BILAG I

MODEL TIL STATUSRAPPORTEN

DEL I

Oplysnings- og vurderingskrav for alle de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde)

1.   Ændringer i udviklingsbehovene i medlemsstaterne siden vedtagelsen af partnerskabsaftalen (artikel 52, stk. 2, litra a), I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013  (1) )

a)	Generel beskrivelse og vurdering af ændringerne i udviklingsbehovene, herunder en beskrivelse af de ændringer i udviklingsbehovene, der er identificeret i nye relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i traktaten.

b)	Andre elementer, hvis det er relevant.

2.   Fremskridt hen imod virkeliggørelse af eu-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt de fondsspecifikke missioner via bidrag fra ESI-fondene til de valgte tematiske mål, og navnlig hvad angår de delmål, der er fastsat i resultatrammen for hvert enkelt program, og den støtte, der er anvendt til målene vedrørende klimaforandringer (artikel 52, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

a)	En beskrivelse og vurdering af fremskridt hen imod virkeliggørelsen af de nationale 2020-mål (3) og af ESI-fondenes bidrag hertil, med henvisning til de delmål, der er fastsat i resultatrammen, og den støtte, der er anvendt til målene vedrørende klimaforandringer, hvis det er relevant.

b)

En beskrivelse og vurdering af, hvorledes ESI-fondene har bidraget til opfyldelsen af de tematiske mål, og af fremskridt hen imod opnåelsen af de forventede hovedresultater for hvert tematisk mål i partnerskabsaftalen med henvisning til de delmål, der er fastsat i resultatrammen, og den støtte, der er anvendt til målene vedrørende klimaforandringer, hvis det er relevant, herunder en beskrivelse af ESI-fondenes bidrag til sikring af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med henvisning til de delmål, der er fastsat i resultatrammen for hvert enkelt program, hvis det er relevant.

c)	En beskrivelse af ESI-fondenes bidrag til nye relevante landespecifikke henstillinger, hvis det er relevant.

d)	En beskrivelse af, hvorledes ændringer i udviklingsbehovene er blevet håndteret af ESI-fondene, hvis det er relevant.

e)	Kun for 2019-rapporten: En kort analyse af oplysningerne i tabel 2, herunder en vurdering af baggrunden for den manglende opfyldelse af delmålene og af de foranstaltninger, der vil blive truffet for at nå målene.

f)	Andre elementer, hvis det er relevant.

Tabel 1

Støtte anvendt til målene vedrørende klimaforandringer

Fond	A. Støtte anvendt til målene vedrørende klimaforandringer i partnerskabsaftalen	B. Støtte anvendt til målene vedrørende klimaforandringer (4)	Anvendt støtte i forhold til partnerskabsaftalen i % (% B/A)
EFRU	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
Samhørighedsfonden	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
ESF (5)	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
ELFUL	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
EHFF	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
I ALT	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>

Tabel 2

Kun for 2019-rapporten — Opnåelse af delmål baseret på medlemsstatens vurdering

Program	Prioritet	Fond (6)	Regionskategori (7)	Tematisk mål (7)	Opnåelse af delmål (ja/nej)	EU-støtte
<type='S' input='G'>	<type='S' input='G'>	<type='S' input='G'>	<type='S' input='G'>	<type='S' input='G'>	<type='C' input='M'>	<type='N' input='M'>

3.   Kun for 2017-rapporten — Foranstaltninger truffet for at opfylde forhåndsbetingelserne i partnerskabsaftalen (artikel 52, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

Hvor det er relevant, generelle oplysninger og vurdering af, hvorvidt de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde de relevante forhåndsbetingelser i partnerskabsaftalen, som ikke var opfyldt på datoen for vedtagelsen af partnerskabsaftalen, er blevet gennemført i overensstemmelse med den fastsatte tidsplan.

Gældende generelle forhåndsbetingelser, der slet ikke er opfyldt eller delvist opfyldt	Ikke opfyldte kriterier	Foranstaltning	Tidsfrist (dato)	Organer, der er ansvarlige for opfyldelse	Foranstaltning er gennemført inden fristen (J/N)	Kriterie er opfyldt (J/N)	Forventet dato for fuld gennemførelse af de resterende foranstaltninger, hvis det er relevant	Bemærkninger (for hver foranstaltning)
<type='S' maxlength=500 input='G'>	<type='S' maxlength=500 input='G'>	<type='S' maxlength=1000 input='G'>	<type='D' input='G'>	<type='S' maxlength=500 input='G'>	<type='C' input='M'>	<type='C' input='M'>	<type='C' input='M'>	<type='S' maxlength=2000 input='M'>
		Foranstaltning 1
		Foranstaltning 2

Gældende tematiske forhåndsbetingelser, der slet ikke er opfyldt eller delvist opfyldt	Ikke opfyldte kriterier	Foranstaltning	Tidsfrist (dato)	Organer, der er ansvarlige for opfyldelse	Foranstaltning er gennemført inden fristen (J/N)	Kriterie er opfyldt (J/N)	Forventet dato for fuld gennemførelse af de resterende foranstaltninger, hvis det er relevant	Bemærkninger (for hver foranstaltning)
<type='S' maxlength=500 input='G'>	<type='S' maxlength=500 input='G'>	<type='S' maxlength=1000 input='G'>	<type='D' input='G'>	<type='S' maxlength=500 input='G'>	<type='C' input='M'>	<type='C' input='M'>	<type='C' input='M'>	<type='S' maxlength=2000 input='M'>
		Foranstaltning 1
		Foranstaltning 2

4.   Gennemførelsen af mekanismer, der skal sikre koordinering mellem ESI-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (artikel 52, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

a)	En vurdering af gennemførelsen af koordineringsmekanismerne i partnerskabsaftalen og eventuelle problemer i forbindelse med gennemførelsen.

b)	En beskrivelse af justerede eller nye koordineringsmekanismer, hvis det er relevant.

c)	Andre elementer, hvis det er relevant.

5.   Gennemførelse af den integrerede tilgang til territorial udvikling eller et sammendrag af gennemførelsen af integrerede tilgange, der er baseret på programmerne, herunder fremskridt hen imod virkeliggørelse af prioriterede områder for samarbejde (artikel 52, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

a)	Generelle bemærkninger og vurdering <type='S' maxlength=14000 input='M'>

b)	I henhold til artikel 15, stk. 2, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. 1303/2013 — Overblik over gennemførelse af lokaludvikling styret af lokalsamfundet <type='S' maxlength=7000 input='M'>

c)	I henhold til artikel 15, stk. 2, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. 1303/2013 — Overblik over gennemførelse af integrerede territoriale investeringer, hvis det er relevant <type='S' maxlength=7000 input='M'>

d)	I henhold til artikel 15, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1303/2013 — Overblik over gennemførelse af makroregionale strategier og havområdestrategier, hvis det er relevant <type='S' maxlength=7000 input='M'>

e)

I henhold til artikel 15, stk. 2, litra a), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1303/2013 — Overblik over gennemførelse af den integrerede tilgang, hvis det er relevant, til at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse. — En beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørt af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse. — En beskrivelse af de opnåede resultater med hensyn til at imødekomme disse geografiske områder/målgruppers behov. <type='S' maxlength=7000 input='M'>

f)

I henhold til artikel 15, stk. 2, litra a), nr. iv), i forordning (EU) nr. 1303/2013 — Overblik over gennemførelse af foranstaltninger til at håndtere de demografiske udfordringer i områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, hvis det er relevant. <type='S' maxlength=7000 input='M'>

6.   Hvor det er relevant, de foranstaltninger, der er truffet for at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagerne til at forvalte og anvende ESI-fondene (artikel 52, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

7.   De trufne foranstaltninger og fremskridtene i forhold til at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne (artikel 52, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

8.   Partnernes rolle, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1303/2013, i gennemførelsen af partnerskabsaftalen (artikel 52, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

a)	En beskrivelse og vurdering af de udvalgte partneres rolle i udarbejdelsen af statusrapporten med henvisning til partnerskabsaftalen.

b)	En beskrivelse og vurdering af de udvalgte partneres inddragelse i gennemførelsen af programmer, herunder deltagelse i programmernes overvågningsudvalg.

c)	Andre elementer, hvis det er relevant.

9.   Et sammendrag af de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med anvendelsen af de horisontale principper og politiske mål for gennemførelsen af ESI-fondene (artikel 52, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

a)

Et sammendrag af de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med anvendelsen af de horisontale principper for at sikre, at disse principper fremmes og overvåges i de forskellige typer programmer, med henvisning til partnerskabsaftalens indhold: 1) ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling, adgang for handicappede personer 2) bæredygtig udvikling (miljøbeskyttelse, ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet og risikoforebyggelse).

b)	Et sammendrag af de foranstaltninger, der er truffet for at sikre integreringen af horisontale politiske mål, med henvisning til partnerskabsaftalens indhold.

c)	Andre elementer, hvis det er relevant.

DEL II

Oplysninger om og vurdering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (artikel 19, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013  (8) )

10.   Gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1304/2013)

a)	En generel beskrivelse af gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder af ungdomsbeskæftigelsesinitiativets bidrag til gennemførelsen af ungdomsgarantien og konkrete eksempler på foranstaltninger understøttet inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

b)	Eventuelle problemer i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og de foranstaltninger, der er truffet for at løse disse problemer.

c)	En vurdering af gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativets mål og målsætninger og af initiativets bidrag til gennemførelsen af ungdomsgarantien.

DEL III

Oplysninger om og vurdering af samhørighedspolitikken, hvis der gøres brug af muligheden i artikel 111, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 for at medtage visse oplysninger i de årlige gennemførelsesrapporter i statusrapporten — forelægges i 2017 og 2019

11.   Angivelse og vurdering af yderligere oplysninger afhængigt af det operationelle programs indhold og mål (artikel 111, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013, tilføjet for at supplere de andre afsnit i statusrapporten, hvis det er nødvendigt)

11.1.   Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den integrerede tilgang til territorial udvikling, herunder udvikling af regioner, der står over for demografiske udfordringer eller permanente og naturbetingede ulemper, bæredygtig udvikling i byområderne og lokalsamfundsstyret lokaludvikling under det operationelle program.

11.2.   Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af aktioner med henblik på at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagerne til at forvalte og anvende fondene.

11.3.   Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af eventuelle interregionale og tværnationale foranstaltninger.

11.4.   Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger for at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse med særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper og handicappede personer, langtidsledige og unge, der ikke er i beskæftigelse, herunder, hvis det er relevant, de anvendte finansielle midler.

DEL IV

Oplysninger om og vurdering af gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hvis der gøres brug af muligheden i artikel 111, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 — forelægges i 2019  (9)

12.   Gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1304/2013)

a)

En beskrivelse af de vigtigste resultater af evalueringen omhandlet i artikel 19, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1304/2013, hvor der foretages en vurdering af effektiviteten og virkningerne af støtte fra ESF og den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder til gennemførelsen af ungdomsgarantien.

b)	En beskrivelse og vurdering af kvaliteten af de beskæftigelsestilbud, som deltagerne i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder dårligt stillede unge, unge fra marginaliserede samfundsgrupper og unge, der har forladt undervisningssystemet uden kvalifikationer, modtager.

c)	En beskrivelse og vurdering af deltagerne i ungdomsbeskæftigelsesinitiativets fremskridt med hensyn til at vende tilbage til uddannelsessektoren, finde et holdbart og anstændigt arbejde eller finde en læreplads eller en seriøs praktikplads.

DEL V

Oplysninger om og vurdering af samhørighedspolitikken, hvis der gøres brug af muligheden i artikel 111, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 (tilføjet for at supplere de andre afsnit i statusrapporten, hvis det er nødvendigt) — forelægges i 2019

13.   Programmets bidrag til virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (artikel 50, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1303/2013)

Oplysninger om og vurdering af programmets bidrag til virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(2)  Forklaringer til felternes indhold:

type: N=nummer, D=dato, S=streng, C=afkrydsningsfelt, P=procentdel

input: M=manuelt, S=valg, G=systemskabt

maxlength=maksimalt antal tegn inklusive mellemrum

(3)  For ELFUL skal der i beskrivelsen og vurderingen være fokus på Unionens prioriterede mål, da bidraget til Europa 2020-strategien er rettet mod de seks EU-prioriteter.

(4)  Kumulativt, i EUR, baseret på støtteberettigede udgifter anmeldt til Kommissionen med skæringsdato den 31. december det foregående år.

(5)  Det omfatter ligeledes midler under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (specifik tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og tilsvarende ESF-støtte).

(6)  Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (specifik tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og tilsvarende ESF-støtte) betragtes som en fond i denne tabel.

(7)  Ikke relevant for ELFUL.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470). Denne del skal kun udfyldes af medlemsstater med støtteberettigede regioner i overensstemmelse med artikel 16 i denne forordning.

(9)  Denne del skal kun udfyldes af medlemsstater med støtteberettigede regioner i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1304/2013.

BILAG II

Format for indsendelse af oplysninger om store projekter

STORT PROJEKT

DEN EUROPÆISKE FOND FOR REGIONALUDVIKLING/SAMHØRIGHEDSFONDEN

INFRASTRUKTUR/PRODUKTIVE INVESTERINGER

Projekttitel	<type='S' maxlength=255 input='M'>
CCI	<type='S' maxlength=15 input='S'>

A.   DET ORGAN, DER ER ANSVARLIGT FOR GENNEMFØRELSEN AF DET STORE PROJEKT, OG DETS KAPACITET

A.1.   Den myndighed, der er ansvarlig for projektansøgningen (forvaltningsmyndighed eller bemyndiget organ)

A.1.1	Navn:	<type='S' maxlength='200' input='M'>  (1)
A.1.2	Adresse:	<type='S' maxlength='400' input='M'>
A.1.3	Kontaktpersonens navn:	<type='S' maxlength='200' input='M'>
A.1.4	Kontaktpersonens stilling:	<type='S' maxlength='200' input='M'>
A.1.5	Telefon:	<type='N' input='M'>
A.1.6	E-mail:	<type='S' maxlength='100' input='M'>

A.2.   Det eller de organer  (2) , der er ansvarlige for gennemførelsen af projektet (støttemodtager  (3) )

A.2.1	Navn:	<type='S' maxlength='200' input='M'>
A.2.2	Adresse:	<type='S' maxlength='400' input='M'>
A.2.3	Kontaktpersonens navn:	<type='S' maxlength='200' input='M'>
A.2.4	Kontaktpersonens stilling:	<type='S' maxlength='200' input='M'>
A.2.5	Telefon:	<type='N' input='M'>
A.2.6	E-mail:	<type='S' maxlength='100' input='M'>

A.3.   Nærmere oplysninger om virksomheden (skal kun udfyldes ved produktive investeringer)

A.3.1.   Virksomhedens navn:

A.3.2.   Er virksomheden en SMV  (4) ? <type='C' input=M>

Ja

☐

Nej

☐

A.3.3.   Omsætning (værdi i mio. EUR og pr. år):

A.3.3.1

Mio. EUR <type='N' input='M'>

A.3.3.2

År <type='N' input='M'>

A.3.4.   Antal ansatte i alt (antal og år):

A.3.4.1

Antal ansatte <type='N' input='M'>

A.3.4.2

År <type='N' input='M'>

A.3.5.   Selskabsstruktur:

Kontrolleres 25 % eller mere af virksomhedens kapital og stemmerettigheder af en virksomhed eller virksomhedsgruppe, som falder uden for definitionen af en SMV? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Angiv navnet og gør rede for selskabsstrukturen.

