Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0398

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/398 af 16. marts 2016 om tilladelse til markedsføring af UV-behandlet brød som et nyt levnedsmiddel i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer C(2016) 1527)

    C/2016/1527

    EUT L 73 af 18.3.2016, p. 107–108 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2016/398/oj

    18.3.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 73/107


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/398

    af 16. marts 2016

    om tilladelse til markedsføring af UV-behandlet brød som et nyt levnedsmiddel i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

    (meddelt under nummer C(2016) 1527)

    (Kun den svenske udgave er autentisk)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 12. februar 2014 indgav virksomheden Viasolde AB, der producerer udstyr til UV-behandling, en ansøgning til de kompetente myndigheder i Finland om tilladelse til at markedsføre UV-behandlet brød som et nyt levnedsmiddel, jf. artikel 1, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 258/97. Formålet med UV-behandlingen er at forøge brødets vitamin D-indhold, hvilket betyder, at brødets næringsværdi ville være betydeligt forskellig fra næringsværdien i traditionelt brød.

    (2)

    Det kompetente finske fødevarevurderingsorgan afgav den 14. marts 2014 den første vurderingsrapport. I rapporten konkluderedes det, at UV-behandlet brød opfylder kriterierne for nye levnedsmidler i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

    (3)

    Den 19. marts 2014 fremsendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater.

    (4)

    Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser.

    (5)

    Den 13. november 2014 anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at foretage en yderligere vurdering af UV-behandlet brød som et nyt levnedsmiddel i henhold til forordning (EF) nr. 258/97.

    (6)

    Den 11. juni 2015 konkluderede EFSA i sin videnskabelige udtalelse (2) om sikkerheden ved UV-behandlet brød som et nyt levnedsmiddel, at brød, som er beriget med vitamin D2 ved UV-behandling, er sikkert under de påtænkte anvendelsesbetingelser.

    (7)

    Udtalelsen er således tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at UV-behandlet brød som et nyt levnedsmiddel opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

    (8)

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 (3) er der fastsat bestemmelser om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer. Det bør være tilladt at anvende UV-behandlet brød, uden at kravene i disse retsforskrifter tilsidesættes.

    (9)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    UV-behandlet brød, jf. bilag I, kan markedsføres som et nyt levnedsmiddel under overholdelse af maksimalgrænseværdien på 3 μg vitamin D2 pr. 100g, uden at de særlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1925/2006 tilsidesættes.

    Artikel 2

    Følgende tilføjes til betegnelsen på mærkningen af fødevarerne: »indeholder vitamin D fra UV-behandling«.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til Viasolde AB, Dalstigen 4, 262 63, Ängelholm, Sverige.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2016.

    På Kommissionens vegne

    Vytenis ANDRIUKAITIS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

    (2)  EFSA Journal 2015; 13(7):4148.

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26).


    BILAG

    SPECIFIKATION AF UV-BEHANDLET BRØD

    Definition

    UV-behandlet brød er brød og boller/rundstykker (uden pynt/fyld), som er gærhævet, og som behandles med ultraviolet stråling efter bagningen for at omdanne ergosterol til vitamin D2 (ergocalciferol).

    UV-stråling: en proces, hvor der foretages stråling med ultraviolet lys i bølgelængden 240-315 nm i højst 5 sekunder med et energiinput på 10-50 mJ/cm2.

    Vitamin D2:

    Kemisk navn

    (5Z,7E,22E)-3S-9,10-secoergosta-5,7,10(19),22-tetraen-3-ol

    Synonym

    Ergocalciferol

    CAS-nr.

    50-14-6

    Molekylvægt

    396,65 g/mol

    Indhold:

    Vitamin D2 (ergocalciferol) i det færdige produkt

    0,75-3 μg/100 g (1)

    Gær i dej

    1-5 g/100 g (2)


    (1)  EN 12821, 2009, europæisk standard.

    (2)  Opskriftsberegning.


    Top