(1)

Den 21. marts 2016 sendte BDEW en anmodning i henhold til artikel 35 i direktiv 2014/25/EU (i det følgende benævnt »anmodningen«) til Kommissionen via e-mail.

(2)

Anmodningen indsendt af BDEW, der er en sammenslutning, som repræsenterer foretagender inden for den tyske energi- og vandsektor, der anses for ordregivende enheder i henhold til betydningen i artikel 4 i direktiv 2014/25/EU, vedrører følgende aktiviteter som beskrevet i anmodningen:

(3)

Anmodningen var ledsaget af en udtalelse fra Bundeskartelamt i det følgende benævnt »BKartA«) dateret den 11. december 2015 (i det følgende benævnt »udtalelsen«). I denne udtalelse evaluerer BKartA detailforsyningsmarkeder til el og gas og konkluderer, at betingelserne for undtagelse er opfyldt for RLM- og SLP-kunders detailforsyning af el og gas.

(4)

Direktiv 2014/25/EU finder anvendelse på tildeling af kontrakter vedrørende udførelse af aktiviteter i forbindelse med detailforsyningen af el og gas, medmindre denne aktivitet er blevet undtaget i henhold til artikel 34 i nævnte direktiv.

(5)

I henhold til artikel 34 i direktiv 2014/25/EU er kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn.

(6)

Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender den relevante EU-lovgivning om åbning af en given sektor eller en del heraf. Lovgivningen er opført på listen i bilag III til direktiv 2014/25/EU. For elsektoren henviser den til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (2). For gassektoren henviser den til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (3).

(7)

Tyskland har gennemført direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF i den nationale lov om energiindustrien — Energiewirtschaftgesetz (i det følgende benævnt »EnWG«). Salget af el og gas reguleres i del 4, artikel 36 ff., i EnWG. Den tyske basiselforsyningsforordning — Stromgrundversorgungsverordnung (herefter henvist til som »StromGVV«) (4) og basisgasforsyningsforordningen — Gasgrundversorgungsverordnung (herefter henvist til som »GasGVV«) (5) indeholder også særlige lovbestemte forordninger for salget af el og gas. Som følge deraf, og i henhold til artikel 34, stk. 1, bør adgang til markedet i hele Forbundsrepublikken Tyskland anses for at være fri.

(8)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør bedømmes på grundlag af forskellige indikatorer, hvoraf ingen er afgørende i sig selv. Hvad angår de markeder, der er omfattet af denne afgørelse, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked ét kriterium, som bør tages i betragtning. I lyset af de pågældende markeders kendetegn bør der også tages hensyn til yderligere kriterier.

(9)

Selv om snævrere eller bredere markedsafgrænsning kan overvejes i visse tilfælde, kan den nøjagtige afgrænsning af det relevante marked stå åben i denne afgørelse, i det omfang resultatet af analysen bliver det samme, uanset om der anvendes en snæver eller bred afgrænsning.

(10)

Denne afgørelse tilsidesætter ikke anvendelsen af reglerne for konkurrence og andre områder af EU-retten. Navnlig svarer de kriterier og den metode, der anvendes til at vurdere, om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i henhold til artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, ikke nødvendigvis til dem, der anvendes til at foretage en vurdering efter traktatens artikel 101 eller 102 eller Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (6). Dette blev også bekræftet af Retten i en nylig dom (7).

(11)

Det bør erindres, at formålet med nærværende afgørelse er at afgøre, om de tjenester, der er omfattet af anmodningen, er undergivet konkurrencevilkår i et sådant omfang (på markeder, hvortil der er fri adgang, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU), at det også ved fravær af de disciplinerende detaljerede udbudsregler i direktiv 2014/25/EU sikres, at kontrakter vedrørende udøvelsen af de berørte aktiviteter vil blive indgået på en gennemsigtig, ikkediskriminerende måde, på grundlag af kriterier, der gør det muligt for køberne at finde den løsning, som samlet set er den økonomisk mest fordelagtige.

(12)

På grundlag af Kommissionens tidligere sager er det relevante produktmarked for elforsyningen på detailniveau eldetailmarkedet (8). Med hensyn til forsyningen af el til slutkunder skelner Kommissionen mellem forsyning til små kunder (private boliger, små firmaer) og forsyning til store industrikunder, der er koblet på høj- og mellemspændingsnettet (industriforbrugere og store, kommercielle forbrugere) (9). Denne differentiering er knyttet til de forskellige krav og profiler på efterspørgselssiden og forskellige tjenester og teknologier på forsyningssiden (10).

