EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D2234

Rådets afgørelse (EU) 2016/2234 af 21. november 2016 om undertegnelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar (ASECNA) om udvikling af satellitbaseret radionavigation og om levering af tilknyttede tjenester i ASECNA's kompetenceområde til fordel for den civile luftfart

EUT L 337 af 13.12.2016, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/2234/oj

Related international agreement

13.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/2234

af 21. november 2016

om undertegnelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar (ASECNA) om udvikling af satellitbaseret radionavigation og om levering af tilknyttede tjenester i ASECNA's kompetenceområde til fordel for den civile luftfart

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 25. september 2014 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til, på Unionens vegne, at forhandle om en international aftale med Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar, der fastsætter vilkårene og betingelserne for levering af satellitbaserede forstærkningstjenester i Afrika på grundlag af det europæiske satellitnavigationsprogram Egnos.

(2)

Efter forhandlingerne blev samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar (ASECNA) om udvikling af satellitbaseret radionavigation og om levering af tilknyttede tjenester i ASECNA's kompetenceområde til fordel for den civile luftfart (»aftalen«) paraferet den 12. maj 2016.

(3)

Aftalen bør undertegnes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar (ASECNA) om udvikling af satellitbaseret radionavigation og om levering af tilknyttede tjenester i ASECNA's kompetenceområde til fordel for den civile luftfart.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2016.

På Rådets vegne

P. PLAVČAN

Formand


Top