bestemmelse om, at importørerne skal sikre sig, at der er gennemført overensstemmelsesvurderingsprocedurer, og at der forefindes mærkning af delsystemer og sikkerhedskomponenter samt dokumentation udarbejdet af fabrikanter for at muliggøre kontrol fra de kompetente nationale myndigheders side.

(33)

Distributøren gør delsystemer eller sikkerhedskomponenter tilgængelige på markedet, efter at de er bragt i omsætning af fabrikanten eller importøren, og bør handle med fornøden omhu for at sikre, at vedkommendes håndtering af delsystemerne eller sikkerhedskomponenterne ikke indvirker negativt på delsystemernes eller sikkerhedskomponenternes opfyldelse af gældende krav.

(34)

Når en importør bringer et delsystem eller en sikkerhedskomponent i omsætning, bør vedkommende på delsystemet eller sikkerhedskomponenten anføre sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og den postadresse, hvorpå den pågældende kan kontaktes, samt et websted, hvis et sådant er til rådighed. Der bør kunne gøres undtagelse herfra i tilfælde, hvor delsystemets eller sikkerhedskomponentens størrelse eller art gør det umuligt at anføre disse oplysninger. Dette omfatter tilfælde, hvor importøren ville være nødt til at åbne emballagen for at anføre sit navn og sin adresse på delsystemet eller sikkerhedskomponenten.

(35)

En erhvervsdrivende, der enten bringer et delsystem eller en sikkerhedskomponent i omsætning under sit eget navn eller varemærke eller ændrer et delsystem eller en sikkerhedskomponent på en sådan måde, at overensstemmelsen med kravene i denne forordning kan blive berørt, bør anses for at være fabrikanten og bør påtage sig en fabrikants forpligtelser.

(36)

Distributører og importører er tæt på markedet og bør derfor inddrages i de markedsovervågningsopgaver, der udføres af de kompetente nationale myndigheder, og bør være parate til at bidrage aktivt ved at give disse myndigheder alle nødvendige oplysninger om de pågældende delsystemer eller sikkerhedskomponenter.

(37)

Hvis et delsystem eller en sikkerhedskomponent kan spores gennem hele forsyningskæden, bidrager det til at gøre markedsovervågningen enklere og mere effektiv. Et effektivt sporbarhedssystem gør det lettere for markedsovervågningsmyndighederne at spore en erhvervsdrivende, der har gjort delsystemer eller sikkerhedskomponenter, der ikke opfylder kravene, tilgængelige på markedet. I forbindelse med opbevaringen af de i denne forordning krævede oplysninger til identifikation af andre erhvervsdrivende bør de erhvervsdrivende ikke være forpligtede til at ajourføre sådanne oplysninger for så vidt angår andre erhvervsdrivende, som enten har leveret dem et delsystem eller en sikkerhedskomponent, eller som de har leveret et delsystem eller en sikkerhedskomponent til.

(38)

Denne forordning bør være begrænset til at fastlægge de væsentlige krav. For at lette vurderingen af overensstemmelsen med disse krav er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om formodning om overensstemmelse for tovbaneanlæg, delsystemer og sikkerhedskomponenter, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012 med henblik på fastsættelse af detaljerede tekniske specifikationer af disse krav, navnlig for så vidt angår konstruktion, opførelse og drift af tovbaneanlæg.

(39)	Forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsætter bestemmelse om en procedure vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder i tilfælde, hvor disse standarder ikke fuldt ud opfylder kravene i nærværende forordning.

(40)

For at gøre det muligt for de erhvervsdrivende at dokumentere og for de kompetente myndigheder at sikre, at delsystemer eller sikkerhedskomponenter, der gøres tilgængelige på markedet, opfylder de væsentlige krav, er det nødvendigt at fastsætte procedurer for overensstemmelsesvurdering. Afgørelse nr. 768/2008/EF indeholder en række moduler for procedurerne for overensstemmelsesvurdering, som omfatter procedurer af progressiv strenghedsgrad alt efter risikoniveauet og det krævede sikkerhedsniveau. For at sikre koordinering mellem de forskellige sektorer og undgå ad hoc-varianter bør procedurerne for overensstemmelsesvurdering vælges blandt disse moduler.

(41)

Fabrikanter af delsystemer og sikkerhedskomponenter bør udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring for at afgive de efter denne forordning krævede oplysninger om et delsystems eller en sikkerhedskomponents opfyldelse af kravene i denne forordning og i anden relevant EU-harmoniseringslovgivning. EU-overensstemmelseserklæringen bør ledsage delsystemet eller sikkerhedskomponenten.

(42)

Med henblik på at sikre effektiv adgang til oplysninger i markedsovervågningsøjemed bør alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere alle de EU-retsakter, som finder anvendelse på delsystemer eller sikkerhedskomponenter, være tilgængelige i en enkelt EU-overensstemmelseserklæring. For at mindske de administrative byrder for de erhvervsdrivende kan en sådan enkelt EU-overensstemmelseserklæring tage form af et dossier bestående af de relevante individuelle overensstemmelseserklæringer.

(43)

CE-mærkningen er et udtryk for et delsystems eller en sikkerhedskomponents opfyldelse af kravene og det synlige resultat af en omfattende proces med overensstemmelsesvurdering i bred forstand. Generelle principper for anvendelsen af CE-mærkningen og dens forbindelse til andre mærker er fastsat i forordning (EF) nr. 765/2008. Der bør i nærværende forordning fastsættes bestemmelser vedrørende anbringelsen af CE-mærkningen.

(44)	Det er nødvendigt at kontrollere, at delsystemer og sikkerhedskomponenter opfylder de væsentlige krav i denne forordning for at beskytte passagerer, driftspersonale og tredjemand effektivt.

(45)	De overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastsat i denne forordning, kræver, at overensstemmelsesvurderingsorganer, som medlemsstaterne har notificeret til Kommissionen, involveres.

(46)

Erfaringerne har vist, at de kriterier, der er fastsat i direktiv 2000/9/EF, og som overensstemmelsesvurderingsorganerne skal opfylde for at blive notificeret til Kommissionen, ikke er tilstrækkelige til at sikre et ensartet højt præstationsniveau for bemyndigede organer i hele Unionen. Det er imidlertid afgørende, at alle bemyndigede organer udfører deres opgaver på samme niveau og under fair konkurrencebetingelser. Dette kræver, at der fastsættes obligatoriske krav til de overensstemmelsesvurderingsorganer, der ønsker at blive notificeret for at kunne udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver.

(47)	For at sikre et ensartet kvalitetsniveau ved overensstemmelsesvurderingen er det også nødvendigt at fastsætte krav for bemyndigende myndigheder og andre organer, som er involveret i vurdering, notifikation og overvågning af bemyndigede organer.

(48)	Hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan dokumenterer, at det opfylder kriterierne i harmoniserede standarder, bør det formodes at opfylde de i denne forordning fastsatte tilsvarende krav.

(49)	Den ordning, der fastsættes i denne forordning, bør suppleres af akkrediteringsordningen som omhandlet i forordning (EF) nr. 765/2008. Da akkreditering er et vigtigt middel til at efterprøve overensstemmelsesvurderingsorganers kompetence, bør akkreditering også anvendes til notifikationsformål.

(50)

De nationale offentlige myndigheder i hele Unionen bør betragte akkreditering på gennemsigtig vis i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 til sikring af den fornødne tillid til overensstemmelsesattester som det foretrukne middel til dokumentation af overensstemmelsesvurderingsorganers tekniske kompetence. Dog er det muligt, at nationale myndigheder finder, at de selv er i besiddelse af de rette midler til at foretage denne evaluering. I tilfælde heraf bør de for at sikre den fornødne tillid til evaluering foretaget af andre nationale myndigheder forsyne Kommissionen og de øvrige medlemsstater med den nødvendige dokumentation for, at de evaluerede overensstemmelsesvurderingsorganer overholder de relevante forskriftsmæssige krav.

