BILAG I

KRAV TIL EUROPÆISKE STANDARDER OG EUROPÆISKE STANDARDISERINGSPUBLIKATIONER

1.   GENERELLE KRAV

1.1.   Generelle krav til udarbejdelse af arbejdsprogrammet

Ekspertgruppen om ITS i byer (1) anbefalede, at den bymæssige dimension blev bedre integreret inden for europæiske standardiseringsaktiviteter, og at standardiseringsbestræbelserne fokuserede på specifikke emner med henblik på at sikre, at de nødvendige grænseflader i og mellem byer blev fastsat.

Ekspertgruppen anbefalede også at inddrage de lokale myndigheder og eksperter med specialviden om byer i ITS-standardiseringsprocessen.

Arbejdsprogrammet, der fastsættes på grundlag af denne anmodning, skal derfor udvikles:

Med det primære fokus på tre områder af ITS i byer, nemlig: multimodale informationstjenester, trafikstyring, herunder adgangsregulering, og bylogistik, herunder parkeringsforvaltning. For at muliggøre ITS-forbindelser (undgå siloer og fastlåsning) skal ESO'erne påvise, hvordan de tre ovennævnte områder er forbundet inden for en bredere bymæssig ITS-arkitektur, og tilpasse deres forbindelser og grænseflader med andre relaterede ITS-applikationer (ikke direkte omfattet af denne anmodning).

Under hensyntagen til behovet for at imødegå de forskellige brugeres behov (lige fra forbrugere til operatører og udbydere), de forskellige miljøer (herunder grænseflader i og mellem byer) og de forskellige slags køretøjer eller transportformer eller mobilitetstjenester (herunder også for bevægelseshæmmede) i forbindelse med de tre ovennævnte områder. Af denne grund opfordres ESO'erne til at arbejde tæt sammen med relevante organer, der repræsenterer mobilitet i byer, eller som er interesseret i ITS i byer, f.eks. koordinationsgrupper og organisationer inden for standardisering, lokale standardiseringsrammer, eksperter og interessentplatforme, by- og regionssammenslutninger, brugersammenslutninger, transportoperatører og repræsentanter for tjenesteudbydere. De kan invitere disse interessenter til at deltage i deres aktiviteter og bidrage til deres publikationer. De skal påvise, hvordan man inddrager de rigtige (by-)eksperter og interessenter i hele processen (planlægning, udarbejdelse, anvendelse). Forskelligheden i de lokale forhold og politikker bør overvejes. Hvis det er muligt, kunne der især planlægges testforsøg med pilotbyer under gennemførelsen af denne anmodning.

Fastsættelse af de nødvendige organisatoriske arrangementer til støtte for effektivt samarbejde og god koordinering mellem ITS-standardiseringsinitiativer og -arbejdsgrupper.

1.2.   Generelle krav til de ønskede publikationer

1.2.1.   Overensstemmelse

De ønskede europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer skal udvikles, så de er i overensstemmelse med:

—	de principper, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2010/40/EU

—

principperne i lovgivningen for beskyttelse af personoplysninger (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF  (2) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger  (3))

—	principperne om e-tilgængelighed og webtilgængelighed (se meddelelsen »Et lettilgængeligt informationssamfund«  (4) ).

1.2.2.   Harmonisering

Ekspertgruppen om ITS i byer understregede, at standardiseringsbestræbelserne bør udfylde eksisterende mangler, forbedre og supplere de eksisterende standarder.

De ønskede europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer bør derfor så vidt muligt genbruge, harmonisere eller agere grænseflade med følgende eksisterende standarder, specifikationer og projekter: CIVITAS-projekterne (5), den rådgivende gruppe for CAPITAL CIVITAS ITS (6), POSSE-projektet (Promoting Open Specifications and Standards in Europe) (7), OPTICITIES-projektet (8), FREILOT-projektet, koordinationsgruppen for Smart Cities and Communities, standardiseringsanmodning M/453 om kooperative systemer (9), C-ITS-platformen, de strategiske og tekniske grupper for DATEX II (10), UTMC-programmet (Urban Traffic Management Control Programme) (11), OCA (Open Traffic Systems City Association) (12) og OCIT (Open Communication Interface for Road Traffic Control Systems) (13), FRAME-projektet (14), Co-Cities-projektet (15), EDITS-projektet (16) (European Digital Traffic Infrastructure Network for Intelligent Transport Systems), EBSF-projektet (European Bus System of the Future) (17), DCAT (Data Catalog Vocabulary) (18), standardiserede geodata og -lokalisering, samt eksisterende nationale standarder (19).

