BILAG

FÆLLES RETNINGSLINJER FOR GENNEMFØRELSEN AF AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG GEORGIEN OM LETTELSE AF UDSTEDELSEN AF VISA

Formålet med aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om lettelse af udstedelsen af visa (»aftalen«), som trådte i kraft den 1. marts 2011, er på basis af princippet om gensidighed at lette udstedelsen af visa til georgiske statsborgere for et forventet ophold på højst 90 dage for hver periode på 180 dage.

Aftalen fastsætter på basis af princippet om gensidighed retligt bindende rettigheder og forpligtelser med henblik på at lette procedurerne for udstedelsen af visa til georgiske statsborgere.

Disse retningslinjer, som er vedtaget af det ved aftalens artikel 12 nedsatte blandede udvalg (»det blandede udvalg«), har som mål at sikre en harmoniseret gennemførelse af aftalens bestemmelser i Unionens medlemsstaters diplomatiske og konsulære repræsentationer (»medlemsstater«). Disse retningslinjer er ikke en del af aftalen og er derfor ikke retligt bindende. Det anbefales imidlertid stærkt, at diplomatisk og konsulært personale konsekvent følger dem, når de gennemfører aftalen.

Det er hensigten, at disse retningslinjer skal opdateres i lyset af erfaringerne med gennemførelsen af aftalen under det blandede udvalgs ansvar.

For at sikre en fortsat og harmoniseret gennemførelse af aftalen og i overensstemmelse med forretningsordenen for det blandede udvalg om lettelse af udstedelsen af visa har parterne aftalt at holde uformel kontakt mellem de formelle møder i det blandede udvalg for at behandle hastende sager. På det efterfølgende møde i det blandede udvalg om lettelse af udstedelsen af visa vil der blive fremlagt udførlige redegørelser om disse emner og de uformelle kontakter.

I.   GENERELLE ANLIGGENDER

1.1.   Formål og anvendelsesområde

Det hedder i aftalens artikel 1, stk. 1, at:

Aftalen finder anvendelse for alle georgiske statsborgere, som ansøger om visum til kortvarigt ophold, uanset i hvilket land de er bosat.

Aftalen finder ikke anvendelse på statsløse personer, der er indehavere af en opholdstilladelse, der er udstedt af Georgien. Denne personkategori er omfattet af den gældende EU-rets bestemmelser på visumområdet.

Det hedder i aftalens artikel 1, stk. 2, at:

Fra den 1. juni 2006 har alle Unionsborgere og statsløse personer, der er indehavere af en opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat, været fritaget for visumpligten ved rejser til Georgien af en varighed på højst 90 dage for hver periode på 180 dage eller ved transit gennem Georgiens område.

For at undgå at Georgien forskelsbehandler statsborgere i en eller flere medlemsstater eller visse kategorier af statsborgere i en eller flere medlemsstater, har Unionen i den erklæring, der er knyttet som bilag til aftalen, meddelt, at den suspenderer gennemførelsen af aftalen, hvis Georgien genindfører visumpligt for statsborgere i en eller flere medlemsstater eller for visse kategorier af statsborgere i en eller flere medlemsstater.

1.2.   Aftalens anvendelsesområde

Det hedder i aftalens artikel 2, at:

Uden at det berører aftalens artikel 10 påvirker aftalen ikke de gældende regler om visumpligt og visumfritagelse. Det foreskrives f.eks. i artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (1), at medlemsstaterne, blandt andre personkategorier, kan fritage medlemmer af besætningen inden for civil luftfart og skibsfart for visumpligt. Siden Schweiz og Liechtensteins associering i Schengenområdet trådte i kraft henholdsvis den 13. december 2008 og den 7. marts 2011, anerkendes opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein som svarende til Schengenvisa til både transit og kortvarigt ophold.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (»visumkodeksen«) (2) anvendes på alle anliggender, som ikke er dækket af aftalen, såsom fastlæggelsen af, hvilken Schengenmedlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en visumansøgning, begrundelsen for at afslå at udstede et visum, retten til at klage over en negativ afgørelse og de generelle bestemmelser vedrørende den personlige samtale med visumansøgeren. Derudover finder Schengenreglerne og, når det er relevant, den nationale ret fortsat også anvendelse på anliggender, som ikke er omfattet af aftalen, såsom på anerkendelsen af rejsedokumenter, dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler, nægtelse af indrejse i medlemsstaterne og udsendelsesforanstaltninger. Det er i den forbindelse nødvendigt at give nøjagtige oplysninger om disse anliggender (3).