(51)

Overensstemmelsesvurderingsorganer giver ofte dele af deres aktiviteter i forbindelse med overensstemmelsesvurdering i underentreprise eller benytter sig af en dattervirksomhed. For at sikre det krævede beskyttelsesniveau for de delsystemer og sikkerhedskomponenter, der skal bringes i omsætning på EU-markedet, er det afgørende, at underentreprenører og dattervirksomheder opfylder de samme krav som bemyndigede organer hvad angår udførelse af overensstemmelsesvurderingsopgaver. Det er derfor vigtigt, at vurderingen af kompetencen og præstationerne hos de organer, der skal notificeres, og overvågningen af organer, der allerede er notificeret, også omfatter de aktiviteter, der udføres af underentreprenører og dattervirksomheder.

(52)	Det er nødvendigt at øge effektiviteten og gennemsigtigheden af notifikationsproceduren, særlig at tilpasse den til nye teknologier, så der bliver mulighed for onlinenotifikation.

(53)

Da bemyndigede organer kan tilbyde deres tjenester i hele Unionen, bør de øvrige medlemsstater og Kommissionen kunne gøre indsigelse mod et bemyndiget organ. Det er derfor vigtigt, at der fastsættes en periode, inden for hvilken enhver tvivl eller usikkerhed om overensstemmelsesvurderingsorganers kompetence kan afklares, før de påbegynder deres aktiviteter som bemyndigede organer.

(54)

Af konkurrencehensyn er det afgørende, at de bemyndigede organer anvender overensstemmelsesvurderingsprocedurerne uden at påføre de erhvervsdrivende unødvendige byrder. Af samme grund og for at sikre, at de erhvervsdrivende behandles ens, er det nødvendigt at sikre, at den tekniske anvendelse af overensstemmelsesvurderingsprocedurerne er ensartet. Dette kan bedst opnås gennem hensigtsmæssig koordinering og samarbejde mellem de bemyndigede organer.

(55)	Berørte parter bør have ret til at appellere resultatet af en overensstemmelsesvurdering udført af et bemyndiget organ. Det er derfor vigtigt at sikre, at der findes en procedure for appel af afgørelser truffet af bemyndigede organer.

(56)

Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne i forordning (EF) nr. 765/2008 om overvågning af EU-markedet og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, finder anvendelse på delsystemer og sikkerhedskomponenter, der er omfattet af nærværende forordning. Nærværende forordning bør ikke forhindre medlemsstater i at vælge de kompetente myndigheder, der skal udføre disse opgaver.

(57)

Direktiv 2000/9/EF indeholder allerede bestemmelser om en beskyttelsesprocedure, som er nødvendig for at gøre det muligt at anfægte et delsystems eller en sikkerhedskomponents overensstemmelse med kravene. For at øge gennemsigtigheden og begrænse sagsbehandlingstiden er det nødvendigt at forbedre den eksisterende beskyttelsesprocedure med henblik på at gøre den mere effektiv og drage fordel af den sagkundskab, der findes i medlemsstaterne.

(58)

Den eksisterende ordning bør suppleres med en procedure, hvorved de berørte parter orienteres om påtænkte foranstaltninger vedrørende delsystemer og sikkerhedskomponenter, der udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom. Den bør også gøre det muligt for markedsovervågningsmyndighederne i samarbejde med de relevante erhvervsdrivende i en tidligere fase at gribe ind over for sådanne delsystemer og sikkerhedskomponenter.

(59)	I tilfælde, hvor medlemsstaterne og Kommissionen er enige om berettigelsen af en foranstaltning truffet af en medlemsstat, bør der ikke stilles krav om, at Kommissionen inddrages yderligere, medmindre manglende opfyldelse af kravene kan henføres til mangler ved en harmoniseret standard.

(60)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

(61)	Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der pålægger den bemyndigende medlemsstat at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger med hensyn til bemyndigede organer, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for deres notifikation.

(62)	Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende delsystemer og sikkerhedskomponenter, som er i overensstemmelse med kravene, men udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom.

(63)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende delsystemer eller sikkerhedskomponenter, der er i overensstemmelse med kravene, men udgør en risiko for personers sikkerhed og sundhed, er påkrævet af særligt hastende årsager.

(64)

I overensstemmelse med etableret praksis kan det i henhold til denne forordning nedsatte udvalg spille en nyttig rolle i forbindelse med behandlingen af spørgsmål vedrørende denne forordnings anvendelse, som rejses af dets formand eller af en repræsentant for en medlemsstat i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden.

(65)

Når spørgsmål vedrørende denne forordning, bortset fra spørgsmål om gennemførelse eller overtrædelse heraf, behandles, dvs. i en af Kommissionens ekspertgrupper, bør Europa-Parlamentet i overensstemmelse med gældende praksis modtage fuld information og dokumentation og, hvor det er relevant, en invitation til at deltage i sådanne møder.

(66)

Kommissionen bør ved gennemførelsesretsakter og, henset til deres særlige karakter, uden anvendelse af forordning (EU) nr. 182/2011 fastsætte, hvorvidt de foranstaltninger, som en medlemsstat har truffet vedrørende delsystemer eller sikkerhedskomponenter, der ikke er i overensstemmelse med kravene, er berettigede eller ej.

(67)	Det er nødvendigt at fastsætte rimelige overgangsordninger, så delsystemer og sikkerhedskomponenter kan gøres tilgængelige på markedet uden at skulle opfylde yderligere produktkrav, såfremt de allerede er bragt i omsætning i henhold til direktiv 2000/9/EF.

(68)	Det er nødvendigt at fastsætte overgangsordninger, som gør det muligt at ibrugtage tovbaneanlæg, såfremt de allerede er blevet monteret i henhold til direktiv 2000/9/EF.

(69)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og af national lovgivning, der vedtages i henhold til denne forordning, og sikre, at disse bestemmelser håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Sanktionerne bør fastlægges under hensyntagen til overtrædelsens alvor, varighed og i påkommende tilfælde forsætlige karakter. Endvidere bør sanktionerne fastlægges under hensyntagen til, om den relevante erhvervsdrivende tidligere har begået en lignende overtrædelse af denne forordning.

(70)

Målet med denne forordning, nemlig at sikre, at tovbaneanlæg opfylder kravene vedrørende et højt beskyttelsesniveau for personers sundhed og sikkerhed og for ejendom, og samtidig garantere, at det indre marked for delsystemer og sikkerhedskomponenter fungerer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(71)	Direktiv 2000/9/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om tilgængeliggørelse på markedet af og fri bevægelighed for delsystemer og sikkerhedskomponenter til tovbaneanlæg. Den indeholder også bestemmelser om konstruktion, opførelse og ibrugtagning af nye tovbaneanlæg.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på nye tovbaneanlæg til personbefordring, ændringer af tovbaneanlæg, der kræver en ny tilladelse, samt delsystemer og sikkerhedskomponenter til tovbaneanlæg.

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende:

a)	elevatorer omfattet af direktiv 2014/33/EU

b)

tovbaneanlæg, der af medlemsstaterne kategoriseres som værende af historisk, kulturel eller kulturarvsmæssig værdi, som blev taget i brug inden den 1. januar 1986 og fortsat er i drift, og som ikke er blevet ændret betydeligt med hensyn til konstruktion eller opførelse, herunder delsystemer og sikkerhedskomponenter specifikt konstrueret med henblik herpå

c)	anlæg, der er beregnet til landbrugs- eller skovbrugsformål

d)	tovbaneanlæg til betjening af bjergly- og hytter, som kun er beregnet til transport af varer og specifikt udpegede personer

e)	faste eller mobile indretninger, som udelukkende er beregnet til fritids- og forlystelsesformål og ikke til personbefordring

f)	mineanlæg eller andre industrianlæg, der er opført og anvendes til industrielle aktiviteter

g)	anlæg, hvor brugerne eller transportanordningerne er vandbårne.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »tovbaneanlæg«: en på stedet opført helhed bestående af infrastruktur og delsystemer, som konstrueres, opføres, monteres og tages i brug med henblik på personbefordring, og som trækkes af tove langs befordringsstrækningen

2)   »delsystem«: et i bilag I anført system eller en kombination heraf, som er beregnet til indbygning i et tovbaneanlæg

3)   »infrastruktur«: en station eller en banelinjekonstruktion, der er konstrueret særskilt for det enkelte tovbaneanlæg og opføres på stedet, som tager hensyn til systemets linjeføring og data, og som er nødvendig for opførelsen og driften af tovbaneanlægget, herunder fundamenter

