Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R0225

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/225 af 17. februar 2016 om fastsættelse af den maksimale produktmængde pr. medlemsstat og af perioden for indgivelse af ansøgninger om ekstraordinær støtte til privat oplagring af resterende uudnyttede mængder af visse oste, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852

    C/2016/0850

    EUT L 41 af 18.2.2016, p. 10–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/225/oj

    18.2.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 41/10


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/225

    af 17. februar 2016

    om fastsættelse af den maksimale produktmængde pr. medlemsstat og af perioden for indgivelse af ansøgninger om ekstraordinær støtte til privat oplagring af resterende uudnyttede mængder af visse oste, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

    under henvisning til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852 af 15. oktober 2015 om midlertidig ekstraordinær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfastsættelse af støtten (2), særlig artikel 15, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852 blev der indført en midlertidig ekstraordinær støtteordning for privat oplagring af visse oste, og støttebeløbet blev forudfastsat.

    (2)

    I artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2015/1852 er den 15. januar 2016 fastsat som sidste frist for indgivelse af støtteansøgninger.

    (3)

    Irland, Frankrig, Italien, Litauen, Nederlandene, Finland, Sverige og Det Forende Kongerige har meddelt Kommissionen, at de fortsat ønsker at gøre brug af støtteordningen for privat oplagring.

    (4)

    En mængde på 68 123 ton forblev uudnyttet efter den 15. januar 2016. Det er derfor hensigtsmæssigt, at denne mængde gøres tilgængelig for de medlemsstater, der har meddelt, at de fortsat ønsker at gøre brug af støtteordningen for privat oplagring, og at mængden fordeles mellem medlemsstaterne, idet der tages hensyn til de mængder, medlemsstaterne ansøgte om støtte til frem til den 15. januar 2016.

    (5)

    Der bør fastsættes en ny periode for indgivelse af støtteansøgninger.

    (6)

    Bestemmelserne om gennemførelsen af støtteordningen for privat oplagring af visse oste, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852, bør finde tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af den ordning, der indføres ved denne forordning —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Genstand

    Den maksimale produktmængde pr. medlemsstat, der gør brug af den midlertidige ekstraordinære støtteordning til privat oplagring af de resterende uudnyttede mængder af visse oste, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852, er fastsat i bilaget til denne forordning.

    De bestemmelser, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852 om gennemførelsen af ordningen, finder tilsvarende anvendelse på de mængder, der er fastsat i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Støtteansøgninger

    Der kan indgives støtteansøgninger fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Sidste frist for indgivelse af ansøgninger er den 30. september 2016.

    Artikel 3

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2016.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  EUT L 271 af 16.10.2015, s. 15.


    BILAG

    Medlemsstat

    Maksimal mængde

    (i ton)

    Irland

    4 127

    Frankrig

    6 340

    Italien

    27 025

    Litauen

    2 616

    Nederlandene

    16 526

    Finland

    694

    Sverige

    2 126

    Det Forenede Kongerige

    8 669

    I alt

    68 123


    Top