Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D2099

    Kommissionens afgørelse (EU) 2015/2099 af 18. november 2015 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag (meddelt under nummer C(2015) 7891) (EØS-relevant tekst)

    EUT L 303 af 20.11.2015, p. 75–100 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 19/07/2022; ophævet ved 32022D1244

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/2099/oj

    20.11.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 303/75


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/2099

    af 18. november 2015

    om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag

    (meddelt under nummer C(2015) 7891)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN har —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 8, stk. 2,

    efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, tildeles EU-miljømærket.

    (2)

    Forordning (EF) nr. 66/2010 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

    (3)

    Ved Kommissionens beslutning 2006/799/EF (2) og Kommissionens beslutning 2007/64/EF (3) er der fastlagt miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation for henholdsvis jordforbedringsmidler og vækstmedier, som gælder til den 31. december 2015.

    (4)

    Med sigte på at afspejle det aktuelle tekniske niveau på markedet for disse produktgrupper og tage højde for de senere års innovation på området er det hensigtsmæssigt at sammenlægge de to produktgrupper til én produktgruppe og tilføje dæklag til anvendelsesområdet, idet dæklag er en særskilt type jordforbedringsmiddel med særlige egenskaber og funktioner.

    (5)

    De reviderede kriterier og de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav bør gælde i fire år fra vedtagelsen af denne afgørelse, idet der tages hensyn til innovationscyklussen for denne produktgruppe. Kriterierne tager sigte på at fremme genanvendelsen af materialer og brug af fornyelige ressourcer og genanvendte materialer for at mindske miljøforringelse og reducere forurening af jord og vand ved at fastlægge strenge grænseværdier for koncentrationen af forurenende stoffer i slutproduktet.

    (6)

    Beslutning 2006/799/EF og beslutning 2007/64/EF bør derfor erstattes af nærværende afgørelse.

    (7)

    Producenter, hvis produkter er blevet tildelt EU-miljømærket for henholdsvis jordforbedringsmidler og vækstmedier på grundlag af kriterierne i beslutning 2006/799/EF og beslutning 2007/64/EF, bør indrømmes en overgangsperiode, så de får tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter til de reviderede kriterier og krav.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Ved produktgruppen »vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag« forstås vækstmedier, organiske jordforbedringsmidler og organisk dæklag.

    Artikel 2

    I denne afgørelse forstås ved:

    (1)   »vækstmedie«: et materiale, der anvendes som et substrat til rodudvikling, og som planter vokser i

    (2)   »mineralsk vækstmedie«: et vækstmedie, som udelukkende består af mineralske bestanddele

    (3)   »jordforbedringsmiddel«: et materiale, som tilføres jorden in situ, først og fremmest for at bevare eller forbedre jordens fysiske og/eller kemiske og/eller biologiske egenskaber, undtagen kalkningsmidler

    (4)   »organisk jordforbedringsmiddel«: et jordforbedringsmiddel, som indeholder kulstofholdigt materiale, hvis vigtigste funktion er at øge jordens indhold af organisk materiale

    (5)   »dæklag«: en type jordforbedringsmiddel, der anbringes oven på jorden rundt om planter som et beskyttende lag, der navnlig skal holde jorden fugtig, begrænse ukrudtsvækst og mindske jorderosion

    (6)   »organisk dæklag«: dæklag, som indeholder kulstofholdige materialer afledt af biomasse

    (7)   »bestanddel«: ethvert råmateriale, der kan anvendes som en ingrediens i produktet

    (8)   »organisk bestanddel«: en bestanddel bestående af kulstofholdigt materiale

    (9)   »produktfamilie«: en række produkter sammensat af de samme bestanddele

    (10)   »årligt output«: den årlige produktion af en produktfamilie

    (11)   »årligt input«: den årlige mængde materiale, der behandles i et behandlingsanlæg til affald eller animalske biprodukter

    (12)   »vareparti«: en mængde varer, der fremstilles i samme proces under de samme forhold og mærkes på samme måde og antages at have de samme egenskaber

    (13)   »bioaffald«: bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder

    (14)   »biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald.

    Artikel 3

    For at få tildelt EU-miljømærket i medfør af forordning (EF) nr. 66/2010 skal et produkt tilhøre produktgruppen »vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag« som defineret i denne afgørelses artikel 1 og opfylde kriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, der er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

    Artikel 4

    Kriterierne for produktgruppen »vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder i fire år efter vedtagelsen af denne afgørelse.

    Artikel 5

    Til administrative formål tildeles kodenummeret »048« til produktgruppen »vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag«.

    Artikel 6

    Beslutning 2006/799/EF og beslutning 2007/64/EF ophæves.

    Artikel 7

    1.   Uanset artikel 6 bedømmes EU-miljømærkeansøgninger for produkter i produktgruppen »jordforbedringsmidler« eller »vækstmedier« på de betingelser, der er fastlagt i henholdsvis beslutning 2006/799/EF og beslutning 2007/64/EF, hvis de indgives før vedtagelsesdatoen for denne afgørelse.

    2.   EU-miljømærkeansøgninger, der indgives for produkter i produktgruppen »jordforbedringsmidler« eller »vækstmedier« inden to måneder efter vedtagelsesdatoen for denne afgørelse, kan enten baseres på kriterierne i beslutning 2006/799/EF eller beslutning 2007/64/EF eller på kriterierne i denne afgørelse. Ansøgningerne bedømmes efter de kriterier, de baseres på.

    3.   Når EU-miljømærket tildeles på grundlag af en ansøgning, der er bedømt efter kriterierne i beslutning 2006/799/EF og beslutning 2007/64/EF, kan det anvendes i 12 måneder fra datoen for vedtagelse af nærværende afgørelse.

    Artikel 8

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2015.

    På Kommissionens vegne

    Karmenu VELLA

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

    (2)  Kommissionens beslutning 2006/799/EF af 3. november 2006 om opstilling af reviderede miljøkriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for tildeling af EF-miljømærket til jordforbedringsmidler (EUT L 325 af 24.11.2006, s. 28).

    (3)  Kommissionens beslutning 2007/64/EF af 15. december 2006 om opstilling af reviderede miljøkriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for tildeling af EF-miljømærket til vækstmedier (EUT L 32 af 6.2.2007, s. 137).


