EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1137

Kommissionens forordning (EU) 2015/1137 af 13. juli 2015 om ændring af (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdien for ochratoksin A i krydderier af Capsicum spp. (EØS-relevant tekst)

EUT L 185 af 14.7.2015, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 24/05/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R0915

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1137/oj

14.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1137

af 13. juli 2015

om ændring af (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdien for ochratoksin A i krydderier af Capsicum spp.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat en grænseværdi for ochratoksin A i krydderier af Capsicum spp.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 105/2010 (3), som ændrede forordning (EF) nr. 1881/2006, blev der fastsat en grænseværdi for ochratoksin A i krydderier, der kan opnås ved at anvende god praksis. For at give de krydderiproducerende lande mulighed for at iværksætte forebyggende foranstaltninger og for ikke at afbryde handelen i urimeligt omfang blev der ved forordning (EU) nr. 105/2010 yderligere fastsat en højere grænseværdi på 30 μg/kg for en tidsbegrænset periode, inden grænseværdien på 15 μg/kg ville træde i kraft. Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 594/2012 (4) blev denne periode for krydderier af Capsicum spp. forlænget indtil den 31. december 2014. Kommissionens tjenestegrene har i samarbejde med regeringseksperter fra medlemsstaterne evalueret opnåeligheden af lavere niveauer af ochratoksin A ved anvendelse af god praksis i forskellige producerende områder i verden. Selv om der er sket en betydelig forbedring for så vidt angår anvendelsen af god praksis i forskellige producerende områder, er det på grund af sommetider ugunstige vejrforhold i løbet af vækst og høst ikke altid muligt at opnå den tilsigtede lavere grænseværdi på 15 μg/kg for ochratoksin A i krydderier af Capsicum spp. Der bør derfor fastsættes en ny grænseværdi for ochratoksin A i krydderier af Capsicum spp., som det er muligt at opnå ved anvendelse af god praksis, og som stadig sikrer et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

(3)

Bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Da den højere grænseværdi på 30 μg/kg fandt anvendelse indtil den 31. december 2014, bør den grænseværdi, der fastsættes ved nærværende forordning, finde anvendelse fra den 1. januar 2015.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Krydderier af Capsicum spp., der ikke overholder grænseværdien for ochratoksin A i henhold til punkt 2.2.11 i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006, som ændret ved nærværende forordning, og som er blevet lovligt markedsført inden den 1. januar 2015, kan fortsat markedsføres efter den nævnte dato indtil »bedst før«-datoen eller sidste anvendelsesdato.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 105/2010 af 5. februar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer, for så vidt angår ochratoksin A (EUT L 35 af 6.2.2010, s. 7).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 594/2012 af 5. juli 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdierne for de forurenende stoffer ochratoksin A, ikke-dioxinlignende PCB'er og melamin i fødevarer (EUT L 176 af 6.7.2012, s. 43).


BILAG

Punkt 2.2.11 i del 2.2, Ochratoksin A, i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 affattes således:

»2.2.11.

Krydderier, herunder tørrede krydderier

 

Piper spp. (frugter deraf, herunder hvid og sort peber)

Myristica fragrans (muskatnød)

Zingiber officinale (ingefær)

Curcuma longa (gurkemeje)

15 μg/kg

Capsicum spp. (tørrede frugter deraf, hele eller formalede, herunder chili, chilipulver, cayenne og paprika)

20 μg/kg

Krydderiblandinger indeholdende et af ovennævnte krydderier

15 μg/kg«


Top