(13)

Ligesom Kommissionen skelner BKartA også mellem små og store elforsyningskunder på baggrund af deres forskellige forbrugsadfærd (11). I den forbindelse skelner de mellem kunder, hvis elforbrug registreres ved hjælp af forbrugsmåling(»RLM-kunder«), og kunder, hvis elforbrug opkræves ud fra en standardbelastningsprofil (»SLP-kunder«).

(14)

RLM-kunder har et årligt forbrug på mere end 100 MWh og er derfor, som en regel, industrikunder eller store, kommercielle kunder (12). På grund af de høje omkostninger forbundet med RLM er dette kun umagen værd, når der nås høje forbrugsvolumener. Brugen af el som en produktions- og omkostningsfaktor er kendetegnende for RLM-kunder. For denne kundegruppe er brugen af el en karakteristisk produktions- og omkostningsfaktor i deres egen produktion. Efterspørgsel er i bund og grund orienteret og struktureret anderledes en SLP-kunders (13).

(15)

SLP-kunder er elbrugere med relativt lave forbrugsvolumener. De er private kunder (med et forbrug på op til 10 000 KWh årligt) og små firmaer (med et årligt elforbrug på op til 100 MWh) som defineret i § 3, nr. 22, i den tyske energilov (EnWG), som primært køber energi til deres eget forbrug i hjemmet eller til deres eget forbrug til fagmæssige, landbrugsmæssige eller forretningsmæssige formål (14).

(16)

BKartA definerer yderligere tre separate produktmarkeder til forsyning til SLP-kunder (15):

(17)

Anmodningen dækker markedet for forsyning af el til RLM-kunder og SLP-kunder med særlig kontrakt. Anmodningen dækker ikke SLP-basisforsyningsmarkedet og elopvarmningsmarkedet, hvor betingelserne for undtagelse, i henhold til BKartA's udtalelse, ikke er opfyldt.

(18)

Kommissionen skelner mellem følgende markeder: Forsyning af naturgas til i) små kunder (inklusive husstande) og ii) store kunder, som er underopdelt i store industrikunder og kraftværker (19).

(19)

Ved definition af markedet fokuserer BKartA på forsyningsfaserne og skelner mellem forsyningen af store og små kunder med naturgas, hvor der skelnes mellem separate markeder til forsyning af RLM- og SLP-kunder (20). RLM-kunder har et årligt forbrug på mere end 1,5 GWh, hvorimod SLP-kunder har et årligt forbrug på op til 1,5 GWh (21).

(20)

Ved at afvige fra sin tidligere beslutningstagningsmetode, hvad angår SLP-kunder, skelner BKartA nu yderligere — som inden for elsektoren — mellem:

(21)

Forskellen mellem disse to markeder er baseret på det faktum, at basis- og hjælpeforsyningen involverer en stort set altomfattende forpligtelse til at indgå et kontraktforhold (23). Basisleverandørerne er forpligtede til at forsyne private kunder, og vilkårene og betingelserne for forsyning er for det meste foreskrevet ved lov. Desuden er der en væsentlig prisforskel mellem basisforsyningen og forsyningen på baggrund af særlige kontrakter (24).

(22)

Anmodningen dækker markedet for forsyning af gas til RLM-kunder og SPL-kunder med særlig kontrakt.

(23)

Ud fra de faktorer, der er undersøgt i betragtning 12-21, og med henblik på en vurdering af, om betingelserne i artikel 34 i direktiv 2014/25/EU er opfyldt, og uden at dette indskrænker anvendelsen af anden EU-lovgivning, er de relevante produktmarkeder følgende:

(24)

I sin afgørelse M.5496 Vattenfall/Nuon Energy (25) konstaterede Kommissionen, at markedet for store (eller RLM-) kunder i Tyskland var nationalt, mens det kunne være regionalt for små og private kunder (eller SLP-kunder), afhængigt af distributørens størrelse. Det efterlod imidlertid den præcise definition af det relevante geografiske marked åbent. I sin afgørelse M. 7778 — Vattenfall/Engie/GASAG (26) overvejede Kommissionen igen, om både markedet for detailforsyning af el til små kunder samt detailforsyningen af gas til små kunder i Tyskland burde defineres som regionalt, hvormed begge markeder i sidste ende er uafgrænsede.