På denne baggrund bør de ønskede europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer tage hensyn til genbrug, harmonisering eller grænseflader med eksisterende referencemodeller for data, fælles datakataloger og strukturkrav til metadata med henblik på at fremme interoperabilitet, sammenhæng og kontinuitet i tjenesterne.

1.2.3.   Gennemførlighed

Ekspertgruppen om ITS i byer foreslog at undersøge, hvordan man kan støtte mere fleksible og mindre indskrænkende standardiseringspublikationer sammen med standarder for bedre at imødegå det hastigt udviklende teknologiske miljø inden for ITS.

De ønskede europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer bør derfor udformes, så de passer til behovene hos de forskellige brugere, til byernes mangfoldighed, og så skal de være let gennemførlige.

Dette bør så vidt muligt omfatte følgende aspekter:

1)	nedarvede systemer og nuværende protokoller, omkostningseffektive overførselsmetoder, forretningsmodeller og retningslinjer for indkøbere,

2)	særlige behov hos forbrugere, virksomhederne og operatører, herunder små og mellemstore virksomheder,

3)	gennemførlige og frit tilgængelige retningslinjer, kodelister, datasæt, værktøjer og processer, der kan lette den operationelle gennemførelse og overensstemmelsesprøvning,

4)	datatilgængelighed, adgang, kvalitet, pålidelighed og nøjagtighed.

2.   KRAV TIL BEDRE KOMPATIBILITET MED OG SAMMENHÆNG MELLEM EKSISTERENDE STANDARDER OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER

Sammenhængen mellem de eksisterende europæiske, internationale eller andre globalt anvendte standarder skal kontrolleres (dvs. under hensyntagen til arbejdet fra ikke blot CEN, CENELEC og ETSI, men også DATEX II, UTMC, OTS, ISO, IEC, ITU, osv.), eventuelle mangler skal vurderes, og der skal foreslås kompatible eller åbne løsninger, enten med henblik på at harmonisere og forbedre de eksisterende standarder eller udvikle nye interoperable standarder og andre specifikationer, hvis det er relevant. Udviklingen af nye standarder og specifikationer skal bygge på de allerede eksisterende og skal identificere krav til arkitektur eller konnektivitet.

Inden for det offentlige transportområde og især for så vidt angår multimodal information og intelligente billetsystemer vil et sådant behov for sammenhæng vedrøre en bred vifte af standarder og tekniske specifikationer, navnlig: Transmodel (20), IFOPT (21), SIRI (22), NETEX (23), IOPTA (24), ISO (25).

Inden for området for køretøjer, som anvender alternative brændstoffer, og for infrastruktur for alternative brændstoffer skal alle nye standarder og specifikationer udfærdiges, så de er kompatible med og supplerer ETSI TS 101 556-3 (26).

De generelle standarders tilpasningsevne i forhold til bymiljøet skal også vurderes og muligvis videreudvikles. Dette er især tilfældet for DATEX II (27), som muliggør udveksling af trafikrelaterede data — beskrevet ved hjælp af særlige profiler. Det er en forudsætning for etablering af interoperabilitet og kontinuitet i tjenesterne i og mellem bymæssige miljøer eller netværk. Opgaven kan bedst udføres ved at sikre et tæt samarbejde med DATEX II Strategic Group and Technical Group.

Det arbejde, der udføres i henhold til dette mandat, skal foregribe den fremtidige anvendelse af kooperative systemer inden for byområder. Det vil være forbundet med tidligere standardiseringsbestræbelser inden for området kommunikation mellem køretøj og køretøj og kommunikation mellem køretøj og infrastruktur, der blev udført inden for rammerne af standardiseringsanmodningen M/453, forvaltet i fællesskab af CEN og ETSI, og resultatet af det igangværende arbejde, der udføres af eksperter fra C-ITS-platformen, der blev etableret i november 2014 af Kommissionen (særligt af arbejdsgrupperne inden for standardisering og forretningsplaner) (28).