Selv om betingelserne i aftalen er opfyldt, f.eks. med hensyn til visumansøgerens fremlæggelse af dokumentation for rejsens formål for de kategorier, der er fastsat i aftalens artikel 4, kan udstedelse af visa stadig afvises, hvis betingelserne i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (4) (»Schengengrænsekodeksen«) ikke er opfyldt, dvs. hvis personen ikke er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, er indberettet i Schengeninformationssystemet (SIS) som uønsket eller betragtes som en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed osv.

Anden fleksibilitet i forbindelse med udstedelsen af visa, som er fastsat i visumkodeksen, gør sig fortsat gældende. Visa til flere indrejser med en lang gyldighedsperiode — op til fem år — kan f.eks. udstedes til andre personkategorier end dem, der er omhandlet i aftalens artikel 5, hvis betingelserne i visumkodeksens artikel 24 er opfyldt. Ligeledes finder bestemmelserne om gebyrfritagelse eller gebyrnedsættelse i visumkodeksens artikel 16, stk. 5 og 6, fortsat anvendelse.

1.3.   Visumtyper, der er omfattet af aftalens anvendelsesområde

I aftalens artikel 3, litra d), defineres et visum som »en tilladelse udstedt af en medlemsstat med henblik på transit gennem eller forventet ophold på medlemsstaternes område af en varighed på højst 90 dage for hver given periode på 180 dage regnet fra datoen for første indrejse på medlemsstaternes område.«

De lettelser, der følger af aftalen, finder anvendelse for både ensartede visa og visa med begrænset territorial gyldighed, som er udstedt til transit eller kortvarigt ophold.

1.4.   Beregning af længden af det ophold, som visummet tillader, herunder spørgsmålet om hvordan perioden på seks måneder beregnes

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 (5) har omdefineret begrebet kortvarigt ophold. Den nuværende definition på kortvarigt ophold lyder som følger: »højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning«. Definitionen trådte i kraft den 18. oktober 2013 og er indeholdt i Schengengrænsekodeksen.

Indrejsedagen vil blive fastsat som den første dag med ophold på medlemsstaternes område, og udrejsedagen vil blive fastsat som den sidste dag med ophold på medlemsstaternes område. Begrebet »inden for en periode på 180 dage« indebærer, at der anvendes en »rullende« referenceperiode på 180 dage, hvor hver dag i opholdet sammenholdes med den seneste periode på 180 dage for at sikre, at kravet om højst 90 dage inden for en periode på 180 dage fortsat er overholdt. Det betyder, at et fravær i en uafbrudt periode på 90 dage giver mulighed for et nyt ophold på højst 90 dage.

Eksempel på beregning af et ophold på grundlag af den gældende definition:

En person med et visum til flere indrejser med et års gyldighed (18.4.2010-18.4.2011) indrejser for første gang den 19.4.2010 og bliver i 3 dage. Den pågældende person indrejser igen den 18.6.2010 og bliver i 86 dage. Hvordan ser situationen ud på de specifikke datoer? Hvornår vil vedkommende kunne indrejse igen?

Den 11.9.2010: i løbet af de seneste 180 dage (16.3.2010–11.9.2010) har vedkommende haft ophold i 3 dage (19.4.2010–21.4.2010) plus 86 dage (18.6.2010–11.9.2010) = 89 dage = ingen overskridelse. Vedkommende kan stadig blive 1 dag.

