22.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 15/1

(1)

Den Fælles Afviklingsfond (»Afviklingsfonden«) blev oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014 som en fælles finansieringsordning for alle de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme (»SSM«) i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2) og i den fælles afviklingsmekanisme (»SRM«) (de deltagende medlemsstater).

(2)

I henhold til artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 er Den Fælles Afviklingsinstans (»Afviklingsinstansen«), som er oprettet i henhold til nævnte forordning, betroet forvaltningen af Afviklingsfonden.

(3)

I henhold til artikel 76 i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsfonden anvendes i forbindelse med afviklingsprocedurer, hvis Afviklingsinstansen anser det for nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne. Fonden bør råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til, at afviklingsrammerne kan fungere effektivt, og til i den forbindelse om nødvendigt at kunne gribe ind for at sikre, at afviklingsværktøjerne anvendes på effektiv vis, og for at beskytte den finansielle stabilitet uden at gøre brug af skatteydernes penge.

(4)

Afviklingsinstansen har beføjelse til at beregne de individuelle ex ante-bidrag, der skal betales af alle de institutter, der er meddelt tilladelse på alle de deltagende medlemsstaters område, i henhold til artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014.

(5)

Afviklingsinstansen bør beregne de årlige bidrag til Afviklingsfonden på grundlag af et fælles målniveau fastsat som en procentdel af de dækkede indskud for alle de kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i alle de deltagende medlemsstater. I henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsinstansen sikre, at Afviklingsfondens disponible finansielle midler inden udgangen af en indledende periode på otte år fra den 1. januar 2016 eller fra den dato, hvor artikel 69, stk. 1, i nævnte forordning finder anvendelse, i henhold til nævnte forordnings artikel 99, stk. 6, når mindst det målniveau, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i nævnte forordning.

(6)

Bidrag, der opkræves af de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med artikel 103 og 104 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (3) og overføres til Afviklingsfonden i henhold til artikel 3, stk. 3, i aftalen om overførsel og gensidiggørelse af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond som omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 36), i forordning (EU) nr. 806/2014 (»aftalen«), bør indgå i beregningen af individuelle bidrag og bør derfor fratrækkes det beløb, som hvert institut skal betale. Denne beregning bør tage hensyn til, at de beløb, som aftalens kontraherende parter skal overføre i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3 og 4, i aftalen, bør svare til 10 % af det målniveau, der er fastsat i artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU. Afviklingsinstansen sikrer, at de beløb, der skal overføres i henhold til aftalen, medfører samme andel af uigenkaldelige betalingsforpligtelser for hver deltagende medlemsstat.

(7)

I henhold til artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 bør det årlige bidrag til Afviklingsfonden baseres på et fast bidrag, der er bestemt på grundlag af et instituts passiver, eksklusive kapitalgrundlag og dækkede indskud, og et risikoafpasset bidrag, som afhænger af instituttets risikoprofil.

(8)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 anses Afviklingsinstansen ved anvendelsen af nævnte forordning samt direktiv 2014/59/EU for at være den relevante nationale afviklingsmyndighed eller, i tilfælde af afvikling af grænseoverskridende koncerner, den relevante koncernafviklingsmyndighed, hvis den udfører opgaver og udøver beføjelser, som i henhold til disse retsakter skal varetages af den nationale afviklingsmyndighed, jf. dog artikel 7 i forordning (EU) nr. 806/2014. Derfor bør Afviklingsinstansen også anses for at være afviklingsmyndigheden med henblik på anvendelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 (4). Bestemmelserne i nævnte delegerede forordning gælder for Afviklingsinstansen, når den udfører opgaverne og udøver beføjelserne i nærværende forordning.

(9)

Med henblik på beregning af det årlige bidrag anvender Afviklingsinstansen metoden i delegeret forordning (EU) 2015/63 som krævet i artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014. Den særlige ordning gældende for institutter, som betragtes som små institutter i henhold til nævnte delegerede forordning, gælder derfor også for alle de institutter, som er meddelt tilladelse på alle de deltagende medlemsstaters område, og som opfylder de i nævnte delegerede forordning fastsatte kriterier for at blive betragtet som små institutter.