4)   »sikkerhedskomponent«: enhver del af udstyr eller enhver anordning, der er beregnet til indbygning i et delsystem eller et tovbaneanlæg, og som har en sikkerhedsfunktion, og hvis svigt eller fejlfunktion vil bringe passagerers, driftspersonalets eller tredjemands sikkerhed eller sundhed i fare

5)   »driftstekniske krav«: alle de tekniske bestemmelser og foranstaltninger, som indvirker på konstruktion og opførelse, og som er nødvendige for en sikker drift af tovbaneanlægget

6)   »vedligeholdelsestekniske krav«: alle de tekniske bestemmelser og foranstaltninger, som indvirker på konstruktion og opførelse, og som er nødvendige for vedligeholdelsen med henblik på en sikker drift af tovbaneanlægget

7)   »svævebane«: tovbaneanlæg, hvis vogne er ophængt i og drives fremad af et eller flere tove

8)   »slæbelift«: et tovbaneanlæg, som trækker passagererne, der anvender dertil egnet udstyr, langs et forberedt spor

9)   »skinnebundne tovbaner«: et tovbaneanlæg, hvis vogne trækkes af et eller flere tove langs et spor, som kan ligge på jorden eller understøttes af faste strukturer

10)   »gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et delsystem eller en sikkerhedskomponent med henblik på distribution eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

11)   »bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et delsystem eller en sikkerhedskomponent på EU-markedet

12)   »ibrugtagning«: første ibrugtagning af et tovbaneanlæg med personbefordring som formål

13)   »fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et delsystem eller en sikkerhedskomponent eller får sådanne delsystemer eller sikkerhedskomponenter konstrueret eller fremstillet og markedsfører sådanne delsystemer eller sikkerhedskomponenter i sit navn eller under sit varemærke eller bygger det ind i et tovbaneanlæg

14)   »bemyndiget repræsentant«: enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver

15)   »importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et delsystem eller en sikkerhedskomponent fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet

16)   »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør et delsystem eller en sikkerhedskomponent tilgængelig(t) på markedet

17)   »erhvervsdrivende«: fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren af et delsystem eller en sikkerhedskomponent

18)   »teknisk specifikation«: et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav et tovbaneanlæg, en infrastruktur, et delsystem eller en sikkerhedskomponent skal opfylde

19)   »harmoniseret standard«: en harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012

20)   »akkreditering«: akkreditering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EF) nr. 765/2008

21)   »nationalt akkrediteringsorgan«: et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EF) nr. 765/2008

22)   »overensstemmelsesvurdering«: en proces til påvisning af, om de væsentlige krav i denne forordning vedrørende et delsystem eller en sikkerhedskomponent er opfyldt

23)   »overensstemmelsesvurderingsorgan«: et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver vedrørende et delsystem eller en sikkerhedskomponent, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspektion

24)   »tilbagekaldelse«: enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent, der allerede er gjort tilgængelig for den person, der er ansvarlig for tovbaneanlægget, returneres

25)   »tilbagetrækning«: enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent i forsyningskæden gøres tilgængelig(t) på markedet

26)   »EU-harmoniseringslovgivning«: al EU-lovgivning, som harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter

27)   »CE-mærkning«: mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten er i overensstemmelse med de gældende krav i EU-harmoniseringslovgivningen om anbringelse af denne mærkning.

Artikel 4

Tilgængeliggørelse på markedet af delsystemer og sikkerhedskomponenter

Delsystemer og sikkerhedskomponenter må kun gøres tilgængelige på markedet, hvis de er i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 5

Ibrugtagning af tovbaneanlæg

1.   Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med artikel 9 alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at fastlægge procedurer for at sikre, at tovbaneanlæg kun tages i brug, hvis de er i overensstemmelse med denne forordning og ved korrekt montering, vedligeholdelse og drift efter deres bestemmelse ikke udgør en fare for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom.

2.   Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med artikel 9 alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at fastlægge procedurer for at sikre, at delsystemerne og sikkerhedskomponenterne kun indbygges i tovbaneanlæg, hvis de gør det muligt at opføre tovbaneanlæg, der er i overensstemmelse med denne forordning, og som ved korrekt montering, vedligeholdelse og drift efter deres bestemmelse ikke udgør en fare for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom.

3.   Tovbaneanlæg, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag II, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

4.   Denne forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for at fastsætte de krav, som de anser for nødvendige for at sikre personers, herunder navnlig arbejdstageres, beskyttelse i forbindelse med anvendelse af de pågældende tovbaneanlæg, forudsat at dette ikke indebærer ændringer af tovbaneanlæggene på en måde, der ikke er omfattet af denne forordning.

Artikel 6

Væsentlige krav

Tovbaneanlæg og deres infrastruktur, delsystemer og sikkerhedskomponenter skal opfylde de væsentlige krav, som er anført i bilag II, og som finder anvendelse på dem.

Artikel 7

Fri bevægelighed for delsystemer og sikkerhedskomponenter

Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet af delsystemer og sikkerhedskomponenter, som er i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 8

Sikkerhedsanalyse og sikkerhedsrapport for projekterede tovbaneanlæg

1.   Den ansvarlige person for tovbaneanlægget udpeget af en medlemsstat i henhold til national lovgivning udfører en sikkerhedsanalyse af det projekterede tovbaneanlæg eller lader en sådan sikkerhedsanalyse udføre.

2.   Sikkerhedsanalysen, som kræves for hvert tovbaneanlæg, skal:

a)	tage hensyn til alle påtænkte driftsformer

b)	gennemføres efter en anerkendt eller etableret metode

c)	tage hensyn til det aktuelle tekniske niveau og til tovbaneanlæggets kompleksitet

d)	sikre, at der ved tovbaneanlæggets konstruktion og udformning tages hensyn til omgivelserne og til de ugunstigste omstændigheder for at sikre, at der opnås en tilfredsstillende sikkerhedsgrad

e)	tage hensyn til samtlige sikkerhedsmæssige aspekter ved tovbaneanlægget og dets eksterne faktorer i forbindelse med konstruktionen, opførelsen og ibrugtagningen

f)	gøre det muligt at identificere risici, der på grundlag af tidligere erfaringer vil kunne opstå under driften af tovbaneanlægget.

3.   Sikkerhedsanalysen gælder også sikkerhedsanordningerne og deres virkning på tovbaneanlægget og de dermed forbundne delsystemer, som de sætter i gang, med det formål, at sikkerhedsanordningerne:

a)	er i stand til at reagere på et første sammenbrud eller svigt for derefter enten at forblive i en tilstand, som garanterer sikkerheden, i reduceret drift eller i sikkerhedsstop (fail safe)

b)	er ledige og overvågede, eller

c)	er af en sådan beskaffenhed, at sandsynligheden for, at de svigter, kan vurderes, og at deres virkninger har et niveau svarende til niveauet for sikkerhedsanordninger, som opfylder kriterierne i litra a) og b).

4.   Sikkerhedsanalysen tjener som grundlag for opstilling af en fortegnelse over risici og farlige situationer, for anbefaling af de foranstaltninger, der påtænkes til imødegåelse af sådanne risici, og for fastlæggelse af listen over de delsystemer og sikkerhedskomponenter, der skal indbygges i tovbaneanlægget.

5.   Resultatet af sikkerhedsanalysen indarbejdes i en sikkerhedsrapport.

Artikel 9

Godkendelse af tovbaneanlæg

1.   Hver medlemsstat fastlægger procedurer for tilladelse til opførelse og ibrugtagning af tovbaneanlæg, som befinder sig på deres område.

2.   Den ansvarlige person for tovbaneanlægget, der udpeges af en medlemsstat i henhold til national lovgivning, forelægger den i artikel 8 omhandlede sikkerhedsrapport, EU-overensstemmelseserklæringen og de øvrige dokumenter vedrørende delsystemers og sikkerhedskomponenters overensstemmelse samt dokumentationen vedrørende tovbaneanlæggets egenskaber for den myndighed eller det organ, som har kompetence til at godkende tovbaneanlægget. Dokumentationen vedrørende tovbaneanlægget skal også omfatte de nødvendige betingelser, herunder begrænsninger i anvendelsen, og fuldstændige instruktioner for serviceeftersyn, overvågning, justering og vedligeholdelse af tovbaneanlægget. Disse dokumenter skal opbevares i kopi ved tovbaneanlægget.