Fra den 16.10.2010: vedkommende kan indrejse med henblik på et ophold på yderligere 3 dage (den 16.10.2010 bliver opholdet den 19.4.2010 irrelevant (uden for perioden på 180 dage); den 17.10.2010 bliver opholdet den 20.4.2010 irrelevant (uden for perioden på 180 dage, osv.)).

Fra den 15.12.2010: vedkommende kan indrejse med henblik på et ophold på yderligere 86 dage (den 15.12.2010 bliver opholdet den 18.6.2010 irrelevant (uden for perioden på 180 dage); den 16.12.2010 bliver opholdet den 19.6.2010 irrelevant, osv.)).

1.5.   Situationen for de medlemsstater, der tiltrådte Unionen i 2004 og 2007, men som endnu ikke er fuldt integreret i Schengenområdet, de medlemsstater, der ikke deltager i Unionens fælles visumpolitik, og de associerede lande

Kun Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien har endnu ikke gennemført Schengenreglerne fuldt ud. De vil fortsat udstede nationale visa med en gyldighed begrænset til deres nationale område. Når disse medlemsstater anvender Schengenreglerne fuldt ud, vil de fortsat anvende aftalen.

National ret finder fortsat anvendelse på alle spørgsmål, der ikke er omfattet af aftalen, indtil det tidspunkt hvor disse medlemsstater gennemfører Schengenreglerne fuldt ud. Fra det tidspunkt vil Schengenreglerne og/eller national ret finde anvendelse på spørgsmål, der ikke er omfattet af aftalen.

Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien kan anerkende opholdstilladelser, D-visa og visa til kortvarigt ophold, der er udstedt af Schengenmedlemsstater og associerede lande med henblik på kortvarige ophold på deres område (6).

Ifølge artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (7) skal alle Schengenmedlemsstater anerkende visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, som de andre medlemsstater har udstedt, som gyldige til kortvarige ophold på hinandens område. Schengenmedlemsstaterne anerkender opholdstilladelser, D-visa og visa til kortvarigt ophold fra associerede lande til indrejse og kortvarigt ophold og vice versa.

Aftalen finder ikke anvendelse i Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige, men omfatter fælles erklæringer, hvori disse medlemsstater opfordres til at indgå bilaterale aftaler om lettelse af udstedelsen af visa med Georgien.

Selv om Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz er associerede med Schengen, er de ikke bundet af aftalen.

1.6.   Aftalen og bilaterale aftaler

Det hedder i aftalens artikel 13, at:

Fra datoen for aftalens ikrafttræden ophørte bestemmelserne i de gældende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Georgien om spørgsmål, der er omfattet af aftalen, med at finde anvendelse. I overensstemmelse med EU-retten skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at fjerne uoverensstemmelser mellem deres bilaterale aftaler og aftalen.

Hvis en medlemsstat har indgået en bilateral aftale eller ordning med Georgien om spørgsmål, der ikke er omfattet af aftalen, f.eks. om fritagelse fra visumpligt for indehavere af tjenestepas, finder nævnte fritagelse fortsat anvendelse efter aftalens ikrafttræden.

Følgende medlemsstater har indgået bilaterale aftaler med Georgien om fritagelse fra visumpligt for indehavere af tjenestepas: Bulgarien, Cypern, Letland, Ungarn, Rumænien og Slovakiet.

Når en medlemsstat indrømmer visumfritagelse for indehavere af tjenestepas, gælder fritagelsen kun rejser på den pågældende medlemsstats område og ikke rejser til andre Schengenmedlemsstater.

1.7.   Fælles erklæring om harmonisering af oplysninger om procedurer for udstedelse af visa til kortvarigt ophold og dokumentation, som skal fremlægges ved ansøgning om visa til kortvarigt ophold

Der er knyttet en fælles erklæring som bilag til aftalen, som henviser til parternes vilje til at give de georgiske statsborgere sammenhængende og ensartede oplysninger om adgangen til medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer og om procedurer og betingelser for udstedelse af visa samt gyldigheden af de udstedte visa. Disse oplysninger findes på webstedet for Den Europæiske Unions delegation i Georgien: http://www.eeas.europa.eu/delegations/georgia/travel_eu/visa/index_en.htm.

