Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0255

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/255 af 13. februar 2015 om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Marchfeldspargel (BGB))

    EUT L 43 af 18.2.2015, p. 3–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/255/oj

    18.2.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 43/3


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/255

    af 13. februar 2015

    om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Marchfeldspargel (BGB))

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 53, stk. 2, andet afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Østrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Marchfeldspargel«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96 (2) som ændret ved forordning (EF) nr. 564/2002 (3).

    (2)

    Formålet med ansøgningen er en ændring af varespecifikationen som følge af skift af kontrolorgan.

    (3)

    Kommissionen har gennemgået den pågældende ændring og konkluderet, at den er berettiget. Da der er tale om en ændring af mindre omfang, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 50-52 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Marchfeldspargel« ændres som anført i bilag I.

    Artikel 2

    Det konsoliderede enhedsdokument med de vigtigste elementer af varespecifikationen findes i bilag II.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2015.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Phil HOGAN

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96 af 1. juli 1996 om ændring af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 19).

    (3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 564/2002 af 2. april 2002 om ændring af visse dele af varespecifikationen for to betegnelser i bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler og om ændring af visse dele af varespecifikationen for en betegnelse i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (Marchfeldspargel/Bæna/Lammefjordsgulerod) (EFT L 86 af 3.4.2002, s. 7).


    BILAG I

    I varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Marchfeldspargel« godkendes følgende ændringer:

    I punkt 5, litra g), i varespecifikationen er det anførte kontrolorgan, Landeshauptmann von Niederösterreich, erstattet af følgende private kontrolorgan:

    SGS Austria Controll-Co.GesmbH

    Diefenbachgasse 35

    A-1150 Wien

    Tlf. +43 15122567-0

    Fax +43 15122567-9

    E-mail: sgs.austria@sgs.com

    Den ansøgende sammenslutnings navn er ændret til:

    »Verein Genuss Region Marchfeldspargel g.g.A.«


    BILAG II

    KONSOLIDERET ENHEDSDOKUMENT

    Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1)

    »MARCHFELDSPARGEL«

    EF nr.: AT-PGI-0217-01213 — 11.03.2014

    BGB (X) BOB ( )

    1.   Betegnelse

    »Marchfeldspargel«

    2.   Medlemsstat eller tredjeland

    Østrig

    3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

    3.1.   Produkttype

    Kategori 1.6. — Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

    3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

    Stænglerne (= unge skud af »Asparagus officinalis L.«) skal fremstå hele, sunde, fri for skader forårsaget af uhensigtsmæssig skylning, rene, friske af udseende og lugt, fri for skadedyr og for skader forårsaget af gnavere eller insekter, fri for stød og trykpletter eller unormal ydre fugtighed og fremmed lugt og/eller smag. Aspargesplanten skal ved basis være afskåret med et så rent snit som muligt. Stænglerne må endvidere hverken være hule, spaltede eller skrællede. Små sprækker opstået efter høsten er tilladt i begrænset omfang. »Marchfeldspargel« har en udtalt og fin aspargessmag med en svag antydning af bitterhed. Smagen må hverken være bitter eller fiberagtig.

    Aspargesskuddene inddeles efter farve i fire grupper:

    hvid asparges

    violet asparges: skudspidsen har en rosa til violet/purpurrød farve og en del af stænglen har en hvid farvetone

    violet/grøn asparges: delvis violette med en grøn farvetone

    grøn asparges: skudspidsen og det meste af stænglen skal have en grøn farvetone.

    Hvid og violet asparges må have en maksimumslængde på 22 cm, og violet/grøn asparges og grøn asparges må have en maksimumslængde på 25 cm.