    BILAG

    GENERELLE FORHOLD

    KRITERIER FOR EU-MILJØMÆRKET

    Kriterier for tildeling af EU-miljømærket til vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag

    Kriterium 1

    — Bestanddele

    Kriterium 2

    — Organiske bestanddele

    Kriterium 3

    — Mineralske vækstmedier og mineralske bestanddele

    Kriterium 3.1

    — Energiforbrug og CO2-emissioner

    Kriterium 3.2

    — Kilder til mineraludvinding

    Kriterium 3.3

    — Mineralske vækstmedier under og efter brug

    Kriterium 4

    — Genanvendte/nyttiggjorte og organiske materialer i vækstmedier

    Kriterium 5

    — Begrænsning af farlige stoffer

    Kriterium 5.1

    — Tungmetaller

    Kriterium 5.2

    — Polycykliske aromatiske hydrocarboner

    Kriterium 5.3

    — Farlige stoffer og blandinger

    Kriterium 5.4

    — Stoffer, der er listeført i henhold til artikel 59, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (1)

    Kriterium 5.5

    — Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    Kriterium 6

    — Stabilitet

    Kriterium 7

    — Fysiske urenheder

    Kriterium 8

    — Organisk materiale og tørstof

    Kriterium 9

    — Spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer

    Kriterium 10

    — Planterespons

    Kriterium 11

    — Vækstmedieegenskaber

    Kriterium 12

    — Tilrådighedsstillelse af oplysninger

    Kriterium 13

    — Oplysninger på EU-miljømærket

    Tabel 1

    Anvendelse af de forskellige kriterier på hver omfattet produkttype

    Kriterium

    Vækstmedier

    Jordforbedringsmidler

    Dæklag

    Kriterium 1 — Bestanddele

    x

    x

    x

    Kriterium 2 — Organiske bestanddele

    x

    x

    x

    Kriterium 3.1. — Mineralske vækstmedier og mineralske bestanddele Energiforbrug og CO2-emissioner

    x

     

     

    Kriterium 3.2 — Mineralske vækstmedier og mineralske bestanddele: Kilder til mineraludvinding

    x

    x

    x

    Kriterium 3.3 — Mineralske vækstmedier og mineralske bestanddele: Mineralske vækstmedier under og efter brug

    x

     

     

    Kriterium 4 — Genanvendte/nyttiggjorte og organiske materialer i vækstmedier

    x

     

     

    Kriterium 5 — Begrænsning af farlige stoffer

     

     

     

    Kriterium 5.1 — Tungmetaller

    x

    x

    x

    Kriterium 5.2 — Polycykliske aromatiske hydrocarboner

    x

    x

    x

    Kriterium 5.3 — Farlige stoffer og blandinger

    x

    x

    x

    Kriterium 5.4 — Stoffer, der er listeført i henhold til artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006

    x

    x

    x

    Kriterium 5.5 — Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    x

    x

    x

    Kriterium 6 — Stabilitet

    x

    x

    x

    Kriterium 7 — Fysiske urenheder

    x

    x

    x

    Kriterium 8 — Organisk materiale og tørstof

     

    x

    x

    Kriterium 9 — Spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer

    x

    x

     

    Kriterium 10 — Planterespons

    x

    x

     

    Kriterium 11 — Vækstmedieegenskaber

    x

     

     

    Kriterium 12 — Tilrådighedsstillelse af oplysninger

    x

    x

    x

    Kriterium 13 — Oplysninger på EU-miljømærket

    x

    x

    x

    KRAV TIL VURDERING OG VERIFIKATION

    Der er for hvert kriterium anført specifikke vurderings- og verifikationskrav.

    Når ansøgeren skal fremlægge erklæringer, dokumentation, analyser, prøvningsrapporter eller andet belæg for, at kriterierne er opfyldt, kan disse stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) alt efter omstændighederne.

    De ansvarlige organer skal fortrinsvis anerkende attester udstedt af organer, der er akkrediteret i henhold til de relevante harmoniserede standarder for prøvnings- og kalibreringslaboratorier, og verifikationer fra organer, der er akkrediteret i henhold til de relevante harmoniserede standarder for organer, der certificerer produkter, processer og tjenester.

    Der kan eventuelt anvendes andre prøvningsmetoder end dem, der er anført under de enkelte kriterier, hvis det ansvarlige organ, der skal vurdere ansøgningen, accepterer dem som ligeværdige.

    De ansvarlige organer kan om nødvendigt kræve underbyggende dokumentation og foretage uafhængig verifikation.

    Det er en forudsætning, at produktet opfylder alle lovkrav i det land (de lande), hvor det planlægges markedsført. Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder dette krav.

    Prøveudtagning foretages i overensstemmelse med EN 12579 (Jordforbedringsmidler og voksemedier — Prøveudtagning). Prøver forbehandles i overensstemmelse med EN 13040 (Jordforbedringsmidler og voksemedier — Forbehandling af prøver til kemiske og fysiske analyser, bestemmelse af tørstof, fugtindhold samt (laboratoriesammenpresset) rumvægt).

    For så vidt angår ansøgningsåret skal prøveudtagnings- og prøvningshyppigheden opfylde kravene i tillæg 1. For de følgende år skal prøveudtagnings- og prøvningshyppigheden for slutprodukter opfylde kravene i tillæg 2. Der er fastsat forskellige prøveudtagnings- og prøvningshyppigheder for følgende typer anlæg:

    :

    Type 1

    :

    Behandlingsanlæg til affald eller til animalske biprodukter

    :

    Type 2

    :

    Produktfremstillingsanlæg, som anvender materiale fra anlægstype 1

    :

    Type 3

    :

    Produktfremstillingsanlæg, som IKKE anvender materialer fremstillet af affald eller animalske biprodukter

    For anlægstype 2 er prøveudtagnings- og prøvningshyppigheden for ansøgningsåret og de følgende år de samme, som for anlægstype 3, hvis deres leverandører af materialer, der er fremstillet af affald/animalske biprodukter, overholder EU-miljømærkekriterierne for jordforbedringsmidler. Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ prøvningsrapporterne fra leverandørerne sammen med dokumentationen for at sikre leverandørernes overholdelse af EU-miljømærkekriterierne. Det ansvarlige organ kan anerkende prøveudtagnings- og prøvningshyppigheder, der er fastlagt i den nationale eller regionale lovgivning og standarder, som egnede til at sikre, at leverandører, af materialer, der er fremstillet af affald/animalske biprodukter, overholder EU-miljømærkekriterierne. I tilfælde, hvor et produkt er eller indeholder materiale af animalsk oprindelse, henvises der til mikrobiologiske standarder og de dyre- og folkesundhedsmæssige kontroller i Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (2).

    Kriterium 1 — Bestanddele

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag.

    Tilladte bestanddele er organiske og/eller mineralske bestanddele.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en liste over produktets bestanddele.

    Kriterium 2 — Organiske bestanddele

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag.

    Kriterium 2.1.

    Et slutprodukt må ikke indeholde tørv.

    Kriterium 2.2.

    1)

    Følgende materialer er tilladt som organiske bestanddele i et slutprodukt:

    Materialer afledt af genanvendelse af bioaffald fra særskilt indsamling, jf. definitionen i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (3)

    Materialer afledt af animalske biprodukter i kategori 2 og 3, jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (4) og de tekniske standarder, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 142/2011

    Materialer afledt af fækalier, halm og andre naturlige, ikke-farlige materialer fra landbrug eller skovbrug, jf. artikel 2, stk. 1, litra f), i direktiv 2008/98/EF

    Materialer afledt af andre biomassebiprodukter, jf. artikel 5 i direktiv 2008/98/EF, som ikke er nævnt i det foregående, dog med forbehold af bestemmelserne i punkt 2) og kriterium 2.3

    Materialer afledt af genanvendelse eller nyttiggørelse af andet biomasseaffald, der ikke er nævnt i det foregående, dog med forbehold af bestemmelserne i punkt 2) og kriterium 2.3.