Det fastsættes i visumkodeksens artikel 47, at medlemsstaternes centrale myndigheder og konsulater giver den brede offentlighed alle relevante oplysninger i forbindelse med ansøgningen om visum.

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer anmodes om at formidle disse oplysninger bredt (på konsulaters informationstavler, i brochurer, på websteder, osv.) og om også at formidle præcise oplysninger om betingelserne for udstedelse af visa, medlemsstaternes repræsentation i Georgien og deres liste over dokumenter, som skal indgives ved ansøgning om visa.

1.8.   Oplysninger fra de georgiske myndigheder om aftalen

For at give de georgiske statsborgere korrekte oplysninger om fordelene ved aftalen og om medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer, hvor visumansøgningerne kan indgives, har Georgiens udenrigsministerium oprettet et særligt websted, hvor disse oplysninger er tilgængelige. Adressen på webstedet er:

http://mfa.gov.ge/index.php?lang_id=GEO&sec_id=95&info_id=13448

II.   SÆRLIGE BESTEMMELSER

2.1.   Regler, der finder anvendelse på alle visumansøgere

Der mindes om, at de lettelser, der er nævnt nedenfor vedrørende visumgebyr, frist for behandling af visumansøgninger og forlængelse af visa under ekstraordinære omstændigheder, finder anvendelse for alle visumansøgere, herunder turister.

2.1.1.   Visumgebyr

Det hedder i aftalens artikel 6, stk. 1, første afsnit, at:

I henhold til aftalens artikel 6, stk. 1, udgør gebyret for behandling af en visumansøgning 35 EUR. Dette gebyr gælder alle georgiske visumansøgere (herunder turister) og angår visa til kortvarigt ophold uanset antal indrejser.

Det hedder i aftalens artikel 6, stk. 2, at:

Hvad angår ordningerne for samarbejdet med eksterne serviceudbydere er der fastsat nærmere oplysninger om deres opgaver i visumkodeksens artikel 43.

Det hedder i aftalens artikel 6, stk. 3, at:

Der er fuld gebyrfritagelse for ovennævnte personkategorier. Derudover er der gebyrfritagelse i henhold til visumkodeksens artikel 16, stk. 4.

Der står i visumkodeksens artikel 16, stk. 6, at »I individuelle tilfælde kan det undlades at opkræve visumgebyr, eller det kan nedsættes, når dette har til formål at fremme kulturelle eller sportslige interesser samt interesser på området udenrigspolitik, udviklingspolitik og andre områder af vital offentlig interesse eller af humanitære årsager.«

Visumkodeksens artikel 16, stk. 7, fastsætter, at visumgebyret skal opkræves i euro, i den lokale valuta i tredjelandet eller i den valuta, der normalt anvendes i det tredjeland, hvor ansøgningen indgives, og at det kun refunderes i tilfælde, hvor en visumansøgning ikke kan antages, eller hvor konsulatet ikke er kompetent.

Opkræves gebyret i en anden valuta end euro, fastsættes størrelsen af det visumgebyr, der opkræves i den pågældende valuta, efter den referencekurs for euro, som Den Europæiske Centralbank har fastsat, og den revideres med jævne mellemrum. Det beløb, der opkræves, kan rundes op, og konsulaterne sikrer inden for rammerne af lokale Schengensamarbejdsordninger, at de opkræver lige store gebyrer.

For at undgå uoverensstemmelser, som kan føre til visumshopping, bør medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer i Georgien sikre ensartede visumgebyrer for alle georgiske visumansøgere, når disse opkræves i fremmed valuta.

De georgiske visaansøgere skal i overensstemmelse med visumkodeksens artikel 16, stk. 8, modtage en kvittering for det betalte visumgebyr.