    Sorter:

    Tyske sorter: Ruhm von Braunschweig, Schwetzinger Meisterschuss, Huchels Auslese, Lukullus, Vulkan, Presto, Merkur, Hermes, Eposs, Ravel, Ramos

    sorter af grøn asparges (= uden antocyaninstoffer): Spaganiva, Schneewittchen, Schneekopf

    Hollandske sorter: Venlim, Carlim, Gijnlim, Boonlim, Backlim, Thielim, Horlim, Prelim, Grolim

    Franske sorter: Larac, Cito, Aneto, Desto, Selection »Darbonne no4«, Selection »Darbonne no3«, Jacq. Ma. 2001, Jacq. Ma. 2002, Andreas, Dariana, Cipres, Viola

    Amerikanske sorter: Mary Washington

    3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

    3.4.   Foder (udelukkende for produkter af animalsk oprindelse)

    3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

    3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

    »Marchfeldspargel« klargøres til salg i fast bundne bundter, anbragt i lag i enhedspakninger eller i småpakninger. Størrelsessorteringen foretages på grundlag af diameter i overensstemmelse med varespecifikationen. Indholdet i hver pakning eller i hvert bundt skal være ensartet og skal være asparges af samme oprindelse, kvalitet og farvetoning. Emballeringen sker udelukkende med materialer, som beskytter mod fugt og lys, og som er af en sådan beskaffenhed, at emballagen kan forsegles.

    Takket være et særligt transportsystem sikres dagfriske asparges i handelen i hele Østrig inden for 24 timer.

    3.7.   Specifikke mærkningsregler

    Det fælles logo, den beskyttede betegnelse »Marchfeldspargel«, navn, adresse, farve, klasse, størrelse, vægt og antal pakninger.

    4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

    Marchfeld: den frugtbare slette øst for Wien mellem Donau og Morava (på tysk: March), der mod syd afgrænses af Donau, mod øst af Morava, mod nord af højdedraget Weinviertler Hügelland og mod vest af Wiens bygrænse.

    5.   Tilknytning til det geografiske område

    5.1.   Det geografiske områdes egenart

    Området Marchfeld påvirkes svagt af klimaet på det pannoniske sletteland og er kendetegnet ved forskellige jordbundstyper (flodstrand, cernozom (»sortjord«), humusrige kolluviale aflejringer og smelteflodslag med varierende ler- og løss-indhold). Sammen med det sydøstlige Steiermark har Marchfeld det højeste antal soltimer i hele Østrig og hører til landets varmeste områder. Marchfield har siden 1800-tallet haft en vigtig position inden for aspargesdyrkning (under det østrig-ungarske monarki forsynede enkeltproducenter kejserhoffet i Wien), og avlerne i dette område har derfor en lang erfaring med at drive asparges. De gunstige produktionsforhold i Marchfeld gør, at økologiske produktionsstandarder let kan overholdes.

    5.2.   Produktets egenart

    »Marchfeldspargel« er kendetegnet ved at have sin helt særlige aspargesaroma, den indeholder færre bitterstoffer end sammenlignelige produkter og tiltrækker forbrugerne på grund af sin sprødhed.

    5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

    Klimaforholdene er sammen med de særlige jordbundstyper ideelle for aspargesdyrkning. De høje middeltemperaturer og en tilstrækkelig høj luftfugtighed er en kombination, som giver meget gunstige dyrkningsforhold. Aspargesplanten i sin vilde form har derfor oprindelse i Marchfeld. Den lange erfaring hos gartnerne i Marchfeld bidrager til at sikre, at kun de sorter, som er bedst egnet til de særlige produktionsforhold, dyrkes. Eftersom de dyrkede aspargessorter er særligt tilpasset jordbundsforholdene, indholder »Marchfeldspargel« meget få bitterstoffer. Endvidere høstes »Marchfeldspargel«-stænglerne oftere end sammenlignelige produkter, hvilket gør, at de udviser ringere grad af træethed.

    »Marchfeldspargel« nyder desuden høj anseelse. Således åbnes aspargessæsonen i Marchfeld af berømtheder fra det politiske liv, erhvervslivet og kulturens verden, og efter denne begivenhed kroner man Marchfelds aspargesdronning.

    Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

    (Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

    http://www.patentamt.at/Media/Marchfeldspargel.pdf


    (1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012.


    Top