    2)

    Følgende materialer er ikke tilladt som organiske bestanddele i et slutprodukt:

    Materialer som helt eller delvis er afledt af den organiske fraktion af blandet kommunalt husholdningsaffald, der er adskilt ved mekanisk, fysisk-kemisk, biologisk og/eller manuel behandling

    Materialer, som helt eller delvis er afledt af slam fra kommunal spildevandsbehandling og slam fra papirindustrien

    Materialer, som helt eller delvis er afledt af andet slam end det, der er tilladt i kriterium 2.3

    Materialer, som helt eller delvis er afledt af animalske biprodukter i kategori 1, jf. forordning (EF) nr. 1069/2009.

    Kriterium 2.3.

    Materialer fra genanvendelse eller nyttiggørelse af slam er kun tilladt, hvis slammet opfylder følgende krav:

    (a)

    Slammet skal være identificeret som et af de nedenstående affaldsprodukter i overensstemmelse med den europæiske liste over affald, som fastlagt i Kommissionens beslutning 2000/532/EF (5), der er vist i tabel 2:

    Tabel 2

    Tilladte slamtyper og deres koder i den europæiske liste over affald

    0203 05

    slam fra lokal spildevandsbehandling i forbindelse med forberedelse og behandling af frugt, grøntsager, korn, spiseolier, kakao, kaffe, te, tobak og konserves samt fremstilling af gær og gærekstrakt og produktion og fermentering af melasse

    0204 03

    slam fra lokal spildevandsbehandling i forbindelse med sukkerfremstilling

    0205 02

    slam fra lokal spildevandsbehandling i mejeriindustrien

    0206 03

    slam fra lokal spildevandsbehandling i bagerier og sukkervarefabrikker

    0207 05

    slam fra lokal spildevandsbehandling i forbindelse med fremstilling af alkoholholdige og alkoholfrie drikkevarer (bortset fra kaffe, te og kakao)

    (b)

    Slammet skal være enkeltkildesorteret, dvs. at det ikke er blandet med spildevand eller slam, der stammer fra andre fremstillingsprocesser.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal fremsende oplysninger om oprindelsen af hver af produktets organiske bestanddele til det ansvarlige organ og en erklæring om, at produktet opfylder ovenstående krav.

    Kriterium 3 — Mineralske vækstmedier og mineralske bestanddele

    Kriterium 3.1. — Energiforbrug og CO2-emissioner

    Dette kriterium gælder udelukkende for mineralske vækstmedier.

    Fremstillingen af ekspanderede mineraler og mineraluld skal overholde følgende tærskler for energiforbrug og CO2-emissioner:

    Energiforbrug/produkt ≤ 11 GJ/ton produkt

    CO2-emissioner/produkt ≤ 0,8 ton CO2/ton produkt

    Forholdet mellem energiforbrug og produkt beregnes som et årligt gennemsnit således:

    Formula

    hvor:

    n er antallet af år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    i er hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Production er produktionen af mineraluld eller ekspanderede mineraler i ton i år i

    F er det årlige brændselsforbrug i produktionsprocessen i år i

    Elgrid er det årlige elforbrug fra nettet i år i

    Hcog er det årlige forbrug af nyttevarme fra kraftvarmeproduktion i år i

    Elcog er det årlige forbrug af elektricitet fra kraftvarmeproduktion i år i

    Ref Ηη og Ref Εη er referenceeffektiviteterne for separat produktion af varme og elektricitet som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (6) og beregnet i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/877/EU (7)

    PEScog er kraftvarmeværkets primærenergibesparelse, som fastlagt i direktiv 2012/27/EU, i år i

    Forholdet mellem CO2-emissioner og produkt beregnes som et årligt gennemsnit således:

    Formula

    hvor:

    n er antallet af år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    i er hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Production er produktionen af mineraluld i ton i år i

    Direct CO2 er CO2-emissionerne, som fastlagt i Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (8), i år i

    Indirect CO2 er de indirekte CO2-emissioner som følge af det endelige energiforbrug i år i og beregnes således:

    Formula

    hvor:

    FEgrid er den gennemsnitlige EU-kulstofintensitet for elnettet, i henhold til MEErP (9)-metoden (0,384 tCO2/MWhe = 0,107 tCO2/GJe)

    FEfuel cog er CO2-emissionsfaktoren for det brændsel, der forbruges i kraftvarmeværket

    De direkte CO2-emissioner overvåges i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 601/2012.

    Perioden, som anvendes til at beregne forholdet mellem energiforbrug og produkt samt mellem CO2-emissioner og produkt, skal være på mindst 5 år inden ansøgningstidspunktet. Hvis kraftværkets driftsperiode er kortere end 5 år på ansøgningstidspunktet, beregnes forholdet som et årligt gennemsnit for den pågældende driftsperiode, som skal være mindst ét år.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en erklæring, som omfatter følgende oplysninger:

    Forholdet mellem energiforbrug (GJ) og produkt (ton)

    Forholdet mellem CO2-emissioner (ton) og produkt (ton)

    Direkte CO2-emissioner (ton) for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Indirekte CO2-emissioner (ton) for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Forbrug af brændsel, forbrug af hvert brændsel (GJ), underproces(ser) i fremstillingsprocessen, hvor det er forbrugt, for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Elforbrug fra nettet (GJ endelig energi) for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Forbrug af nyttevarme fra kraftvarmeproduktion (GJ endelig energi) for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Elforbrug fra kraftvarmeproduktion (GJ endelig energi) for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme

    Besparelse af primærenergi (PES) (%) ved kraftvarmeproduktion for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Identifikation af brændsler anvendt ved kraftvarmeproduktion og deres andel i brændselsmikset, for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet.

    Følgende dokumenter skal forelægges sammen med erklæringerne:

    Årlige emissionsrapporter i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012, for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Verifikationsrapporter, som attesterer de årlige emissionsrapporters tilstrækkelighed i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 (10), for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Dokumentation for elforbrug fra nettet fra leverandøren for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet

    Dokumentation af forbrug af nyttevarme og el fra kraftvarmeproduktion, både på stedet og købt, for hvert år i den periode, der anvendes til at beregne gennemsnittet.

    Kriterium 3.2. — Kilder til mineraludvinding

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag.

    Udvundne mineraler kan anvendes som bestanddele i slutproduktet, forudsat, at:

    1)

    (I EU): udvindingsaktiviteterne, hvis mineralerne stammer fra områder omfattet af Natura 2000-nettet, sammensat af særligt beskyttede områder i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (11) om beskyttelse af vilde fugle og særlige bevaringsområder i medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF (12) om bevarelse af naturlige levesteder og vild fauna og flora, er blevet vurderet og godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 i direktiv 92/43/EØF og under hensyntagen til EU-retningslinjerne for ikke-energirelateret mineraludvinding og Natura 2000 (13).