2.1.2.   Frist for behandling af visumansøgninger

Det hedder i aftalens artikel 7, at:

En afgørelse om en visumansøgning vil i princippet blive truffet inden for 10 kalenderdage fra datoen for modtagelse af en antagelig visumansøgning.

Denne frist kan forlænges op til 30 kalenderdage, når der er behov for nærmere granskning af ansøgningen, f.eks. høring af centrale myndigheder.

Alle disse frister begynder først at løbe, når visumansøgningen er fuldstændig, dvs. fra datoen for modtagelse af visumansøgningen og dokumentationen.

For de af medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer, der har et tidsbestillingssystem, indgår den tid, der medgår for at få en aftale, ikke som en del af behandlingstiden. De generelle bestemmelser i visumkodeksens artikel 9 finder både anvendelse på dette spørgsmål og for andre praktiske ordninger vedrørende indgivelse af en visumansøgning. Navnlig hvis der kræves en aftale for indgivelse af en visumansøgning, skal den som hovedregel finde sted inden to uger fra det tidspunkt, hvor der blev anmodet om en aftale.

Når der aftales tid, bør der tages højde for eventuelle hastetilfælde, som visumansøgeren anfører. Beslutningen om at afkorte fristen for at træffe afgørelse om en visumansøgning, jf. aftalens artikel 7, stk. 3, træffes af den konsulære medarbejder.

I overensstemmelse med håndbogen om behandling af visumansøgninger og ændring af udstedte visa (del 2, punkt 3.2.2) bør kapaciteten i medlemsstaternes konsulater i Georgien, hvad angår behandling af visumansøgninger, tilpasses, så den i visumkodeksen fastsatte frist på to uger kan overholdes, også i spidsbelastningsperioder.

I begrundede hastetilfælde (hvor forhold, som ansøgeren ikke kunne forudse, har gjort det umuligt for visumansøgeren at søge tidligere) bør der straks aftales tid (jf. visumkodeksens artikel 9, stk. 3) eller gives direkte adgang til indlevering af ansøgningen.

Derudover kan et konsulat beslutte at indføre en hasteprocedure for indgivelse af visumansøgninger fra bestemte kategorier af visumansøgere.

2.1.3.   Forlængelse af visum under ekstraordinære omstændigheder

Det hedder i aftalens artikel 9, at:

Hvad angår muligheden for at forlænge gyldigheden af et visum på grund af behørigt begrundede personlige årsager, hvor visumindehaveren ikke har mulighed for at forlade medlemsstaternes område inden den dato, der er anført på visummet, finder bestemmelserne i visumkodeksens artikel 33 anvendelse, i det omfang de er forenelige med aftalen. Ifølge aftalen kræves der imidlertid ikke gebyr for forlængelse af et visum i tilfælde af force majeure eller humanitære årsager.

2.2.   Regler, der finder anvendelse på visse kategorier af visumansøgere

2.2.1.   Dokumentation for rejsens formål

For alle de personkategorier, der er omhandlet i aftalens artikel 4, stk. 1, vil der kun blive krævet den angivne dokumentation vedrørende rejsens formål. Som anført i aftalens artikel 4, stk. 3, er der ingen andre krav om dokumentation, indbydelse eller attestering af rejsens formål. Dette er dog ikke ensbetydende med en fritagelse fra det generelle krav om personligt fremmøde ved indgivelse af visumansøgningen og dokumentationen for tilstrækkelige subsistensmidler, som forbliver uændret.

Hvis der i konkrete tilfælde hersker tvivl om ægtheden af dokumentationen for rejsens formål, kan visumansøgeren blive indkaldt til en supplerende uddybende samtale på ambassaden/konsulatet, hvor ansøgeren kan blive udspurgt om det egentlige formål med besøget eller ansøgerens hensigt om at rejse tilbage (jf. visumkodeksens artikel 21, stk. 8). I sådanne konkrete tilfælde kan visumansøgeren fremlægge yderligere dokumentation eller i ekstraordinære tilfælde anmodes herom af den konsulære medarbejder. Det blandede udvalg vil nøje overvåge dette spørgsmål.