A.4.   Kapacitet i det organ, der er ansvarligt for projektgennemførelsen, herunder dets tekniske, retlige, finansielle og administrative kapacitet  (5)

A.4.1.   Teknisk kapacitet (giv som minimum et overblik over den ekspertise, der kræves i forbindelse med projektgennemførelsen, og angiv antallet af ansatte med denne ekspertise i organisationen, der er tilknyttet projektet).

A.4.2.   Rets- og handleevne (anfør som minimum støttemodtagerens retlige status, der giver denne kompetence til at gennemføre projektet, og støttemodtagerens kompetence til at træffe retslige foranstaltninger, om nødvendigt).

A.4.3.   Finansiel kapacitet (bekræft som minimum den finansielle situation i det organ, der er ansvarligt for projektgennemførelsen, for at påvise, at organet kan garantere, at der er tilstrækkelig likviditet til at finansiere projektet, med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af projektet og dets fremtidige drift ud over organets andre aktiviteter).

A.4.4.   Administrativ kapacitet (angiv som minimum EU-finansierede og/eller sammenlignelige projekter gennemført i de sidste ti år, og i mangel af sådanne eksempler, angiv, hvorvidt der har været overvejelser om behovene for teknisk bistand, gør rede for institutionelle ordninger såsom oprettelse af en projektgennemførelsesenhed, der kan gennemføre og forvalte projektet, og vedlæg om muligt den foreslåede organisationsplan for gennemførelsen og driften af projektet).

A.5.   Gør rede for alle relevante institutionelle ordninger med tredjeparter til gennemførelse af projektet og for den vellykkede drift af de hermed forbundne faciliteter, der er blevet planlagt og eventuelt afsluttet

A.5.1   Gør detaljeret rede for, hvordan infrastrukturen vil blive forvaltet, når projektet er fuldt gennemført (operatørens navn, udvælgelsesmetoder — offentlig forvaltning eller koncession, kontrakttype osv.).

B.   EN BESKRIVELSE AF INVESTERINGEN OG DENS LOKALISERING OG EN FORKLARING PÅ, HVORDAN PROJEKTET ER FORENELIGT MED DE RELEVANTE PRIORITETSAKSER I DET ELLER DE PÅGÆLDENDE OPERATIONELLE PROGRAMMER, OG DET FORVENTEDE BIDRAG TIL AT NÅ DE SPECIFIKKE MÅL FOR PRIORITETSAKSERNE OG DET FORVENTEDE BIDRAG TIL DEN SOCIOØKONOMISKE UDVIKLING

B.1.   Operationelt program eller operationelle programmer og prioritetsakser

OP's CCI	OP's prioritetsakse
OP1<type='S' input='S'>	OP's prioritetsakse 1<type='S' input='S'>
OP1<type='S' input='S'>	OP's prioritetsakse 1<type='S' input='S'>
OP2<type='S' input='S'>	OP's prioritetsakse 2<type='S' input='S'>
OP2<type='S' input='S'>	OP's prioritetsakse 2<type='S' input='S'>

B.1.1.   Er projektet anført på listen over store projekter i det eller de operationelle programmer?  (6) <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

B.2.   Kategorier af projektaktiviteter  (7)

	Kode	Beløb	Procent
B.2.1. Kode(r) for interventionsområde(r) (der bør anvendes mere end én kode, hvis det på baggrund af en prorataberegning skønnes, at flere interventionsområder er relevante)	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
B.2.2. Kode for finansieringsform (det kan i visse tilfælde være relevant med mere end én — prorataandele angives)	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
B.2.3. Kode for områdetype (det kan i visse tilfælde være relevant med mere end én — prorataandele angives)	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
B.2.4. Kode for den territoriale gennemførelsesmekanisme	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
B.2.5. Kode for tematisk mål (det kan i visse tilfælde være relevant med mere end én — prorataandele angives)	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
B.2.6. Kode for type økonomisk aktivitet (NACE-kode) (8) (det kan i visse tilfælde være relevant med mere end én — prorataandele angives)	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
B.2.7. Kode for lokalisering(er) (NUTS III) (9) (det kan i visse tilfælde være relevant med mere end én — prorataandele angives)	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
B.2.8. Investeringens art (10) (skal kun udfyldes ved produktive investeringer)	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>
B.2.9. Det pågældende produkt (11) (skal kun udfyldes ved produktive investeringer)	<type='N' input='S'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='G'>

B.3.   Beskrivelse af projekt

B.3.1.   Redegør kort (maks. 2 sider) for projektet (mål, nuværende status, problemer, der vil blive håndteret, faciliteter, der skal bygges osv.), fremlæg et kort over projektområdet  (12) og geografiske oplysninger  (13) og redegør for projektets hovedbestanddele med et skøn over de enkelte komponenters samlede udgifter (uden opdeling på aktivitet).

I tilfælde af produktive investeringer skal der desuden fremlægges en detaljeret teknisk beskrivelse, herunder af det planlagte arbejde med angivelse af de vigtigste karakteristika, virksomhedens etablering og hovedaktiviteter og de vigtigste elementer i virksomhedens finansielle struktur, investeringens hovedaspekter og produktionsteknologi og udstyr og produkter.

B.3.2.   Er dette projekt en fase i et stort projekt  (14) ? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

B.3.3.   Hvis projektet er en del af et overordnet projekt, præciseres de planlagte stadier i gennemførelsen, og det anføres, hvordan de teknisk og finansielt udgør selvstændige faser. Redegør for de kriterier, der ligger til grund for opdelingen af projektet i flere faser. Angiv denne fases andel (i %) af det overordnede projekt. I tilfælde af et stort projekt, som medfinansieres af mere end et operationelt program, angives, hvilke dele der henhører under hvert af de operationelle programmer, og proratafordelingen.

B.3.4.   Har Kommissionen tidligere godkendt en del/dele af dette store projekt? <type='C' input=M>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, angives CCI-nr. for det godkendte store projekt.

Hvis dette projekt er en del af det store projekt, der gennemføres i flere faser, hvoraf den første fase blev gennemført i 2007-2013, gives en beskrivelse af de fysiske og finansielle mål for den foregående fase, herunder en beskrivelse af gennemførelsen af den første fase, og det bekræftes, at det kan eller vil kunne anvendes til det tiltænkte formål.

B.3.5.   Er projektet led i et transeuropæisk net, som er vedtaget på EU-plan? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, redegør nærmere herfor med henvisning til den relevante EU-lovgivning (15).

B.3.6.   I tilfælde af produktive investeringer, er investeringen da:

i)	omfattet af artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 (16)? <type='C' input='M'> Ja ☐ Nej ☐ Hvis ja, forklar, hvordan investeringen bidrager til at skabe og bevare job (navnlig for unge). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

ii)

omfattet af artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1301/2013? <type='C' input='M'> Ja ☐ Nej ☐ Hvis ja, forklar, hvordan investeringen bidrager til de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 5, stk. 1 og 4, i forordning (EU) nr. 1301/2013, og hvis denne investering omfatter samarbejde mellem store virksomheder og SMV'er, hvordan den bidrager til investeringsprioriteterne i forordningens artikel 5, stk. 2. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

B.4.   Projektets mål og dets overensstemmelse med de relevante prioritetsakser for det eller de pågældende operationelle programmer og dets forventede bidrag til at nå de specifikke mål for og resultater af disse prioritetsakser og det forventede bidrag til den socioøkonomiske udvikling inden for det område, som er omfattet af det operationelle program

B.4.1.   Hvad er projekters hovedmål? Målene anføres her med en kort forklaring.

B.4.2.   Redegør nærmere for projektets overensstemmelse med de relevante prioritetsakser for det eller de operationelle programmer og for dets forventede bidrag til at nå resultatindikatorerne under de specifikke mål for den eller de pågældende prioritetsakser.

B.4.3.   Redegør for, hvordan projektet vil bidrage til den socioøkonomiske udvikling inden for det område, som er omfattet af det operationelle program.

B.4.4.   Redegør for de foranstaltninger, som støttemodtageren har truffet for at sikre optimal udnyttelse af infrastrukturen i driftsfasen.

C.   SAMLEDE UDGIFTER OG SAMLEDE STØTTEBERETTIGEDE UDGIFTER

C.1.   Udfyld nedenstående tabel under hensyntagen til følgende:

1)

Ikke-støtteberettigede udgifter omfatter i) udgifter afholdt uden for støtteberettigelsesperioden, ii) udgifter, der ikke er støtteberettigede i henhold til de gældende EU-regler og nationale regler, iii) andre udgifter, som ikke er forelagt til medfinansiering. Bemærk: Støtteberettigelsesperioden starter den dato, hvor det operationelle program indgives til Kommissionen, eller den 1. januar 2014, hvis denne dato falder først (17).

2)	Henlæggelser til dækning af uforudsete udgifter kan ikke overstige 10 % af de samlede udgifter minus henlæggelser til dækning af uforudsete udgifter. Disse henlæggelser kan medregnes i de samlede støtteberettigede udgifter, som danner grundlag for beregning af det planlagte bidrag fra fondene.

3)	En prisjustering kan i givet fald medregnes for at dække forventet inflation, hvis værdierne for de støtteberettigede udgifter er udtrykt i faste priser.

4)	Moms, der kan refunderes, er ikke støtteberettiget. Hvis moms betragtes som støtteberettiget, anføres begrundelsen.

5)	De samlede omkostninger skal omfatte alle udgifter afholdt til projektet fra planlægning til tilsyn og omfatte moms, uanset om den refunderes.

6)

Køb af jord, der ikke er bebygget, og jord, der er bebygget, for et beløb, der overstiger 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende operation i henhold til artikel 69, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan en højere procentandel tillades i forbindelse med operationer, der vedrører miljøbevaring.

7)	Samlede støtteberettigede udgifter uden hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

	EUR	Samlede udgifter (A)	Ikke-støtteberettigede udgifter (1) (B)	Støtteberettigede udgifter (C) = (A) – (B)	Procentdel af de samlede støtteberettigede udgifter
		INPUT	INPUT	BEREGNET	BEREGNET
1	Planlægnings-/projekteringshonorarer	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
2	Køb af jord	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'> (6)	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
3	Bygge- og anlægsarbejde	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
4	Installationer, maskiner og udstyr	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
5	Henlæggelser til uforudsete udgifter (2)	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
6	Eventuel prisjustering (hvis relevant) (3)	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
7	PR	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
8	Tilsyn i byggefasen	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
9	Teknisk bistand	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
10	Subtotal	<type='N' input='G'>	<type='N' input='G'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
11	(MOMS (4))	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>	<type='P' input='G'>
12	I ALT	<type='N' input='G'> (5)	<type='N' input='G'>	<type='N' input='G'> (7)	<type='P' input='G'>

Angiv eventuel vekselkurs og reference (hvis relevant).

Eventuelle bemærkninger vedrørende ovennævnte elementer (f.eks. antal påtænkte henlæggelser til uforudsete udgifter, støtteberettiget moms) anføres nedenfor.

C.2.   Verificering af overholdelse af statsstøttereglerne

Mener du, at dette projekt involverer tildeling af statsstøtte? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, udfyldes nedenstående tabel (18):

	Støttens størrelse (EUR) i BSÆ (19)	Samlede støtteberettigede udgifter (EUR) (20)	Støtteintensitet (i %)	Statsstøttenr./registreringsnr. for gruppefritaget støtte
Godkendt støtteordning eller godkendt individuel støtte	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='M'>	<type='N' input='M'>
Støtte, der henhører under en gruppefritagelsesforordning	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='M'>	<type='N' input='M'>
Støtte, der er omfattet af afgørelsen om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (21) eller forordningen om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej (22)	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='M'>	<type='N' input='M'>
Statsstøtte i alt	<type='N' input='G'>	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant

Hvis nej, redegøres nærmere for grundlaget for at vurdere, at projektet ikke involverer statsstøtte (23). Dette bedes oplyst for alle grupper af potentielle modtagere af statsstøtte, f.eks. i tilfælde af infrastrukturer, for ejeren, konstruktørerne, operatøren og brugerne af infrastrukturen. Hvis det er relevant, anføres grunden til, at du ikke mener, at projektet involverer statsstøtte: i) projektet vedrører ikke en økonomisk aktivitet (herunder offentlige aktiviteter), eller ii) støttemodtageren/støttemodtagerne har lovbeskyttet monopol på de pågældende aktiviteter og er ikke aktive inden for andre liberaliserede sektorer (eller fører særskilte konti, hvis modtageren/modtagerne er aktive inden for andre sektorer).

C.3.   Beregning af de samlede støtteberettigede udgifter

De samlede støtteberettigede udgifter under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013, anvendes til at kontrollere, om projektet har nået tærsklen for et stort projekt i henhold til artikel 100 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Vælg den relevante mulighed, og udfyld tabellen som krævet. I forbindelse med ikke-indtægtsgivende operationer anvendes metoden i artikel 61, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013, og prorataanvendelsen af den diskonterede nettoindtægt fastsættes til 100 %.

Metode til beregning af den potentielle nettoindtægt	Anvendt metode valgt af forvaltningsmyndigheden for den pågældende sektor, undersektor eller operationstype (24) (afkryds kun ét felt)
Beregning af den diskonterede nettoindtægt	<type='C' input='M'>
Metode med faste takster	<type='C' input='M'>
Metode med reduceret medfinansieringssats	<type='C' input='M'>

Beregning af diskonteret nettoindtægt (artikel 61, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

		Værdi
1.	Samlede støtteberettigede udgifter uden hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (i EUR, ikke-diskonteret) (C.1.12(C))	<type='N' input='G'>
2.	Prorataanvendelse af den diskonterede nettoindtægt (i %) (hvis relevant) = (E.1.2.9)	<type='N' input='M'>
3.	Samlede støtteberettigede udgifter under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (i EUR, ikke-diskonteret) = (1) * (2) Det maksimale offentlige bidrag skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne og ovennævnte samlede støttebeløb (hvis relevant)	<type='N' input='M'>

Metode med fast takst eller reduceret medfinansieringssats (artikel 61, stk. 3, litra a), og artikel 61, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1303/2013)

		Værdi
1.	Samlede støtteberettigede udgifter uden hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (i EUR, ikke-diskonteret) (C.1.12(C))	<type='N' input='G'>
2.	Faste takster for nettoindtægt som fastsat i bilag V til forordning (EU) nr. 1303/2013 eller delegerede retsakter (FF) (i %)	<type='N' input='M'>
3.	Samlede støtteberettigede udgifter under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (i EUR, ikke-diskonteret) = (1) × (1 - FF) (25) Det maksimale offentlige bidrag skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne og ovennævnte samlede støttebeløb (hvis relevant)	<type='N' input='M'>

D.   GENNEMFØRLIGHEDSUNDERSØGELSER, HERUNDER EN ANALYSE AF ALTERNATIVER, OG RESULTATER

D.1.   Behovsanalyse

Gør kort rede for behovsanalysen, herunder for den forventede stigningstakt i behovet, for at påvise behovet for projektet i overensstemmelse med tilgangen i bilag III (Metode til udførelse af cost-benefit-analysen) til nærværende forordning. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

i)	prognosemetode

ii)	forudsætninger og referenceværdier (f.eks. hidtidig trafik, forventet trafik fremover uden projektet)

iii)	prognoser for valgte alternativer, hvis det er relevant

iv)	aspekter på forsyningssiden, herunder analyse af den eksisterende forsyning og den forventede (infrastruktur)udvikling

v)	eventuelle netværkseffekter.