    2)

    (Uden for EU): udvindingsaktiviteterne, hvis mineralerne stammer fra beskyttede områder, der er udpeget som sådanne i medfør af lovgivningen i oprindelses/eksportlandet, er blevet vurderet og godkendt i overensstemmelse med bestemmelser, som tilvejebringer garantier svarende til garantierne i medfør af punkt 1).

    Vurdering og verifikation:

    Hvis udvindingsaktiviteterne er udført i områder omfattet af Natura 2000-nettet (i EU) eller beskyttede områder, der er udpeget som sådanne i medfør af lovgivningen i oprindelses/eksportlandet (uden for EU), skal ansøgeren forelægge en erklæring om, at dette krav er opfyldt, som er udstedt af de kompetente myndigheder, eller en kopi af den godkendelse, som de kompetente myndigheder har udstedt til ansøgeren.

    Kriterium 3.3. — Mineralske vækstmedier under og efter brug

    Dette kriterium gælder udelukkende for mineralske vækstmedier.

    Mineralske vækstmedier må kun udbydes til brug til professionelle hortikulturelle anvendelser.

    Ansøgeren skal tilbyde kunderne en struktureret indsamlings- og genanvendelsesordning, som kan benytte tredjemandstjenesteleverandører. Indsamlings- og genanvendelsesordningen skal dække mindst 70 vægtprocent af ansøgerens salg af produktet i hele EU.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en erklæring om, at det mineralske vækstmedie udelukkende udbydes til professionelle hortikulturelle anvendelser. En erklæring om produktets professionelle hortikulturelle anvendelse skal medfølge i de oplysninger, der stilles til rådighed for slutbrugeren.

    Ansøgeren skal underrette det ansvarlige organ om de optioner, der er i forbindelse med en struktureret indsamlings- og genanvendelsesordning, og resultaterne af den eller de anvendte optioner. Ansøgeren skal navnlig fremlægge følgende dokumentation og oplysninger:

    Kontrakter mellem producenten og tjenesteudbyderne

    En beskrivelse af indsamling, behandling og bestemmelsessted

    En årsoversigt over det samlede salgsvolumen for vækstmedier i EU-medlemsstaterne og en årsoversigt over salgsvolumener i områder af medlemsstaterne, hvor der tilbydes indsamling og behandling.

    Hvis der er tale om nye markedsaktører, fremlægges en årsoversigt over det samlede salgsvolumen for vækstmedier i EU-medlemsstaterne og en skønnet årsoversigt over salgsvolumener i områder af medlemsstaterne, hvor der tilbydes indsamling og behandling. De faktiske data forelægges ét år efter tildelingen af EU-miljømærkelicensen.

    Kriterium 4 — Genanvendte/nyttiggjorte og organiske materialer i vækstmedier

    Dette kriterium gælder udelukkende for vækstmedier.

    Vækstmedieprodukter skal indeholde en mindsteandel af genanvendt/nyttiggjort indhold eller organisk indhold som følger:

    (a)

    vækstmediet skal indeholde mindst 30 % organiske bestanddele (udtrykt som volumen af organiske bestanddele af total volumen slutprodukt) eller

    (b)

    det mineralske vækstmedie skal indeholde mineralske bestanddele fremstillet ved en proces, der anvender mindst 30 % genanvendte materialer (udtrykt i tørvægt genanvendt/nyttiggjort materiale af samlet tørvægt inputmateriale).

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal fremlægge følgende oplysninger:

    I tilfælde a): volumen af organiske bestanddele oplyst i kriterium 1 af total volumen slutprodukt, eller

    I tilfælde b): tørvægt genanvendt/nyttiggjort materiale af samlet tørvægt inputmateriale.

    I tilfælde b) skal ansøgeren også oplyse følgende om de mineralske bestanddele:

    identifikation af inputråmateriale, tørvægt af inputråmateriale af samlet tørvægt af inputmateriale samt oprindelse for hvert inputråmateriale, og

    identifikation af genanvendt/genvundet inputmateriale, tørvægt af genanvendt/genvundet inputmateriale af samlet tørvægt af inputmateriale samt oprindelse for hvert genanvendt/genvundet inputmateriale.

    Kriterium 5 — Begrænsning af farlige stoffer

    Kriterium 5.1. — Grænseværdier for tungmetaller

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag.

    (a)   Jordforbedringsmidler, dæklag og organiske bestanddele i vækstmedier

    For jordforbedringsmidler, dæklag og organiske bestanddele i vækstmedier må indholdet af følgende elementer i slutproduktet eller en bestanddel heraf ikke overstige værdierne i tabel 3, målt i tørvægt af produktet.

    Tabel 3

    Grænseværdier for tungmetaller for jordforbedringsmidler, dæklag og organiske bestanddele i vækstmedier

    Tungmetaller

    Maksimalt tilladt indhold i produktet (mg/kg tørvægt)

    Cadmium (Cd)

    1

    Chrom total (Cr)

    100

    Kobber (Cu)

    100

    Kviksølv (Hg)

    1

    Nikkel (Ni)

    50

    Bly (Pb)

    100

    Zink (Zn)

    300

    (b)   Vækstmedier

    For vækstmedier, herunder mineralske vækstmedier, må indholdet af følgende elementer i slutproduktet ikke overstige værdierne i tabel 4, målt i tørvægt af produktet.

    Tabel 4

    Grænseværdier for tungmetaller for vækstmedier, herunder mineralske vækstmedier

    Tungmetaller

    Maksimalt tilladt indhold i produktet (mg/kg tørvægt)

    Cadmium (Cd)

    3

    Chrom total (Cr)

    150

    Kobber (Cu)

    100

    Kviksølv (Hg)

    1

    Nikkel (Ni)

    90

    Bly (Pb)

    150

    Zink (Zn)

    300

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ prøvningsrapporter udarbejdet i overensstemmelse med den prøvningsprocedure, der er anført i de respektive EN-standarder opført i tabel 5. For organiske bestanddele i vækstmedier kan prøvningsrapporterne komme fra leverandørerne.

    Tabel 5

    Standardmetoder for ekstraktion og måling af tungmetaller

    Tungmetaller

    Målemetode

    Ekstraktionsmetode

    Cadmium (Cd)

    EN 13650

    For jordforbedringsmidler, dæklag, organiske bestanddele i vækstmedier og vækstmedier, dog ikke mineralske vækstmedier:

    EN 13650 Jordforbedringsmidler og voksemedier — Ekstraktion med kongevand

    For mineralske vækstmedier:

    EN 13651 Jordforbedringsmidler og voksemedier — Ekstraktion af calciumchlorid/DTPA (CAT) opløselige næringsstoffer

    Chrom total (Cr)

    EN 13650

    Kobber (Cu)

    EN 13650

    Kviksølv (Hg)

    EN 16175 (14)

    Nikkel (Ni)

    EN 13650

    Bly (Pb)

    EN 13650

    Zink (Zn)

    EN 13650

    Kriterium 5.2. — Grænseværdi for polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag, dog med undtagelse af mineralske vækstmedier.