(25)

BKartA konstaterede, at markedet for detailforsyning af el var nationalt både for RLM- og SLP-kunder. I sidstnævnte tilfælde afveg de fra deres tidligere netværksrelaterede markedsdefinition, i lyset af ændringen af de konkurrencemæssige betingelser for kunder med særlig kontrakt, som nu har en lang række leverandører at vælge mellem.

(26)

Selv om størstedelen af regionale leverandører, som tilbyder særlige kontrakter til SLP-kunder, har et regionalt fokus, har et betydeligt (og stigende) antal leverandører drevet handel uden for deres eget etablerede forsyningsområde. 4 % af alle leverandører, svarende til mere end 30 selskaber, forsyner kunder i 251-500 netværksområder, dvs. landsdækkende. Yderligere 56 foretagender driver forretning i mere end 500 netværksområder og dækker dermed hele landet.

(27)

For at evaluere, om de betingelser, der er fastsat i artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, er opfyldt, og uden at anvendelsen af anden EU-lovgivning derved tilsidesættes, er det relevante geografiske marked for detailforsyning af el nationalt for RLM- og SLP-kunder med særlige kontrakter. Selv hvis evalueringen fokuserede på det regionale niveau, ville der eksistere tilsvarende konkurrencemæssige begrænsninger på markedet for detailforsyning af el til små kunder.

(28)

I sin afgørelse M.5467 RWE/Essent (27) konstaterede Kommissionen, at der var bevismateriale til at understøtte det faktum, at detailmarkedet for gas var regionalt. Det efterlod imidlertid den præcise definition af det relevante geografiske marked åbent.

(29)

BKartA konstaterede, at markedet for detailforsyning af el var nationalt både for RLM- og SLP-kunder. BKartA afveg således fra sin tidligere netværksrelaterede markedsdefinition og bemærkede ændringerne af de konkurrencemæssige betingelser for RLM- og SLP-kunder med særlige kontrakter, som nu har et bredere udvalg af leverandører at vælge mellem.

(30)

I sin afgørelse om EWE/VNG-fusionen (28) undersøgte BKartA strukturbetingelserne for gassektoren mere dybdegående ved at foretage mange markedsundersøgelser som led i proceduren. BKartA konkluderede, at markedet for forsyning til RLM-kunder var nationalt og ikke længere netværksrelateret eller relateret til markedsområdet. BKartA fastslog, at hastigt fremskridende konkurrence trængte gennem de traditionelle distributionsområder. Hvad angår SLP-kunder, konkluderede BKartA også, at markedet var nationalt. SLP-kunder har et tilstrækkeligt antal leverandører at vælge mellem (ca. 10 i gennemsnit), hvor maksimumspriserne ikke ligger mere end 10 % over den billigste tarif. Selv om størstedelen af gasleverandører har et regionalt fokus, driver mere end 50 (eller 7 %) forretning på nationalt basis.

(31)

For at evaluere, om de betingelser, der er fastsat i artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, er opfyldt, og uden at anvendelsen af anden EU-lovgivning derved tilsidesættes, mener Kommissionen, at det relevante geografiske marked for detailforsyning af gas er nationalt for RLM- og SLP-kunder med særlige kontrakter. Selv hvis evalueringen fokuserede på det regionale niveau, ville der eksistere tilsvarende konkurrencemæssige begrænsninger på markedet for detailforsyning af gas til små kunder.

(32)

Det samlede elforbrug fra forsyningsnettet i Tyskland er følgende, i henhold til en fælles overvågningsrapport fra den tyske nationale reguleringsinstans — Bundesnetzagentur (i det følgende benævnt »BNetzA«) og BKartA (i det følgende benævnt »overvågningsrapporten«):

(33)

Vedrørende omfordelingen af salg til alle kunder på det tyske marked fremlagde ansøgeren data baseret på elleverandørers årlige data for 2012. Den viser, at den kombinerede markedsandel for de fire største virksomheder er ca. 41,6 %. De to største leverandører, RWE og E.ON, er ikke underlagt offentlige udbudsregler.

(34)

I henhold til 2015-overvågningsrapporten solgte elleverandørerne, der deltog i undersøgelsen, ca. 268 TWh el i alt til RLM-kunder over hele Tyskland. Ca. 88 TWh kunne tilskrives de fire største foretagender (RWE, Vattenfall, EnBW og E.ON) på markedet for RLM-kunder. Dette resulterer i en samlet markedsandel for de fire største foretagender på dette marked på ca. 33 % (33).

