EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1742

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1742 af 29. september 2015 om fastsættelse af de repræsentative priser og størrelsen af tillægsimporttolden for melasse, som er gældende fra den 1. oktober 2015 i sektoren for sukker

EUT L 253 af 30.9.2015, p. 11–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/1742/oj

30.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 253/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1742

af 29. september 2015

om fastsættelse af de repræsentative priser og størrelsen af tillægsimporttolden for melasse, som er gældende fra den 1. oktober 2015 i sektoren for sukker

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 (2) betragtes cif-prisen ved import af melasse af den standardkvalitet, der er defineret i artikel 27 i nævnte forordning, som værende den »repræsentative pris«.

(2)

Ved fastsættelsen af de repræsentative priser bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EF) nr. 951/2006, undtagen i de tilfælde, som er omhandlet i artikel 30 i nævnte forordning, og denne prisfastsættelse kan i givet fald foretages efter metoden i artikel 33 i nævnte forordning.

(3)

Med henblik på den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør priserne alt efter kvaliteten af den tilbudte melasse forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 32 i forordning (EF) nr. 951/2006.

(4)

Når der er forskel på udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold på betingelserne i artikel 39 i forordning (EF) nr. 951/2006. Hvis importtolden suspenderes i medfør af artikel 40 i nævnte forordning, bør der fastsættes særlige beløb for denne told.

(5)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for melasse under KN-kode 1703 10 00 og 1703 90 00 i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EF) nr. 951/2006.

(6)

Da det er nødvendigt at sikre, at denne foranstaltning finder anvendelse så hurtigt som muligt efter, at de ajourførte oplysninger er blevet stillet til rådighed, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for melasse under KN-kode 1703 10 00 og 1703 90 00 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24).


BILAG

De repræsentative priser og den tillægsimporttold for melasse, der er gældende fra den 1. oktober 2015 i sektoren for sukker

(EUR)

KN-kode

Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Told, der skal opkræves ved import som følge af suspension, jf. artikel 40 i forordning (EF) nr. 951/2006, pr. 100 kg netto af det pågældende produkt (1)

1703 10 00 (2)

15,80

0

1703 90 00 (2)

13,79

0


(1)  Dette beløb erstatter i overensstemmelse med artikel 40 i forordning (EF) nr. 951/2006 toldsatsen i den fælles toldtarif fastsat for disse produkter.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i artikel 27 i forordning (EF) nr. 951/2006.


Top