3.   SÆRLIGE KRAV TIL DE ØNSKEDE PUBLIKATIONER

3.1.   Fastlægge forskellige relevante anvendelsesfunktioner, der er integreret i en bymæssig ITS-arkitektur og støtte gennemførelsen af standarder og andre specifikationer

Med henblik på udvikling af en pragmatisk tilgang skal aktiviteterne i forbindelse med denne anmodning være baseret på anvendelsesfunktioner på højt plan, der håndterer multimodale informationstjenester, trafikstyring herunder adgangsregulering og bylogistik, herunder parkeringsforvaltning. Fastlæggelsen eller udvælgelsen af disse anvendelsesfunktioner skal afbalancere brugerbehov, mobilitetstendenser i byer, den teknologiske udvikling, finansiel bæredygtighed og politiske prioriteter (f.eks. trafiksikkerhed). Prioriteringen af disse anvendelsesfunktioner og deres mulige indbyrdes afhængighed skal også fremgå af arbejdsprogrammet.

Anvendelsesfunktionerne vil blive integreret i en bymæssig ITS-arkitektur (logisk struktur og konnektorer mellem standarder og specifikationer og deres interessenter), der dækker hele informationskæden for hvert af de tre ovennævnte områder, og som er tilpasset den overordnede europæiske ITS-arkitektur. Denne bymæssige ITS-arkitektur skal derfor hænge sammen med e-FRAME-modellen (29).

Dette holistiske og systemiske overblik vil understøtte samarbejde mellem interessenter såvel som udvikle og forbedre standarder og andre specifikationer, der er forenelige med og som supplerer hinanden, og som dermed er med til at sikre ITS-konnektivitet.

Publikationen for anvendelsesstrategi skal angive, hvordan man fremmer nem anvendelse af disse standarder og andre specifikationer gennem anvendelsen af multimodale informationstjenester, trafikstyringsforanstaltninger og bylogistik. Til dette formål vil erfaringerne fra anvendelsesfunktionerne, inddragelsen af de rigtige interessenter og tilvejebringelsen af realistiske gennemførelsesvejledninger være af afgørende betydning.

3.2.   Håndtering af multimodale informationstjenester, der bidrager til uhindret mobilitet

Blandt de vigtigste spørgsmål i dag er fragmenteringen af trafik- og rejseinformationstjenester og mangelen på interoperable multimodale informations- og planlægningstjenester med en bred paneuropæisk dækning, der kunne omfatte både den første og sidste del af ruten, sammenholdt med den mellemste, længste del af rejsen fra A til B. Mængden af tilgængelige data om mobilitetstjenester skal udvides og foreligge i standardiseret format for at muliggøre indførelsen af innovative trafik- og rejseinformationstjenester. Kun omfattende multimodale informationstjenester vil kunne give brugeren et komplet udvalg af rejse- og rutemuligheder, der bidrager til at gøre det nemmere at træffe det bedste mobilitetsvalg, fremme mere bæredygtige rejsevaner og gøre hele transportsystemet mere effektivt og tilgængeligt for alle brugere.

Kompatible dataformater, åbne og dokumenterede grænseflader og protokoller for overførsel af relevante data og deres integration i multimodale datasæt og (eksisterende) multimodale informations- og planlægningstjenester (herunder integrerede billetsystemer) skal sikres (dvs., udarbejdes hvor det er nødvendigt). Det er afgørende, at de eksisterende og nye standarder samt andre specifikationer muliggør — med supplerende grænseflader og protokoller, hvor det er nødvendigt — en effektiv integration af eller sammenhæng mellem de forskellige aspekter eller blokke af multimodale informations- og planlægningstjenester.