I tilfælde af produktive investeringer: Beskriv målmarkederne, og gør kort rede for behovsanalysen, herunder stigningstakten i behovet, i givet fald opdelt på medlemsstater og særskilt på tredjelande under ét.

D.2.   Analyse af alternativer

D.2.1.   Skitsér de alternative muligheder, der er overvejet i gennemførlighedsundersøgelserne (maks. 2-3 sider), i overensstemmelse med tilgangen i bilag III (Metode til udførelse af cost-benefit-analysen) til nærværende forordning. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

i)	de samlede investerings- og driftsomkostninger for de overvejede alternative muligheder

ii)	muligheder med hensyn til den planlagte infrastrukturs størrelse (baseret på tekniske, operationelle, økonomiske, miljømæssige og sociale kriterier) og lokalisering

iii)	teknologiske muligheder — for hver komponent og hvert system

iv)	risici forbundet med de enkelte alternativer, herunder risici forbundet med klimaforandringer og ekstreme vejrforhold

v)	økonomiske indikatorer for de overvejede alternative muligheder, hvis det er relevant (26)

vi)	oversigtstabel med alle fordele og ulemper ved alle de overvejede alternative muligheder.

I tilfælde af produktive investeringer redegøres derudover nærmere for kapacitetsberegningen (f.eks. virksomhedens kapacitet før investeringen (i enheder pr. år), referencedato, kapacitet efter investeringen (i enheder pr. år), anslået kapacitetsudnyttelsesgrad).

D.2.2.   Gør nærmere rede for de kriterier, der ligger til grund for udvælgelse af den bedste løsning (i rangorden efter betydning og evalueringsmetode, som afspejler resultaterne af vurderingen af sårbarheden over for klimaforandringer og risici og af VVM/SMV-procedurerne, hvis det er relevant (jf. afsnit F nedenfor), og angiv en kort begrundelse for det valgte alternativ i overensstemmelse med tilgangen i bilag III (Metode til udførelse af cost-benefit-analysen) til nærværende forordning. (27)

D.3.   Gennemførlighed af det valgte alternativ

Redegør kort for gennemførligheden af det valgte alternativ, herunder for følgende aspekter: institutionelle, tekniske og miljømæssige aspekter og drivhusgasemissioner, indvirkningen af klimaforandringer og risiciene for projektet (hvis relevant) og for andre aspekter under hensyntagen til identificerede risici for at påvise projektets gennemførlighed. Udfyld tabellen med henvisning til de relevante dokumenter.

D.3.1.   Institutionelt aspekt

D.3.2.   Tekniske aspekter, herunder lokalisering, hovedinfrastrukturens planlagte kapacitet, begrundelse for projektets omfang og størrelse i forhold til den forventede efterspørgsel, begrundelse for valg i forbindelse med vurderingen af risiciene forbundet med klimaforandringer og naturkatastrofer (hvis relevant) og skøn over investerings- og driftsomkostninger

D.3.3.   Afbødning af miljø- og klimaforandringer (drivhusgasemissioner) og tilpasningsaspekter (hvis relevant)

D.3.4.   Andre aspekter

Udfyld nedenstående referencetabel:

Hovedelementer i gennemførlighedsundersøgelser (eller forretningsplan, hvis der er tale om en produktiv investering)	Reference (dokumentation og kapitel/afsnit/side med de specifikke oplysninger og detaljer)
Behovsanalyse	< type='S' maxlength='1750' input='M'>
Analyse af alternativer	< type='S' maxlength='1750' input='M'>
Institutionelt aspekt	< type='S' maxlength='1750' input='M'>
Teknisk aspekt	< type='S' maxlength='1750' input='M'>
Tilpasning til og afbødning af klimaforandringer og modstandsdygtighed over for katastrofer (hvis relevant)	< type='S' maxlength='1750' input='M'>
Andre aspekter	< type='S' maxlength='1750' input='M'>

E.   COST-BENEFIT-ANALYSE, HERUNDER FINANSIEL OG ØKONOMISK ANALYSE, OG RISIKOVURDERING

E.1.   Finansiel analyse

E.1.1.   Giv en kort (maks. 2-3 sider) redegørelse for metoden (beskrivelse af overensstemmelsen med bilag III (Metode til udførelse af cost-benefit-analysen) til nærværende forordning og afdeling III (Metode til beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende operationer) i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014  (28) og for undtagelser fra anvendelsen af metoderne, alle de vigtigste forudsætninger for driftsomkostninger, genanskaffelsesomkostninger, indtægter og restværdi, anvendte makroøkonomiske parametre, trin i beregningerne, anvendte data i analysen) og den finansielle analyses hovedresultater, herunder resultaterne af analysen af den finansielle bæredygtighed, for at påvise, at projektet ikke løber tør for penge på et senere tidspunkt (bekræft støttemodtagerens, ejernes og/eller de offentlige myndigheders tilsagn om at finansiere investerings-, drifts- og genafskaffelsesomkostningerne, og fremlæg om muligt tabeller over den finansielle bæredygtighed med prognoser for likviditetsstrømme i referenceperioden):

E.1.2.   Vigtigste elementer og parametre i cost-benefit-analysen for den finansielle analyse (alle værdier i EUR)  (29)

	Vigtigste elementer og parametre	Værdi
1	Referenceperiode (år)	<type='N' input='M'>
2	Finansiel diskonteringssats (%) (30)	<type='P' input='M'>
	Vigtigste elementer og parametre	Ikke-diskonteret værdi	Diskonteret værdi (nettonutidsværdi)	Henvisning til cost-benefit-analysen (kapitel/afsnit/side)
3	Samlet investeringsudgift uden hensættelser til uforudsete udgifter	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	< type='S' maxlength='500' input='M'>
4	Restværdi	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	< type='S' maxlength='500' input='M'>
5	Indtægter		<type='N' input='M'>	< type='S' maxlength='500' input='M'>
6	Drifts- og genafskaffelsesomkostninger (31)		<type='N' input='M'>	< type='S' maxlength='500' input='M'>
Prorataanvendelse af den diskonterede nettoindtægt  (32)
7	Nettoindtægt = indtægter – drifts- og genafskaffelsesomkostninger + restværdi = (5) – (6) + (4)		<type='N' input='G'>	< type='S' maxlength='500' input='M'>
8	Samlet investeringsudgift – nettoindtægt = (3) – (7)		<type='N' input='G'>	< type='S' maxlength='500' input='M'>
9	Prorataanvendelse af den diskonterede nettoindtægt (%) = (8)/(3)	<type='P' input='G'>		< type='S' maxlength='500' input='M'>
* Hvor momsen kan refunderes, baseres udgifter og indtægter på beløb eksklusive moms.

E.1.3.   De vigtigste indikatorer i den finansielle analyse i overensstemmelse med cost-benefit-analysen

	Uden EU-støtte A		Med EU-støtte B		Henvisning til cost-benefit-analyse (kapitel/afsnit/side)
1. Intern rente (%)	<type='P' input='M'>	FRR(C) (33)	<type='P' input='M'>	FRR(K) (34)	< type='S' maxlength='500' input='M'>
2. Nettonutidsværdi (EUR)	<type='N' input='M'>	FNPV(C)	<type='N' input='M'>	FNPV(K)	< type='S' maxlength='500' input='M'>

Hvis et stort projekt har en høj finansiel rentabilitet, dvs. hvis FRR(C) er væsentlig højere end den finansielle diskonteringssats, begrundes EU-bidraget i overensstemmelse med bilag III til nærværende forordning.

I tilfælde af produktive investeringer anføres resultaterne af FRR(Kp)-beregningen (35) sammenholdt med nationale benchmark for forventet rentabilitet i den pågældende sektor.

E.1.4.   Afgiftsstrategi og prisoverkommelighed (hvis relevant)

E.1.4.1.   Hvis projektet forventes at give indtægter gennem brugerbetaling, oplyses der nærmere om afgiftssystemet (afgifternes form og niveau, hvilke principper eller EU-lovgivning, der er lagt til grund for fastsættelsen).

E.1.4.2.   Dækker afgifterne projektets driftsomkostninger, herunder omkostninger til vedligeholdelse og genafskaffelse (36)? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Redegør nærmere herfor med henvisning til afgiftsstrategien. Hvis nej, angiv, hvilke omkostninger der vil blive dækket, og kilderne til finansiering af omkostninger, som ikke vil blive dækket. Hvis der ydes driftsstøtte, redegøres nærmere herfor. Hvis der ikke planlægges brugerbetaling, oplyses det, hvordan driftsomkostningerne skal dækkes.

E.1.4.3.   Hvis afgifterne varierer mellem forskellige brugere, står de da i rimeligt forhold til udnyttelsen af projektet/det faktiske forbrug? (redegør nærmere i tekstboksen) <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

E.1.4.4.   Står afgifterne i rimeligt forhold til den forurening, brugerne genererer? (redegør nærmere i tekstboksen) <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

E.1.4.5.   Er der blevet taget hensyn til, om afgifterne er prismæssigt overkommelige for brugerne? (redegør nærmere i tekstboksen) <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

E.2.   Økonomisk analyse

E.2.1.   Giv en kort (maks. 2-3 sider) redegørelse for metoden (beskrivelse af overensstemmelsen med gennemførelsesretsakten om metoden til udførelse af cost-benefit-analysen og undtagelser fra anvendelsen af metoden, vigtigste forudsætninger for værdisætningen af omkostninger (herunder under hensyntagen til relevante omkostningskomponenter — investeringsomkostninger, genanskaffelsesomkostninger, driftsomkostninger), økonomiske fordele og eksterne virkninger, herunder afbødning af miljø- og klimaforandringer (herunder inkrementelle drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter, hvis relevant), og modstandsdygtighed over for klimaforandringer og katastrofer og hovedkonklusionerne af den socioøkonomiske analyse) og redegør for sammenhængen med analysen af miljøvirkningerne (jf. afsnit F nedenfor), hvis relevant:

E.2.2.   Detaljerede oplysninger om de økonomiske fordele og omkostninger, der er fundet ved analysen, tillige med de værdier, de er tillagt:

Fordel	Eventuel enhedsværdi	Samlet værdi (i EUR, diskonteret) (37)	% af samlede fordele
< type='S' maxlength='200' input='M'>	< type='S' maxlength='50' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='M'>
…	…	…	…
I alt		BEREGNET	100 %
Omkostninger	Eventuel enhedsværdi	Samlet værdi (i EUR, diskonteret)	% af samlede omkostninger
< type='S' maxlength='200' input='M'>	< type='S' maxlength='50' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='P' input='M'>
…	…	…	…
I alt		BEREGNET	100 %

E.2.3.   De vigtigste indikatorer i den økonomiske analyse i overensstemmelse med cost-benefit-analysen

Vigtigste parametre og indikatorer	Værdier	Henvisning til cost-benefit-analyse (kapitel/afsnit/side)
1. Social diskonteringssats (%)	<type='P' input='M'>	<type='S' maxlength='500' input='M'>
2. Økonomisk rentabilitet (ERR) (%)	<type='P' input='M'>	<type='S' maxlength='500' input='M'>
3. Økonomisk nettonutidsværdi (ENPV) (i EUR)	<type='N' input='G'>	< type='S' maxlength='500' input='M'>
4. Benefit-cost-forhold	<type='N' input='G'>	<type='S' maxlength='500' input='M'>

E.2.4.   Projektets beskæftigelsesmæssige virkninger

Angiv, hvor mange job der forventes skabt (omregnet til fuldtidsækvivalenter).

Antal direkte skabte job	Antal (fuldtidsækvivalenter) (A)	Gennemsnitlig varighed af disse job (måneder) (38) (B)
I gennemførelsesfasen	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>
I driftsfasen	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>
Antal indirekte skabte job (kun produktive investeringer):	Antal (fuldtidsækvivalenter) (A)	Gennemsnitlig varighed af disse job (måneder) (B)
I driftsfasen	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>
Antal bevarede job (kun produktive investeringer)	<type='N' input='M'>	Ikke relevant

I forbindelse med produktive investeringer redegøres ligeledes nærmere for den forventede indvirkning på beskæftigelsen i andre regioner i Unionen, og det anføres, om det finansielle bidrag fra fondene medfører et væsentligt tab af arbejdspladser andre steder i Unionen, under hensyntagen til betragtning 92 i forordningen om fælles bestemmelser samt reglerne for regional statsstøtte.

E.2.5.   Vigtigste fordele og omkostninger, der ikke kan kvantificeres/værdiansættes:

E.3.   Risiko- og følsomhedsanalyse

E.3.1.   Redegør kort for metode og resultater, herunder for de største identificerede risici.

E.3.2.   Følsomhedsanalyse

Angiv den procentvise variation, der er anvendt på de afprøvede variabler:

Angiv de finansielle og økonomiske resultatindeksers anslåede indvirkning på resultaterne (ændring i %).

Afprøvet variabel	Variation i finansiel nettonutidsværdi (FNPV(K)) (%)	Variation i finansiel nettonutidsværdi (FNPV(C)) (%)	Variation i økonomisk nettonutidsværdi (ENPV) (%)
<type='S' maxlength='500' input='M'>	<type='P' input='M'>	<type='P' input='M'>	<type='P' input='M'>

Hvilke variabler blev identificeret som kritiske? Oplys, hvilke kriterier der er lagt til grund, og gør rede for de vigtigste variablers indvirkning på de vigtigste indikatorer — FNPV, ENPV.

Hvad er de kritiske variablers omlægningsværdi? Angiv den forventede procentvise ændring for at få FNPV eller ENPV i nul for de enkelte identificerede kritiske variabler.

E.3.3.   Risikovurdering

Gør kort rede for risikovurderingen, herunder for de risici, der er forbundet med projektet, risikomatricen (39) og fortolkningen og for den påtænkte risikoreduktionsstrategi, og angiv, hvilket organ der er ansvarligt for at reducere de største risici såsom udgiftsoverskridelser, tidsforsinkelser og manglende efterspørgsel. Der skal være særlig fokus på miljørisici, risici forbundet med klimaforandringer og andre risici forbundet med naturkatastrofer.

E.3.4.   Eventuelle yderligere vurderinger

Hvis der er foretaget en sandsynlighedsfordeling, for så vidt angår de kritiske variabler, en kvantitativ risikoanalyse eller en analyse af metoderne til at vurdere klimarisikoen og foranstaltninger, redegøres nærmere herfor nedenfor.

F.   EN ANALYSE AF MILJØVIRKNINGERNE UNDER HENSYNTAGEN TIL BEHOVENE FOR MODVIRKNING AF OG TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGER OG MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR KATASTROFER

F.1.   Projektets overensstemmelse med miljøpolitikken

F.1.1.   Beskriv, hvorledes projektet bidrager og tager hensyn til de miljøpolitiske mål, herunder klimaforandringer (ressourceeffektivitet, bevarelse af biodiversiteten og økosystemtjenester, reduktion af drivhusgasemissionerne, modstandsdygtighed over for klimaforandringer osv.).

