EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0272

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/272 af 19. februar 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 612/2013 om driften af registret over erhvervsdrivende og afgiftsoplag, tilknyttede statistikker og rapportering i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet

EUT L 47 af 20.2.2015, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/272/oj

20.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 47/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/272

af 19. februar 2015

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 612/2013 om driften af registret over erhvervsdrivende og afgiftsoplag, tilknyttede statistikker og rapportering i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004 (1), særlig artikel 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Registrerede modtagere eller godkendte oplagshavere bør forhindres i uretmæssigt at hævde, at de i henhold til artikel 17, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/118/EF (2) har tilladelse til at flytte punktafgiftspligtige varer til et direkte leveringssted inden for rammerne af en afgiftssuspensionsordning.

(2)

Registrerede afsendere og godkendte oplagshavere bør derfor via det centrale register, der er omhandlet i artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 389/2012, kunne kontrollere, om registrerede modtagere eller godkendte oplagshavere har en sådan tilladelse.

(3)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 612/2013 (3) bør derfor ændres.

(4)

Der bør fastsættes en tilstrækkeligt lang frist, således at Kommissionen kan gennemføre ændringer i registret over erhvervsdrivende og afgiftsoplag, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 389/2012.

(5)

De fastsatte foranstaltninger i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Punktafgiftsudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 6, stk. 3, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 612/2013 tilføjes følgende nr. iv):

»iv)

oplysninger vedrørende kode for erhvervsdrivendes rolle med angivelse af, om en registreret modtager eller en godkendt oplagshaver i henhold til artikel 17, stk. 2, i direktiv 2008/118/EF har tilladelse til at flytte punktafgiftspligtige varer til et direkte leveringssted (datagruppe 2.3 i tabel 2 i bilag I)«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. marts 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 121 af 8.5.2012, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 612/2013 af 25. juni 2013 om driften af registret over erhvervsdrivende og afgiftsoplag, tilknyttede statistikker og rapportering i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet (EUT L 173 af 26.6.2013, s. 9).


Top