For de personkategorier, der ikke er omhandlet i aftalens artikel 4, stk. 1, (f.eks. turister) finder de generelle regler om dokumentation for rejsens formål fortsat anvendelse. Det samme gælder dokumenter vedrørende forældres samtykke til, at børn under 18 år rejser.

Schengenreglerne og national ret finder anvendelse på spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale, f.eks. anerkendelse af rejsedokumenter og garantier vedrørende hjemrejse og subsistensmidler.

I princippet vil den oprindelige indbydelse, anmodning eller attestering eller det oprindelige bevis, dokument eller brev, der kræves i henhold til aftalens artikel 4, stk. 1, blive indgivet sammen med visumansøgningen. Konsulatet kan imidlertid begynde behandlingen af visumansøgningen på grundlag af faxer eller kopier af indbydelsen, anmodningen, attesteringen, beviset, dokumentet eller brevet. Konsulatet kan ikke desto mindre anmode om det originale dokument ved den første visumansøgning og vil anmode om det i konkrete tilfælde, hvor der opstår tvivl.

Det hedder i aftalens artikel 4, stk. 1, at:

2.2.2.   Udstedelse af visa til flere indrejser

Når visumansøgeren ofte skal rejse til medlemsstaternes område, kan der blive udstedt visum til kortvarigt ophold til flere besøg, forudsat at varigheden af disse besøg ikke overstiger 90 dage for hver periode på 180 dage.

Det hedder i aftalens artikel 5, at:

I betragtning af nævnte personkategoriers erhvervsmæssige status eller deres familierelation til en statsborger i Georgien, som har lovligt ophold på medlemsstaternes område, er det berettiget at indrømme dem visum til flere indrejser med en gyldighed på fem år eller med en gyldighed begrænset til mandatperioden eller til deres lovlige ophold, hvis disse er under fem år.

Personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra a), skal fremlægge dokumentation for den inviterende persons lovlige ophold.

For personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra b), skal der fremlægges bekræftelse på deres erhvervsmæssige status og varigheden af deres mandatperiode.

Den nævnte bestemmelse finder ikke anvendelse på personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra b), hvis de ifølge aftalen er fritaget for visumpligt, dvs. hvis de er indehavere af et diplomatpas.

Personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra c), skal fremlægge dokumentation for deres status som fast medlem af den officielle delegation og behovet for regelmæssigt at deltage i møder, høringer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer.

Der udstedes i princippet visa til flere indrejser med en gyldighed på et år til ovennævnte kategorier af visumansøgere, hvis visumansøgeren i det foregående år (12 måneder) har fået mindst et visum og gjort brug af det i overensstemmelse med lovgivningen for indrejse og ophold i de(n) besøgte medlemsstat(er)s område(r) (f.eks. må vedkommende ikke have overskredet visummets gyldighedsperiode), og hvis der er grund til at anmode om et visum til flere indrejser. I tilfælde, hvor det ikke er berettiget at udstede et visum med en gyldighed på et år, f.eks. hvis udvekslingsprogrammets varighed er på under et år, eller hvis personen ikke skal rejse i et helt år, vil visummets gyldighed være på under et år, forudsat at de andre krav for udstedelse af visum er opfyldt.

Der udstedes visa til flere indrejser med en gyldighed fra to år op til fem år til de kategorier af visumansøgere, der er omhandlet i aftalens artikel 5, stk. 2, forudsat at de i de foregående to år (24 måneder) har gjort brug af de to etårige visa til flere indrejser i overensstemmelse med lovgivningen om indrejse og ophold på de(n) besøgte medlemsstat(er)s område, og grunden til at ansøge om et visum til flere indrejser stadig er gyldig. Det skal bemærkes, at et visum med en gyldighed på to til fem år kun vil blive udstedt, hvis visumansøgeren har fået udstedt to visa med en gyldighed på mindst et år i løbet af de to foregående år, og hvis nævnte person har gjort brug af disse visa i overensstemmelse med lovgivningen om indrejse og ophold på de(n) besøgte medlemsstat(er)s område. De diplomatiske og konsulære repræsentationer vil ud fra en vurdering af hver enkelt visumansøgning træffe afgørelse om gyldighedsperioden for disse visa, dvs. fra to til fem år.