(10)

Eftersom reglerne i denne forordning fastsætter betingelser for anvendelse af metoden i delegeret forordning (EU) 2015/63 vedtaget i henhold til artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, bør forskellene mellem Afviklingsinstansens beregning af de årlige bidrag for institutter, som er meddelt tilladelse i de deltagende medlemsstater, og beregningen af de årlige bidrag i de medlemsstater, som ikke deltager i SRM, alene afspejle de særlige karakteristika ved et fælles system i de deltagende medlemsstater. Sådanne særlige karakteristika skyldes navnlig, at der i SRM er et fælles målniveau for alle deltagende medlemsstater. En hovedregel om anvendelse af den samme metode til beregning af årlige bidrag i alle medlemsstater bør indebære, at de deltagende medlemsstater forbliver ligestillede og det indre marked solidt.

(11)

Under en fælles afviklingsfond med et europæisk målniveau afhænger det årlige individuelle bidrag for institutter, der er meddelt tilladelse på alle de deltagende medlemsstaters område, af bidragene for alle de institutter, der er omfattet af SRM. Nøglen til en velfungerende SRM og en gnidningsløs opbygning af Afviklingsfonden består i, at alle institutter betaler deres årlige bidrag til Afviklingsfonden fuldt ud og til tiden.

(12)

I henhold til artikel 67, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 opkræves de af Afviklingsinstansen beregnede bidrag til Afviklingsfonden af de nationale afviklingsmyndigheder og overføres til Afviklingsfonden i overensstemmelse med aftalen. De dataformater og repræsentationsformer, som Afviklingsinstansen har fastlagt, kan også omfatte krav om, at alle de oplysninger, som institutterne skal indberette, navnlig dem, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014, bekræftes af en revisor eller, hvis det er relevant, af den kompetente myndighed.

(13)

I henhold til artikel 70, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 806/2014 skal Afviklingsinstansen, når den anvender det risikoafpassede bidrag til beregning af individuelle bidrag, tage hensyn til proportionalitetsprincippet uden at skabe forvridninger mellem medlemsstaternes banksektorstrukturer. Det risikoafpassede bidrag er baseret på kriterierne i artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU. Ifølge artikel 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014 er anvendelsen af Afviklingsfonden betinget af aftalens ikrafttrædelse. I henhold til aftalen fordeles bidrag, der opkræves af de deltagende medlemsstater, til de afdelinger, der hører til hver medlemsstat. Afdelingerne er genstand for en gradvis gensidiggørelse i en overgangsperiode på otte år, således at de vil ophøre med at eksistere, når overgangsperioden udløber.

(14)

Det forhold, at bidrag på den ene side beregnes på grundlag af et fælles målniveau i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014, og at dækningen af visse risici, der er forbundet med en national banksektor i den overgangsperiode, den henfører til, på den anden side kun gradvis vil blive gensidiggjort i medfør af aftalen, kan påvirke markedets opfattelse af visse institutter og dermed deres finansielle situation, jf. artikel 103, stk. 7, litra c), i direktiv 2014/59/EU, hvilket berører deres risikoprofil. Desuden kan et system, der midlertidigt er baseret på afdelinger, overordnet set påvirke institutternes relative betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien, jf. artikel 103, stk. 7, litra g), i direktiv 2014/59/EU. Institutternes betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien bør fastslås i forhold til henholdsvis den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende (f.eks. det forventede tab for den del af afdelingen, der endnu ikke er gensidiggjort), og hele bankunionen (f.eks. det forventede tab for den gensidiggjorte del af afdelingen). Det risikoafpassede bidrag vil dermed svare til den forventede anvendelse af den respektive afdelings ikkegensidiggjorte finansielle midler i overgangsperioden.

(15)

Der bør indføres en tilpasningsmetode, som i tilstrækkelig grad tager hensyn til forholdet i betragtning 14, og som derfor tager hensyn til proportionalitetsprincippet og undgår forvridninger mellem medlemsstaternes banksektorstrukturer, indtil alle ex ante-bidrag til Afviklingsfonden er fuldt ud gensidiggjort. Metoden til beregning af bidrag bør derfor tilpasses, således at den følger tempoet for Afviklingsfondens gensidiggørelse. Beregningen af bidrag, der skal fordeles til den gensidiggjorte del, bør således være baseret på kriterierne i forordning (EU) nr. 806/2014, mens beregningen af bidrag, der skal fordeles til den ikkegensidiggjorte del af afdelinger, som en undtagelse fra den periode, der er fastsat i artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, bør være baseret på kriterierne i direktiv 2014/59/EU og på grundlag af et målniveau defineret over en periode svarende til den indledende periode i forordning (EU) nr. 806/2014.