3.3.   Håndtering af trafikstyring, herunder adgangsregulering

Trafikstyringssystemer udvikler sig konstant, og hvor de førhen primært fokuserede på en »kontrolcenter til kontrolcenter«-forbindelse, har de nu en tendens til at kunne samarbejde med og blandt systemer (inkl. feltudstyr), netværk og operatører. Af denne grund skal de rette standarder, grænseflader og/eller protokoller udvikles for at understøtte samarbejdende trafikstyringsløsninger på forskellige geografiske niveauer eller på tværs af forskellige administrative grænser i byen (f.eks. fra trafikdæmpende løsninger i små nabolag og spillover-forvaltning af bynær trafik til effektiv integration af byknudepunkter i mellembyskorridorer).

Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan forvalte vejnettet og afhjælpe trafikpropper og trafikforstyrrelser (f.eks. planlagte/uplanlagte hændelser, ulykker, oversvømmelser, skovbrande osv.) ved hjælp af effektiv og innovativ trafikstyring. En række byer har for eksempel indført forskellige typer trafikomlægning, trafikprioriteringer og adgangsregulerende foranstaltninger, herunder styring af vejkryds, der er rettet mod alle eller en del køretøjer (f.eks. gennem afvigelser, prioriterede kørebaner, grønne bølger, vejafgifter, miljøzoner, zoner med lav hastighed, gågader, osv.). Desværre forvaltes disse foranstaltninger ikke altid på en helhedsorienteret og koordineret måde, og ofte tages der ikke korrekt højde for dem i trafikinformationssystemer til brugere (f.eks. navigationsudstyr). Derfor ville det både bidrage til den overordnede effektivitet af trafikinformation og trafikregulering i byområder, herunder forvaltning og håndhævelse af adgangsregulering, hvis der på den ene side blev fastlagt sammenhængende specifikationer, kompatible standarder og praktiske grænseflader, der understøttede interoperabiliteten af de data, der er nødvendige for at optimere aktuel trafikinformation, og der på den anden side blev forbedret en række foranstaltninger til trafikstyring og -prioritering, der med rette skulle suppleres med standardiserede teknologiske løsninger til identificering af køretøjer (dvs. i forhold til kategorisering af køretøjer, til udledningsgrænseværdierne, til typer af nødsituation, mætningsfaktor).

Kompatible dataformater, åbne og dokumenterede grænseflader og protokoller for overførsel af relevante data, uafhængig af deres kilde (f.eks. sensorer, floating car data, trafikkontrolcentre), og deres integration i nuværende og fremtidig trafikstyring og informationssystemer, til brug for forskellige vejnet, herunder forbindelser i og mellem byer, skal sikres (dvs., udarbejdes hvor det er nødvendigt).

3.4.   Håndtering af bylogistik, herunder parkeringsforvaltning

I byområder anslås søgning efter parkeringspladser samt varelevering at øge trafikbelastningen. Derfor ville tilgængeligheden af realtidsoplysninger om ledige parkeringspladser og nemme reserveringsmuligheder bidrage til at afhjælpe dette problem. Der bør anvendes differentierede tilgange, der kan tage højde for specifikke logistiksektorer, køretøjer til godstransport eller lastningsbehov (f.eks. alternative brændstoffer, kølevarer, omvendt logistik eller affald, farligt gods).

Kompatible dataformater, åbne og dokumenterede grænseflader og protokoller for overførsel af relevante data, uafhængig af deres kilde, og deres integration i nuværende og fremtidig trafikstyring og informationssystemer, til brug for forskellige vejnet, herunder forbindelser i og mellem byer, skal sikres (dvs., udarbejdes hvor det er nødvendigt).

4.   KRAV TIL SENERE REVISIONER AF DE ØNSKEDE PUBLIKATIONER

Efter vedtagelse af de ønskede europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer skal de opstillede syntakser og dertil knyttede konverteringsmodeller i disse publikationer revideres af ESO'erne mindst hvert andet år for at sikre, at de afspejler den nyeste teknologiske udvikling og anvender de bedst mulige syntakser. Ved gennemførelsen bør der lægges særlig vægt på at imødekomme eller overgå fra nedarvede systemer og sikre bagudkompatibilitet.

---

(1)  http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetail&groupID=2520&Lang=DA

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(3)  COM(2012) 11 final — 2012/0011.

(4)  KOM(2008) 804 endelig.

(5)  http://www.civitas.eu/display-all-projects.

(6)  http://www.civitas.eu/.

(7)  www.posse-openits.eu.

