Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0609

    Rådets afgørelse (FUSP) 2016/609 af 18. april 2016 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran

    EUT L 104 af 20.4.2016, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/609/oj

    20.4.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 104/19


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/609

    af 18. april 2016

    om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

    under henvisning til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (1), særlig artikel 23,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådet vedtog den 26. juli 2010 afgørelse 2010/413/FUSP.

    (2)

    Med støtte fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik indgik Kina, Frankrig, Tyskland, Den Russiske Føderation, Det Forenede Kongerige og De Forenede Stater den 14. juli 2015 en aftale med Iran om en langsigtet samlet løsning på det iranske atomspørgsmål. En vellykket gennemførelse af den fælles omfattende handlingsplan vil sikre, at det iranske atomprogram udelukkende har fredelig karakter, og vil medføre en samlet ophævelse af alle atomrelaterede sanktioner.

    (3)

    De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vedtog den 20. juli 2015 resolution (UNSCR) 2231 (2015), som godkender den fælles omfattende handlingsplan, opfordrer til fuldstændig gennemførelse heraf i overensstemmelse med tidsplanen i den fælles omfattende handlingsplan og foreskriver handlinger, der skal udføres i overensstemmelse med den fælles omfattende handlingsplan.

    (4)

    Den fælles omfattende handlingsplan som godkendt ved UNSCR 2231 (2015) foreskriver bl.a., at Unionen skal fjerne de restriktive foranstaltninger, der er indført over for visse personer og enheder, på »overgangsdagen« (den 18. oktober 2023), der falder 8 år efter »vedtagelsesdagen« (den 18. oktober 2015), eller på et tidligere tidspunkt på grundlag af en rapport fra Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) generaldirektør til IAEA's Styrelsesråd og parallelt til FN's Sikkerhedsråd, hvoraf det fremgår, at IAEA har konkluderet, at alt nukleart materiale i Iran fortsat anvendes til fredelige aktiviteter (»bred konklusion«).

    (5)

    Rådet har gennemgået begrundelsen vedrørende en enhed, der skal omfattes af restriktive foranstaltninger indtil overgangsdagen, og har besluttet at supplere den.

    (6)

    Indsættelsen af oplysninger i bilaget til denne afgørelse bør finde anvendelse indtil den 22. oktober 2016.

    (7)

    Afgørelse 2010/413/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 18. april 2016.

    På Rådets vegne

    F. MOGHERINI

    Formand


    (1)  EUT L 195 af 27.7.2010, s. 39.


    BILAG

    Følgende oplysninger indsættes i bilag II, del I, punkt B, til afgørelse 2010/413/FUSP indtil den 22. oktober 2016:

    I.   Personer og enheder, der er involveret i nukleare aktiviteter eller i aktiviteter vedrørende ballistiske missiler, og personer og enheder, der yder støtte til Irans regering.

    B.   Enheder

     

    Navn

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse

    Opført på listen den

    »7a (*).

    Bank Saderat Iran (herunder alle filialer) og datterselskaber:

    Bank Saderat Tower, 43 Somayeh Ave, Teheran, Iran.

    Ved håndtering af rembourser for Defence Industries Organisation (DIO) krænkede Bank Saderat i marts 2009 bestemmelserne i UNSCR 1737, der omfattede DIO og derfor krævede indefrysning af dens pengemidler, finansielle aktiver og økonomiske ressourcer og forbød, at nogen af dem blev stillet til rådighed for den. Ved håndtering af disse rembourser bistod Bank Saderat også DIO med at overtræde forbuddet i UNSCR 1747 om Irans indkøb og levering af våben og materiel i tilknytning hertil.

     

    a)

    Bank Saderat PLC (London)

    5 Lothbury, London, EC2R 7 HD, Det Forenede Kongerige

    100 %-ejet datterselskab af Bank Saderat.

     


    (*)  I henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/609 finder denne indsættelse anvendelse indtil den 22. oktober 2016.«


    Top