Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0466

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/466 af 19. marts 2015 om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet i perioden 1. til 7. marts 2015 , inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød med oprindelse i Ukraine, der er åbnet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 413/2014

EUT L 76 af 20.3.2015, pp. 48–49 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/466/oj

20.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 76/48


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/466

af 19. marts 2015

om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet i perioden 1. til 7. marts 2015, inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød med oprindelse i Ukraine, der er åbnet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 413/2014

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, stk. 1 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 413/2014 (2) blev der åbnet årlige toldkontingenter for import af fjerkrækød med oprindelse i Ukraine.

(2)

De mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet fra den 1. til den 7. marts 2015 for delperioden 1. april til 30. juni 2015, overstiger for kontingentet med løbenummer 09.4273 de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de ansøgte mængder, og som beregnes i henhold til artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3) sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i samme forordning.

(3)

For at sikre foranstaltningens effektivitet bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

For de mængder, der indgives importlicensansøgninger for efter gennemførelsesforordning (EU) nr. 413/2014 for delperioden 1. april til 30. juni 2015, fastsættes den tildelingskoefficient, der er anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2015.

På Kommissionen vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 413/2014 af 23. april 2014 om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for import af fjerkrækød med oprindelse i Ukraine (EUT L 121 af 24.4.2014, s. 37).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).


BILAG

Løbenummer

Tildelingskoefficient — ansøgninger for delperioden 1. april til 30. juni 2015

(%)

09.4273

2,901585

09.4274


Top