F.1.2.   Beskriv, hvorledes projektet overholder forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om, at indgreb over for miljøskader fortrinsvis skal ske ved kilden, og princippet om, at forureneren betaler.

F.2.   Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF  (40) (»SMV-direktivet«)

F.2.1.   Er projektet omfattet af en plan eller et program, som ikke er et operationelt program? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

F.2.2.   Hvis svaret på punkt F.2.1 er ja, angives, om planen eller programmet har været omfattet af en strategisk miljøvurdering i overensstemmelse med SMV-direktivet <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

—	Hvis nej, redegør kort herfor. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

—	Hvis ja, tilvejebringes det ikke-tekniske resumé (41) af miljørapporten og de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i det pågældende direktiv (anfør enten en internetadresse eller vedføj en elektronisk kopi). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.3.   Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU  (42) (»VVM-direktivet«)

F.3.1.   I tilfælde af manglende opfyldelse af forhåndsbetingelserne vedrørende miljølovgivningen (direktiv 2011/92/EU og direktiv 2001/42/EF), jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1303/2013, skal forbindelsen til den vedtagne handlingsplan påvises.

F.3.2.   Er projektet anført i bilagene til VVM-direktivet  (43):

—	Bilag I til VVM-direktivet (gå til punkt F.3.3)

—	Bilag II til VVM-direktivet (gå til punkt F.3.4)

—	Ingen af de to bilag (gå til punkt F.4) — redegør nedenfor. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.3.3.   Hvis omfattet af bilag I til VVM-direktivet, vedføj følgende dokumenter (som tillæg 6), og anvend nedenstående tekstboks til yderligere oplysninger og forklaringer  (44):

a)	det ikke-tekniske resumé af VVM-rapporten (45)

b)	oplysninger om høringer af miljømyndigheder, offentligheden, og hvis relevant, andre medlemsstater, udført i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 6 og 7

c)	den kompetente myndigheds afgørelse truffet i henhold til VVM-direktivets artikel 8 og 9 (46), herunder oplysninger om, hvordan den blev gjort tilgængelig for offentligheden.

F.3.4.   Hvis projektet er omfattet af direktivets bilag II, er der da blevet foretaget en miljøkonsekvensvurdering? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

—	Hvis ja, vedlægges det under punkt F.3.3. anførte materiale.

—

Hvis nej, oplyses følgende: a) Afgørelsen i henhold til VVM-direktivets artikel 4, stk. 4 (den såkaldte »screeningsafgørelse«). b) De tærskelværdier, kriterier eller individuelle sagsvurderinger, der er lagt til grund for den konklusion, at det ikke var nødvendigt at foretage en VVM (disse oplysninger er ikke nødvendige, hvis de allerede er inkluderet i den i punkt a) omhandlede afgørelse). c) Forklaring på, hvorfor projektet ikke har væsentlige miljøvirkninger, under hensyntagen til de relevante udvælgelseskriterier i bilag III til VVM-direktivet (disse oplysninger er ikke nødvendige, hvis de allerede er inkluderet i den i punkt a) omhandlede afgørelse). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.3.5.   Bygge- og anlægstilladelse (hvis relevant)

F.3.5.1.   Er projektet allerede i konstruktionsfasen (mindst én bygge- og anlægskontrakt)? <type='C' input='M'>

Ja*

☐

Nej

☐

F.3.5.2.   Er der allerede givet bygge- og anlægstilladelse til det foreliggende projekt (mindst én bygge- og anlægskontrakt)? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej (47)

☐

F.3.5.3.   Hvis ja (til F 3.5.2.), angiv datoen:

F.3.5.4.   Hvis nej (til F 3.5.2.), angiv datoen for indsendelse af den formelle ansøgning om bygge- og anlægstilladelse:

F.3.5.5.   Hvis nej (til F 3.5.2.), angiv de administrative skridt, der er blevet taget hidtil, og beskriv de resterende:

F.3.5.6.   Hvornår forventes den eller de endelige afgørelser?

F.3.5.7.   Oplys, hvilken eller hvilke kompetente myndigheder der har givet eller vil give bygge- og anlægstilladelsen:

F.4.   Anvendelse af direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter  (48) (habitatdirektivet) — vurdering af indvirkningen på Natura 2000-lokaliteter

F.4.1.   Kan projektet forventes at få væsentlige negative virkninger — enten i sig selv eller i forbindelse med andre projekter — på lokaliteter, som indgår i eller skal indgå i Natura 2000-nettet? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

F.4.2.   Hvis svaret på punkt F.4.1 er ja, forelægges:

1)	Den kompetente myndigheds afgørelse og den relevante vurdering, der er foretaget i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

2)

Hvis den kompetente myndighed mener, at projektet har væsentlige negative virkninger på en eller flere lokaliteter, som indgår i eller skal indgå i Natura 2000-nettet, forelægges: a) en kopi af til standardskemaet til indsendelse af oplysninger til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4 (49), som meddelt Kommissionen (GD for Miljø), og/eller b) en udtalelse fra Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, i forbindelse med projekter, der har væsentlige negative virkninger på prioriterede naturtyper og/eller arter, og som skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til andre væsentlige samfundsinteresser end menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet.

F.4.3.   Hvis svaret på punkt F.4.1 er nej, vedlægges en tillæg 1-erklæring udfyldt af den relevante myndighed og kortet med angivelse af projektets placering og Natura 2000-lokaliteter. Hvis det drejer sig om et stort projekt, der ikke er et infrastrukturprojekt (f.eks. indkøb af udstyr), redegøres nærmere herfor, og i så fald er det ikke obligatorisk at vedlægge en sådan erklæring.

F.5.   Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF  (50) (»vandrammedirektivet«) — vurdering af indvirkningen på vandområder

F.5.1.   I tilfælde af manglende opfyldelse af de relevante forhåndsbetingelser, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1303/2013, skal forbindelsen til den vedtagne handlingsplan påvises.

F.5.2.   Medfører projektet nye ændringer af overfladevandområdets fysiske karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau, der forringer vandområdets tilstand eller indebærer, at der ikke kan opnås en god vandtilstand/et godt potentiale? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

F.5.2.1.   Hvis ja, vurderes indvirkningen på vandområdet, og der redegøres nærmere for, hvordan alle betingelserne i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er blevet opfyldt/skal opfyldes.

Angiv ligeledes, om projektet er et led i en national/regional strategi for den pågældende sektor og/eller i en vandområdeplan, hvor der tages højde for alle relevante faktorer (f.eks. en miljømæssigt bedre løsning, kumulative virkninger osv.). Hvis ja, redegøres nærmere herfor.

F.5.2.2.   Hvis nej, vedlægges en tillæg 2-erklæring udfyldt af den relevante myndighed. Hvis det drejer sig om et stort projekt, der ikke er et infrastrukturprojekt (f.eks. indkøb af udstyr), redegøres nærmere herfor nedenfor, og i så fald er det ikke obligatorisk at vedlægge en sådan erklæring.

F.5.3.   Forklar, hvordan projektet er foreneligt med de mål for de vandområdeplaner, der er blevet fastsat for de pågældende vandområder.

F.6.   Oplysninger om overensstemmelse med andre miljødirektiver, hvis relevant

F.6.1.   Anvendelse af Rådets direktiv 91/271/EØF  (51) (»direktivet om rensning af byspildevand«) — byspildevandsprojekter

1)	Udfyld tillæg 3 til ansøgningsskemaet (tabel vedrørende overholdelse af direktivet om rensning af byspildevand).

2)	Gør rede for, hvordan projektet er i overensstemmelse med planen eller programmet til gennemførelse af direktivet om rensning af byspildevand.

F.6.2.   Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF  (52) (»affaldsrammedirektivet«) — affaldshåndteringsprojekter

F.6.2.1.   I tilfælde af manglende opfyldelse af de relevante forhåndsbetingelser, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1303/2013, skal forbindelsen til den vedtagne handlingsplan påvises.

F.6.2.2.   Gør rede for, hvordan projektet opfylder målene i affaldsrammedirektivets artikel 1. Anfør navnlig, hvordan projektet er foreneligt med den relevante affaldshåndteringsplan (artikel 28) og affaldshierarkiet (artikel 4), og hvordan projektet bidrager til opfyldelsen af genanvendelsesmålsætningerne for 2020 (artikel 11, stk. 2).

F.6.3.   Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU  (53) (»industriemissionsdirektivet«) — projekter, der kræver udstedelse af en tilladelse i henhold til dette direktiv

Gør rede for, hvordan projektet opfylder kravene i direktiv 2010/75/EU, navnlig forpligtelsen til at operere i overensstemmelse med en integreret godkendelse baseret på bedste tilgængelige teknik (BAT), og hvis relevant, de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i det pågældende direktiv.

F.6.4.   Eventuelle andre relevante miljødirektiver (redegør nærmere nedenfor)

F.7.   Udgifter til foranstaltninger med henblik på at afbøde og/eller kompensere for negative miljøvirkninger, navnlig inden for rammerne af VVM-proceduren eller andre vurderingsprocedurer (f.eks. habitatdirektivet, vandrammedirektivet, industriemissionsdirektivet) eller nationale/regionale krav

F.7.1.   I tilfælde af sådanne omkostninger, indgik de da i cost-benefit-analysen? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

F.7.2.   Hvis sådanne omkostninger er medregnet i de samlede omkostninger, gives der et overslag over den procentvise andel af de samlede omkostninger, der vedrører foranstaltninger med henblik på at mindske og/eller kompensere for negative miljøvirkninger.

%	<type='P' input='M'>

Redegør kort for foranstaltningerne.

F.8.   Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer og modstandsdygtighed over for katastrofer

F.8.1.   Gør rede for, hvordan projektet bidrager til klimamålene i EU 2020-strategien, angiv herunder oplysninger om klimaændringsrelaterede udgifter i overensstemmelse med bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 215/2014.

F.8.2.   Gør rede for, hvordan der er taget højde for klimaforbundne risici, tilpasning og modvirkning af klimaforandringer og modstandsdygtighed over for katastrofer.

(Overvej f.eks. følgende spørgsmål: Hvordan blev mængden af drivhusgasemissioner og de eksterne omkostninger ved CO2 beregnet? Hvad er de skjulte omkostninger ved drivhusgasser, og hvordan er de blevet integreret i den økonomiske analyse? Er det blevet overvejet at anvende et mindre CO2-intensivt alternativ eller et alternativ baseret på vedvarende energikilder? Er der blevet foretaget en vurdering af klimarisikoen eller en sårbarhedsscreening under udarbejdelsen af projektet? Er der blevet taget hensyn til klimaforandringer i SMV- og VVM-procedurerne, og har de relevante nationale myndigheder ført kontrol på dette område? Hvordan blev der taget hensyn til klimaspørgsmål i analysen og rangordningen af de relevante alternativer? Hvordan hænger projektet sammen med den nationale og/eller regionale strategi for tilpasning til klimaforandringer? Vil projektet, for så vidt angår klimaforandringer, få positive og/eller negative miljøvirkninger? Havde klimaforandringer nogen indflydelse på lokaliseringen af projektet?) (54)

F.8.3.   Gør rede for de foranstaltninger, der er blevet indført for at sikre modstandsdygtighed over for de nuværende klimaudsving og fremtidige klimaforandringer inden for rammerne af projektet.

(Overvej f.eks. følgende spørgsmål: Hvordan blev der taget hensyn til klimaforandringer ved udformningen af projektet og dets komponenter, f.eks. til eksterne kræfter (vindtryk, sne, temperaturudsving) og virkninger (hedebølger, tørke, risiko for oversvømmelser samt lange tørre perioder, der berører jordbundsforholdene?)

G.   FINANSIERINGSPLANEN, SOM SKAL VISE DE SAMLEDE PLANLAGTE FINANSIELLE MIDLER OG DEN PLANLAGTE STØTTE FRA FONDENE, EIB OG ALLE ANDRE FINANSIERINGSKILDER SAMMEN MED FYSISKE OG FINANSIELLE INDIKATORER FOR OVERVÅGNING AF FREMSKRIDT UNDER HENSYNTAGEN TIL DE IDENTIFICEREDE RISICI

G.1.   Samlede planlagte finansielle midler og planlagt støtte fra fondene, EIB og alle andre finansieringskilder

G.1.1.   Medfinansieringskilder

De samlede investeringsomkostninger ved projektet vil blive finansieret fra følgende kilder:

Kilde til finansiering af de samlede investeringsudgifter (EUR)						Heraf (til orientering)
Samlede udgifter [C.1.12.(A)]	EU-støtte (55)	Nationalt offentligt bidrag (eller tilsvarende)	Nationalt privat bidrag	Andre kilder (angiv nærmere)		EIB/EIF-lån:
(a) = (b) + (c) + (d) + (e)	(b)	(c)	(d)	(e)		(f)
<type='N' input='G'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>		<type='N' input='M'>

G.1.2.   Årsplan for de samlede støtteberettigede udgifter, der skal anmeldes til Kommissionen (finansiel indikator for overvågning af fremskridt)

De samlede støtteberettigede udgifter, der skal anmeldes til Kommissionen, skal angives nedenfor som årlig andel i EUR (vejledende). I tilfælde af et stort projekt, som medfinansieres af mere end et operationelt program, anføres den årlige plan særskilt for hvert af de operationelle programmer. I tilfælde af et stort projekt, som medfinansieres af mere end én prioritetsakse, anføres den årlige plan særskilt for hver prioritetsakse.

(i EUR)	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	2021	2022	2023	Samlede støtteberettigede udgifter
Prioritetsakse i OP1	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='M'>	<type='N' input='G'>
Prioritetsakse i OP1
Prioritetsakse i OP2
Prioritetsakse i OP2

G.1.3.   Andre EU-finansieringskilder

G.1.3.1.   Er der søgt om støtte fra andre EU-kilder (herunder TEN-T-budgettet, CEF, Life+, Horisont 2020) til det foreliggende projekt? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, oplys nærmere (det pågældende EU-program, referencenummer, dato, søgt beløb, bevilget beløb osv.):

G.1.3.2.   Supplerer det foreliggende projekt et andet projekt, som er blevet eller vil blive finansieret af EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, CEF eller anden EU-finansieringskilde? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, oplys nærmere (EU-finansieringskilde, referencenummer, dato, søgt beløb, bevilget beløb osv.):

G.1.3.3.   Er der indgivet ansøgning om lån eller kapitaltilførsel fra EIB eller EIF til det foreliggende projekt? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, oplys nærmere (det pågældende EU-instrument, referencenummer, dato, søgt beløb, bevilget beløb osv.):

G.1.3.4.   Er der indgivet ansøgning om støtte fra andre EU-kilder (herunder EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, EIB, EIF m.fl.) til en tidligere fase af det foreliggende projekt (inklusive gennemførlighedsundersøgelses- og forberedelsesfaser)? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, oplys nærmere (EU-finansieringskilde, referencenummer, dato, søgt beløb, bevilget beløb osv.):

G.1.4.   Vil opbygningen af infrastrukturen blive varetaget af et offentlig-privat partnerskab (OPP)  (56) ? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, beskriv partnerskabets form (udvælgelsen af private partnere, partnerskabets struktur, ejerskabet til infrastrukturen, herunder ved ophør af OPP-ordningerne ved udløb eller på anden vis, risikodeling m.m.). Derudover anføres resultaterne af FRR(Kp)-beregningen sammenholdt med nationale benchmark for forventet rentabilitet i den pågældende sektor.