    Indholdet af polycykliske aromatiske hydrocarboner i slutproduktet må ikke overstige værdierne i tabel 6, målt i tørvægt af produktet.

    Tabel 6

    Grænseværdi for PAH

    Forurenende stof

    Maksimalt tilladt indhold i produktet (mg/kg tørvægt)

    PAH16

    6

    PAH16= sum af naphthalen, acenaphtylen, acenaphten, fluoren, phenanthren, anthracen, fluoranthen, pyren, benzo[a]anthracen, chrysen, benzo[b]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen, benzo[a]pyren, indeno[1,2,3-cd]pyren, dibenzo[a,h]anthracen og benzo[ghi]perylen

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ prøvningsrapporter udarbejdet i overensstemmelse med prøvningsproceduren i CEN/TS 16181 Slam, bioaffald og jord — Bestemmelse af polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) ved gaskromatografi (GC) og væskekromatografi (HPCL) eller tilsvarende

    Kriterium 5.3. — Farlige stoffer og blandinger

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag.

    Slutproduktet skal ikke klassificeres og mærkes som værende akut toksisk, som et specifikt målorgangiftstof, som respiratorisk sensibiliserende eller hudsensibiliserende, eller kræftfremkaldende, mutagen, reproduktionstoksisk eller farligt for miljøet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (15).

    Produktet må ikke indeholde stoffer eller blandinger, der er klassificeret som værende toksiske, farlig for miljøet, respiratorisk sensibiliserende eller hudsensibiliserende, eller kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, jf. forordning (EF) nr. 1272/2008 og som fortolket i henhold til faresætningerne i tabel 7. Enhver bevidst tilsat ingrediens, som forefindes i en koncentration på over 0,010 vægtprocent (udtrykt i vådvægt) i produktet, skal opfylde dette krav. Hvis de er strengere, finder de generiske eller specifikke koncentrationsgrænser, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1272/2008, anvendelse frem for tærskelgrænseværdien på 0,010 vægtprocent (udtrykt i vådvægt), der er nævnt i det foregående.

    Tabel 7

    Begrænsende faresætninger og deres inddeling

    Akut toksicitet

    Kategori 1 og 2

    Kategori 3

    H300 Livsfarlig ved indtagelse

    H301 Giftig ved indtagelse

    H310 Livsfarlig ved hudkontakt

    H311 Giftig ved hudkontakt

    H330 Livsfarlig ved indånding

    H331 Giftig ved indånding

    H304 Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene

    EUH070 Giftig ved kontakt med øjnene

    Specifik målorgantoksicitet

    Kategori 1

    Kategori 2

    H370 Forårsager organskader

    H371 Kan forårsage organskader

    H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

    H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

    Sensibilisering ved indånding og hudsensibilisering

    Kategori 1 A

    Kategori 1 B

    H317: Kan forårsage allergisk hudreaktion.

    H317: Kan forårsage allergisk hudreaktion.

    H334: Kan fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding

    H334: Kan fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding

    Kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer

    Kategori 1 A og 1 B

    Kategori 2

    H340 Kan forårsage genetiske defekter

    H341 Mistænkt for at forårsage genetiske defekter

    H350 Kan fremkalde kræft

    H351 Mistænkt for at fremkalde kræft

    H350i Kan fremkalde kræft ved indånding

     

    H360F Kan skade forplantningsevnen

    H361f Mistænkes for at skade forplantningsevnen

    H360D Kan skade det ufødte barn

    H361d Mistænkes for at skade det ufødte barn

    H360FD Kan skade forplantningsevnen. Kan skade det ufødte barn

    H361fd Mistænkes for at skade forplantningsevnen. Mistænkes for at skade det ufødte barn

    H360Fd Kan skade forplantningsevnen. Mistænkes for at skade det ufødte barn

    H362 Kan skade børn, der ammes

    H360Df Kan skade det ufødte barn. Mistænkes for at skade forplantningsevnen

     

    Farlig for vandmiljøet

    Kategori 1 og 2

    Kategori 3 og 4

    H400 Meget giftig for vandlevende organismer

    H412 Skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

    H410 Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer

    H413 Kan forårsage langvarige skadelige virkninger for vandlevende organismer

    H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

     

    Farlig for ozonlaget

    H420 Farlig for ozonlaget

     

    De seneste klassificeringer, der er vedtaget af Unionen, har forrang frem for de anførte faresætninger. I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 1272/2008 skal ansøgere derfor sikre sig, at klassificeringer bygger på de seneste forskrifter om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

    Faresætningerne henviser normalt til stoffer. Hvis oplysninger om stoffer imidlertid ikke er tilgængelige, gælder klassificeringsreglerne for blandinger.

    Kriterium 5.3 gælder ikke for stoffer eller blandinger, som ved forarbejdning ændrer egenskaber og derfor ikke længere er biotilgængelige, eller som undergår en kemisk forandring på en sådan måde, at den tidligere identificerede fare ikke længere er til stede.

    Dette kriterium finder ikke anvendelse på slutprodukter, der er sammensat af:

    Materialer, som ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 1907/2006, jf. dennes artikel 2, stk. 2.

    Stoffer omfattet af artikel 2, stk. 7, litra b), i forordning (EF) nr. 1907/2006, som fastlægger kriterier for undtagelse af stoffer i samme forordnings bilag V fra krav vedrørende registrering, downstream-brugere og evaluering.

    For at afgøre, om denne undtagelse finder anvendelse, skal ansøgeren screene alle bevidst tilsatte stoffer, som forekommer i en koncentration på over 0,010 vægtprocent (udtrykt i vådvægt).

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal screene for tilstedeværende stoffer og blandinger, som muligvis skal klassificeres med de i dette kriterium anførte faresætninger. Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en erklæring om, at produktet opfylder dette kriterium.

    Erklæringen skal omfatte tilhørende dokumentation, f.eks. erklæringer fra leverandørerne om, at ingen af stofferne, blandingerne eller materialerne er klassificeret i nogen af de fareklasser, der er forbundet med de faresætninger, som er anført i tabel 7 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008, for så vidt som dette kan fastslås, som minimum ud fra de oplysninger, der opfylder kravene i bilag VII til forordning (EF) nr. 1907/2006.

    De forelagte oplysninger skal gælde for de former eller fysiske tilstande, hvori stofferne eller blandingerne forekommer i det endelige produkt.

