Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R2076

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2076 af 18. november 2015 om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for import af fersk og frosset svinekød med oprindelse i Ukraine

    EUT L 302 af 19.11.2015, p. 51–56 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2020; ophævet ved 32020R0760

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2076/oj

    19.11.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 302/51


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2076

    af 18. november 2015

    om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for import af fersk og frosset svinekød med oprindelse i Ukraine

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187, litra a), c) og d), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådet gav ved sin afgørelse 2014/668/EU (2) bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (»aftalen«). I henhold til aftalens bilag I-A til kapitel I afskaffes tolden ved import af varer med oprindelse i Ukraine. Tillægget til dette bilag I-A fastsætter importkontingenter for svinekød.

    (2)

    Indtil aftalen træder i kraft, er der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 374/2014 (3) åbnet og forvaltet importtoldkontingenter for svinekød for 2014 og 2015 i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 414/2014 (4).

    (3)

    Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2016. Der bør derfor åbnes årlige importtoldkontingenter fra 1. januar 2016 og fremefter. For at tage behørigt hensyn til forsyningsbehovene på det nuværende og nye EU-marked i svinekødssektoren for fremstilling, forarbejdning og forbrug i henseende til konkurrenceevne, vished og kontinuitet i udbuddet og behovet for at sikre ligevægten på det marked bør disse kontingenter forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 184, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

    (4)

    I henhold til artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (5) kan der ved Kommissionens forordninger om et bestemt toldkontingent fastsættes ordninger, hvorefter kontingenterne forvaltes ved, at der først tildeles importrettigheder og derefter udstedes importlicenser. En sådan ordning ville gøre det muligt for erhvervsdrivende, som har fået importrettigheder, i løbet af kontingentperioden og under hensyntagen til det faktiske handelsmønster at beslutte, hvornår de ønsker at ansøge om importlicenser.

    (5)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 (6) fastsætter fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter. Denne forordning bør finde anvendelse på importlicenser, der udstedes i henhold til denne forordning, medmindre undtagelser er berettigede.

    (6)

    Endvidere bør de bestemmelser i forordning (EF) nr. 1301/2006, som vedrører ansøgninger om importrettigheder, ansøgernes status og udstedelsen af importlicenser gælde for importlicenser, der udstedes i henhold til denne forordning, uden at det berører anvendelsen af supplerende betingelser, som er fastsat i denne forordning.

    (7)

    For at sikre, at toldkontingenterne forvaltes korrekt, bør der stilles sikkerhed i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om importrettigheder og i forbindelse med udstedelsen af en importlicens.

    (8)

    De erhvervsdrivende bør være forpligtet til at ansøge om importlicenser for alle tildelte importrettigheder og opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (7).

    (9)

    Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 (8) er visse KN-koder i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (9) erstattet med nye KN-koder, som nu adskiller sig fra dem, der er omhandlet i tillægget til bilag I-A til kapitel I i aftalen. De nye KN-koder bør derfor fremgå af bilag I til denne forordning.

    (10)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Åbning og forvaltning af toldkontingenter

    1.   Ved denne forordning åbnes og forvaltes, fra 2016, årlige importtoldkontingenter for de produkter, der er omhandlet i bilag I, for perioden fra 1. januar til 31. december.

    2.   Den produktmængde, som er omfattet af de kontingenter, der er omhandlet i stk. 1, den gældende toldsats og de tilsvarende løbenumre er fastsat i bilag I.

    3.   Det importtoldkontingent, der er omhandlet i stk. 1, forvaltes i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 184, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og ved først at tildele importrettigheder og derefter udstede importlicenser.

    4.   Forordning (EF) nr. 1301/2006 og (EF) nr. 376/2008 anvendes, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

    Artikel 2

    Importtoldkontingentperiode

    Den årlige mængde for importtoldkontingentet for hvert løbenummer i bilag I opdeles i fire delperioder:

    a)

    25 % fra 1. januar til 31. marts

    b)

    25 % fra 1. april til 30. juni

    c)

    25 % fra 1. juli til 30. september

    d)

    25 % fra 1. oktober til 31. december.

    Artikel 3

    Ansøgninger om importrettigheder og tildeling af importrettigheder

    1.   Ansøgninger om importrettigheder indgives i løbet af de første syv dage i måneden forud for hver delperiode omhandlet i artikel 2.

    2.   Der stilles en sikkerhed på 20 EUR/100 kg i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om importrettigheder.