(35)

En samlet volumen på ca. 103 TWh blev solgt til SLP-kunder med særlige kontrakter i 2014, hvilket svarede til 64 % af den samlede volumen solgt til SLP-kunder (34). I 2014 beløb de fire største foretagenders samlede salg sig til ca. 37 TWh, hvilket førte til en samlet markedsandel for de fire største foretagender på ca. 36 % (35).

(36)

Markedsandelen for de større medlemmer af BDEW, der kan anses som ordregivende enheder, blev oplyst af ansøgeren i et fortroligt bilag til anmodningen. Disse markedsandele er […] for forsyningen til RLM-kunder og […] for forsyningen til SLP-kunder.

(37)

Da det stammer fra en konstant metode, hvad angår Kommissionens afgørelser i henhold til artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF (36), fandt Kommissionen, at den samlede markedsandel for de tre største foretagender, hvad angår elforsyningen, var relevant. I Kommissionens afgørelse 2010/403/EU (37) var de tre største el-detailhandleres samlede markedsandele i Italien 43,89 %. I Kommissionens beslutning 2007/706/EF (38) vedrørende Sverige var denne markedsandel 43 %. I indeværende tilfælde er de tre største detailhandleres markedsandel på det tyske elmarked 36,8 %.

(38)

Antallet af leverandører, der er aktive på det tyske elmarked, er stort. I sin konklusion anfører BKartA, at mere end 50 leverandører er aktive i 82 % af alle netværksområder. I gennemsnit kan tyske slutkunder (som dækker både RLM- og SLP-kunder) vælge mellem 106 leverandører i deres netværksområde (39).

(39)

Yderligere dokumentation på effektiv konkurrence er den høje omskiftningshyppighed inden for elforsyningen. Leverandørers omskiftningshyppighed blandt RLM-kunder (industrimæssige og kommercielle kunder) i 2014 var ca. 11 %. Omskiftningshyppighed blandt industrimæssige og kommercielle kunder er mere eller mindre forblevet konstant siden 2006 (40). Det indebærer ikke nogen omkostninger at skifte elleverandør.

(40)

Til gengæld er skift blandt SLP-kunder steget væsentligt siden 2006: og ligger på 3,8 mio. (41). Andelen af boligkunder med standardforsyning var i 2014 32,8 %, hvilket betyder, at 67,2 % af boligkunder har skiftet deres elforsyningskontrakt mindst én gang og har derfor en særlig kontrakt (42).

(41)

Tiltagende effektiv konkurrence bliver også vist ved basisleverandørernes faldende vigtighed som kontraherende parter. De forbliver imidlertid fremtrædende for private kunder: I 2014 havde 43 % en særlig kontrakt med den lokale standardleverandør. 32,8 % af boligkunder havde en klassisk basisforsyningskontrakt (2012: 36,7 %). 24 % af alle kunder blev forsynet af et andet foretagende end basisleverandøren (2012: 20,1 %) (43). Situationen er en anden for kommercielle og industrimæssige kunder med særlige kontrakter. Af den samlede volumen, der blev leveret til RLM-kunder i 2014, tegnede leverandørkontrakter med en anden leverandør end den lokale basisleverandør sig for ca. 66 % og ca. 34 % af særlige kontrakter med basisleverandøren. Mindre end 1 % af RLM-kunderne har en basisforsyningskontakt, så basisforsyningen spiller en meget begrænset rolle.

(42)

I 2014 blev engrosmarkedet for el i Tyskland karakteriseret af høj likviditet. Sammen med bilateral, OTC-engroshandel spiller energibørser en nøglerolle. De skaber et pålideligt handelsforum og kommer samtidig med vigtige prissignaler til markedsdeltagerne inden for andre elsektorer.

(43)

I 2014 steg likviditeten for spot- og futuresmarkeder. Volumen af DAM-handel på EPEX SPOT (44) og EXAA (45) steg fra 254 TWh i 2013 til 269 TWh i 2014. Volumen af intraday-handel på EPEX SPOT steg med 30 %. Volumen af futures-kontrakter med el, der handles på EEX, steg med 21 % fra 669 TWh til 812 TWh. Derimod var der et fald på 17 % i volumen af futures, der handles via mæglerplatforme. I 2014 solgte mæglerplatforme futures-kontrakter med el med en samlet volumen på ca. 4 500 TWh (46). Den høje likviditet af engrosmarkedet gør det for eksempel nemmere for deltagere på detailmarkedet at konkurrere med etablerede spillere, som har deres egen udviklingskapacitet.