G.1.5.   Hvis der skal anvendes finansielle instrumenter  (57) til finansiering af projektet, beskrives typen af finansielle instrumenter (aktier eller gældsinstrumenter):

G.1.6.   EU-støttens betydning for projektets gennemførelse

Vil EU-støtten:

a)	fremskynde projektets gennemførelse? <type='C' input='M'> Ja ☐ Nej ☐ Hvis ja, angiv, hvordan og i hvilket omfang støtten vil fremskynde gennemførelsen. I benægtende fald forklares hvorfor. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

b)	være afgørende for projektets gennemførelse? <type='C' input='M'> Ja ☐ Nej ☐ Hvis ja, angiv hvor meget den vil bidrage til projektet? Hvis nej, begrund behovet for EU-støtte. <type='S' maxlength='1750' input='M'>

G.2.   Outputindikatorer  (58) og andre fysiske indikatorer for overvågning af fremskridt

Angiv outputindikatorer i tabellen, herunder fælles indikatorer, jf. det eller de operationelle programmer, og andre fysiske indikatorer for overvågning af fremskridt. Mængden af oplysninger afhænger af projekternes kompleksitet, men angiv kun de vigtigste indikatorer.

OP (CCI)	Prioritetsakse	Indikatorens navn	Måleenhed	Målværdi for det store projekt	Målår
<type='S' input='S'>	<type='S' input='S'>	Fælles: <type='S' input='S'> Andre oplysninger: <type='S' input='M'>	Fælles: <type='S' input='S'> Andre oplysninger: <type='S' input='M'>	<type='S' input='M'>	<type='N' input='M'>

G.3.   Risikovurdering

Fremlæg en kort oversigt over de største risici til hinder for en vellykket fysisk og finansiel gennemførelse af projektet og de foreslåede risikoreducerende foranstaltninger.

H.   TIDSPLANEN FOR GENNEMFØRELSE AF DET STORE PROJEKT

Hvis gennemførelsesperioden forventes at overskride programmeringsperioden, skal tidsplanen for de faser, som der anmodes om støtte fra fondene til i programmeringsperioden 2014-2020, forelægges.

H.1.   Tidsplan for projektet

Angiv nedenfor tidsplanen for udviklingen og gennemførelsen af projektet og vedlæg en oversigtsplan for de vigtigste kategorier af arbejder (et Gantt-diagram, hvis et sådant foreligger). Hvis ansøgningen vedrører en projektfase, angives det tydeligt i tabellen, til hvilke elementer i det overordnede projekt der søges om støtte i forbindelse med den foreliggende ansøgning:

	Startdato (A) (59)	Fuldført (B) (59)
1. Gennemførlighedsundersøgelser (eller forretningsplan, hvis der er tale om en produktiv investering):	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>
2. Cost-benefit-analyse:	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>
3. Miljøkonsekvensvurdering:	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>
4. Projekterings- og designundersøgelser:	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>
5. Forberedelse af udbudsmateriale:	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>
6. Udbudsprocedure(r):	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>
7. Erhvervelse af jord:	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>
8. Bygge- og anlægstilladelse:	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>
9. Anlægsfase/-kontrakt:	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>
10. Driftsfase:	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>

H.2.   Projektets udvikling

Gør rede for tidsplanen for projektet (J.1) med hensyn til tekniske og finansielle resultater og projektets nuværende status i relation til følgende aspekter:

H.2.1.   Teknisk (gennemførlighedsundersøgelser, projektering og design m.m.):

H.2.2.   Administrativt (som minimum med henvisning til nødvendige tilladelser såsom VVM, bygge- og anlægstilladelse, afgørelser om territorial planlægning, køb af jord (hvis relevant), offentlige udbud m.m.):

H.2.3.   Offentlige udbud:

Udfyld nedenstående tabel.

Kontraktnavn	Kontrakttype (bygge- og anlægsarbejder/leverancer/ydelser)	Værdi (faktisk eller forventet)	Organ, der er ansvarligt for kontrakten	Dato for offentliggørelse af indkaldelse (faktisk eller planlagt)	Dato for afslutning af evalueringen af bud (faktisk eller planlagt)	Dato for underskrivelse af kontrakt (faktisk eller planlagt)	Ref. (Den Europæiske Unions Tidende osv.), hvis relevant
<type='S' input='M'>	<type='S' input='S'>	<type='N' input='M'>	type='S' maxlength='300' input='M'	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>	<type='D' input='M'>	type='S' maxlength='00' input='M'

H.2.4.   Finansielt (forpligtelsesbeslutninger vedrørende nationale offentlige midler, låneansøgninger og bevilgede lån m.m. — angiv referencer):

H.2.5.   Hvis projektet allerede er påbegyndt, oplyses der om det aktuelle stadium i gennemførelsen:

I.   VERSERER DER EN RETSSAG OM UOVERENSSTEMMELSE MED EU-LOVGIVNINGEN? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, angiv nærmere detaljer og en begrundelse for det foreslåede bidrag fra EU's budget:

J.   HAR VIRKSOMHEDEN TIDLIGERE VÆRET, ELLER ER DEN FOR INDEVÆRENDE GENSTAND FOR EN PROCEDURE (60) FOR TILBAGESØGNING AF EU-STØTTE EFTER FLYTNING AF EN PRODUKTIV AKTIVITET UDEN FOR PROGRAMOMRÅDET ELLER UDEN FOR UNIONEN? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, angiv nærmere detaljer og en begrundelse for det foreslåede bidrag fra EU's budget til projektet:

K.   INDDRAGELSE AF JASPERS I FORBEREDELSEN AF PROJEKTET

K.1.   Har Jaspers bidraget til forberedelsen af det foreliggende projekt? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

K.2.   Gør rede for de elementer i projektet, hvortil Jaspers har bidraget (f.eks. overholdelse af miljøbestemmelser, offentlige udbud, gennemgang af den tekniske beskrivelse og cost-benefit-analyse).

L.   PROJEKTETS STATUS I HENHOLD TIL ARTIKEL 102 I FORORDNING (EU) Nr. 1303/2013

L.1.   Hvis projektet indgives i overensstemmelse med proceduren i artikel 102, stk. 2, er der da blevet udført en kvalitetskontrol af uafhængige eksperter? <type='C' input='M'>

Ja

☐

Nej

☐

Hvis ja, redegør nærmere herfor, og begrund ændringen af proceduren for indgivelse af projekter til Kommissionen.

M.   SAMMENDRAG AF REVISIONER AF ANSØGNINGSSKEMAET, HVIS ET STORT PROJEKT ÆNDRES

N.   DEN KOMPETENTE NATIONALE MYNDIGHEDS GODKENDELSE

Jeg bekræfter herved, at oplysningerne i denne formular er nøjagtige og korrekte.

Navn	<type='S' maxlength=255 input='M'>
Underskrift (elektronisk underskrevet via SFC2014)	<type='S' input='G'>
Organisation (forvaltningsmyndighed(er)):	<type='S' maxlength=1000 input='M'>
Dato	<type='D' input='G'>

---

(1)  Forklaringer til felternes indhold:

type: N=nummer, D=dato, S=streng, C=afkrydsningsfelt, P=procentdel

input: M=manuelt, S=valg, G=systemskabt

maxlength=maksimalt antal tegn inklusive mellemrum

(2)  Hvis mere end ét organ er ansvarligt for gennemførelsen, anføres oplysninger om den ledende støttemodtager (andre vil blive nævnt i punkt A.5).

(3)  I tilfælde af et OPP-projekt, hvor en privat partner udvælges efter godkendelse af operationen som støttemodtager i overensstemmelse med artikel 63, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013, skal dette afsnit indeholde oplysninger om det offentligretlige organ, der iværksætter operationen (den ordregivende myndighed).

(4)  Kommissionens henstilling 2003/361/EF (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(5)  I tilfælde af et OPP-projekt, hvor den private partner endnu ikke er blevet udvalgt, skal dette afsnit indeholde oplysninger om mindstekvalifikationskriterierne for prækvalificering i indkaldelsen og begrundelsen for disse kriterier. I ansøgningen skal der ligeledes gøres rede for de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med forberedelsen, overvågningen og forvaltningen af OPP-projektet.

(6)  Som fastsat i artikel 102, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

(7)  Bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 215/2014 af 7. marts 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for så vidt angår metodologi for klimaforandringsstøtte, fastsættelse af delmål og målsætninger i resultatrammen og nomenklaturen for interventionskategorierne for de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 69 af 8.3.2014, s. 65).

(8)  4-cifret NACE-Rev. 2-kode: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1), som ændret. Den mest detaljerede og relevante NUTS III-kode bedes benyttet. Hvis et projekt vedrører flere individuelle NUTS III-områder, bør det overvejes at benytte NUTS III-koderne eller koder på et endnu højere niveau.

(10)  Nybyggeri = 1, udvidelse = 2, ombygning/modernisering = 3, flytning til ny lokalitet = 4, oprettelse ved overtagelse = 5.

(11)  Den kombinerede nomenklatur (KN), Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(12)  I tilfælde af et OPP-projekt, hvor den private partner endnu ikke er blevet udvalgt og er ansvarlig for at sikre lokaliteten, behøver ansøgeren ikke fremlægge kortet over projektområdet.

(13)  Anfør i tillæg 5 de geografiske oplysninger i vektorformat med polygoner, linjer og/eller punkter til at vise projektet, helst i shapefile-format.

(14)  Et stort projekt igangsat i programmeringsperioden 2007-2013, hvoraf en eller flere faser er fuldført i den programmeringsperiode, og hvor dette projekt udgør en fase, som vil blive igangsat og fuldført i programmeringsperioden 2014-2020, eller et projekt igangsat i programmeringsperioden 2014-2020, hvoraf dette projekt udgør en fase, som vil blive fuldført, mens den næste fase vil blive fuldført i denne eller den efterfølgende programmeringsperiode.

(15)  For energi: Er projektet defineret som et projekt af fælles interesse i henhold til forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009? For transport: Er projektet omfattet af forordning (EU) nr. 1315/2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU?

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser for målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).

(17)  Medmindre projektspecifikke regler finder anvendelse, f.eks. statsstøtteregler.

(18)  Den foreliggende anmodning erstatter ikke anmeldelse til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. En positiv afgørelse fra Kommissionen om et stort projekt i henhold til forordning (EU) nr. 1303/2013 kan ikke betragtes som godkendelse af statsstøtte.

(19)  Bruttosubventionsækvivalent (BSÆ) er den tilbagediskonterede værdi af støtten udtrykt i procent af den tilbagediskonterede værdi af de støtteberettigede udgifter beregnet på støttetildelingstidspunktet på grundlag af den på denne dato gældende referencesats.

(20)  Statsstøttereglerne omfatter bestemmelser om støtteberettigede udgifter. I denne kolonne skal medlemsstaterne angive de samlede støtteberettigede udgifter på grundlag af de statsstøtteregler, som har fundet anvendelse.

(21)  Kommissionens afgørelse 2012/21/EU af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).

(23)  Kommissionens tjenestegrene har givet medlemsstaterne retningslinjer, der gør det nemmere at vurdere, hvornår investeringer i infrastruktur involverer statsstøtte. Kommissionens tjenestegrene har navnlig udarbejdet analytiske modeller. En meddelelse om støttebegrebet er i øjeblikket under udarbejdelse. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anvende de analytiske modeller eller andre metoder til at forklare, hvorfor de ikke mener, at støtten involverer tildeling af statsstøtte.

(24)  Som fastsat i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

(25)  I forbindelse med metoden til beregning af reduceret medfinansieringssats gælder denne formel ikke (den faste takst afspejles i medfinansieringssatsen i prioritetsaksen, der resulterer i en lavere EFRU/SF-finansiering), og de samlede støtteberettigede udgifter svarer til beløbet i punkt 1.

(26)  Hvis output og eksternaliteter er forskellige for de enkelte alternative muligheder (det antages, at alle muligheder har det samme mål), f.eks. projekter vedrørende fast affald, anbefales det at foretage en forenklet cost-benefit-analyse af alle primære alternativer og udvælge det bedste alternativ og økonomiske parametre for et projekt, herunder EPNV, der bør være den centrale faktor i udvælgelsen.

(27)  I tilfælde af et OPP-projekt skal dette afsnit indeholde en begrundelse for valget af indkøbsmetode, herunder en value for money-analyse baseret på rimelige komparatorer i den offentlige sektor.

(28)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EUT L 138 af 13.5.2014, s. 5).

(29)  Alle tal skal være i overensstemmelse med cost-benefit-analysen. Cost-benefit-analysen skal udarbejdes i euro eller lokal valuta, og vekselkursen skal angives klart.

(30)  Helst i faste priser.

(31)  I den i artikel 17 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 anførte betydning.

(32)  Finder ikke anvendelse: 1) på projekter, der er underlagt reglerne om statsstøtte, jf. traktatens artikel 107 (jf. punkt G.1), i henhold til artikel 61, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1303/2013, 2) hvis der anvendes en fast takst (artikel 61, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013) eller en reduceret medfinansieringssats (artikel 61, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1303/2013, og 3) hvis nettonutidsværdien af drifts- og genafskaffelsesomkostningerne er højere end nutidsværdien af projektets indtægter, betragtes projektet ikke som indtægtsgivende, og i så fald ses der bort fra punkt 7 og 8, og prorataanvendelsen af den diskonterede nettoindtægt angives som 100 %.

(33)  FRR(C) står for investeringens finansielle rentabilitet.

(34)  FRR(K) står for den nationale kapitals finansielle rentabilitet.

(35)  FRR(Kp) står for projektlederens kapitals finansielle rentabilitet.

(36)  Inklusive stigende omkostninger i projektets levetid som følge af indvirkningen af klimaforandringer og andre naturkatastrofer (hvis relevant).

(37)  De samlede diskonterede omkostninger og fordele i tabellen bør svare til ENPV-værdien.

(38)  Hvis der er tale om faste job, skrives »faste« i stedet for antallet af måneder.

(39)  I tilfælde af et OPP-projekt skal den omfatte risikomatricen under OPP-arrangementerne (hvis operationen allerede er blevet udliciteret) eller den påtænkte risikofordeling under OPP-arrangementerne (hvis operationen endnu ikke er blevet udliciteret).

(40)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(41)  Udarbejdet i henhold til artikel 5 og bilag I til direktiv 2001/42/EF.

(42)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(43)  Hvis et projekt består af flere arbejder/aktiviteter/tjenesteydelser, som klassificeres i forskellige grupper, angives oplysningerne særskilt for de enkelte investeringsopgaver.

(44)  De yderligere oplysninger bør vedrøre udvalgte elementer i VVM-proceduren af betydning for projektet (f.eks. dataanalyse, undersøgelser og vurderinger, yderligere høringer af de kompetente myndigheder og offentligheden, fastlæggelse af yderligere kompenserende/afhjælpende foranstaltninger, afgørelse om yderligere »screening« osv., som skal udføres, navnlig som led i trinvise bygge- og anlægstilladelsesprocesser).