    3.   Personer, der ansøger om importrettigheder, skal ved indgivelsen af den første ansøgning i et givet kontingentår forelægge dokumentation for, at de i henhold til de relevante toldbestemmelser har importeret, eller at der på deres vegne er blevet importeret, en mængde svinekødsprodukter henhørende under KN-kode 0203 (»referencemængden«). Denne dokumentation skal vedrøre den 12 måneders periode, der ender en måned forud for den første ansøgning. Et selskab, der er oprettet ved fusion af selskaber, som hver især har importeret en referencemængde, kan benytte disse referencemængder som grundlag for sin ansøgning.

    4.   Den samlede produktmængde, for hvilken der er indgivet ansøgning om importrettigheder i en del af delperioder, der er omhandlet i artikel 2, må ikke overstige 25 % af ansøgerens referencemængde. Ansøgninger, der ikke opfylder denne betingelse, afvises af den kompetente myndighed.

    5.   Senest den fjortende dag i den måned, hvori ansøgningerne indgives, meddeler medlemsstaterne Kommissionen de samlede mængder, der er ansøgt om, udtrykt i kilogram produktvægt og opdelt efter løbenummer, eller om der ingen ansøgninger foreligger.

    6.   Importrettighederne tildeles fra den 23. dag i den måned, hvori ansøgningerne indgives, og senest den sidste dag i denne måned.

    7.   Medfører anvendelsen af den fordelingskoefficient, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006, at der tildeles færre importrettigheder, end der er ansøgt om, frigives den tilsvarende andel af den sikkerhed, som er stillet i henhold til artikel 3, stk. 2, i denne forordning, straks.

    8.   Importrettighederne er gyldige fra den første dag i den delperiode, for hvilken ansøgningen er indgivet, og indtil den 31. december i hver importkontingentperiode. Importrettigheder kan ikke overdrages.

    Artikel 4

    Ansøgninger om og tildeling af importlicenser

    1.   De mængder, som er tildelt under de importtoldkontingenter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, kan kun overgå til fri omsætning, hvis der forelægges en importlicens.

    2.   Importlicensansøgningerne skal omfatte den samlede mængde svarende til de tildelte importrettigheder. Forpligtelsen i artikel 23, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 skal opfyldes.

    3.   Der kan udelukkende indgives importlicensansøgninger i den medlemsstat, hvor ansøgeren har ansøgt om og opnået importrettigheder under de kontingenter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1.

    4.   Den erhvervsdrivende stiller en sikkerhed på 50 EUR/100 kg i forbindelse med indgivelsen af en licensansøgning. Hver gang der udstedes en importlicens, reduceres importrettighederne tilsvarende, og en tilsvarende andel af den sikkerhed, som er stillet for importrettigheder, frigives straks.

    5.   Importlicenserne udstedes efter ansøgning fra den importør, der har fået tildelt importrettigheder, og i dennes navn.

    6.   I importlicensansøgningen må kun anføres ét løbenummer. Ansøgningen kan omfatte flere produkter henhørende under forskellige KN-koder. I så fald skal alle KN-koder anføres i rubrik 15 og varebeskrivelserne i rubrik 16 i licensansøgningen og licensen.

    7.   Importlicensansøgningerne og importlicenserne skal indeholde følgende oplysninger:

    a)

    i rubrik 8: »Ukraine« angives som oprindelsesland, og der sættes kryds i »ja«-rubrikken

    b)

    i rubrik 20: én af angivelserne i bilag II.

    8.   I hver importlicens angives mængden for hver KN-kode.

    9.   Importlicenserne er gyldige i 30 dage fra den faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 376/2008. Importlicensens gyldighed ophører dog senest den 31. december i hver importkontingentperiode.

    Artikel 5

    Meddelelser til Kommissionen

    1.   Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 meddeler medlemsstaterne senest den tiende dag i måneden efter den sidste dag i hver delperiode Kommissionen de mængder, for hvilke der er blevet udstedt importlicenser i delperioden, eller om der ingen ansøgninger foreligger.

    2.   Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 meddeler medlemsstaterne Kommissionen de mængder, der omfattes af uudnyttede eller delvist udnyttede importlicenser, svarende til forskellen mellem de mængder, der er anført på importlicensernes bagside, og de mængder, de blev udstedt for, eller om der ingen uudnyttede mængder er:

    a)

    sammen med de meddelelser, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 5, om de ansøgninger, der blev indgivet for den sidste delperiode

    b)

    senest den 30. april efter udløbet af hver importkontingentperiode for de mængder, der endnu ikke var givet meddelelse om på tidspunktet for den første meddelelse, jf. litra a).