    Der skal for hvert stof og hver blanding fremlægges teknisk information til støtte for erklæringen om, hvorvidt vedkommende stof eller blanding er klassificeret eller ikke:

    i.

    for stoffer, der ikke er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, eller hvis vurdering med hensyn til klassificering, mærkning og emballering endnu ikke er afsluttet: oplysninger, der opfylder kravene i forordningens bilag VII

    ii.

    for stoffer, der er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, men ikke er omfattet af kravet om vurdering med hensyn til klassificering, mærkning og emballering: oplysninger baseret på REACH-registreringsdossieret, som bekræfter, at stoffet ikke skal klassificeres

    iii.

    for stoffer, som har en harmoniseret klassificering eller er selvklassificeret: sikkerhedsdatablade, hvor disse foreligger. Hvis der ikke foreligger et sikkerhedsdatablad eller stoffet er selvklassificeret, skal der fremlægges oplysninger, der er relevante for stoffets fareklassificering i henhold til bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006

    iv.

    for blandinger: sikkerhedsdatablade, hvor disse foreligger. Hvis der ikke foreligger sikkerhedsdatablade, fremlægges beregningen af klassificeringen af blandingen efter reglerne i forordning (EF) nr. 1272/2008 tillige med oplysninger, der er relevante for blandingens fareklassificering i henhold til bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006.

    Der fremlægges sikkerhedsdatablade for de materialer, der udgør slutproduktet, og for stoffer og blandinger, der indgår i formulering og behandling af de materialer, der forbliver i slutproduktet i en koncentration på mindst 0,010 vægtprocent heraf (udtrykt i vådvægt), medmindre en lavere generisk eller specifik koncentrationsgrænse finder anvendelse i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1272/2008.

    Sikkerhedsdatablade skal udfærdiges efter anvisningerne i punkt 10, 11 og 12 i bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006 (Krav til udarbejdelse af sikkerhedsdatablade). Ufuldstændige sikkerhedsdatablade skal suppleres med oplysninger fra erklæringer fra kemikalieleverandører.

    Oplysninger om stoffers iboende egenskaber kan fremskaffes på anden måde end ved forsøg, for eksempel ved hjælp af alternative metoder som in vitro-metoder, ved hjælp af modeller for kvantitative struktur-aktivitets-relationer eller ved hjælp af kategorisering af stoffer og analogislutninger (»read-across«) i overensstemmelse med bilag XI til forordning (EF) nr. 1907/2006.

    Der tilskyndes på det kraftigste til, at relevante data stilles til rådighed i hele forsyningskæden.

    I forbindelse med mineraluld skal ansøgeren også forelægge:

    (a)

    Det certifikat, som er tildelt i forbindelse med retten til at bruge varemærket fra European Certification Board for Mineral Wool Products (det europæiske certificeringsorgan for mineraluldsprodukter) til at påvise overensstemmelse med Note Q i forordning (EF) nr. 1272/2008.

    (b)

    En prøvningsrapport udarbejdet i overensstemmelse med ISO 14184-1 Textiler — Bestemmelse af formaldehyd — Del 1: Fri og hydrolyseret formaldehyd (prøvning med vandig ekstraktion).

    Kriterium 5.4. — Stoffer, der er listeført i henhold til artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006

    Slutproduktet må ikke indeholde nogen bevidst tilsatte stoffer, der er udpeget som særligt problematiske og opført på den i forordning (EF) nr. 1907/2006, artikel 59, stk. 1, omhandlede liste, og som findes i produktet i koncentrationer på over 0,010 vægtprocent (vådvægt).

    Vurdering og verifikation:

    Der henvises til den seneste liste over særlig problematiske stoffer pr. ansøgningsdatoen. Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at kriterium 5.4 overholdes sammen med tilhørende dokumentation, herunder erklæringer underskrevet af materialeleverandørerne og kopier af relevante sikkerhedsdatablade for stoffer og blandinger i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006. Koncentrationsgrænserne for stoffer og blandinger skal specificeres i sikkerhedsdatabladene i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

    Kriterium 5.5.— Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag, dog med undtagelse af mineralske vækstmedier.

    Indholdet af primære patogener i slutproduktet må ikke overstige de niveauer, der er fastsat i tabel 8.

    Tabel 8

    Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    Patogen

    Grænseværdi

    E. coli

    1 000 CFU/g friskvægt

    Salmonella spp

    fraværende i 25 g friskvægt

    CFU= kolonidannende enheder

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ prøvningsrapporter udarbejdet i overensstemmelse med den prøvningsprocedure, der er anført i tabel 9.

    Tabel 9

    Standardtestmetode for E. coli og Salmonella spp

    Parameter

    Prøvningsmetode

    E. coli

    CEN/TR 16193 Slam, bioaffald og jord — Påvisning og tælling af Escherichia coli eller tilsvarende

    Salmonella spp

    EN/ISO 6579 Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Horisontal metode til bestemmelse af Salmonella spp.

    Kriterium 6 — Stabilitet

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag, dog med undtagelse af dæklag, som udelukkende består af lignocellulosebestanddele, og mineralske vækstmedier.

    Jordforbedringsmidler og dæklag til ikke-professionelle anvendelser og vækstmedier til alle anvendelser skal opfylde et af kravene i tabel 10.

    Tabel 10

    Stabilitetskrav for jordforbedringsmidler og dæklag til ikke-professionelle anvendelser og vækstmedier til alle anvendelser

    Stabilitetsparameter

    Krav

    Maksimalt respirometrisk indeks

    15 mmol O2/kg organisk materiale/time

    Minimum rottegrad, hvis relevant

    IV (temperaturstigning ved selvopvarmningsprøvning på maksimalt 20 °C over omgivelsestemperatur)

    Jordforbedringsmidler og dæklag til professionelle anvendelser skal opfylde et af kravene i tabel 11.

    Tabel 11

    Stabilitetskrav til jordforbedringsmidler og dæklag til professionelle anvendelser

    Stabilitetsparameter

    Krav

    Maksimalt respirometrisk indeks

    25 mmol O2/kg organisk materiale/time

    Minimum rottegrad, hvis relevant

    III (temperaturstigning ved selvopvarmningsprøvning på maksimalt 30 °C over omgivelsestemperatur)

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ prøvningsrapporter udarbejdet i overensstemmelse med den prøvningsprocedure, der er anført i tabel 12.

    Tabel 12

    Standardtestmetode for stabilitet

    Parameter

    Prøvningsmetode

    Respirometrisk indeks

    EN 16087-1 Jordforbedringsmidler og voksemedier — Bestemmelse af aerob biologisk aktivitet — Del 1: Oxygenoptagelseshastighed (OUR)

    Rottegrad

    EN 16087-2 Jordforbedringsmidler og voksemedier — Bestemmelse af aerob biologisk aktivitet — Del 2: Selvopvarmningsprøvning i kompost.

    Kriterium 7 — Fysiske urenheder

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag, dog med undtagelse af mineralske vækstmedier.

    Indholdet af glas, metal og plast med en maskestørrelse på > 2 mm i slutproduktet må ikke overstige 0,5 %, målt som tørvægt.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ prøvningsrapporter udarbejdet i overensstemmelse med den prøvningsprocedure, der er anført i den tekniske specifikation CEN/TS 16202 (Slam, bioaffald og jord — Bestemmelse af urenheder og sten) eller en anden ligeværdig prøvningsprocedure godkendt af det ansvarlige organ.

    Kriterium 8 — Organisk materiale og tørstof

    Dette kriterium gælder for jordforbedringsmidler og dæklag.