3.   Såfremt væsentlige kendetegn, delsystemer eller sikkerhedskomponenter i bestående tovbaneanlæg ændres således, at der kræves en ny tilladelse til ibrugtagning fra den berørte medlemsstat, skal disse ændringer og deres konsekvenser for hele tovbaneanlægget opfylde de væsentlige krav, der er fastsat i bilag II.

4.   Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører de aspekter, som er omfattet af denne forordning, anvende de i stk. 1 omhandlede procedurer til at forbyde, begrænse eller hindre opførelse og ibrugtagning af tovbaneanlæg, der er i overensstemmelse med denne forordning, og som ved korrekt montering efter deres bestemmelse ikke udgør en fare for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom.

5.   Medlemsstaterne må ikke anvende de i stk. 1 omhandlede procedurer til at forbyde, begrænse eller hindre den frie bevægelighed for delsystemer og sikkerhedskomponenter, der er i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 10

Drift af tovbaneanlæg

1.   Medlemsstaterne påser, at et tovbaneanlæg kun forbliver i drift, såfremt de betingelser, der er nævnt i sikkerhedsrapporten, er opfyldt.

2.   Konstaterer en medlemsstat, at et godkendt tovbaneanlæg, som anvendes i overensstemmelse med sin bestemmelse, kan udgøre en fare for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom, træffer den alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse driftsmulighederne for tovbaneanlægget eller forbyde dets drift.

KAPITEL II

ERHVERVSDRIVENDES FORPLIGTELSER

Artikel 11

Fabrikanters forpligtelser

1.   Fabrikanter skal, når de bringer deres delsystemer eller sikkerhedskomponenter i omsætning eller bygger dem ind i et tovbaneanlæg, sikre, at de er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag II.

2.   Fabrikanter af delsystemer eller sikkerhedskomponenter skal udarbejde den i bilag VIII fastsatte tekniske dokumentation (»teknisk dokumentation«) og gennemføre eller få gennemført den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure, jf. artikel 18.

Når delsystemets eller sikkerhedskomponentens overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved den i første afsnit omhandlede procedure, skal fabrikanter udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring og anbringe CE-mærkningen.

3.   Fabrikanter skal opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i 30 år efter, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten er bragt i omsætning.

4.   Fabrikanter skal sikre, at der findes procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med denne forordning. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer i delsystemets eller sikkerhedskomponentens konstruktion eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder eller i andre tekniske specifikationer, som der er henvist til for at dokumentere delsystemets eller sikkerhedskomponentens overensstemmelse med de gældende krav.

Når det anses for hensigtsmæssigt som følge af de med et delsystem eller en sikkerhedskomponent forbundne risici, skal fabrikanter med henblik på beskyttelse af passagerers, driftspersonalets og tredjemands sundhed og sikkerhed foretage stikprøvekontrol af delsystemer eller sikkerhedskomponenter, der er gjort tilgængelige på markedet, undersøge og om nødvendigt føre register over klager over delsystemer og sikkerhedskomponenter, der ikke opfylder kravene, og tilbagekaldelser af sådanne delsystemer og sikkerhedskomponenter og holde distributørerne orienteret om enhver sådan overvågning.

5.   Fabrikanter skal sikre, at delsystemer eller sikkerhedskomponenter, som de har bragt i omsætning, er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken de kan identificeres.

Hvis dette på grund af delsystemets eller sikkerhedskomponentens størrelse eller art ikke er muligt, skal fabrikanterne sørge for, at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager delsystemet eller sikkerhedskomponenten.

6.   Fabrikanternes navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor de kan kontaktes, skal fremgå af delsystemet eller sikkerhedskomponenten, eller hvis dette ikke er muligt, af emballagen eller af et dokument, der ledsager delsystemet eller sikkerhedskomponenten. Adressen skal være adressen på ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysningerne skal angives på et for brugere og markedsovervågningsmyndigheder letforståeligt sprog. Angiver fabrikanten en webstedsadresse, sikrer vedkommende, at oplysningerne på dette websted er tilgængelige og ajourføres.

7.   Fabrikanter skal sikre, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten ledsages af en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et for brugere letforståeligt sprog som fastsat af den pågældende medlemsstat. En sådan brugsanvisning og sikkerhedsinformation skal være klar og letforståelig.

Leveres et større antal delsystemer eller sikkerhedskomponenter til en enkelt erhvervsdrivende eller bruger, kan partiet eller sendingen dog ledsages af et enkelt eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen.

8.   Hvis fabrikanter finder eller har grund til at tro, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent, de har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal de straks træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe delsystemet eller sikkerhedskomponenten i overensstemmelse med denne forordning eller om nødvendigt trække eller kalde det/den tilbage. Endvidere skal fabrikanterne, hvis delsystemet eller sikkerhedskomponenten udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har gjort delsystemet eller sikkerhedskomponenten tilgængelig(t) på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med kravene og de trufne korrigerende foranstaltninger.

9.   Fabrikanter skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere delsystemets eller sikkerhedskomponentens overensstemmelse med denne forordning, på et for denne myndighed letforståeligt sprog. En sådan information eller dokumentation kan gives på papir eller elektronisk. De skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som delsystemer eller sikkerhedskomponenter, de har bragt i omsætning, udgør.

Artikel 12

Bemyndigede repræsentanter

1.   En fabrikant kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.

Forpligtelserne i henhold til artikel 11, stk. 1, og forpligtelsen til at udarbejde teknisk dokumentation må ikke være en del af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

2.   En bemyndiget repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i det mandat, vedkommende har modtaget fra fabrikanten. Mandatet skal som minimum sætte den bemyndigede repræsentant i stand til:

a)	at sørge for, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation står til rådighed for de nationale markedsovervågningsmyndigheder i 30 år efter, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten er blevet bragt i omsætning

b)	på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning at give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere delsystemets eller sikkerhedskomponentens overensstemmelse med kravene

c)	at samarbejde med de kompetente nationale myndigheder, hvis disse anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som de delsystemer eller sikkerhedskomponenter, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt, udgør.

Artikel 13

Importørers forpligtelser

1.   Importører må kun bringe delsystemer og sikkerhedskomponenter, der opfylder kravene, i omsætning.

2.   Importører skal, før de bringer et delsystem eller en sikkerhedskomponent i omsætning, sikre, at fabrikanten har gennemført den i artikel 18 omhandlede relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure. De skal sikre, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten er forsynet med CE-mærkningen og er ledsaget af en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, af brugsanvisning og sikkerhedsinformation og, hvor det er relevant, af andre krævede dokumenter, og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 11, stk. 5 og 6.

Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent ikke er i overensstemmelse med de gældende væsentlige krav i bilag II, må vedkommende ikke bringe delsystemet eller sikkerhedskomponenten i omsætning, før det/den er blevet bragt i overensstemmelse med de gældende krav. Derudover skal importøren, når delsystemet eller sikkerhedskomponenten udgør en risiko, underrette fabrikanten og markedsovervågningsmyndighederne herom.

3.   Importørernes navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor de kan kontaktes, skal fremgå af delsystemet eller sikkerhedskomponenten, eller hvis dette ikke er muligt, af emballagen eller af et dokument, der ledsager delsystemet eller sikkerhedskomponenten. Kontaktoplysningerne skal angives på et for brugere og markedsovervågningsmyndigheder letforståeligt sprog.

Angiver fabrikanten en webstedsadresse, sikrer vedkommende, at oplysningerne på dette websted er tilgængelige og ajourføres.

4.   Importører skal sikre, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et for brugere letforståeligt sprog som fastsat af den pågældende medlemsstat.

5.   Importører skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for delsystemer eller sikkerhedskomponenter, som de har ansvaret for, ikke bringer deres overensstemmelse med de gældende væsentlige krav i bilag II i fare.