Hvad angår definitionen af betingelserne i aftalens artikel 5, stk. 2, »forudsat at de … har grund til at ansøge om et visum til flere indrejser« og aftalens artikel 5, stk. 3, »forudsat at de … stadig har gyldig grund til at ansøge om et visum til flere indrejser« finder visumkodeksens kriterier for udstedelse af visum til flere indrejser anvendelse. Således skal personen dokumentere behovet for ofte at rejse til en eller flere medlemsstater, f.eks. i forretningsøjemed.

Der er ingen forpligtelse til at udstede et visum til flere indrejser, hvis visumansøgeren ikke har gjort brug af et tidligere udstedt visum.

2.2.3.   Indehavere af diplomatpas

Det hedder i aftalens artikel 10, at:

Procedurerne vedrørende udstationering af diplomater i medlemsstaterne er ikke reguleret af aftalen. Den sædvanlige akkrediteringsprocedure finder anvendelse.

III.   SAMARBEJDE OM DOKUMENTSIKKERHED

Det fremgår af den fælles erklæring, der er knyttet som bilag til aftalen, at parterne er enige om, at det blandede udvalg bør vurdere, hvilken betydning de respektive rejsedokumenters sikkerhedsniveau har på den måde, hvorpå aftalen fungerer. Parterne er i den henseende enige om regelmæssigt at underrette hinanden om de foranstaltninger, der træffes for at undgå et stort antal forskellige rejsedokumenter, for at udvikle de tekniske sikkerhedsaspekter af rejsedokumenter, samt om de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med personliggørelsesprocessen ved udstedelsen af rejsedokumenter.

IV.   STATISTIK

For at gøre det muligt for det blandede udvalg effektivt at føre tilsyn med aftalens gennemførelse, fremsender medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer statistikker til Kommissionen hver sjette måned med angivelse pr. måned, navnlig og så vidt muligt af:

—	hvor mange visa til flere indrejser, der er udstedt

—	hvor mange visa, der er udstedt vederlagsfrit.

V.   DEN EUROPÆISKE UNIONS ERKLÆRING OM LETTELSE AF VISUMREGLERNE FOR FAMILIEMEDLEMMER

Selvom aftalen ikke indeholder retligt bindende rettigheder og forpligtelser med henblik på at lette bevægelsesfriheden for en større gruppe georgiske statsborgere, som er familiemedlemmer til georgiske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område, noterer Den Europæiske Union sig Georgiens forslag om at anvende en bredere definition af begrebet familiemedlemmer, der bør kunne drage fordel af lettelsen af udstedelsen af visa, og den betydning, Georgien tillægger en forenkling af reglerne for bevægelsesfriheden for denne personkategori.

For at forbedre bevægelsesfriheden for et større antal personer med familiebånd (navnlig søskende og deres børn) til georgiske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område opfordrer Den Europæiske Union derfor i en erklæring, der er knyttet til aftalen, medlemsstaternes konsulater til fuldt ud at udnytte de eksisterende muligheder i EU-retten for at lette udstedelsen af visa til denne personkategori, herunder navnlig en forenkling af den dokumentation, der kræves af ansøgeren, fritagelse for gebyrer til behandling af ansøgningen og i givet fald til udstedelse af visa til flere indrejser.

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1), senest ændret ved forordning (EU) nr. 1211/2010 (EUT L 339 af 22.12.2010).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

(3)  Se også punkt 1.7.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 (EUT L 182 af 29.6 2013, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 565/2014/EU af 15. maj 2014 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage og om ophævelse af beslutning nr. 895/2006/EF og nr. 582/2008/EF (EUT L 157 af 27.5.2014, s. 23).

(7)   EUT L 239 af 22.9.2000, s. 19.