(45)  Udarbejdet i henhold til artikel 5 og bilag IV til direktiv 2011/92/EU.

(46)  I de tilfælde, hvor VVM-proceduren er afsluttet med en juridisk bindende afgørelse, indtil tilladelsen udstedes i overensstemmelse med artikel 8 og 9 i direktiv 2011/92/EU, skal der foreligge et skriftligt tilsagn fra medlemsstaterne om at træffe rettidige foranstaltninger for at sikre, at tilladelsen udstedes før påbegyndelsen af anlægsarbejderne.

(47)  Projekter i konstruktionsfasen (ja til punkt F.3.5.1.) og uden bygge- og anlægstilladelse for mindst én bygge- og anlægskontrakt på tidspunktet for indgivelsen til Europa-Kommissionen — behandles ikke af Kommissionen.

(48)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7)

(49)  Revideret version vedtaget af Habitatudvalget den 26. april 2012. http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/guidance_en.htm#art6

(50)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(51)  Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

(52)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(53)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(54)  Der er yderligere vejledning om tilpasning til klimaforandringer/modstandsdygtighed i retningslinjerne for projektforvaltere, GD for Klima: http://ec.europa.eu/clima/policies/adaptation/what/docs/non_paper_guidelines_project_managers_en.pdf og VVM/SMV-vejledninger: http://ec.europa.eu/environment/eia/home.htm

(55)  EU-støtten bør svare til det beløb, der er fastlagt i aftalen omhandlet i artikel 125, stk. 3, litra c).

(56)  I den i artikel 62 i forordning (EU) nr. 1303/2013 anførte betydning.

(57)  I den i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1303/2013 anførte betydning.

(58)  Som fastsat i artikel 101, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1303/2013.

(59)  Hvis allerede afsluttet, angives den præcise dato, hvis kun planlagt, angives som minimum måned og år.

(60)  I henhold til artikel 71, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

BILAG III

Metode til udførelse af cost-benefit-analysen

1.   ALMINDELIGE PRINCIPPER

1.1.   Formålet med en cost-benefit-analyse (i det følgende benævnt »CBA«) i forbindelse med samhørighedspolitikken er at støtte vurderingen af store projekter for at:

—	vurdere, om det store projekt er værd at samfinansiere (ud fra et økonomisk synspunkt)

—	vurdere, om det store projekt har behov for at blive samfinansieret (ud fra et økonomisk synspunkt).

1.2.   En CBA skal:

—	gennemføres hurtigst muligt i projektets forberedelsesfase, normalt efter afslutningen af den indledende projekteringsfase

—	betragtes som et element i en ansøgning vedrørende et stort projekt, der skal tages højde for sammen med andre dokumenter udarbejdet for store projekter, herunder dokumenterne med andre oplysninger omhandlet i artikel 101, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

1.3.   En CBA skal være i overensstemmelse med følgende principper:

—	En CBA skal foretages på grundlag af fastsatte politiske mål

—	I en CBA skal den relevante sociale kontekst (lokale, regionale, nationale, grænseoverskridende, globale) defineres

—	I en CBA skal der fastsættes en fælles måleenhed (normalt monetær)

—	I en CBA skal der foretages en sammenligning af en situation med den nye investering med en situation uden den nye investering (inkrementel analyse (1))

—	I en CBA skal der angives en referenceperiode for projektet

—	I en CBA skal investeringens restværdier tages i betragtning

—	I en CBA skal der foretages en risikovurdering for at tage højde for usikkerhed.

1.4.   En CBA for et stort projekt skal omfatte følgende elementer:

1)	redegørelse for konteksten

2)	definition af mål

3)	identifikation af projektet

4)	resultater af gennemførlighedsundersøgelser med analyse af behov og alternativer

5)	finansiel analyse

6)	økonomisk analyse

7)	risikovurdering.

2.   ELEMENTER I COST-BENEFIT-ANALYSEN

2.1.   Redegørelse for konteksten og definition af mål, identifikation af projektet, projektets gennemførlighed og analyse af behov og alternativer

2.1.1.   Redegørelse for konteksten

Med henblik på denne vurdering kræves der en definition af den sociale, økonomiske, politiske og institutionelle kontekst. Følgende centrale aspekter beskrives:

1)	de socioøkonomiske forhold i det pågældende land/region af relevans for projektet

2)	de politiske og institutionelle aspekter, herunder eksisterende økonomiske politikker og udviklingsplaner og mål

3)	den nuværende infrastrukturkapacitet og udbud af tjenester

4)	befolkningens opfattelse af og forventninger til udbuddet af tjenester.

2.1.2.   Definition af projektets mål

Der skal defineres klare mål for projektet for at sikre, at investeringen opfylder et eksisterende behov, og for at vurdere projektets resultater og virkninger. Målene skal så vidt muligt kvantificeres ved hjælp af indikatorer med referenceværdier og målværdier.

Definitionen af målene anvendes, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, til at identificere projektets fordele for at vurdere projektets bidrag til velfærd og opnåelse af de specifikke mål for prioritetsakserne for det eller de operationelle programmer.

2.1.3.   Identifikation af projektet

Det store projekt skal identificeres under hensyntagen til definitionen af et stort projekt i artikel 100 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og i overensstemmelse med følgende principper:

1)	Projektet skal klart afgrænses som en selvstændig analyseenhed, dvs. tekniske dele, administrative eller finansielle faser, der ikke kan betragtes som operationelle i sig selv, analyseres i CBA'en sammen med andre faser i et stort projekt.

2)	Der skal tages højde for anvendelsesområdet, de endelige støttemodtagere (2) og relevante interessenter, hvis velfærd indgår i aggregeringen af nettofordele.

3)	Det organ, der har ansvaret for gennemførelsen, skal identificeres, og dets tekniske, finansielle og institutionelle kapacitet skal analyseres.

2.1.4.   Projektets gennemførlighed med analyse af behov og alternativer

Cost-benefit-analysen er baseret på gennemførlighedsundersøgelser, der normalt omfatter følgende aspekter: behovsanalyse, analyse af alternativer, eksisterende teknologi, produktionsplanen (herunder infrastrukturens udnyttelsesgrad), personalebehov, projektets omfang, lokalisering, fysiske input, tidsplan og gennemførelse, faser i udviklingen og den finansielle planlægning, miljøaspekter, modvirkning af klimaforandringer (drivhusgasemissioner), ressourceeffektivitet og modstandsdygtighed over for naturkatastrofer (hvis relevant).

Følgende tages i betragtning:

1)

I gennemførlighedsanalysen identificeres de potentielle begrænsninger og relevante løsninger i forbindelse med tekniske, økonomiske og miljømæssige aspekter, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og lovgivningsmæssige og institutionelle aspekter. Et projekt er gennemførligt, når projekteringen er i overensstemmelse med de tekniske, juridiske, finansielle og andre begrænsninger i den pågældende medlemsstat eller region eller på den specifikke lokalitet. Der kan være flere gennemførlige projektalternativer. Der skal redegøres for resultaterne af gennemførlighedsundersøgelserne i CBA'en. Oplysningerne i CBA'en skal være i overensstemmelse med oplysningerne i gennemførlighedsundersøgelserne.

2)

I behovsanalysen identificeres og kvantificeres det sociale behov for en investering, og der tages som minimum højde for: — det nuværende behov ved brug af modeller og foreliggende data — det forventede behov baseret på makroøkonomiske og sektorspecifikke prognoser og skøn over priselasticitet, indkomster og andre centrale faktorer — aspekter på forsyningssiden, herunder analyse af den eksisterende forsyning og den forventede (infrastruktur)udvikling — eventuelle netværkseffekter.

3)

Analysen af alternativer foretages for at vurdere og sammenligne forskellige alternative muligheder, der generelt anses for at kunne opfylde det nuværende og fremtidige behov for projektet, og således finde den bedste løsning. Alternativerne vurderes ud fra forskellige kriterier, herunder f.eks. tekniske, institutionelle, økonomiske og miljømæssige aspekter og klimaforandringer. Analysen af alternativer foretages i to faser. I den første fase vurderes de grundlæggende strategiske alternative muligheder (type infrastruktur og projektets lokalisering), og i den anden faste vurderes specifikke løsninger på teknologisk niveau. Hvis projektet gennemføres som et offentlig-privat partnerskab, undersøges det i denne anden fase af analysen, hvilke af de forskellige outputspecifikationer der kan inkluderes i outputspecifikationerne for OPP-projektet. I den første fase anvendes normalt (primært kvalitative) analyser af forskellige kriterier, og i den anden fase anvendes normalt primært kvantitative metoder. De vigtigste aspekter i udvælgelsen af det bedste alternativ: — For behørigt at begrunde den valgte løsning skal der tilvejebringes dokumentation for, at det valgte alternativ er den bedste af de alternativer, der blev gennemgået i forbindelse med den tekniske gennemførlighedsundersøgelse. — Hvis forskellige alternativer har det samme unikke mål og de samme eller meget lignende eksternaliteter, anbefales det at vælge alternativet med de laveste omkostninger pr. produceret outputenhed under hensyntagen til drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne på lang sigt forbundet med alternativet. — Hvis output og eksternaliteter er forskellige for de enkelte alternative muligheder (det antages, at alle alternative muligheder har det samme mål), bør medlemsstaten foretage en forenklet CBA af alle primære alternativer for at udvælge det bedste alternativ og træffe beslutning om det mest fordelagtige alternativ ud fra et socioøkonomisk synspunkt, og udvælgelsen bør være baseret på projektets økonomiske parametre, herunder dets økonomiske nettonutidsværdi (EPNV). Den forenklede CBA foretages på grundlag af skøn over de vigtigste finansielle og økonomiske data, herunder behov, investerings- og driftsomkostninger, indtægter, direkte fordele og eksterne virkninger, hvis det er relevant.

2.2.   Finansiel analyse

Som fastsat i artikel 101, stk. 1, litra e), i forordning 1303/2013 skal CBA'en omfatte en finansiel analyse.

Den finansielle analyse omfatter:

a)	vurdering af investeringens og den nationale kapitals finansielle rentabilitet

b)	fastlæggelse af det passende (maksimums)bidrag fra fondene

c)	kontrol af projektets finansielle bæredygtighed.

Den finansielle analyse bør, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, foretages ud fra projektejerens og/eller operatørens synspunkt for at kontrollere pengestrømme og sikre en positiv kassebeholdning, kontrollere den finansielle bæredygtighed og beregne investeringsprojektets og kapitalens finansielle rentabilitet på grundlag af de diskonterede pengestrømme.

Når ejeren og operatøren ikke er den samme enhed, bør der foretages en konsolideret finansiel analyse, der ikke omfatter pengestrømme mellem ejeren og operatøren.

Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt bør den finansielle analyse foretages i faste priser (priser i et givet år), men der bør tages hensyn til forventede ændringer i relative priser i risikovurderingen.

2.2.1.   Discounted cash flow-metoden, den inkrementelle metode og andre principper for finansiel analyse

Den finansielle analyse af store projekter foretages på grundlag af reglerne i afdeling III (Metode til beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende operationer) i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014, der omfatter metoden til beregning af diskonteret nettoindtægt (herunder referenceperioden og den inkrementelle metode) og diskontering af pengestrømme (herunder den finansielle diskonteringssats i faste priser).

Følgende data skal anvendes i en finansiel analyse:

1)	investeringsomkostninger, herunder faste investeringer, ikke-faste investeringer, herunder startomkostninger og, hvis relevant, ændringer i driftskapitalen

2)	genanskaffelseomkostninger som defineret i artikel 17, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014

3)	driftsomkostninger som defineret i artikel 17, litra b) og c), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014

4)	indtægter som defineret i artikel 16 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014

5)	finansieringskilder, herunder egenkapital fra investor (enten offentlig eller privat), lånekapital (i dette tilfælde er tilbagebetaling af lån og renter udgående pengestrømme i analysen af bæredygtighed) og eventuelle yderligere finansielle ressourcer såsom tilskud.

I sektorer, hvor det er relevant, herunder i miljøsektoren, fastsættes afgifterne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet, og der tages i givet fald hensyn til prisoverkommelighed, jf. afdeling III (Metode til beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende operationer) i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014, og fuld omkostningsdækning  (3).

Overholdelse af princippet om fuld omkostningsdækning forudsætter følgende:

1)	afgiftstaksterne bør i videst muligt omfang dække kapitalomkostningerne og drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger

2)	afgiftstaksterne bør maksimere projektets indtjening før offentlige tilskud under hensyntagen til prisoverkommeligheden.

Begrænsninger af forureneren betaler-princippet og princippet om fuld omkostningsdækning i forbindelse med brugerafgifter bør:

1)	ikke være til fare for projektets finansielle bæredygtighed

2)	generelt betragtes som midlertidige begrænsninger, der kun gælder, så længe det er nødvendigt at tage hensyn til, at afgifterne er prismæssigt overkommelige for brugerne.

2.2.2.   Resultater af den finansielle analyse

a)   Vurdering af investeringens og den nationale kapitals finansielle rentabilitet

Den finansielle nettonutidsværdi (FNPV — Financial Net Present Value) er den sum, man når frem til, når projektets forventede (diskonterede) investerings-, drifts- og genafskaffelsesomkostninger trækkes fra den diskonterede værdi af de forventede indtægter.

Den finansielle interne rente (FRR — financial rate of return) er en diskonteringssats, der resulterer i en FNPV på nul.

Investeringens finansielle rentabilitet vurderes ved at beregne investeringens finansielle nettonutidsværdi og interne rente (FNPV(C) og FRR(C)). Disse indikatorer sammenholder investeringsomkostningerne og nettoindtægter, og det måles, i hvilket omfang projektets nettoindtægter kan betale investeringen, uanset finansieringskilderne. I nogle tilfælde (i forbindelse med statsstøtte og private operatører) skal der foretages en FRR(Kp)-beregning. Rentebetalinger indgår ikke i FNPV(C)-beregningen.

Hvis et projekt skal kunne modtage støtte fra fondene:

FNPV(C) før EU-bidraget bør være negativ, og FRR(C) bør være lavere end den diskonteringssats, der anvendes i analysen (dette gælder ikke altid for projekter, der er omfattet af statsstøttereglerne).

Hvis et stort projekt har en høj finansiel rentabilitet (hvis FRR(C) er væsentlig højere end den finansielle diskonteringssats), vurderes det generelt, at investoren kan gennemføre projektet uden EU-bidrag. Et EU-bidrag er kun berettiget, hvis det påvises, at investeringen ikke er solid i sig selv, da investorens risici ved at gennemføre projektet, f.eks. et meget innovativt projekt, kan være for store til at foretage investeringen uden et offentligt tilskud.

Den nationale kapitals finansielle rentabilitet vurderes ved at beregne kapitalens finansielle nettonutidsværdi og interne rente (FNPV(K) og FRR(K)). Disse indikatorer måler, i hvilket omfang projektets nettoindtægter kan betale de finansielle ressourcer tildelt af nationale fonde (både private og offentlige kilder).

Ved beregning af FNPV(K) og FRR(K) skal:

—	de finansielle ressourcer — uden EU-støtte — der er investeret i projektet, indgå som udgående pengestrømme i stedet for investeringsomkostninger

—	kapitalbidrag tages i betragtning på det tidspunkt, hvor de faktisk ydes til projektet eller tilbagebetales (i tilfælde af lån)

—	rentebetalinger indgå i tabellen for analyse af kapitalafkast (FNPV(K))

—	driftstilskud ikke indgå i tabellen for analyse af kapitalafkast (FNPV(K)).

