This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015R2315
Commission Implementing Regulation (EU) 2015/2315 of 8 December 2015 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2315 af 8. december 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2315 af 8. december 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUT L 328 af 12.12.2015, p. 50–51
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
12.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 328/50 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2315
af 8. december 2015
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i skemaet i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Heinz ZOUREK
Generaldirektør for Beskatning og Toldunion
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
(1) |
(2) |
(3) |
En vare bestående af et plasthus indeholdende fire metalterminaler, dioder og kabler med forbindelsesdele (en forgreningsdåse til fotovoltaik, PV-forgreningsdåse). PV-forgreningsdåsen er en genstand til overførsel (via kabel) af elektricitet, spænding maks. 1 000 V og genereret af et solpanel, til et andet PV-modul eller en PV-inverter. Dioderne tjener kun til at beskytte mod overspænding (såkaldte »hot spots«). Se billedet (1) |
8544 42 90 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI, og teksten til KN-kode 8544, 8544 42 and 8544 42 90. Tarifering som dioder under pos. 8541 er udelukket, da dioderne ikke ændrer væsentligt ved varens karakteristika og egenskaber som en PV-forgreningsdåse. Varens hovedfunktion anses at være at skabe forbindelse til eller i elektriske kredsløb. Da varen er forsynet med kabler, er tarifering under pos. 8536 som et apparat til at skabe forbindelse til eller i elektriske kredsløb også udelukket (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 8536, gruppe (III) (A)). Varen skal derfor tariferes under KN-kode 8544 42 90 som andre elektriske ledere forsynet med forbindelsesdele. |
(1) Billedet er kun vejledende.