(8)  http://www.opticities.com/.

(9)  http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/ict/files/standardisation_mandate_en.pdf.

(10)  www.datex2.eu.

(11)  http://www.utmc.eu/.

(12)  www.oca-ev.info.

(13)  www.ocit.org/.

(14)  http://www.frame-online.net/.

(15)  www.co-cities.eu.

(16)  www.cei.int.

(17)  http://www.ebsf.eu/.

(18)  http://www.w3.org/TR/vocab-dcat/.

(19)  F.eks. »Intermodal Verkehrsgraph Graphenintegrationsplattform (GIP)« http://www.fsv.at/shop/produktdetail.aspx?IDProdukt=837823b7-8697-45e8-9dc6-063924066176.

(20)  Transmodel, den europæiske referencemodel for data om offentlig transport, EN 12896:2006 (Transmodel 5.1) og EN 12896:2014 (Transmodel V6: Del 1-3).

(21)  IFOPT (Identification of Fixed Objects in Public transport), (EN 28701) en europæisk standard, der fastlægger en datamodel for identifikation af faste holdepunkter i den offentlige transport (f.eks. stoppesteder, standsningsområder, stationer, fodgængerfelter, indgange osv.) — på nuværende tidspunkt integreret i EN 12896: 2014.

(22)  SIRI (Service Interface for Real-Time Information) (FprEN 15531-1 til 3 og CEN/TS 15531-4 og 5) en europæisk standard, der fastlægger en grænseflade for realtidsoplysninger vedrørende offentlig transport.

(23)  NeTEX er baseret på Transmodel 5.1 og er udvidet med yderligere koncepter fra IFOPT og SIRI og er opdelt i tre dele: del 1 — transportnetværk, del 2 — tidsplaner og del 3 — billetpriser:

—	CEN/TS 16614-1, Network and Timetable Exchange — Part 1: Network Topology (NeTEx)

—	/TS 16614-2, Network and Timetable Exchange — Part 2: Timing Information (NeTEx)

—	WI 00278330 (prCEN/TS 16614-3), Network and Timetable Exchange — Part 3: Fare Information (NeTEx).

(24)  IOPTA (Interoperable Public Transport Applications), EN 15320 kombineret med EN 1545 om systemer til identifikationskort — applikationer til overfladetransport.

(25)  EN ISO 24014-1:2007, Public transport — Interoperable fare management system — Part 1: Architecture

—	CEN ISO/TR, 24014-2:2013 Public transport — Interoperable fare management system — Part 2: Business practices (ISO/TR 24014-2:2013)

—	ISO/IEC 14443 Contactless integrated circuit cards — Proximity cards, parts 1-4

—	ISO/IEC 18092 Near Field Communication.

(26)  ETSI TS 101 556-3 V1.1.1 (2014-10), Intelligent Transport Systems (ITS), Infrastructure to Vehicle Communications, Part 1: »Electric Vehicle Charging Spot Notification Specification«, og Part 3: »Communications system for the planning and reservation of EV energy supply using wireless networks«.

(27)  CEN/TS 16157 Parts 1 — 6: Intelligent transport systems — DATEX II data exchange specifications for traffic management and information.

(28)  http://ec.europa.eu/transport/themes/its/news/c-its-deployment-platform_en.htm.

(29)  http://www.frame-online.net/?q=e-frame-project.html.

BILAG II

EUROPÆISKE STANDARDER OG EUROPÆISKE STANDARDISERINGSPUBLIKATIONER SAMT FRIST FOR VEDTAGELSE

1.   ANVENDELSESFUNKTIONER, BYMÆSSIG ITS-ARKITEKTUR OG GENNEMFØRELSE

Tabel 1

Ønskede nye europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer om anvendelsesfunktioner, bymæssig ITS-arkitektur og gennemførelse