Hvis et projekt skal kunne modtage støtte fra fondene:

FNPV(K) efter EU-bidrag skal være negativ eller nul, og FRR(K) skal være lavere eller lig med diskonteringssatsen. I modsat fald skal det begrundes behørigt.

Hvis det er relevant, bør projektlederens kapitalafkast (FRR(Kp)) ligeledes beregnes. Her sammenholdes investeringens nettoindtægter med de midler, som projektlederen har indskudt, dvs. investeringsomkostningerne minus de ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud fra EU og/eller de nationale/regionale myndigheder. Denne beregning kan navnlig være nyttig i forbindelse med statsstøtte for at sikre, at støtteintensiteten (EU-støtte og nationale støtte) giver størst udbytte for pengene, og således begrænse offentlig finansiel støtte til den støtte, der er påkrævet for at sikre, at projektet er økonomisk og finansielt bæredygtigt. Hvis der forventes et meget højt afkast (et afkast, der er betydeligt højere end de nationale benchmark for forventet rentabilitet i den pågældende sektor), ville det modtagne tilskud give støttemodtageren en langt større fortjeneste en normalt, og et EU-bidrag er i så fald muligvis ikke berettiget.

b)   Fastlæggelse af det passende (maksimums)bidrag fra fondene

Det passende (maksimums)bidrag fra fondene til indtægtsskabende projekter fastlægges på grundlag af en af metoderne til fastsættelse af de potentielle nettoindtægter i henhold til artikel 61 (Operationer, der genererer nettoindtægter efter afslutningen) i forordning (EU) nr. 1303/2013 og bilag V til forordning (EU) nr. 1303/2013 og afdeling III i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 om regler for beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende operationer.

c)   Sikring af finansiel levedygtighed (bæredygtighed)

Analysen af den finansielle bæredygtighed er baseret på prognoser for ikke-diskonterede pengestrømme. Analysen anvendes primært til at vise, at projektet har tilstrækkelige likvide midler til rådighed hvert år, således at investerings- og driftsomkostningerne vil blive dækket i hele referenceperioden.

De centrale aspekter i analysen af den finansielle bæredygtighed:

1)	Projektets finansielle bæredygtighed vurderes ved at kontrollere, at den kumulerede (ikke-diskonterede) nettopengestrøm er positiv (eller nul) i hele den betragtede referenceperiode.

2)

De nettopengestrømme, der skal tages i betragtning i den forbindelse, bør: — omfatte investeringsomkostninger, alle finansielle ressourcer og nettoindtægter og drifts- og genafskaffelsesomkostninger på det tidspunkt, hvor de betales, tilbagebetalinger af enhedens finansielle forpligtelser samt kapitalbidrag, renter og direkte skatter — ikke omfatte moms, medmindre momsen ikke refunderes — ikke omfatte restværdien, medmindre aktivet faktisk afvikles i det sidste år, analysen omfatter.

3)

I tilfælde af en operation omfattet af kravene i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013, eller hvis der forventes negative pengestrømme på et senere tidspunkt, skal det anføres, hvordan omkostningerne vil blive dækket, og støttemodtageren/operatøren skal afgive et klart og langsigtet tilsagn om at tilvejebringe finansiering fra andre kilder, der sikrer projektets bæredygtighed.

4)

Når projekterne falder ind under en allerede eksisterende infrastruktur såsom kapacitetsudvidelsesprojekter, skal systemoperatørens generelle finansielle bæredygtighed i »med projekt-scenariet« (mere end det enkelte udvidede segments kapacitet) undersøges, og der skal foretages en analyse af bæredygtigheden på systemoperatørniveau og tages højde for resultaterne i risikovurderingen.

2.2.3.   Finansiel analyse i forbindelse med offentlig-private partnerskaber (OPP)

Følgende aspekter tages i betragtning ved den finansielle analyse af store projekter gennemført som OPP'er:

1)

Den finansielle diskonteringssats kan hæves i forhold til standardsatsen fastsat i afdeling III (Metode til beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende operationer) i Kommissionens delegerede forordning for at afspejle de højere alternative kapitalomkostninger for den private investor. Det er op til støttemodtageren at godtgøre dette i hvert enkelt tilfælde ved om muligt at dokumentere den private partners tidligere afkast i forbindelse med lignende projekter eller tilvejebringe anden konkret dokumentation.

2)	I forbindelse med OPP-ordninger, hvor ejeren af infrastrukturen ikke er den samme som operatøren, skal der foretages en konsolideret finansiel analyse, der både omfatter ejer og operatør.

3)

Medmindre den private partner vælges ved en fair, gennemsigtigt og konkurrencebaseret procedure, der sikrer »mest for pengene« for den offentlige partner (4), skal der med henblik på at beregne den private kapitals finansielle rentabilitet og undgå en urimelig høj fortjeneste som følge af EU-støtte beregnes en indikator for den investerede kapitals finansielle rentabilitet for den private investor (FRR(Kp)) (5) ved at sammenholde den private partners nettoindtægter med de ressourcer, der blev tilvejebragt under investeringen (enten i form af egenkapital eller lån). Resultaterne af FRR(Kp)-beregningen sammenholdes med nationale eller internationale benchmark for forventet rentabilitet i den pågældende sektor.

2.3.   Økonomisk analyse

Som fastsat i artikel 101, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal CBA'en omfatte en økonomisk analyse.

Den økonomiske analyse foretages på grundlag af økonomiske værdier, der afspejler de sociale alternative omkostninger for varer og tjenesteydelser.

2.3.1.   De vigtigste trin i den økonomiske analyse

Den økonomiske analyse baseres på faste bogførte priser (skyggepriser) og med udgangspunkt i den finansielle analyses pengestrømme.

Følgende trin indgår i den økonomiske analyse:

1.

I den økonomiske analyse skal der foretages skatte- og afgiftsmæssige korrektioner, således at indirekte skatter og afgifter (f.eks. moms og punktafgifter) og subsidier og rene overførselsindkomster fra en offentlig enhed (f.eks. nationale sundhedssikringsydelser) ikke medregnes. Hvis indirekte skatter/subsidier har til formål at korrigere for eksternaliteter, skal disse være omfattet af den økonomiske analyse, hvis de anses for i tilstrækkelig grad at afspejle den sociale marginalværdi af de hermed forbundne eksternaliteter, og hvis de ikke er medregnet i andre økonomiske omkostninger/fordele.

2.

Der foretages en omregning fra markedspriser til bogførte priser (skyggepriser) ved anvendelse af omregningsfaktorer på de finansielle priser for at korrigere for markedsfordrejninger. Hvis det nationale planlægningskontor ikke kan tilvejebringe omregningsfaktorer, og hvis der ikke er en betydelig markedsfordrejning, kan omregningsfaktoren af forenklingshensyn fastsættes til 1 (CF=1). Omregningsfaktorerne kan være højere (eller lavere) end denne enhed, hvis de bogførte priser er højere (eller lavere) end markedspriserne.

3.

Monetarisering af ikke-markedsmæssige virkninger (korrektioner for eksternaliteter): Eksternaliteterne vurderes og beregnes på grundlag af direkte eller indirekte værdisætningsmetoder (f.eks. den hedoniske pris) eller andre metoder. I den økonomiske analyse tages der udelukkende hensyn til de direkte virkninger for at undgå dobbelttælling, og skyggepriser og monetarisering af eksternaliteter betragtes som indirekte virkninger. Finansielle indtægter i form af brugerafgifter, gebyrer og takster medregnes ikke i den økonomiske analyse, idet der i stedet foretages et skøn over de direkte virkninger for brugerne, enten på grundlag af »forbrugernes villighed til at betale« eller bogførte priser. Brugerafgifter, gebyrer og takster bør ikke anvendes som udtryk for brugernes »villighed til at betale«, navnlig i sektorer, der ikke er konkurrenceudsat, i regulerede sektorer eller i sektorer, der er stærkt styret af politiske hensyn.

4.

Diskontering af de anslåede omkostninger og fordele: Når strømmen af økonomiske omkostninger og fordele er beregnet, anvendes DCF-standardmetoden med brug af en social diskonteringssats (SDR). Følgende benchmark for den sociale diskonteringssats fastsættes på grundlag af den sociale tidspræferencesats (SRTP — Social Rate of Time Preference): 4,95 % for samhørighedsmedlemsstaterne og 2,77 % for andre medlemsstater. Af forenklingshensyn anvendes generelt en social diskonteringssats på 5 % som benchmark i samhørighedsmedlemsstaterne (Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien) og på 3 % i de øvrige medlemsstater (Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige). Medlemsstaterne kan fastsætte et andet benchmark for den sociale diskonteringssats end 5 % eller 3 %, hvis de: 1) begrunder dette benchmark i økonomiske vækstprognoser og andre parametre til fastlæggelse af SDR på grundlag af SRTP-tilgangen 2) sikrer, at det anvendes konsekvent på lignende projekter i samme land, region eller sektor. Oplysninger om de forskellige benchmark skal stilles til rådighed for støttemodtagerne og Kommissionen ved programstart.

2.3.2.   Beregning af de økonomiske præstationsindikatorer

Følgende økonomiske præstationsindikatorer (som defineret nedenfor) er de vigtigste indikatorer i den økonomiske analyse:

1)	Økonomisk nettonutidsværdi (ENPV — economic net present value) er hovedreferenceindikatoren i forbindelse med projektvurdering. Den defineres som forskellen mellem de diskonterede samlede sociale fordele og omkostninger.

2)

Hvis et stort projekt skal være attraktivt ud fra et økonomisk synspunkt, skal projektets økonomiske nettonutidsværdi være positiv (ENPV>0) og således vise, at samfundet i en bestemt region eller land drager fordel af projektet, da projektets fordele er større end dets omkostninger og projektet derfor bør gennemføres.

3)	Økonomisk rentabilitet (ERR — economic rate of return) er den interne rente beregnet på grundlag af økonomiske værdier og udtrykker et projekts socioøkonomiske rentabilitet.

4)	Den økonomiske rentabilitet bør være større end den sociale diskonteringssats (ERR>SDR) for at begrunde EU-støtte til et stort projekt.

5)	Benefit-cost-forholdet (B/C) defineres som nettonutidsværdien af projektets fordele divideret med nettonutidsværdien af projektets omkostninger.

6)	Benefit-cost-forholdet bør være større end en (B/C>1) for at begrunde EU-støtte til et stort projekt.

De vigtigste økonomiske fordele pr. sektor, der skal tages i betragtning i den økonomisk analyse, er anført i tabel 1. Der kan tilføjes yderligere økonomiske fordele, hvis det er nødvendigt og begrundet. I visse særlige tilfælde kan disse fordele blive økonomiske omkostninger, f.eks. højere driftsomkostninger til motorkøretøjer i visse vejprojekter.

Tabel 1

Sektor/delsektor	Økonomiske fordele
Vandforsyning og kloakering	i) øget adgang til drikkevand og spildevandsbehandling i form af mere tilgængelige og pålidelige tjenester af højere kvalitet ii) drikkevand af bedre kvalitet iii) overfladevand af bedre kvalitet og bevarelse af økosystemydelser som følge af forureningsreduktion iv) ressourcemæssige omkostningsbesparelser for både producenter og kunder v) forbedret sundhed vi) reduktion af drivhusgasemissioner
Affaldshåndtering	i) reduktion af sundheds- og miljøfarer (mindre forurening af luft, vand og jord) ii) reduktion af deponeringsområder/omkostninger (til affaldsanlæg) iii) genvinding af materialer, energi og fremstilling af kompost (sparede omkostninger til alternativ fremstilling/generering, herunder eksterne omkostninger) iv) reduktion af drivhusgasemissioner (CO2, CH4) v) reduktion af skæmmende elementer, støj og lugt
Energi	Energieffektivitetsprojekter i) energibesparelser (udtrykt ved den økonomiske værdi af energi, herunder eksternaliteter) ii) øget komfort iii) reduktion af drivhusgasemissioner og andre emissioner Projekter vedrørende vedvarende energikilder i) reduktion af energiomkostninger ved substitution af energikilden, f.eks. ved udskiftning af alternative fossile brændstoffer (udtrykt ved den økonomiske værdi af energi genereret af andre alternativer, herunder eksternaliteter) ii) reduktion af drivhusgasemissioner El- og gasnet og infrastruktur i) øget og diversificeret energiforsyning (værdi af den yderligere gas og el, der leveres, herunder eksternaliteter) ii) øget energiforsyningssikkerhed og -pålidelighed (færre forsyningsafbrydelser) iii) reduktion af energiomkostninger ved substitution af energikilden iv) markedsintegration: udsving i overskud som følge af pristilpasningsvirkninger fra sted til sted (transmission) eller over tid (oplagring) v) bedre energieffektivitet vi) reduktion af drivhusgasemissioner og andre emissioner
Veje, jernbaner, offentlig transport	i) reduktion af generelle omkostninger (gods- og persontransport) — tidsbesparelser — besparelser på driftsomkostninger til motorkøretøjer ii) besparelser i ulykkesomkostninger iii) reduktion af drivhusgasemissioner iv) reduktion af andre emissioner end drivhusgasemissioner (virkninger af lokal luftforurening) v) reduktion af støjemissioner (visse byprojekter)
Lufthavne, søhavne, intermodal transport	i) reduktion af generelle omkostninger (gods- og persontransport) — tidsbesparelser — besparelser på driftsomkostninger til motorkøretøjer ii) serviceforbedringer (f.eks. informationsskranker i lufthavne) iii) reduktion af drivhusgasemissioner iv) reduktion af andre emissioner end drivhusgasemissioner v) reduktion af støjemissioner
Forskning & innovation	i) fordele for erhvervslivet (etablering af spin-offs og start-ups, udvikling af nye/bedre produkter og processer, videnafsmitning) ii) fordele for forskere og studerende (ny forskning, dannelse af menneskelig kapital, udvikling af social kapital) iii) fordele for befolkningen i almindelighed (reduktion af miljørisici, reduktion af sundhedsrisici, kulturmæssige virkninger for besøgende)
Bredbånd	i) — øget anvendelse og øget kvalitet af digitale tjenester, herunder e-handel, til borgere og virksomheder (navnlig i landdistrikter), ii) — øget anvendelse og øget kvalitet af digitale tjenester, herunder e-handel og e-sundhed, til den offentlige administration.

2.3.3.   Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer i den økonomiske analyse

I CBA'en skal der tages hensyn til projektets omkostninger og fordele med hensyn til drivhusgasemissioner og klimaforandringer. Kvantificeringen af projektets drivhusgasemissioner og skønnet over de økonomiske omkostninger ved kulstofemissioner (eller CO2-emissioner), der anvendes til at sætte en pengeværdi på de eksterne virkninger af disse emissioner, skal baseres på en gennemsigtig metode, der er i overensstemmelse med EU's dekarboniseringsmål for 2050. Med hensyn til klimatilpasning skal omkostninger til foranstaltninger, der øger projektets modstandsdygtighed over for klimaforandringer og er behørigt begrundet i gennemførlighedsundersøgelser, medtages i den økonomiske analyse. Fordelene ved disse foranstaltninger, f.eks. foranstaltninger, der er truffet for at reducere drivhusgasemissionerne eller øge modstandsdygtigheden over for ekstreme vejrforhold og andre naturkatastrofer, skal ligeledes vurderes og indgå i den økonomiske analyse, om muligt kvantificeret eller i modsat fald behørigt beskrevet.