(16)

Anvendelse af uigenkaldelige betalingsforpligtelser som omhandlet i artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014 berører på ingen måde Afviklingsfondens finansielle kapacitet eller likviditet. Uigenkaldelige betalingsforpligtelser bør kun opkræves i tilfælde af en afviklingsforanstaltning, der omfatter Afviklingsfonden. I den indledende periode bør Afviklingsinstansen under normale omstændigheder jævnt fordele brugen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser mellem de institutter, der anmoder herom. Disse betalingsforpligtelser bør være fuldt dækket ind af sikkerhedsstillelse med aktiver med lav risiko, der ikke er behæftet med tredjepartsrettigheder, og som er til rådighed og øremærket til udelukkende at blive anvendt af Afviklingsinstansen til brug af Afviklingsfonden.

(17)

I henhold til artikel 70, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014 skal forholdet mellem det faste bidrag og det risikoafpassede bidrag tage hensyn til en afbalanceret fordeling af bidragene på tværs af forskellige instituttyper. Der bør derfor indføres særlige ordninger for fastsættelse af de bidrag, der skal betales af små institutter.

(18)

Institutter, der ikke falder ind under kategorien små institutter som omhandlet i artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2015/63, og hvis samlede aktiver er lig med eller mindre end 3 000 000 000 EUR, udgør en mindre risiko end store institutter, og i de fleste tilfælde udgør de ikke en systemisk risiko og vil i mindre grad blive afviklet, hvilket således mindsker sandsynligheden for, at de modtager midler fra Afviklingsfonden. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre en forenklet beregning af de bidrag, som disse institutter skal betale. Dette vil også forhindre eventuelle kortsigtede ændringer i den status, som disse institutter kunne tænkes at vælge for at være omfattet af artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2015/63. Der bør i denne beregning indgå en komponent, der er baseret på et engangsbeløb. Denne ordning bør undgå forvridninger mellem institutterne og opnå en afbalanceret bidragsfordeling mellem forskellige typer institutter. Den vil også lette den administrative og finansielle byrde i forbindelse med disse institutters inddrivelse af individuelle bidrag.

(19)

Kommissionen vil følge måden, hvorpå denne forordning gennemføres, og samtidig gennemgå delegeret forordning (EU) 2015/63 for om nødvendigt at tilpasse reglerne i nærværende forordning.

(20)

I henhold til artikel 99, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 anvendes nævnte forordning fra den 1. januar 2016. Afviklingsinstansen skal imidlertid fra den 1. januar 2015 forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen månedlige rapporter, der er godkendt af dens plenarforsamling, om, hvorvidt betingelserne for overførsel af bidrag opkrævet nationalt er opfyldt. Hvis det fra den 1. december 2015 af disse rapporter fremgår, at betingelserne for overførsel af bidragene til Afviklingsfonden ikke er opfyldt, udsættes anvendelsen af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår bidragene til Afviklingsfonden med en måned ad gangen. Denne forordning bør derfor også anvendes fra den dato, hvor artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 finder anvendelse —

a)

i det første år af den indledende periode opgøres disse institutters bidrag til 60 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 40 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

b)

i den indledende periodes andet år opgøres disse institutters bidrag til 40 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 60 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

c)

i den indledende periodes tredje år opgøres disse institutters bidrag til 33,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 66,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

d)

i den indledende periodes fjerde år opgøres disse institutters bidrag til 26,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 73,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i denne forordning

e)

i den indledende periodes femte år opgøres disse institutters bidrag til 20 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 80 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

f)

i den indledende periodes sjette år opgøres disse institutters bidrag til 13,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 86,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

g)

i den indledende periodes syvende år opgøres disse institutters bidrag til 6,67 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/63 og 93,33 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning

h)

i den indledende periodes ottende år opgøres disse institutters bidrag til 100 % af deres årlige bidrag beregnet i henhold til artikel 69 og 70 i forordning EU nr. 806/2014 og artikel 4 i nærværende forordning.