    3.   Senest den 30. april efter udløbet af hver importtoldkontingentperiode underretter medlemsstaterne Kommissionen om de mængder produkter, der faktisk overgik til fri omsætning i den foregående kontingentperiode.

    4.   I de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, angives mængden i kilogram og opdeles efter løbenummer.

    Artikel 6

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2015.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Rådets afgørelse 2014/668/EU af 23. juni 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side for så vidt angår afsnit III (med undtagelse af de bestemmelser, der vedrører behandling af tredjelandsstatsborgere, der er lovligt beskæftigede arbejdstagere på den anden parts område) og afsnit IV, V, VI og VII deri samt de tilhørende bilag og protokoller (EUT L 278 af 20.9.2014, s. 1).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 374/2014 af 16. april 2014 om nedsættelse eller afskaffelse af told på varer med oprindelse i Ukraine (EUT L 118 af 22.4.2014, s. 1).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 414/2014 af 23. april 2014 om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for import af fersk og frosset svinekød med oprindelse i Ukraine (EUT L 121 af 24.4.2014, s. 44).

    (5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).

    (6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3).

    (7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

    (8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 290 af 31.10.2013, s. 1).

    (9)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


    BILAG I

    Uanset reglerne for fortolkning af den kombinerede nomenklatur skal varebeskrivelsen kun betragtes som vejledende, idet KN-koderne anvendes i forbindelse med præferenceordningen i dette bilag.

    Løbenummer

    KN-kode

    Varebeskrivelse

    Mængde i ton (nettovægt)

    Gældende told

    (EUR/ton)

    09.4271

    0203 11 10

    0203 12 11

    0203 12 19

    0203 19 11

    0203 19 13

    0203 19 15

    0203 19 55

    0203 19 59

    0203 21 10

    0203 22 11

    0203 22 19

    0203 29 11

    0203 29 13

    0203 29 15

    0203 29 55

    0203 29 59

    Svinekød af tamsvin, fersk, kølet eller frosset

    20 000

    0

    09.4272

    0203 11 10

    0203 12 19

    0203 19 11

    0203 19 15

    0203 19 59

    0203 21 10

    0203 22 19

    0203 29 11

    0203 29 15

    0203 29 59

    Svinekød af tamsvin, fersk, kølet eller frosset, undtagen skinke, kam og udbenede stykker

    20 000

    0


    BILAG II

    Angivelser som omhandlet i artikel 4, stk. 7, litra b)

    på bulgarsk: Регламент за изпълнение (ЕС) 2015/2076

    på spansk: Reglamento de Ejecución (UE) 2015/2076

    på tjekkisk: Prováděcí nařízení (EU) 2015/2076

    på dansk: Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2076

    på tysk: Durchführungsverordnung (EU) 2015/2076

    på estisk: Rakendusmäärus (EL) 2015/2076

    på græsk: Εκτελεστικός κανονισμός (ΕΕ) 2015/2076

    på engelsk: Implementing Regulation (EU) 2015/2076

    på fransk: Règlement d'exécution (UE) 2015/2076

    på kroatisk: Provedbena uredba (EU) 2015/2076

    på italiensk: Regolamento di esecuzione (UE) 2015/2076

    på lettisk: Īstenošanas regula (ES) 2015/2076

    på litauisk: Įgyvendinimo reglamentas (ES) 2015/2076

    på ungarsk: (EU) 2015/2076 végrehajtási rendelet

    på maltesisk: Regolament ta' Implimentazzjoni (UE) 2015/2076

    på nederlandsk: Uitvoeringsverordening (EU) 2015/2076

    på polsk: Rozporządzenie wykonawcze (UE) 2015/2076

    på portugisisk: Regulamento de Execução (UE) 2015/2076

    på rumænsk: Regulamentul de punere în aplicare (UE) 2015/2076

    på slovakisk: Vykonávacie nariadenie (EÚ) 2015/2076

    på slovensk: Izvedbena uredba (EU) 2015/2076

    på finsk: Täytäntöönpanoasetus (EU) 2015/2076

    på svensk: Genomförandeförordning (EU) 2015/2076


    Top