This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016D2241
Commission Implementing Decision (EU) 2016/2241 of 9 December 2016 providing for the temporary marketing of seed of certain varieties of the species Beta vulgaris L., not satisfying the requirements of Council Directive 2002/54/EC (notified under document C(2016) 8105) (Text with EEA relevance )
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2241 af 9. december 2016 om midlertidig handel med frø af visse sorter af arten Beta vulgaris L., der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 2002/54/EF (meddelt under nummer C(2016) 8105) (EØS-relevant tekst )
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2241 af 9. december 2016 om midlertidig handel med frø af visse sorter af arten Beta vulgaris L., der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 2002/54/EF (meddelt under nummer C(2016) 8105) (EØS-relevant tekst )
C/2016/8105
EUT L 337 af 13.12.2016, p. 20–21
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
13.12.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 337/20 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/2241
af 9. december 2016
om midlertidig handel med frø af visse sorter af arten Beta vulgaris L., der ikke opfylder kravene i Rådets direktiv 2002/54/EF
(meddelt under nummer C(2016) 8105)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø (1), særlig artikel 24, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Danmark er mængden af tilgængeligt basisfrø af visse sorter af Beta vulgaris L., der opfylder betingelsen i del B, punkt 3, litra b), i bilag I til direktiv 2002/54/EF for så vidt angår den maksimale vægt af affald af enkimet frø, utilstrækkelig på grund af tørre høstforhold og kan derfor ikke opfylde behovet i denne medlemsstat. |
(2) |
Det er umuligt at dække efterspørgslen efter sådant frø på tilfredsstillende vis med frø, som opfylder alle krav i direktiv 2002/54/EF, fra andre medlemsstater eller fra tredjelande. |
(3) |
Danmark bør derfor bemyndiges til at tillade handel med frø af de pågældende sorter, som opfylder mindre strenge krav. |
(4) |
Derudover bør andre medlemsstater, som er i stand til at forsyne Danmark med frø af de pågældende sorter, bemyndiges til at tillade handel med sådant frø, uanset om frøet er høstet i en medlemsstat eller et tredjeland, der er omfattet af Rådets beslutning 2003/17/EF (2), for at sikre, at det indre marked fungerer, og undgå forstyrrelser heraf. |
(5) |
Da der ved denne afgørelse indføres en undtagelse fra EU-reglerne, bør mængden af frø, der opfylder mindre strenge krav, begrænses til et minimum, der opfylder Danmarks behov. Da Danmark har indgivet ansøgningen om vedtagelse af denne afgørelse, og da Danmark er det land, der er mest berørt af handelen med den pågældende sort, bør landet fungere som koordinator for at sikre, at den samlede mængde frø, der tillades bragt i handelen i henhold til denne afgørelse, ikke overstiger den maksimumsmængde, der fastsættes herved. |
(6) |
Som en undtagelse fra EU-reglerne bør handelen med frø, der opfylder mindre strenge krav, tillades midlertidigt indtil den 31. december 2017, fordi dette tidsrum er nødvendigt for at kunne producere det pågældende frø, og for at kunne tage situationen op til fornyet overvejelse med hensyn til de pågældende sorter. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Handel i Unionen med frø af Beta vulgaris L. (bederoe), der hører til kategorien »basisfrø«, som er af sorterne Enermax, Feldherr og Creta, og som ikke opfylder kravet i del B, punkt 3, litra b), dd), i bilag I til direktiv 2002/54/EF for så vidt angår affald, tillades for en samlet mængde, der ikke overstiger 61 kg, i en periode, der udløber den 31. december 2017, forudsat at den maksimale vægtprocent af affald ikke er højere end 2,2.
Artikel 2
Enhver leverandør, der ønsker at bringe det i artikel 1 omhandlede frø i handelen, anmoder den medlemsstat, hvori han er etableret, om tilladelse hertil I ansøgningen angives den mængde frø, som leverandøren ønsker at bringe i handelen.
Den pågældende medlemsstat giver leverandøren tilladelse til at bringe frøet i handelen, medmindre:
a) |
der er velbegrundet tvivl om, at leverandøren kan bringe den mængde frø, han har ansøgt om tilladelse for, i handelen, eller |
b) |
imødekommelse af ansøgningen ville resultere i, at den i artikel 1 omhandlede maksimumsmængde frø overskrides. |
Artikel 3
Ved anvendelsen af denne afgørelse yder medlemsstaterne hinanden administrativ bistand.
Danmark fungerer som koordinerende medlemsstat og sikrer, at den samlede mængde frø, som medlemsstaterne tillader bragt i handelen i Unionen i henhold til denne afgørelse, ikke overstiger den i artikel 1 fastsatte samlede maksimumsmængde frø.
En medlemsstat, der modtager en ansøgning i overensstemmelse med artikel 2, underretter straks den koordinerende medlemsstat om den mængde, ansøgningen vedrører. Den koordinerende medlemsstat meddeler straks den pågældende medlemsstat, hvorvidt imødekommelse af ansøgningen ville resultere i, at den samlede maksimumsmængde overskrides.
Artikel 4
Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvor store mængder frø de har tilladt bragt i handelen i henhold til denne afgørelse.
Artikel 5
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2016.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 12.
(2) Rådets beslutning 2003/17/EF af 16. december 2002 om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande (EFT L 8 af 14.1.2003, s. 10).