2.3.4.   Forenklet økonomisk analyse i særlige tilfælde

I visse begrænsede tilfælde, hvor det er meget vanskeligt eller umuligt at kvantificere og værdiansætte fordelene ved et stort projekt, men hvor omkostningerne kan anslås med rimelig sikkerhed, navnlig i forbindelse med store projekter, der skal gennemføres for at sikre overholdelsen af EU-lovgivning, kan der foretages en omkostningseffektivitetsanalyse (CEA). I disse tilfælde skal der i vurderingen være fokus på at kontrollere, at projektet er den mest effektive løsning for samfundet til at levere en bestemt og nødvendig tjeneste på de forud fastsatte betingelser. Der skal desuden gives en kvalitativ beskrivelse af de vigtigste økonomiske fordele.

CEA'en foretages ved at beregne enhedsomkostningen for fordele, der ikke kan værdiansættes. Fordelene skal kvantificeres, men de skal ikke tillægges en pengeværdi eller en økonomisk værdi.

Betingelserne for anvendelse af CEA:

—	projektet har kun ét projektoutput, der er homogent og let at måle

—	dette output er en helt central forsyning, og det er således afgørende at træffe foranstaltninger for at sikre denne forsyning

—	formålet med det store projekt er at opnå outputtet med minimale omkostninger

—	der er ingen væsentlige eksternaliteter

—	der er en række forskellige relevante benchmark til at kontrollere, at den valgte teknologi opfylder mindstekravene til omkostningseffektivitet.

2.4.   Risikovurdering

Som fastsat i artikel 101, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal CBA'en omfatte en risikovurdering. Det er påkrævet for at tage højde for den usikkerhed, der altid er til stede i investeringsprojekter. En risikovurdering sætter projektlederen i stand til bedre at forstå, hvordan de beregnede virkninger kan ændre sig, hvis visse nøglevariabler for projektet viser sig at være anderledes end forventet. En grundig risikoanalyse udgør grundlaget for en sund risikostyringsstrategi, der igen har indvirkning på projektudformningen. Der skal være særlig fokus på klimaforandringer og miljøaspekter.

Risikovurderingen omfatter to trin:

1)

I følsomhedsanalysen fastslås modellens »kritiske« variabler eller parametre, dvs. de variabler eller parametre, hvis positive eller negative variationer har den største indvirkning på projektets resultatindikator, og der skal tages hensyn til følgende aspekter: — de kritiske variabler er de variabler, for hvilke en variation på 1 % (positiv eller negativ) afstedkommer en variation i NPV på over 1 % — analysen foretages ved at ændre et element ad gangen og bestemme indvirkningen af denne ene ændring på NPV — omlægningsværdierne angiver, hvilken procentvis ændring i den kritiske variabel der ville gøre NPV lig med nul — i analysen af scenarier undersøges den samlede indvirkning af fastsatte kritiske variabler, og navnlig kombinationen af optimistiske og pessimistiske værdier i en gruppe af variabler, for at opstille forskellige scenarier, der kan holde under bestemte forudsætninger.

2)

Den kvalitative risikoanalyse, herunder risikoforebyggelse og -afbødning, omfatter følgende elementer: — en liste over de risici, der er forbundet med projektet — en risikomatrice med oplysninger for de enkelte konstaterede risici om: — de mulige årsager til manglende succes — forbindelsen til følsomhedsanalysen, hvis relevant — de negative virkninger på projektet — graden af sandsynlighed (meget usandsynligt, usandsynligt, helt usandsynligt, sandsynligt, meget sandsynligt) og virkningernes omfang i rangorden — risikoniveauet (=sandsynlighed x virkninger) — identifikation af forebyggende og afbødende foranstaltninger, herunder af den enhed, der har ansvaret for at forebygge og afbøde de vigtigste risici, og af relevante standardprocedurer under hensyntagen til bedste praksis, der påtænkes anvendt til at reducere risikoeksponeringen, hvis det anses for nødvendigt — fortolkning af risikomatricen, herunder en vurdering af de resterende risici efter anvendelsen af forebyggende og afbødende foranstaltninger. — Derudover kan risikovurderingen (afhængigt af projektets størrelse og adgangen til data) omfatte en probabilistisk risikoanalyse, hvis det er relevant, og den bør foretages, hvis den resterende risikoeksponering stadig er væsentlig. Analysen omfatter følgende trin: 1) Sandsynlighedsfordeling for kritiske variabler, der angiver sandsynligheden for en bestemt procentvis ændring i de kritiske variabler. Det er nødvendigt at beregne sandsynlighedsfordelingen for kritiske variabler for at foretage den kvantitative risikoanalyse. 2) Kvantitativ risikoanalyse baseret på en Monte Carlo-simulering til beregning af sandsynlighedsfordelingen og statistiske indikatorer for forventet resultat, STD, osv. for projektets finansielle og økonomiske præstationsindikatorer. De vigtigste risici på sektorniveau, der skal tages højde for i risikoanalysen, er anført i tabel 2. Medlemsstaterne opfordres (hvis de finder det relevant og/eller muligt) til at opstille nationale retningslinjer for vurdering af en række almindelige projektrisici og en liste over afbødende og forebyggende foranstaltninger i de forskellige sektorer for at bistå projektlederne under udarbejdelsen af den kvalitative risikoanalyse i overensstemmelse med nærværende forordning Tabel 2 Sektor/delsektor Specifikke risici Vandforsyning og kloakering Efterspørgselsrisici: i) vandforbrug lavere end forventet ii) tilslutning til det offentlige kloaknet langsommere end forventet Designrisici: iii) utilstrækkelige undersøgelser, f.eks. unøjagtige hydrologiske prognoser iv) utilstrækkelige skøn over projekteringsomkostninger Risici i forbindelse med erhvervelse af jord: v) proceduremæssige forsinkelser vi) højere jordpriser end forventet Administrations- og ndkøbsrisici: vii) proceduremæssige forsinkelser viii) byggetilladelser og andre tilladelser ix) godkendelser af forsyningstjeneste x) retslige procedurer Konstruktionsrisici: xi) projektforsinkelser og udgiftsoverskridelser xii) kontrahentrelaterede risici (konkurs, manglende ressourcer) Operationelle risici: xiii) pålidelighed af identificerede vandkilder (mængde/kvalitet) xiv) omkostninger til vedligeholdelse og reparation højere end forventet, flere tekniske nedbrud Finansielle risici: xv) takststigninger langsommere end forventet xvi) takstopkrævning lavere end forventet Reguleringsrisici xvii) uventede politiske eller lovgivningsmæssige faktorer, der påvirker vandprisen Andre risici: xviii) offentlig modstand Affaldshåndtering Efterspørgselsrisici: i) affaldsproduktion lavere end forventet ii) kontrol/levering af spildevandsudledning utilstrækkelig Designrisici: iii) utilstrækkelige undersøgelser iv) valg af uegnet teknologi v) utilstrækkelige skøn over projekteringsomkostninger Risici i forbindelse med erhvervelse af jord: vi) proceduremæssige forsinkelser vii) højere jordpriser end forventet Administrations- og indkøbsrisici: viii) proceduremæssige forsinkelser ix) byggetilladelser og andre tilladelser x) godkendelser af forsyningstjeneste Konstruktionsrisici: xi) projektudgiftsoverskridelser og anlægsforsinkelser xii) kontrahentfaktorer (konkurs, manglende ressourcer) Operationelle risici: xiii) affaldssammensætningen en anden end forventet eller med uventet store variationer xiv) omkostninger til vedligeholdelse og reparation højere end forventet, flere tekniske nedbrud xv) procesoutput opfylder ikke kvalitetsmål xvi) manglende overholdelse af grænserne for emissioner fra anlægget (til luft og/eller vand) Finansielle risici: xvii) takststigninger langsommere end forventet xviii) takstopkrævning lavere end forventet Reguleringsrisici: xix) ændringer af miljøkrav, økonomiske og regulerende instrumenter (indførelse af deponeringsafgifter, forbud mod deponering) Andre risici: xx) offentlig modstand Energi Efterspørgselsrisici: i) manglende efterspørgsel ii) udvikling af priserne på forskellige konkurrerende brændstoffer iii) mangelfuld analyse af klimaforhold, der påvirker energiefterspørgslen vedrørende opvarmning og/eller køling Designrisici: iv) utilstrækkelige skøn over designomkostninger v) utilstrækkelige undersøgelser på stedet vi) innovation i energiproduktions-/-transmissions- eller –oplagringsteknologi, der gør innovationen i projektet forældet Risici i forbindelse med erhvervelse af jord: vii) højere jordpriser end forventet viii) større udgifter til køb af anlægsrettigheder ix) proceduremæssige forsinkelser Administrations- og ndkøbsrisici: x) proceduremæssige forsinkelser Konstruktionsrisici: xi) projektudgiftsoverskridelser og anlægsforsinkelser xii) oversvømmelse, jordskred osv. xiii) ulykker Operationelle risici: xiv) omkostninger til vedligeholdelse og reparation højere end forventet, flere tekniske nedbrud, f.eks. følge af indvirkningen af klimaforandringer xv) lange forsyningsafbrydelser som følge af ulykker eller eksterne forhold Finansieringsrisici: xvi) ændringer i takstsystemet og/eller incitamentsystemet xvii) mangelfuldt estimat over energipristendenserne Reguleringsrisici: xviii) ændringer af miljøkrav, økonomiske instrumenter (VE-støtteordninger, EU's ETS-system) Andre risici: xix) offentlig modstand Veje, jernbaner, offentlig transport, lufthavne, søhavne, intermodal transport Efterspørgselsrisici: i) andre trafikprognoser end forventet Designrisici: ii) utilstrækkelige undersøgelser på stedet iii) utilstrækkelige skøn over designomkostninger Administrations- og indkøbsrisici iv) proceduremæssige forsinkelser v) byggetilladelser vi) priserne på grunde er højere end forventet vii) proceduremæssige forsinkelser Indkøbsrisici: viii) proceduremæssige forsinkelser Konstruktionsrisici: ix) projektudgiftsoverskridelser x) oversvømmelser, jordskred osv. xi) arkæologiske fund xii) kontrahentrelaterede risici (konkurs, manglende ressourcer) Operationelle risici: xiii) højere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger end forventet Finansielle risici: xiv) afgiftsopkrævning lavere end forventet Reguleringsrisici: xv) ændringer af miljøkrav Andre risici: xvi) offentlig modstand FUI Efterspørgselsrisici: i) udvikling af relevant industri (efterspørgsel efter forskningsresultater og efterspørgsel efter privat forskning) ii) udvikling på arbejdsmarkedet (efterspørgsel efter universitetsuddannede og indvirkning på efterspørgslen efter uddannelsestjenester på området) iii) almen interesse anderledes end forventet Designrisici: iv) utilstrækkelige skøn over designomkostninger v) uhensigtsmæssig udvælgelse af sted eller forsinkelser i fuldførelse af projektdesign vi) opfindelse af en ny FUI-teknologi, der gør infrastrukturens teknologi forældet vii) mangel på veletableret teknisk ingeniørekspertise Administrations- og indkøbsrisici: viii) forsinkelser i udstedelse af byggetilladelser ix) uafklarede ejendomsrettigheder x) forsinkelser i erhvervelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller større udgifter til erhvervelsen heraf xi) proceduremæssige forsinkelse i udvælgelse af leverandør og i undertegnelse af indkøbsaftale xii) flaskehalse fra forsyningssiden Konstruktionsrisici: xiii) projektforsinkelser og udgiftsoverskridelser i forbindelse med installeringen af videnskabeligt udstyr xiv) mangel på brugsklare løsninger til imødekommelse af behov, der er opstået under anlægget eller driften af infrastrukturen xv) forsinkelser i komplementært arbejde uden for projektlederens kontrol Operationelle risici: xvi) mangel på akademisk personale/forskere xvii) uventede komplikationer i forbindelse med installering af specialiseret udstyr xviii) forsinkelser i at få gang i udstyret i fuldt omfang og på en pålidelig måde xix) utilstrækkelig produktion af forskningsresultater xx) uventede miljøpåvirkninger/ulykker Finansielle risici: xxi) utilstrækkelige bevillinger på nationalt/regionalt niveau i driftsfasen xxii) mangelfuldt skøn over finansielle indtægter xxiii) manglende imødekommelser af behov hos brugerne xxiv) uhensigtsmæssigt system til beskyttelse og udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder xxv) tab af eksisterende kunder/brugere som følge af konkurrence fra andre F&U-centre Bredbånd Kontekst- og reguleringsrisici: i) ændring af retningen af den strategiske politik ii) ændring af fremtidige private investorers forventede adfærd iii) ændring i forskrifterne for detailmarkedet iv) resultatløs statsstøtteansøgning Efterspørgselsrisici: v) lavere anvendelse end forventet af tjenester i detail- og engrosleddet vi) lavere investeringer i abonnentnet fra tjenesteudbydernes side Designrisici: vii) utilstrækkelige skøn over designomkostninger Administrations- og indkøbsrisici: viii) indkøbsforsinkelser ix) risiko for ikke at opnå de fornødne ejendomsrettigheder Operationelle og finansielle risici: x) stigning i driftsudgifter xi) utilstrækkelige bevillinger på nationalt/regionalt niveau i driftsfasen xii) tab af nøglepersonale under projektets drift

Formler

Formler til finansiel analyse:

—   finansiel nettonutidsværdi (FNPV — financial net present value)

—   finansiel intern rente (FRR — financial internal rate of return)

Hvor S t er summen af pengestrømme på tidspunkt t og a t er den finansielle diskontoringsfaktor valgt til diskontering på tidspunkt t, er i den finansielle diskonteringssats.

Formler til økonomisk analyse

—   økonomisk nettonutidsværdi (ENPV — economic Net Present Value)

—   økonomisk rentabilitet (ERR — economic rate of return)

—   benefit-cost-forhold (B/C)

Hvor V t er summen af nettofordele (B-C) på tidspunkt t, B er den samlede strøm af fordele på tidspunkt t, C er den samlede strøm af sociale omkostninger på tidspunkt t og ρt er den sociale diskonteringsfaktor valgt til diskontering på tidspunkt t, er r den sociale diskonteringssats.

---

(1)  Hvis et stort projekt omfatter et nyt aktiv, er indtægterne og driftsomkostningerne (eller fordelene og omkostningerne i den økonomiske analyse) indtægterne og driftsomkostningerne ved den nye investering.

(2)  Den population, der har direkte gavn af projektet.

(3)  De specifikke EU-bestemmelser for vand- og affaldssektorerne (vandrammedirektivet og affaldsrammedirektivet) tages i betragtning ved anvendelsen af disse principper.

(4)  Betingelserne bør præciseres i den nationale vejledning om OPP.

(5)  Hvis den private partner allerede er blevet udvalgt. I modsat fald redegøres for, hvordan der tages højde for dette aspekt.