6.   Når det anses for hensigtsmæssigt som følge af de med et delsystem eller en sikkerhedskomponent forbundne risici, skal importører med henblik på beskyttelse af passagerers, driftspersonalets og tredjemands sundhed og sikkerhed foretage stikprøvekontrol af de delsystemer og de sikkerhedskomponenter, der er gjort tilgængelige på markedet, undersøge og om nødvendigt føre register over klager, over delsystemer og sikkerhedskomponenter, der ikke opfylder kravene, og tilbagekaldelser af sådanne delsystemer og sikkerhedskomponenter og holde distributørerne orienteret om enhver sådan overvågning.

7.   Hvis importører finder eller har grund til at tro, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent, de har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal de straks træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe delsystemet eller sikkerhedskomponenten i overensstemmelse med denne forordning eller om nødvendigt trække eller kalde det/den tilbage. Endvidere skal importører, hvis delsystemet eller sikkerhedskomponenten udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har gjort delsystemet eller sikkerhedskomponenten tilgængelig(t) på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med kravene og de trufne korrigerende foranstaltninger.

8.   Importører skal i 30 år efter, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten er bragt i omsætning, opbevare et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen, så det står til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, og sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom.

9.   Importører skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere delsystemets eller sikkerhedskomponentens overensstemmelse med kravene, på et for denne myndighed letforståeligt sprog. En sådan information eller dokumentation kan gives på papir eller elektronisk. De skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som delsystemer eller sikkerhedskomponenter, de har bragt i omsætning, udgør.

Artikel 14

Distributørers forpligtelser

1.   Distributører skal, når de gør et delsystem eller en sikkerhedskomponent tilgængelig(t) på markedet, handle med fornøden omhu for så vidt angår kravene i denne forordning.

2.   Distributører skal, før de gør et delsystem eller en sikkerhedskomponent tilgængelig(t) på markedet, kontrollere, at det/den er forsynet med CE-mærkningen og er ledsaget af en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation og, hvor det er relevant, af andre krævede dokumenter på et for brugere letforståeligt sprog som fastsat af den pågældende medlemsstat, og at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 11, stk. 5 og 6, og artikel 13, stk. 3.

Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent ikke er i overensstemmelse med de gældende væsentlige krav i bilag II, må vedkommende ikke gøre delsystemet eller sikkerhedskomponenten tilgængelig(t) på markedet, før det/den er blevet bragt i overensstemmelse med de gældende krav. Derudover skal distributøren, hvis delsystemet eller sikkerhedskomponenten udgør en risiko, underrette fabrikanten eller importøren herom samt markedsovervågningsmyndighederne.

3.   Distributører skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for delsystemer eller sikkerhedskomponenter, som de har ansvaret for, ikke bringer deres overensstemmelse med de gældende væsentlige krav i bilag II i fare.

4.   Hvis distributører finder eller har grund til at tro, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent, de har gjort tilgængelig(t) på markedet, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal de sikre sig, at der træffes de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe delsystemet eller sikkerhedskomponenten i overensstemmelse med denne forordning eller om nødvendigt for at trække eller kalde det/den tilbage. Endvidere skal distributører, hvis delsystemet eller sikkerhedskomponenten udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har gjort delsystemet eller sikkerhedskomponenten tilgængelig(t) på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med kravene og de trufne korrigerende foranstaltninger.

5.   Distributører skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere delsystemets eller sikkerhedskomponentens overensstemmelse med kravene. En sådan information eller dokumentation kan gives på papir eller elektronisk. De skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som delsystemer eller sikkerhedskomponenter, de har gjort tilgængelige på markedet, udgør.

Artikel 15

Tilfælde, i hvilke fabrikanternes forpligtelser finder anvendelse på importørerne og distributørerne

En importør eller distributør anses for at være fabrikant i denne forordnings forstand og er underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. artikel 11, når vedkommende bringer et delsystem eller en sikkerhedskomponent i omsætning i sit navn eller under sit varemærke eller ændrer et delsystem eller en sikkerhedskomponent, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan berøre overholdelsen af kravene i denne forordning.

Artikel 16

Identifikation af erhvervsdrivende

Efter anmodning skal erhvervsdrivende over for markedsovervågningsmyndighederne identificere:

a)	enhver erhvervsdrivende, som har leveret et delsystem eller en sikkerhedskomponent til dem

b)	enhver erhvervsdrivende og enhver person, der er ansvarlig for et tovbaneanlæg, som de har leveret et delsystem eller en sikkerhedskomponent til.

Erhvervsdrivende skal i 30 år efter, at de har fået leveret eller har leveret delsystemet eller sikkerhedskomponenten, kunne forelægge de i stk. 1 nævnte oplysninger.

KAPITEL III

DELSYSTEMERS OG SIKKERHEDSKOMPONENTERS OVERENSSTEMMELSE

Artikel 17

Overensstemmelsesformodning for delsystemer og sikkerhedskomponenter

Delsystemer og sikkerhedskomponenter, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag II, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

Artikel 18

Procedurer for overensstemmelsesvurdering

1.   Fabrikanten skal, før vedkommende bringer et delsystem eller en sikkerhedskomponent i omsætning, sørge for, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten underkastes den i stk. 2 omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedure.

2.   Delsystemers og sikkerhedskomponenters overensstemmelse skal efter fabrikantens valg vurderes ved hjælp af en af følgende overensstemmelsesvurderingsprocedurer:

a)

EU-typeafprøvning (modul B — produktionstype) som fastsat i bilag III i kombination med en af følgende procedurer: i) typeoverensstemmelse på grundlag af kvalitetssikring af fremstillingsprocessen (modul D) som fastsat i bilag IV ii) typeoverensstemmelse på grundlag af verifikation af delsystemer eller sikkerhedskomponenter (modul F) som fastsat i bilag V

b)	overensstemmelse på grundlag af enhedsverifikation (modul G) som fastsat i bilag VI

c)	overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring plus konstruktionsundersøgelse (modul H 1) som fastsat i bilag VII.

3.   Dokumenter og korrespondance vedrørende overensstemmelsesvurderingsprocedurerne udfærdiges på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor det bemyndigede organ til gennemførelse af de i stk. 2 omhandlede procedurer er etableret, eller på et af dette organ godkendt sprog.

Artikel 19

EU-overensstemmelseserklæring

1.   Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen for et delsystem eller en sikkerhedskomponent fremgå, at det er blevet dokumenteret, at de væsentlige krav i bilag II er opfyldt.

2.   EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag IX, indeholde de elementer, der er anført i de relevante moduler i bilag III-VII, og løbende ajourføres. Den skal ledsage delsystemet eller sikkerhedskomponenten og oversættes til det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, i hvilken delsystemet eller sikkerhedskomponenten bringes i omsætning eller gøres tilgængelig(t) på markedet.

3.   Hvis et delsystem eller en sikkerhedskomponent er omfattet af mere end én EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring, udfærdiges der en enkelt EU-overensstemmelseserklæring for alle sådanne EU-retsakter. Det skal af erklæringen fremgå, hvilke EU-retsakter den vedrører, herunder hvor disse er offentliggjort.

4.   Ved at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten inde for, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten opfylder de i denne forordning fastsatte krav.

Artikel 20

Generelle principper for CE-mærkningen

CE-mærkningen er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.

Artikel 21

Regler og betingelser for anbringelse af CE-mærkningen

1.   CE-mærkningen anbringes på delsystemet eller sikkerhedskomponenten eller på mærkepladen, så den er synlig, let læselig og ikke kan slettes. Hvis delsystemet eller sikkerhedskomponenten er af en sådan art, at dette ikke er muligt eller berettiget, anbringes mærkningen på emballagen og i følgedokumenterne.

2.   CE-mærkningen anbringes, før delsystemet eller sikkerhedskomponenten bringes i omsætning.

3.   Efter CE-mærkningen anføres identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, der deltager i produktionskontrolfasen. Det bemyndigede organs identifikationsnummer anbringes af organet selv eller efter dets anvisninger af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.

4.   Der kan efter CE-mærkningen og det i stk. 3 omhandlede identifikationsnummer anbringes en anden form for angivelse vedrørende en særlig risiko- eller brugskategori.