(44)

Der var et yderligere fald i de gennemsnitlige engrospriser i 2014. Gennemsnitspriser på spotmarkederne viste et år-til-år-fald på ca. 13 %. Den gennemsnitlige, daglige prisspredning var mindre i en år-til-år-sammenligning. Priser for el-futures faldt også i 2014. Med 35,09 EUR pr. MWh faldt den gennemsnitlige, årlige Phelix Base Year Future-pris lige over 10 % sammenlignet med det foregående år. Den gennemsnitlige, årlige Phelix Peak Year Future-pris var 44,40 EUR pr. MWh, den halve pris af 2008-prisen.

(45)

Hvad angår elpriser, så har Tyskland en af de højeste priser i EU for private kunder (47). Det skyldes overvejende det faktum, at elprisen påvirkes af skatter, socialsikringsbidrag og afgifter. Prisen ekskl. skatter og afgifter ligger på EU-gennemsnittet. For industrimæssige kunder er prisniveauet inkl. skatter og afgifter højere end EU-28 gennemsnittet, men under gennemsnittet, hvis skatter og afgifter er ekskluderet (48).

(46)

Analysen, der blev foretaget af BNetzA og BKartA inden for sektoren med detailforsyning af gas, viste, at der i 2014 blev solgt ca. 391 TWh gas til RLM-kunder (inkl. salg til gasbrændende kraftværker). De tre stærkeste foretagenders samlede salg beløb sig til 123 TWh. Disse foretagenders samlede markedsandel var derfor ca. 32 % af RLM-kunderne (49).

(47)

Analysen, der blev foretaget inden for sektoren med detailforsyning af gas, viste, at der i 2014 blev solgt ca. 321 TWh gas til SLP-kunder. Heraf tegnede særlige kontrakter sig for 261 TWh, og basisforsyningskontrakter tegnede sig for 60 TWh. De tre stærkeste foretagenders samlede salg, hvad angår salg til SLP-kunder, beløb sig til ca. 71 TWh, hvoraf særlige kontrakter tegnede sig for ca. 6 TWh. Dette resulterer i en samlet markedsandel for de tre stærkeste foretagender, hvad angår salg, på ca. 19 % for SLP-kunder med særlige kontrakter og 22 % for SLP-kunder (50).

(48)

Markedsandelen for de større medlemmer af BDEW, der kan anses som ordregivende enheder, blev oplyst af ansøgeren i et fortroligt bilag til anmodningen. Disse markedsandele er […] for forsyningen til RLM-kunder og […] for forsyningen til SLP-kunder.

(49)

Der er en stærk leverandørmangfoldighed på slutkundemarkedet inden for gassektoren. Mere end 50 gasleverandører er tilgængelige for forbrugerne inden for næsten 74 % netværk (51). Hvis der kun ses på private kunder (SLP-kunder), forsynes de af mindst 50 gasleverandører inden for næsten 60 % af netværksområder (52). Leverandørmangfoldigheden er steget inden for de sidste år.

(50)

Omskiftningshyppigheden for leverandører blandt RLM-kunder (industrimæssige og kommercielle kunder) i 2014 var lige under 12 % og har været stabil de seneste år (53). Blandt SLP-kunder (private kunder) forblev det samlede antal leverandørskift stabilt sammenlignet med det foregående år. SLP-kunder med særlige kontrakter har, per definition, allerede skiftet leverandør mindst én gang for at slippe væk fra basisforsyningen (54).

(51)

I 2014 blev 19 % af de private kunder forsynet af en anden gasleverandør end basisleverandøren. Lige under 57 % af de private kunder blev forsynet af deres basisgasleverandør under en særlig kontrakt. 24 % af den gasvolumen, der blev leveret til private kunder, blev solgt under en basiskontrakt (55). Basisleverandørerne spiller dog en mindre rolle blandt RLM-kunder (industrimæssige og kommercielle kunder) med særlige kontrakter. Af den samlede volumen, der blev leveret til RLM-kunder i 2014, tegnede leverandørkontrakter med en anden leverandør end den lokale basisleverandør sig for ca. 67 % og blot 33 % af særlige kontrakter med basisleverandøren. Mindre end 1 % af RLM-kunderne har en basisforsyningskontrakt (56).

