EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R2253

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2253 af 2. december 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 321 af 5.12.2015, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2253/oj

5.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 321/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2253

af 2. december 2015

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2015

På Kommissionens vegne

For formanden

Heinz ZOUREK

Generaldirektør for beskatning og toldunion


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering (KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En vare (en såkaldt »dørliste« eller »tætningsliste«), som består af en aluminiumsskinne på ca. 100 × 3 cm med ca. 2 cm lange børster af plast med et tværmål på over 1 mm fastgjort til skinnen. Skinnen er udstyret med selvklæbende film på den ene side.

Skinnen monteres forneden på døren med selvklæbende film. Børsterne lukker hullet mellem dørens underside og gulvet og forhindrer træk og indtrængen af skidt.

 (1) Se billede.

3926 90 97

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3926, 3926 90 og 3926 90 97.

I betragtning af varens objektive kendetegn har den til formål at lukke hullet mellem døren og gulvet og således forhindre træk og indtrængen af skidt osv. Det er ikke meningen, at den skal bruges som en børste til rengøring. Tarifering under pos. 9603 som børste er derfor udelukket.

Der er tale om en sammensat vare, der består af forskellige dele, nemlig en aluminiumsskinne, børster af plast og selvklæbende film. Børsterne giver varen dens grundlæggende karakteristika, da de er af afgørende betydning for anvendelsen af varen. Tarifering i pos. 7616 som andre varer af aluminium er derfor udelukket.

Varen skal derfor tariferes under KN-kode 3926 90 97 som andre varer af plastik.

Image

(1)  Billedet er kun vejledende.


Top