EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D1071

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1071 af 1. juli 2016 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

EUT L 178 af 2.7.2016, p. 21–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/1071/oj

2.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 178/21


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/1071

af 1. juli 2016

om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 31. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/512/FUSP (1).

(2)

Det Europæiske Råd blev den 19. marts 2015 enigt om, at de fornødne foranstaltninger ville blive truffet for klart at kæde varigheden af de restriktive foranstaltninger sammen med den fuldstændige gennemførelse af Minskaftalerne, idet der toges hensyn til, at den fuldstændige gennemførelse forventedes at være sket senest den 31. december 2015.

(3)

Den 21. december 2015 forlængede Rådet afgørelse 2014/512/FUSP indtil den 31. juli 2016, så Rådet kunne vurdere gennemførelsen af Minskaftalerne yderligere.

(4)

På baggrund af Rådets vurdering af gennemførelsen af Minskaftalerne bør afgørelse 2014/512/FUSP forlænges med yderligere seks måneder, så Rådet kan vurdere gennemførelsen yderligere.

(5)

Afgørelse 2014/512/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 9, stk. 1, første afsnit, i afgørelse 2014/512/FUSP affattes således:

»1.   Denne afgørelse anvendes indtil den 31. januar 2017.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 2016.

På Rådets vegne

M. LAJČÁK

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 13).


Top