EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0916

Rådets afgørelse (EU) 2016/916 af 6. juni 2016 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (Budgetpost 02.03.01)

EUT L 153 af 10.6.2016, p. 35–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/916/oj

10.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 153/35


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/916

af 6. juni 2016

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (Budgetpost 02.03.01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 til EØS-aftalen (»protokol 31«).

(3)

Protokol 31 indeholder bestemmelser og ordninger vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

(4)

Samarbejdet om EU-aktioner, der finansieres over Unionens almindelige budget, vedrørende funktion og udvikling af det indre marked for varer og tjenesteydelser bør fortsættes mellem EØS-aftalens kontraherende parter.

(5)

Protokol 31 bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde efter den 31. december 2015.

(6)

Unionens holdning i Det Blandede EØS-Udvalg bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2016.

På Rådets vegne

H.G.J. KAMP

Formand


(1)  EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.


UDKAST TIL

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …/2016

af …

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Samarbejdet om EU-aktioner, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, vedrørende funktion og udvikling af det indre marked for varer og tjenesteydelser bør fortsættes mellem aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes (»EØS-aftalens«) kontraherende parter.

(2)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2016 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende stykke indsættes efter artikel 7, stk. 11, i protokol 31 til EØS-aftalen:

»12.   EFTA-staterne deltager fra den 1. januar 2016 i EU-aktionerne vedrørende følgende budgetpost i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016:

Budgetpost 02.03.01: »Funktion og udvikling af det indre marked for varer og tjenesteydelser«.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse efter EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, er indgivet (*).

Den anvendes fra den 1. januar 2016.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg


(*)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]


Top