5.   Medlemsstaterne skal benytte sig af eksisterende mekanismer til sikring af, at CE-mærkningsordningen anvendes korrekt, og træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærkningen.

KAPITEL IV

NOTIFIKATION AF OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSORGANER

Artikel 22

Notifikation

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer der er bemyndiget til som tredjepart at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til denne forordning.

Artikel 23

Bemyndigende myndigheder

1.   Medlemsstaterne skal udpege en bemyndigende myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og overvågningen af bemyndigede organer, herunder overensstemmelse med artikel 28.

2.   Medlemsstaterne kan bestemme, at den i stk. 1 omhandlede vurdering og overvågning skal foretages af et nationalt akkrediteringsorgan som omhandlet i og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008.

3.   Hvis den bemyndigende myndighed uddelegerer eller på anden måde overlader vurderingen, notifikationen eller overvågningen som omhandlet i denne artikels stk. 1 til et organ, som ikke er en statslig enhed, skal dette organ være en juridisk enhed og med de fornødne ændringer overholde kravene i artikel 24. Desuden skal det have truffet foranstaltninger til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med sine aktiviteter.

4.   Den bemyndigende myndighed skal påtage sig det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af det i stk. 3 omhandlede organ.

Artikel 24

Krav vedrørende bemyndigende myndigheder

1.   En bemyndigende myndighed skal oprettes på en sådan måde, at der ikke opstår interessekonflikter med overensstemmelsesvurderingsorganer.

2.   En bemyndigende myndighed skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i dens arbejde sikres objektivitet og uvildighed.

3.   En bemyndigende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at hver beslutning om notifikation af et overensstemmelsesvurderingsorgan træffes af kompetente personer, der ikke er identiske med dem, der foretog vurderingen.

4.   En bemyndigende myndighed må ikke tilbyde eller udføre aktiviteter, som udføres af overensstemmelsesvurderingsorganer, eller yde rådgivningsservice på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.

5.   En bemyndigende myndighed skal sikre, at de indhentede oplysninger behandles fortroligt.

6.   En bemyndigende myndighed skal have et tilstrækkelig stort kompetent personale til, at den kan udføre sine opgaver behørigt.

Artikel 25

Oplysningspligt vedrørende bemyndigende myndigheder

Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og overvågning af bemyndigede organer og om eventuelle ændringer heraf.

Kommissionen offentliggør disse oplysninger.

Artikel 26

Krav vedrørende bemyndigede organer

1.   I forbindelse med notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11.

2.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal oprettes i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning og være en juridisk person.

3.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af den organisation eller det delsystem eller den sikkerhedskomponent, det vurderer.

Et organ, der tilhører en erhvervsorganisation eller en brancheforening, som repræsenterer virksomheder, der er involveret i konstruktion, fremstilling, tilvejebringelse, sammensætning, brug eller vedligeholdelse af delsystemer eller sikkerhedskomponenter, som det vurderer, kan, forudsat at det er påvist, at det er uafhængigt, og at der ikke foreligger interessekonflikter, anses for at være et sådant organ.

4.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør, montør, køber, ejer, bruger eller reparatør af de delsystemer eller sikkerhedskomponenter, som de vurderer, eller repræsentant for nogle af disse parter. Dette forhindrer ikke anvendelsen af vurderede delsystemer eller sikkerhedskomponenter, der er nødvendige for overensstemmelsesvurderingsorganets aktiviteter, eller anvendelse af sådanne delsystemer eller sikkerhedskomponenter i personligt øjemed.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være direkte involveret i konstruktion, fremstilling eller opførelse, markedsføring, installering, anvendelse eller vedligeholdelse af disse delsystemer eller sikkerhedskomponenter eller repræsentere parter, der er involveret i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de er notificeret til at udføre. Dette gælder navnlig rådgivningsservice.

Overensstemmelsesvurderingsorganer skal sikre, at deres dattervirksomheders eller underentreprenørers aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter.

5.   Overensstemmelsesvurderingsorganer og deres personale skal udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres afgørelser eller resultaterne af deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.

6.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsopgaver, som pålægges det ved bilag III-VII, og for hvilke det er blevet notificeret, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og under dets ansvar.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal til enhver tid og for hver overensstemmelsesvurderingsprocedure og hver type eller kategori af delsystemer eller sikkerhedskomponenter, som det er blevet notificeret for, have følgende til rådighed:

a)	det nødvendige personale med teknisk viden og tilstrækkelig og relevant erfaring til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne

b)

de nødvendige beskrivelser af de procedurer, i henhold til hvilke overensstemmelsesvurderingen foretages, således at gennemsigtigheden og muligheden for at reproducere disse procedurer sikres. Det skal have indført hensigtsmæssige politikker og procedurer, som skelner mellem de opgaver, det udfører i sin egenskab af bemyndiget organ, og enhver anden form for aktivitet

c)

de nødvendige procedurer, der sætter det i stand til at udføre sine aktiviteter under hensyn til den pågældende virksomheds størrelse, den sektor, som den opererer inden for, og dens struktur, til, hvor kompleks den pågældende teknologi inden for delsystemer eller sikkerhedskomponenter er, og til produktionsprocessens masse- eller seriemæssige karakter.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal have de fornødne midler til at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne på en egnet måde og skal have adgang til alt nødvendigt udstyr og alle nødvendige faciliteter.

7.   Det personale, som er ansvarligt for udførelse af overensstemmelsesvurderingsopgaver, skal have:

a)	en god teknisk og faglig uddannelse omfattende alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter inden for det område, på hvilket overensstemmelsesvurderingsorganet er blevet notificeret

b)	et tilstrækkeligt kendskab til kravene vedrørende de vurderinger, de foretager, og den nødvendige bemyndigelse til at udføre sådanne vurderinger

c)	et tilstrækkeligt kendskab til og en tilstrækkelig forståelse af de væsentlige krav i bilag II, de gældende harmoniserede standarder og de relevante bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivningen og national lovgivning

d)	den nødvendige færdighed i at udarbejde attester, redegørelser og rapporter, som dokumenterer, at vurderingerne er blevet foretaget.

8.   Det skal sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganer, deres øverste ledelse og deres personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, arbejder uvildigt.

Aflønningen af den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultatet af disse vurderinger.

9.   Overensstemmelsesvurderingsorganer skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten er ansvarlig i henhold til national lovgivning, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvurderingen.

10.   Et overensstemmelsesvurderingsorgans personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af deres opgaver i henhold til bilag III-VII eller enhver bestemmelse i national lovgivning, som gennemfører den, undtagen over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor dets aktiviteter udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.

11.   Overensstemmelsesvurderingsorganer skal deltage i eller sikre, at deres personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og aktiviteterne i den koordineringsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til denne forordning, og skal som generelle retningslinjer anvende de administrative afgørelser og dokumenter, som er resultatet af den nævnte gruppes arbejde.

Artikel 27

Formodning om bemyndigede organers overensstemmelse

Hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan dokumenterer, at det opfylder kriterierne i de relevante harmoniserede standarder eller dele heraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes det at opfylde kravene i artikel 26, for så vidt som de gældende harmoniserede standarder dækker disse krav.

Artikel 28

Dattervirksomheder og underentreprise i tilknytning til bemyndigede organer

1.   Hvis et bemyndiget organ giver bestemte opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 26, og underrette den bemyndigende myndighed herom.

2.   Bemyndigede organer har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af underentreprenører eller dattervirksomheder, uanset hvor disse er etableret.

3.   Aktiviteter kan kun gives i underentreprise eller udføres af en dattervirksomhed, hvis kunden har givet sit samtykke.

4.   Bemyndigede organer skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som de har udført i henhold til bilag III-VII, til rådighed for den bemyndigende myndighed.

Artikel 29

Ansøgning om notifikation

1.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal indgive en ansøgning om notifikation til den bemyndigende myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.

2.   Ansøgningen om notifikation skal ledsages af en beskrivelse af de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, det eller de overensstemmelsesvurderingsmoduler og det eller de delsystemer eller den eller de sikkerhedskomponenter, som organet hævder at være kompetent til, samt af et eventuelt akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan, hvorved det attesteres, at overensstemmelsesvurderingsorganet opfylder kravene i artikel 26.

