EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015R1019
Commission Implementing Regulation (EU) 2015/1019 of 29 June 2015 amending Council Implementing Regulation (EU) No 1106/2013 imposing a definitive anti-dumping duty and collecting definitively the provisional duty imposed on imports of certain stainless steel wires originating in India, amending Council Implementing Regulation (EU) No 861/2013 imposing a definitive countervailing duty and collecting definitively the provisional duty imposed on imports of certain stainless steel wires originating in India and repealing Commission Implementing Regulation (EU) 2015/49
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1019 af 29. juni 2015 om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told, om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/49
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1019 af 29. juni 2015 om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told, om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/49
EUT L 163 af 30.6.2015, p. 18–21
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 09/11/2018
30.6.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 163/18 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1019
af 29. juni 2015
om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told, om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/49
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«),
under henvisning til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 af 5. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told (2), særlig artikel 2, og
ud fra følgende betragtninger:
A. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af visse former for tråd af rustfrit stål med indhold af
i øjeblikket henhørende under KN-kode 7223 00 19 og 7223 00 99 og med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«). |
(2) |
I den undersøgelse, der førte til indførelsen af en endelig antidumpingtold, var der et stort antal eksporterende producenter fra Indien, som samarbejdede. Som følge heraf udtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en stikprøve af indiske eksporterende producenter, der skulle undersøges. |
(3) |
Rådet indførte individuelle toldsatser på importen af den pågældende vare på mellem 0 % og 12,5 % for de virksomheder, der indgik i stikprøven, og den vejede gennemsnitlige toldsats på 5 % for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. |
(4) |
Rådet indførte også en landsdækkende told på 12,5 % for alle andre virksomheder, som enten ikke gav sig til kende eller ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
(5) |
Det fremgår af artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013, at hvis en ny eksporterende producent i Indien over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for,
kan artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning ændres ved at indrømme den nye eksporterende producent den toldsats, der finder anvendelse på de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, dvs. den vejede gennemsnitlige toldsats på 5 %. |
B. ANMODNING OM BEHANDLING SOM NY EKSPORTERENDE PRODUCENT
(6) |
De indiske virksomheder Superon Schweisstechnik India Ltd. (»den første ansøger«) og Anand ARC Ltd. (»den anden ansøger«) har anmodet om at blive indrømmet den toldsats, der gælder for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven (»behandling som ny eksporterende producent«). |
(7) |
Der er blevet foretaget en undersøgelse med henblik på at fastslå, om ansøgerne opfylder kriterierne for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent, jf. artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013. |
(8) |
Der er blevet sendt et spørgeskema til ansøgerne for at bede dem om at fremlægge bevis for, at de opfylder alle kriterierne i artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013. |
(9) |
Kommissionen har indhentet og efterprøvet alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om ansøgerne opfylder de tre kriterier for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent. Der er blevet aflagt kontrolbesøg hos:
|
(10) |
Den første ansøger har fremlagt tilstrækkelige beviser for, at den opfylder de tre kriterier, der er nævnt i artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013. Den første ansøger kunne faktisk bevise,
og kan derfor indrømmes den toldsats, der gælder for de samarbejdsvillige virksomheder, som ikke indgår i stikprøven, dvs. 5 %, jf. artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013, og bør opføres på listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien, der ikke indgår i stikprøven. |
(11) |
Den anden ansøger opfyldte imidlertid ikke det første kriterium, fordi denne eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. Virksomhedens anmodning om behandling som ny eksporterende producent blev derfor afvist. |
(12) |
Kommissionen underrettede ansøgerne og EU-erhvervsgrenen om ovennævnte konklusioner og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. Én eksporterende producent anmodede om, at afgørelsen blev anvendt med tilbagevirkende kraft. Denne mulighed er imidlertid ikke omfattet af de gældende bestemmelser, og den eksporterende producent blev informeret om dette. Der blev ikke modtaget andre bemærkninger. |
(13) |
En ny Taric-tillægskode (B997) skal tildeles den første ansøger. Nærværende forordning bør, udelukkende af hensyn til den tekniske integration i Taric, ændre Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 (3) ved tildeling af den samme Taric-tillægskode (B997) til den første ansøger. |
(14) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/49 (4) er vedtaget, uden at der er indhentet en udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1. For at beskytte retssikkerheden og de berørte parters berettigede forventninger bør gennemførelsesforordning (EU) 2015/49 derfor ophæves, og dens indhold vedtages på ny med virkning fra ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2015/49. |
(15) |
Nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1, — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 foretages følgende ændringer:
a) |
Taric-tillægskoden »B781« i tabellen i artikel 1, stk. 2, ændres til »se bilag«. |
b) |
Bilaget erstattes af bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
»B999« i tabellen i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 ændres til: »B999 (For Superon Schweisstechnik India Ltd., Gurgaon, Haryana, Indien, er Taric-tillægskoden B997)«.
Artikel 3
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/49 ophæves med virkning fra den 16. januar 2015.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den får retsvirkning fra 16. januar 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EUT L 298 af 8.11.2013, s. 1.
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 af 2. september 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 240 af 7.9.2013, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/49 af 14. januar 2015 om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told og om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 9 af 15.1.2015, s. 17).
BILAG
Samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien, der ikke indgår i stikprøven
Virksomhedens navn |
By |
Taric-tillægskode |
Bekaert Mukand Wire Industries |
Lonand, Tal. Khandala, Satara District, Maharashtra |
B781 |
Bhansali Bright Bars Pvt. Ltd. |
Mumbai, Maharashtra |
B781 |
Bhansali Stainless Wire |
Mumbai, Maharashtra |
B781 |
Chandan Steel |
Mumbai, Maharashtra |
B781 |
Drawmet Wires |
Bhiwadi, Rajasthan |
B781 |
Jyoti Steel Industries Ltd. |
Mumbai, Maharashtra |
B781 |
Mukand Ltd. |
Thane |
B781 |
Panchmahal Steel Ltd. |
Dist. Panchmahals, Gujarat |
B781 |
Superon Schweisstechnik India Ltd |
Gurgaon, Haryana |
B997 |