    Indholdet af organisk materiale som glødetab i slutproduktet skal være mindst 15 % tørvægt (% af tørvægt)

    Indholdet af tørstof i slutproduktet skal være mindst 25 % af friskvægten (% af friskvægt).

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ prøvningsrapporter udarbejdet i overensstemmelse med den prøvningsprocedure, der er anført i tabel 13.

    Tabel 13

    Standardtestmetoder for tørstof og organisk materiale

    Parameter

    Prøvningsmetode

    Tørstof (% af friskvægt)

    EN 13040 Jordforbedringsmidler og voksemedier — Forbehandling af prøver til kemiske og fysiske analyser, bestemmelse af tørstof, fugtindhold samt (laboratoriesammenpresset) rumvægt.

    Organisk materiale som glødetab (% af tørvægt)

    EN 13039 Jordforbedringsmidler og voksemedier — Bestemmelse af organisk indhold og aske

    Kriterium 9 — Spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer

    Dette kriterium gælder for vækstmedier og jordforbedringsmidler, dog med undtagelse af mineralske vækstmedier.

    Slutprodukter må ikke indeholde mere end to enheder spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer pr. liter.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en prøvningsrapport udarbejdet i overensstemmelse med den prøvningsprocedure, der er anført i den tekniske specifikation CEN/TS 16201 (Slam, bioaffald og jord — Bestemmelse af levedygtige plantefrø og spredningslegemer) eller en anden ligeværdig prøvningsprocedure godkendt af det ansvarlige organ.

    Kriterium 10 — Planterespons

    Dette kriterium gælder for vækstmedier og jordforbedringsmidler.

    Slutprodukter må ikke modvirke planters fremspiring eller efterfølgende vækst.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en gyldig prøvning udarbejdet i overensstemmelse med den prøvningsprocedure, der er anført i EN 16086-1 (Jordforbedringsmidler og voksemedier — Bestemmelse af planterespons — Del 1: Vækstforsøg med kinakål i potter).

    Kriterium 11 — Vækstmedieegenskaber

    Dette kriterium gælder kun for vækstmedier.

    Kriterium 11.1. — Elektrisk ledeevne

    Slutproduktets elektriske ledeevne skal være under 100 mS/m.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en prøvningsrapport udarbejdet i overensstemmelse med prøvningsproceduren i EN 13038 (Jordforbedringsmidler og voksemedier — Bestemmelse af elektrisk ledningsevne).

    Kriterium 11.2. — pH-værdi

    Slutproduktets pH-værdi skal ligge i intervallet 4-7.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en prøvningsrapport udarbejdet i overensstemmelse med prøvningsproceduren i EN 13037 (Jordforbedringsmidler og voksemedier — Bestemmelse af pH-værdi).

    Kriterium 11.3. — Natriumindhold

    Natriumindholdet i vandekstrakter fra slutproduktet må ikke overstige 150 mg/l frisk produkt.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en prøvningsrapport udarbejdet i overensstemmelse med prøvningsproceduren i EN 13652 (Jordforbedringsmidler og voksemedier — Ekstraktion af vandopløselige næringsstoffer og andre stoffer).

    Kriterium 11.4. — Chloridindhold

    Chloridindholdet i vandekstrakter fra slutproduktet må ikke overstige 500 mg/l frisk produkt.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ en prøvningsrapport udarbejdet i overensstemmelse med prøvningsproceduren i EN 13652 (Jordforbedringsmidler og voksemedier — Ekstraktion af vandopløselige næringsstoffer og andre stoffer).

    Kriterium 12 — Tilrådighedsstillelse af oplysninger

    Dette kriterium gælder for vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag.

    Følgende oplysninger skal ledsage produktet, enten angivet på emballagen eller som medfølgende datablade.

    Kriterium 12.1. — Jordforbedringsmidler

    a)

    navn og adresse på den ansvarlige markedsføringsorganisation

    b)

    en beskrivelse af produkttypen, som indeholder udtrykket »JORDFORBEDRINGSMIDDEL«

    c)

    en identifikationskode for det pågældende vareparti

    d)

    mængden (vægtangivelse)

    e)

    interval for fugtindhold

    f)

    de vigtigste materialer (dvs. som hver udgør over 5 % af vægten), som produktet er fremstillet af

    g)

    de anbefalede opbevaringsforhold og den anbefalede »bedst før«-dato

    h)

    retningslinjer for sikker håndtering og anvendelse

    i)

    en beskrivelse af produktets anvendelsesformål og anvendelsesbegrænsninger, herunder en redegørelse for produktets anvendelighed til bestemte plantegrupper (f.eks. kalkskyende eller kalkyndende)

    j)

    pH-værdi (med angivelse af den anvendte prøvningsmetode)

    k)

    indhold af organisk kulstof (%), indhold af totalt kvælstof (%) og indhold af ikke-organisk kvælstof (%) (med angivelse af den anvendte prøvningsmetode)

    l)

    kulstof/kvælstofforhold

    m)

    total fosfor (%) og total kalium (%) (med angivelse af den anvendte prøvningsmetode)

    n)

    for produkter til ikke-professionel anvendelse en angivelse af stabiliteten af organisk materiale (stabilt eller meget stabilt)

    o)

    en redegørelse for de anbefalede anvendelsesmåder

    p)

    ved ikke-professionel anvendelse: en anbefaling om anvendelse udtrykt som kilogram produkt pr. arealenhed (m2) pr. år.

    Kriterium 12.2. — Vækstmedier

    a)

    navn og adresse på den ansvarlige markedsføringsorganisation

    b)

    en beskrivelse af produkttypen, som indeholder udtrykket »VÆKSTMEDIE«

    c)

    en identifikationskode for det pågældende vareparti

    d)

    mængden (i volumen eller antal plader, hvis der er tale om mineraluld, med angivelse af pladers dimensioner)

    e)

    interval for fugtindhold

    f)

    de vigtigste materialer (dvs. som hver udgør over 5 % af volumenet), som produktet er fremstillet af

    g)

    de anbefalede opbevaringsforhold og den anbefalede »bedst før«-dato

    h)

    retningslinjer for sikker håndtering og anvendelse

    i)

    en beskrivelse af produktets anvendelsesformål og anvendelsesbegrænsninger, herunder en redegørelse for produktets anvendelighed til bestemte plantegrupper (f.eks. kalkskyende eller kalkyndende)

    j)

    pH-værdi (EN13037)

    k)

    elektrisk ledningsevne (1:5 ekstraktion)

    l)

    spiringshæmning (EN 16086-1)

    m)

    væksthæmning (EN 16086-1)

    n)

    en angivelse af stabiliteten af organisk materiale (stabilt eller meget stabilt)

    o)

    en redegørelse for de anbefalede anvendelsesmåder

    p)

    for mineralske vækstmedier: en angivelse om den professionelle hortikulturelle anvendelse.