Referenceoplysninger	Frist for vedtagelse (1)
En europæisk standardiseringspublikation om anvendelsesfunktioner, der behandler de tre områder i denne anmodning og fremhæver deres mulige indbyrdes afhængighed	12 måneder efter meddelelse af denne afgørelse til ESO'erne
En europæisk standardiseringspublikation om bymæssig ITS-arkitektur, der integrerer de tre områder i denne anmodning og fremhæver forbindelser eller grænseflader med omkringliggende ITS-applikationer samt kompatibilitet og sammenhæng med eksisterende standarder, tekniske specifikationer, datamodeller	12 måneder efter meddelelse af denne afgørelse til ESO'erne
En europæisk standardiseringspublikation om en indførelsesstrategi, herunder praktiske retningslinjer for gennemførelsen af de europæiske standarder i denne anmodning	39 måneder efter meddelelse af denne afgørelse til ESO'erne

2.   MULTIMODALE INFORMATIONSTJENESTER, DER BIDRAGER TIL UHINDRET MOBILITET

Tabel 2

Ønskede nye europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer om multimodale informationstjenester

Referenceoplysninger	Frist for vedtagelse
Europæiske standarder om: — Nye mobilitetstjenester såsom delebiler, samkørsel, offentlige delecykelordninger, park-and-ride, bike-and-ride osv. — Infrastruktur for alternative brændstoffer, herunder oplysninger om placering og tilgængelighed af ladestationer, lademodeller og kapacitet på stationerne, (integrerede) betalingsordninger osv.	39 måneder efter meddelelse af denne afgørelse til ESO'erne
En europæisk standardiseringspublikation om referencemodeller for data, fælles datakataloger og struktur af metadata til multimodale informationstjenester	39 måneder efter meddelelse af denne afgørelse til ESO'erne

3.   TRAFIKSTYRING, HERUNDER ADGANGSREGULERING

Tabel 3

Ønskede nye europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer om trafikstyring, herunder adgangsregulering

Referenceoplysninger	Frist for vedtagelse
Europæiske standarder om: — En række trafikstyringsforanstaltninger (som omfatter den nødvendige infrastruktur/statiske vejdata, dynamiske data over vejstatus, trafikdata og trafikstyringsdata samt data om vejrforhold), — En række foranstaltninger til trafikomlægning, trafikprioritering og adgangsregulering, herunder styring af vejkryds (suppleret af køretøjsidentifikationdata). Især bør de forskellige modeller for kørselsafgifter, der findes i forskellige byer, samt vilkårene for delt anvendelse af særlige kørebaner til brug for forskellige køretøjer (f.eks. transport, offentlig transport og udrykningskøretøjer) overvejes	39 måneder efter meddelelse af denne afgørelse til ESO'erne
Europæisk standard eller standardiseringspublikation om referencemodeller for data, fælles datakataloger og struktur af metadata til trafikstyring, herunder adgangsregulering	39 måneder efter meddelelse af denne afgørelse til ESO'erne

4.   BYLOGISTIK, HERUNDER PARKERINGSFORVALTNING

Tabel 4

Ønskede nye europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer om bylogistik, herunder parkeringsforvaltning

Referenceoplysninger	Frist for vedtagelse
Europæiske standarder om: — Intelligent parkering for lette køretøjer, erhvervskøretøjer og lastbiler. Muligheden for at udvide eksisterende tekniske specifikationer eller profiler for parkering (2) eller for at tilpasse dem til behovene i byområder bør overvejes. — Oplysninger om læsseområder samt reservationstjenester til specifikke lastbiler og den logistiske sektor. De foreslåede standarder og specifikationer vil skulle behandle både infrastruktur og køretøjer (herunder køretøjs- og/eller lastningsidentifikation, hvor det er relevant). Desuden bør anvendelsen af køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, i forbindelse med bylogistik og mulighederne for at de kan oplade (f.eks. under lastning/losning på specifikke læsseområder) også undersøges nærmere.	39 måneder efter meddelelse af denne afgørelse til ESO'erne
En europæisk standardiseringspublikation om referencemodeller for data, fælles datakataloger og struktur af metadata til bylogistik, herunder parkeringsforvaltning	39 måneder efter meddelelse af denne afgørelse til ESO'erne

---

(1)  Vedtagelse henviser til det tidspunkt, hvor det relevante europæiske standardiseringsorgan gør en standard til rådighed for sine medlemmer eller offentligheden.

(2)  DATEX II data exchange specifications for traffic management and information — CEN/TS 16157 Part 6 — parking extension.