Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0817

    Rådets afgørelse (EU) 2016/817 af 17. maj 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side

    EUT L 136 af 25.5.2016, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/817/oj

    Related international agreement

    25.5.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 136/1


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/817

    af 17. maj 2016

    om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 28. juni 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 753/2007 (2) om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (»partnerskabsaftalen«). Den nuværende protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i partnerskabsaftalen, udløber den 31. december 2015.

    (2)

    Rådet har forhandlet en ny protokol til partnerskabsaftalen (»protokollen«) med den danske regering og den grønlandske regering, der fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse.

    (3)

    Protokollen blev undertegnet i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2015/2103 (3) og har fundet midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2016.

    (4)

    Ved partnerskabsaftalens artikel 10 nedsættes der en blandet komité, der skal kontrollere anvendelsen af partnerskabsaftalen og sikre dens gennemførelse. I overensstemmelse med protokollen kan Den Blandede Komité desuden godkende visse ændringer af protokollen. Med henblik på at lette godkendelsen af sådanne ændringer er det hensigtsmæssigt at bemyndige Kommissionen til under nærmere bestemte betingelser at godkende dem ved en forenklet procedure.

    (5)

    Protokollen bør godkendes på Unionens vegne —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (»protokollen«), godkendes hermed på Unionens vegne (4).

    Artikel 2

    Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i protokollens artikel 15.

    Artikel 3

    Med forbehold for bestemmelserne og betingelserne i bilaget til denne afgørelse, bemyndiges Kommissionen til inden for Den Blandede Komité og på Unionens vegne at godkende ændringer af protokollen.

    Artikel 4

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2016.

    På Rådets vegne

    M.H.P. VAN DAM

    Formand


    (1)  Godkendelse af 12.4.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (2)  Rådets forordning (EF) nr. 753/2007 af 28. juni 2007 om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 1).

    (3)  Rådets afgørelse (EU) 2015/2103 af 16. november 2015 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (EUT L 305 af 21.11.2015, s. 1).

    (4)  Protokollen er offentliggjort i EUT L 305 af 21.11.2015, s. 3, sammen med afgørelsen om undertegnelse.


    BILAG

    Bemyndigelsens omfang og procedure for fastlæggelse af Unionens holdning i Den Blandede Komité

    1)

    Kommissionen bemyndiges til at forhandle med Grønland og i givet fald, forudsat at betingelserne i punkt 3 i dette bilag er opfyldt, at godkende ændringer af protokollen med hensyn til følgende spørgsmål:

    a)

    fastsættelse af fiskerimulighederne i overensstemmelse med protokollens artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 8, herunder fastsættelse af referenceprisen og tilladelsesafgifterne i henhold til artikel 8

    b)

    afgørelse om reglerne for sektorstøtten i overensstemmelse med protokollens artikel 5

    c)

    vedtagelse af foranstaltninger til sikring af bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i overensstemmelse med protokollens artikel 6.

    2)

    I Den Blandede Komité skal Unionen:

    a)

    handle i overensstemmelse med de mål, som Unionen forfølger inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik

    b)

    følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om meddelelsen om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension

    c)

    fremme holdninger, der er forenelige med de relevante regler, som er vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og inden for rammerne af den fælles kyststatsforvaltning.

    3)

    Når en afgørelse om ændringer af protokollen som nævnt i punkt 1 forventes at blive vedtaget på et møde i Den Blandede Komité, træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, tager hensyn til de seneste statistiske, biologiske og andre relevante oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen.

    Med henblik herpå og på grundlag af disse oplysninger fremsender Kommissionens tjenestegrene i rette tid inden det relevante møde i Den Blandede Komité et dokument, der fastlægger enkelthederne i Unionens foreslåede holdning, til Rådet eller dets forberedende organer med henblik på drøftelse og godkendelse.

    Med hensyn til de spørgsmål, der er nævnt i punkt 1, litra a), godkender Rådet Unionens påtænkte holdning med kvalificeret flertal. I andre tilfælde betragtes Unionens påtænkte holdning i det forberedende dokument som godkendt, medmindre et bestemt antal medlemsstater svarende til et blokerende mindretal gør indsigelse på et møde i Rådets forberedende organ eller senest 20 dage efter modtagelsen af det forberedende dokument, afhængigt af hvad der indtræffer først. I tilfælde af indsigelse henvises sagen til Rådet.

    Hvis det på senere møder, herunder på stedet, er umuligt at nå til enighed, så Unionens holdning tager hensyn til nye de elementer, henvises sagen til Rådet eller dets forberedende organer.

    4)

    Kommissionen opfordres til i rette tid at træffe alle nødvendige foranstaltninger til opfølgning af Den Blandede Komités afgørelse, herunder eventuelt offentliggørelse af den relevante afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende og forelæggelse af ethvert forslag, der er nødvendigt for at gennemføre en sådan afgørelse.


    Top