Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0906

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/906 af 10. juni 2015 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Ciliegia di Vignola (BGB))

    C/2015/3980

    EUT L 148 af 13.6.2015, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/906/oj

    13.6.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 148/9


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/906

    af 10. juni 2015

    om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Ciliegia di Vignola (BGB))

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Ciliegia di Vignola« der er registreret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1032/2012 (2).

    (2)

    Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

    (3)

    Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Ciliegia di Vignola« (BGB), godkendes.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juni 2015.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Phil HOGAN

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1032/2012 af 26. oktober 2012 om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Ciliegia di Vignola (BGB)) (EUT L 308 af 8.11.2012, s. 5).

    (3)  EUT C 33 af 31.1.2015, s. 6.


    Top