3.   Hvis det pågældende overensstemmelsesvurderingsorgan ikke kan forelægge et akkrediteringscertifikat, forelægger det den bemyndigende myndighed al den dokumentation, der er nødvendig for at kontrollere, anerkende og regelmæssigt overvåge, at det opfylder kravene i artikel 26.

Artikel 30

Notifikationsprocedure

1.   De bemyndigende myndigheder må kun notificere overensstemmelsesvurderingsorganer, som opfylder kravene i artikel 26.

2.   De skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater ved hjælp af det elektroniske notifikationsværktøj, der er udviklet og forvaltes af Kommissionen.

3.   Notifikationen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne, det eller de pågældende overensstemmelsesvurderingsmoduler og det eller de pågældende delsystemer eller den eller de pågældende sikkerhedskomponenter og den relevante dokumentation for kompetencen.

4.   Hvis en notifikation ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat som omhandlet i artikel 29, stk. 2, skal den bemyndigende myndighed forelægge Kommissionen og de øvrige medlemsstater den dokumentation, der attesterer overensstemmelsesvurderingsorganets kompetence, og oplysninger om de ordninger, der er indført til sikring af, at der regelmæssigt føres tilsyn med organet, og at organet også fremover vil opfylde de i artikel 26 fastsatte krav.

5.   Det pågældende organ må kun udføre aktiviteter som bemyndiget organ, hvis Kommissionen og de øvrige medlemsstater ikke har gjort indsigelse inden for to uger efter en notifikation baseret på et akkrediteringscertifikat og inden for to måneder efter en notifikation, der ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat.

Kun et sådant organ anses for at være et bemyndiget organ i denne forordnings forstand.

6.   Den bemyndigende myndighed skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver relevant efterfølgende ændring af notifikationen.

Artikel 31

Identifikationsnumre for og lister over bemyndigede organer

1.   Kommissionen skal tildele et bemyndiget organ et identifikationsnummer.

Hvert bemyndiget organ tildeles kun et identifikationsnummer, også selv om organet er notificeret i henhold til flere EU-retsakter.

2.   Kommissionen offentliggør listen over bemyndigede organer i henhold til denne forordning, herunder de identifikationsnumre, de er blevet tildelt, og de aktiviteter, til hvilke de er notificeret.

Kommissionen holder listen ajourført.

Artikel 32

Ændringer af notifikationen

1.   Hvis en bemyndigende myndighed har konstateret eller er blevet orienteret om, at et bemyndiget organ ikke længere opfylder kravene i artikel 26, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, skal den bemyndigende myndighed, alt efter hvad der er relevant, begrænse, suspendere eller inddrage notifikationen afhængigt af, i hvor alvorlig grad organet ikke opfylder disse krav eller forpligtelser. Den skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

2.   Hvis en notifikation begrænses, suspenderes eller inddrages, eller hvis det bemyndigede organ har indstillet sine aktiviteter, skal den bemyndigende medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette organs sager enten behandles af et andet bemyndiget organ eller står til rådighed for de ansvarlige bemyndigende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder efter disses anmodning.

Artikel 33

Anfægtelse af bemyndigede organers kompetence

1.   Kommissionen skal undersøge alle sager, hvor den tvivler på et bemyndiget organs kompetence eller på, at et bemyndiget organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser, der påhviler det, og tilfælde, hvor den bliver gjort opmærksom på en sådan tvivl.

2.   Den bemyndigende medlemsstat skal efter anmodning forelægge Kommissionen alle oplysninger om grundlaget for notifikationen eller det pågældende bemyndigede organs fortsatte kompetence.

3.   Kommissionen skal sikre, at alle følsomme oplysninger, den indhenter som led i sine undersøgelser, behandles fortroligt.

4.   Hvis Kommissionen konstaterer, at et bemyndiget organ ikke eller ikke længere opfylder kravene vedrørende dets notifikation, skal den vedtage en gennemførelsesretsakt, der pålægger den bemyndigende medlemsstat at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger, herunder om nødvendigt inddragelse af notifikationen.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 44, stk. 2.

Artikel 34

Driftsmæssige forpligtelser for bemyndigede organer

1.   Bemyndigede organer skal foretage overensstemmelsesvurdering i overensstemmelse med de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastsat i bilag III-VII.

2.   Overensstemmelsesvurderingerne skal foretages på en forholdsmæssig måde, således at de erhvervsdrivende ikke pålægges unødvendige byrder.

Overensstemmelsesvurderingsorganerne skal udføre deres aktiviteter under hensyn til en virksomheds størrelse, den sektor, som den opererer inden for, og dens struktur, til, hvor kompleks den pågældende teknologi inden for delsystemer eller sikkerhedskomponenter er, og til produktionsprocessens masse- eller seriemæssige karakter.

I denne forbindelse skal de dog respektere den grad af strenghed og det beskyttelsesniveau, der kræves for delsystemets eller sikkerhedskomponentens overholdelse af denne forordning.

3.   Hvis et bemyndiget organ finder, at de væsentlige krav i bilag II eller i de dertil svarende harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer ikke er opfyldt af en fabrikant, skal det anmode fabrikanten om at træffe passende korrigerende foranstaltninger og må det ikke udstede en attest eller træffe en afgørelse om godkendelse.

4.   Hvis et bemyndiget organ i forbindelse med overensstemmelsesovervågning, efter at der er blevet udstedt en attest eller truffet en afgørelse om godkendelse, finder, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent ikke længere opfylder kravene, skal det anmode fabrikanten om at træffe passende korrigerende foranstaltninger og om nødvendigt suspendere, tilbagekalde eller inddrage attesten eller afgørelsen om godkendelse.

5.   Hvis der ikke træffes korrigerende foranstaltninger, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning, skal det bemyndigede organ begrænse, suspendere, tilbagekalde eller inddrage eventuelle attester eller afgørelser om godkendelser, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 35

Appel af afgørelser truffet af bemyndigede organer

Bemyndigede organer sikrer, at der findes en procedure for appel af deres afgørelser.

Artikel 36

Bemyndigede organers oplysningspligt

1.   De bemyndigede organer skal oplyse den bemyndigende myndighed om:

a)	tilfælde, hvor udstedelse af en attest eller en afgørelse om godkendelse er blevet nægtet, samt begrænsninger, suspenderinger eller inddragelser af attester eller afgørelser om godkendelser

b)	forhold, der har indflydelse på omfanget af eller betingelserne for notifikationen

c)	anmodninger om information om overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, som de har modtaget fra markedsovervågningsmyndigheder

d)	efter anmodning overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der er udført inden for det område, hvor de er notificeret, og enhver anden aktivitet, der er udført, herunder grænseoverskridende aktiviteter og underentreprise.

2.   Bemyndigede organer skal give de øvrige organer, der er bemyndiget i henhold til denne forordning, og som udfører lignende overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der dækker samme delsystemer eller sikkerhedskomponenter, relevante oplysninger om spørgsmål vedrørende negative og efter anmodning positive overensstemmelsesvurderingsresultater.

Artikel 37

Erfaringsudveksling

Kommissionen sørger for, at der organiseres erfaringsudveksling mellem medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for notifikationspolitik.

Artikel 38

Koordinering af bemyndigede organer

Kommissionen sikrer, at der etableres passende koordinering og samarbejde mellem organer, der er notificeret i henhold til denne forordning, og at denne koordinering og dette samarbejde fungerer efter hensigten i form af en koordinationsgruppe bestående af grupper af bemyndigede organer for tovbaneanlæg.

Bemyndigede organer deltager i arbejdet i gruppen, enten direkte eller gennem udpegede repræsentanter.

KAPITEL V

OVERVÅGNING AF EU-MARKEDET, KONTROL AF DELSYSTEMER OG SIKKERHEDSKOMPONENTER, DER INDFØRES PÅ EU-MARKEDET, OG EU-BESKYTTELSESPROCEDURE

Artikel 39

Overvågning af EU-markedet og kontrol af delsystemer og sikkerhedskomponenter, der indføres på EU-markedet

Artikel 15, stk. 3, og artikel 16-29 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på delsystemer og sikkerhedskomponenter.

