Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D1883

    Rådets afgørelse (EU) 2016/1883 af 18. oktober 2016 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationen (WTO) vedrørende USA's anmodning om en WTO-fritagelse med henblik på at give USA mulighed for at indrømme præferencebehandling for støtteberettigede varer med oprindelse i Nepal

    EUT L 289 af 25.10.2016, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/1883/oj

    25.10.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 289/20


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1883

    af 18. oktober 2016

    om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationen (WTO) vedrørende USA's anmodning om en WTO-fritagelse med henblik på at give USA mulighed for at indrømme præferencebehandling for støtteberettigede varer med oprindelse i Nepal

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved artikel IX, stk. 3 og 4, i Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO-overenskomsten«) er der fastsat procedurer for at indrømme fritagelse fra en forpligtelse, som er pålagt en medlemsstat i medfør af WTO-overenskomsten eller en af de multilaterale handelsaftaler.

    (2)

    USA har i henhold til artikel IX, stk. 3, i WTO-aftalen indgivet en anmodning om frem til den 31. december 2025 at blive fritaget fra sine forpligtelser i medfør af artikel I, stk. 1, samt artikel XIII, stk. 1 og 2, i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 i det omfang, det er nødvendigt for at give USA mulighed for at indrømme præferencebehandling for støtteberettigede varer med oprindelse i Nepal, som importeres til USA's toldområde.

    (3)

    Efterkommes USA's anmodning om en WTO-fritagelse, vil dette ikke få negative følger for hverken Unionens økonomi eller for handelsforbindelserne med det land, der er præferenceberettiget i henhold til fritagelsen.

    (4)

    Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning der skal indtages på Unionens vegne i WTO's Almindelige Råd til støtte for USA's anmodning om fritagelse —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationen, er at støtte USA's anmodning om fritagelse fra forpligtelserne i henhold til artikel I, stk. 1, og artikel XIII, stk. 1 og 2, i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 frem til den 31. december 2025 i overensstemmelse med vilkårene i USA's anmodning om en fritagelse.

    Holdningen tilkendegives af Kommissionen.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 18. oktober 2016.

    På Rådets vegne

    M. LAJČÁK

    Formand


    Top