(52)

Der var en yderligere stigning i likviditeten af engrosmarkeder for naturgas i Tyskland i 2014. Langt den største andel af transaktioner, der involverer engroshandel med naturgas, sker bilateralt, det vil sige uden for udvekslingerne (»over skranken« — OTC). Bilateral handel har den fordel, at den kan foretages på fleksibel vis, dvs. især uden at skulle ty til et begrænset kontraktsæt. Mæglerprovision spiller en væsentlig rolle i OTC-handel via mæglerplatforme. Der var væsentlige stigninger i den bilaterale engroshandel. I 2014 beløb handelstransaktioner med naturgas solgt via mæglerplatforme med Tyskland som et forsyningsområde sig til 3 000 TWh. Dette svarer til en stigning på 15 %. Gashandelsvolumener ved udveksling på spotmarkedet blev mere end fordoblet i 2014 og lå på omkring 129 TWh. Dette svarer til fem gange volumenen på spotmarkedet i 2012. Volumenen af futures-kontrakter steg fra 29 TWh i 2013 til 83 TWh i 2014 (57).

(53)

2014 var præget af væsentligt lavere engrosgaspriser. De daglige referencepriser beregnet af EEX faldt med ca. 22 % (årligt gennemsnit) og den gennemsnitlige pris på tværs af grænser beregnet af BAFA (kontoret for økonomi og eksportkontrol) faldt med 15 %. Dette prisfald tilskrives generelt faldet i tysk og europæisk gasforbrug.

(54)

Gaspriserne er meget tæt på EU-gennemsnittet, både for privat- og industrikunder (58).

(55)

Hvad angår detailforsyningen af el til RLM- og SLP-kunder med særlige kontrakter i Tyskland, kan situationen opsummeres som følger: De tre største detailforsyningsselskabers samlede markedsandele er lave, omskiftningsgraden er tilfredsstillende, der er ingen kontrol med slutbrugerprisen, og engrosmarkedets likviditet er høj. I sin udtalelse vurderer BKartA, at disse markeder er direkte eksponeret for konkurrence.

(56)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået i betragtning 32-45, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, anses for at være opfyldt, hvad angår detailsalg af elektricitet til RLM- og SLP-kunder med særlige kontrakter i hele Forbundsrepublikken Tyskland.

(57)

Hvad angår detailforsyningen af naturgas til RLM- og SLP-kunder med særlige kontrakter i Tyskland, kan situationen opsummeres som følger: De tre største detailforsyningsselskabers samlede markedsandele er lave, omskiftningsgraden er tilfredsstillende, der er ingen kontrol med slutbrugerprisen, og engrosmarkedets likviditet er høj. I sin udtalelse vurderer BKartA, at disse markeder er direkte eksponeret for konkurrence.

(58)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået i betragtning 46-54, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, anses for at være opfyldt, hvad angår detailsalg af naturgas til RLM- og SLP-kunder med særlige kontrakter i hele Forbundsrepublikken Tyskland.

(59)

Denne afgørelse bygger på den retlige og faktuelle situation i tidsrummet marts 2016 til maj 2016, som den fremgår af de oplysninger, der er indgivet af ansøgeren og af BKartA. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 34 i direktiv 2014/25/EU ikke længere er opfyldt.

(60)

Da nogle tjenester vedrørende detailforsyningen af el (59) og gas (60) fortsat er underlagt direktiv 2014/25/EU, erindres der om, at indkøbskontrakter, der dækker flere aktiviteter, skal behandles i henhold til artikel 6 i nævnte direktiv. Det betyder, at når en ordregivende enhed gennemfører »blandede« udbud, dvs. udbud vedrørende udøvelse både af aktiviteter, der er undtaget fra anvendelsen af direktiv 2014/25/EU, og aktiviteter, der ikke er undtaget, skal der tages hensyn til de aktiviteter, som kontrakten primært tager sigte på. I tilfælde af sådanne blandede udbud, hvor formålet primært er at støtte aktiviteter, der ikke er undtaget, skal bestemmelserne i direktiv 2014/25/EU anvendes. Hvis det er objektivt umuligt at fastslå, hvilken aktivitet kontrakten principielt er rettet mod, tildeles kontrakten i overensstemmelse med reglerne i artikel 6, stk. 3, i direktiv 2014/25/EU (61).

(61)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Udbud —