Artikel 40

Procedure på nationalt niveau i tilfælde af delsystemer og sikkerhedskomponenter, der udgør en risiko

1.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent, der er omfattet af denne forordning, udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom, skal de foretage en evaluering af det pågældende delsystem eller den pågældende sikkerhedskomponent omfattende alle de relevante krav, der er fastlagt i denne forordning. De relevante erhvervsdrivende skal med henblik herpå i nødvendigt omfang samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med den i første afsnit omhandlede evaluering konstaterer, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent ikke opfylder kravene i denne forordning, skal de straks anmode den relevante erhvervsdrivende om at træffe alle passende korrigerende foranstaltninger for at bringe delsystemet eller sikkerhedskomponenten i overensstemmelse med disse krav eller for at trække delsystemet eller sikkerhedskomponenten tilbage fra markedet eller kalde det tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art.

Markedsovervågningsmyndighederne skal underrette det relevante bemyndigede organ herom.

Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykkes andet afsnit omhandlede foranstaltninger.

2.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kravene ikke er begrænset til medlemsstatens område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.

3.   Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes alle de passende korrigerende foranstaltninger over for alle de pågældende delsystemer og sikkerhedskomponenter, som vedkommende har gjort tilgængelige på EU-markedet.

4.   Hvis den relevante erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, ikke træffer tilstrækkelige korrigerende foranstaltninger, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af delsystemet eller sikkerhedskomponenten på det nationale marked, for at trække delsystemet eller sikkerhedskomponenten tilbage fra markedet eller for at kalde det/den tilbage.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

5.   De i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, navnlig de nødvendige data til identifikation af det delsystem eller den sikkerhedskomponent, der ikke opfylder kravene, delsystemets eller sikkerhedskomponentens oprindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende overensstemmelse med kravene skyldes:

a)	at delsystemet eller sikkerhedskomponenten ikke opfylder kravene vedrørende personers sundhed eller sikkerhed eller beskyttelse af ejendom, eller

b)	mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 17, og som danner grundlag for overensstemmelsesformodningen.

6.   De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren i henhold til denne artikel, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende delsystems eller den pågældende sikkerhedskomponents manglende overensstemmelse med kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den trufne nationale foranstaltning.

7.   Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.

8.   Medlemsstaterne skal sikre, at der straks træffes de fornødne restriktive foranstaltninger, såsom tilbagetrækning af delsystemet eller sikkerhedskomponenten fra markedet, med hensyn til det pågældende delsystem eller den pågældende sikkerhedskomponent.

Artikel 41

EU-beskyttelsesprocedure

1.   Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 40, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en foranstaltning truffet af en medlemsstat, eller hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning strider mod EU-lovgivningen, skal Kommissionen straks indlede drøftelser med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og vurdere den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne vurdering vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastslår, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej.

Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til disse samt til den eller de relevante erhvervsdrivende.

2.   Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, skal samtlige medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det delsystem eller den sikkerhedskomponent, der ikke er i overensstemmelse med kravene, trækkes tilbage fra deres marked, og underrette Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for ikke at være berettiget, skal den pågældende medlemsstat trække foranstaltningen tilbage.

3.   Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og delsystemets eller sikkerhedskomponentens manglende overensstemmelse tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i denne forordnings artikel 40, stk. 5, litra b), skal Kommissionen anvende den i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsatte procedure.

Artikel 42

Delsystemer eller sikkerhedskomponenter, som er i overensstemmelse med kravene, men som udgør en risiko

1.   Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en vurdering i henhold til artikel 40, stk. 1, finder, at et delsystem eller en sikkerhedskomponent, selv om det opfylder kravene i denne forordning, udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom, pålægger medlemsstaten den relevante erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende delsystem eller den pågældende sikkerhedskomponent, når det bringes i omsætning, ikke længere udgør en risiko, eller for at trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som den fastsætter i forhold til risikoens art.

2.   Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes korrigerende foranstaltninger over for alle de pågældende delsystemer eller sikkerhedskomponenter, som vedkommende har gjort tilgængelige på EU-markedet.

3.   Medlemsstaten underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Underretningen skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, særlig de nødvendige data til identifikation af det pågældende delsystem eller den pågældende sikkerhedskomponent, delsystemets eller sikkerhedskomponentens oprindelse og forsyningskæde, arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

4.   Kommissionen indleder straks drøftelser med medlemsstaterne og den eller de relevante erhvervsdrivende og foretager en vurdering af de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne vurdering træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej, og foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 44, stk. 3.

I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyttelse af personers sundhed og sikkerhed vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 44, stk. 4, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

5.   Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til disse samt til den eller de relevante erhvervsdrivende.

Artikel 43

Formel manglende overensstemmelse med kravene

1.   Med forbehold af artikel 40 skal en medlemsstat, hvis den konstaterer et af følgende forhold, pålægge den pågældende erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse med kravene til ophør:

a)	CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 eller med artikel 21 i nærværende forordning

b)	der er ikke anbragt nogen CE-mærkning

c)	identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, der er involveret i produktionskontrolfasen, er anbragt i strid med artikel 21 eller er ikke anbragt

d)	EU-overensstemmelseserklæringen ledsager ikke delsystemet eller sikkerhedskomponenten

e)	der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring

f)	EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet korrekt

g)	den tekniske dokumentation mangler eller er ufuldstændig

h)	de i artikel 11, stk. 6, eller artikel 13, stk. 3, omhandlede oplysninger mangler, er fejlagtige eller ufuldstændige

i)	et eller flere af de øvrige administrative krav i artikel 11 eller 13 er ikke opfyldt.

2.   Hvis der fortsat er tale om manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, skal den pågældende medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at delsystemet eller sikkerhedskomponenten gøres tilgængelig(t) på markedet, eller sikre, at det eller den kaldes tilbage eller trækkes tilbage fra markedet.

KAPITEL VI

UDVALGSPROCEDURE, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 44

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Tovbaneanlæg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

5.   Kommissionen hører udvalget om alle spørgsmål, for hvilke høring af sektoreksperter er påkrævet i henhold til forordning (EU) nr. 1025/2012 eller anden EU-lovgivning.

Udvalget kan endvidere undersøge andre spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning, der rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat, i overensstemmelse med dets forretningsorden.

Artikel 45

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af erhvervsdrivendes overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og i national lovgivning, der vedtages i medfør af denne forordning. Sådanne regler kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser.

Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og kan skærpes, hvis den relevante erhvervsdrivende tidligere har begået en lignende overtrædelse af denne forordning.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler senest den 21. marts 2018 og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører reglerne.

2.   Medlemsstaterne træffer enhver fornøden foranstaltning til at sikre, at deres regler om sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af denne forordning håndhæves.

Artikel 46

Overgangsbestemmelser

Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgængeliggørelsen på markedet af delsystemer og sikkerhedskomponenter, der er omfattet af direktiv 2000/9/EF, og som er i overensstemmelse med nævnte direktiv og blev bragt i omsætning før den 21. april 2018.

Medlemsstaterne må ikke forhindre ibrugtagningen af tovbaneanlæg, der er omfattet af direktiv 2000/9/EF, og som er i overensstemmelse med nævnte direktiv og blev monteret før den 21. april 2018.

Attester og afgørelser om godkendelser udstedt eller truffet i henhold til direktiv 2000/9/EF er, for så vidt angår sikkerhedskomponenter, gyldige i henhold til denne forordning.

Artikel 47

Ophævelse

Direktiv 2000/9/EF ophæves med virkning fra den 21. april 2018.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

Artikel 48

Ikrafttrædelse og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning anvendes fra den 21. april 2018 bortset fra:

a)	artikel 22-38 og artikel 44, der anvendes fra den 21. oktober 2016

b)	artikel 45, stk. 1, der anvendes fra den 21. marts 2018.

---

(1)  EUT C 451 af 16.12.2014, s. 81.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 20.1.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 12.2.2016.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om tovbaneanlæg til personbefordring (EFT L 106 af 3.5.2000, s. 21).

(4)  EFT C 136 af 4.6.1985, s. 1.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 251).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---