    Kriterium 12.3. — Dæklag

    a)

    navn og adresse på den ansvarlige markedsføringsorganisation

    b)

    en beskrivelse af produkttypen, som indeholder udtrykket »DÆKLAG«

    c)

    en identifikationskode for det pågældende vareparti

    d)

    mængden (volumenangivelse)

    e)

    interval for fugtindhold

    f)

    de vigtigste materialer (dvs. som hver udgør over 5 % af volumenet), som produktet er fremstillet af

    g)

    retningslinjer for sikker håndtering og anvendelse

    h)

    en beskrivelse af produktets anvendelsesformål og anvendelsesbegrænsninger, herunder en redegørelse for produktets anvendelighed til bestemte plantegrupper (f.eks. kalkskyende eller kalkyndende)

    i)

    pH-værdi (med angivelse af den anvendte prøvningsmetode)

    j)

    ved ikke-professionel anvendelse: en angivelse af stabiliteten af organisk materiale (stabilt eller meget stabilt), hvis det er relevant

    k)

    en redegørelse for de anbefalede anvendelsesmåder

    l)

    ved ikke-professionel anvendelse: anbefalet lagtykkelse i mm.

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder dette kriterium, og forelægge det ansvarlige organ en prøve på produktemballagen eller datablade eller teksten med brugsoplysninger på emballagen eller de tilhørende datablade.

    Kriterium 13 — Oplysninger på EU-miljømærket

    Det valgfrie mærke med tekstboks skal indeholde følgende tekst:

    fremmer genanvendelse af materialer

    fremmer anvendelsen af fornyelige ressourcer og genanvendte materialer.

    For jordforbedringsmidler og dæklag angives følgende yderligere oplysninger:

    mindsker jord- og vandforurening ved at begrænse koncentrationerne af tungmetaller

    Retningslinjerne for brugen af det valgfrie mærke med tekstrubrikken foreligger i »Guidelines for use of the EU Ecolabel logo« på webstedet:

    http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/documents/logo_guidelines.pdf

    Vurdering og verifikation:

    Ansøgeren skal til det ansvarlige organ indlevere en prøve af produktemballagen, der viser miljømærket, samt en erklæring om, at dette kriterium er overholdt.


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

    (2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

    (5)  Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

    (6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

    (7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/877/EU af 19. december 2011 om fastsættelse af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF, og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/74/EF (EUT L 343 af 23.12.2011, s. 91).

    (8)  Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30).

    (9)  Methodology for the Ecodesign of Energy-related Products (http://www.meerp.eu/).

    (10)  Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 1).

    (11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

    (12)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

    (13)  Kommissionens retningslinjer for ikke-energirelateret udvinding i overensstemmelse med Natura 2000-kravene (»Retningslinjer for ikke-energirelateret mineraludvinding og Natura 2000-kravene«), (http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/neei_n2000_guidance.pdf).

    (14)  EN 16175 Slam, bioaffald og jord — Bestemmelse af kviksølv — Del 1: CV-AAS-metode og Del 2: CV-AFS-metode.

    (15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

    Tillæg 1

    Prøveudtagnings- og prøvningshyppighed for anvendelsesåret

    Anlægstype

    Kriterium

    Årligt input/output

    Prøvningshyppighed

    Type 1: Behandlings-anlæg til affald eller til animalske biprodukter

    5.1

    Grænseværdier for tungmetaller

    5.5

    Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    6

    Stabilitet

    7

    Fysiske urenheder

    8

    Organisk materiale og tørstof

    9

    Spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer

    10

    Planterespons

    11

    Vækstmedieegenskaber

    Input (t) ≤ 3 000

    1 pr. 1 000 ton inputmateriale rundet til nærmeste heltal

    3 000 < input (t) ≤ 20 000

    4 (én prøve for hver årstid)

    Input (t) > 20 000

    antal analyser pr. år = mængden af årligt inputmateriale (ton)/10 000 ton + 1

    Mindst 4 og højst 12

    5.2

    PAH

    Input (t) ≤ 3 000

    1

    3 000 < input (t) ≤ 10 000

    2

    10 000 < input (t) ≤ 20 000

    3

    20 000 < input (t) ≤ 40 000

    4

    40 000 < input (t) ≤ 60 000

    5

    60 000 < input (t) ≤ 80 000

    6

    80 000 < input (t) ≤ 100 000

    7

    100 000 < input (t) ≤ 120 000

    8

    120 000 < input (t) ≤ 140 000

    9

    140 000 < input (t) ≤ 160 000

    10

    160 000 < input (t) ≤ 180 000

    11

    Input (t) > 180 000

    12

    Type 2: Produkt-fremstillings-anlæg, som anvender materiale fra anlægstype 1

    5.1

    Grænseværdier for tungmetaller

    5.5

    Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    6

    Stabilitet

    7

    Fysiske urenheder

    8

    Organisk materiale og tørstof

    9

    Spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer

    10

    Planterespons

    11

    Vækstmedieegenskaber

    Output (m3) ≤ 5 000

    Repræsentative kombinerede prøver fra 2 varepartier, jf. EN 12579 (1)

    Output (m3) > 5 000

    Repræsentative kombinerede prøver fra 4 varepartier, jf. EN 12579

    5.2

    PAH

    Output (m3) ≤ 5 000

    Repræsentativ kombineret prøve(-er) fra 1 vareparti, jf. EN 12579

    Output (m3) > 5 000

    Repræsentative kombinerede prøver fra 2 varepartier, jf. EN 12579

    Type 3: Produktfrem-stillingsanlæg, som IKKE anvender materialer afledt af affald eller animalske biprodukter

    5.1

    Grænseværdier for tungmetaller

    5.5

    Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    6

    Stabilitet

    7

    Fysiske urenheder

    8

    Organisk materiale og tørstof

    9

    Spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer

    10

    Planterespons

    11

    Vækstmedieegenskaber

    Output (m3) ≤ 5 000

    Repræsentativ kombineret prøve(-er) fra 1 vareparti, jf. EN 12579

    Output (m3) > 5 000

    Repræsentative kombinerede prøver fra 2 varepartier, jf. EN 12579

    5.2

    PAH

    Uanset input/output

    Repræsentativ kombineret prøve(-er) fra 1 vareparti, jf. EN 12579


    (1)  EN 12579 Jordforbedringsmidler og voksemedier — Prøveudtagning.

    Tillæg 2

    Prøveudtagnings- og prøvningshyppighed for de følgende år

    Anlægstype

    Kriterier

    Årligt input/output

    Prøvningshyppighed

    Type 1: Behandlings-anlæg til affald eller til animalske biprodukter

    5.1

    Grænseværdier for tungmetaller

    5.5

    Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    6

    Stabilitet

    7

    Fysiske urenheder

    8

    Organisk materiale og tørstof

    9

    Spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer

    10

    Planterespons

    11

    Vækstmedieegenskaber

    Input (t) ≤ 1 000

    1

    Input (t) > 1 000

    antal analyser pr. år = mængden af årligt inputmateriale (ton)/10 000 ton + 1

    Mindst 2 og højst 12

    5.2

    PAH

    Input (t) ≤ 10 000

    0,25 (én gang hvert fjerde år)

    10 000 < input (t) ≤ 25 000

    0,5 (én gang hvert andet år)

    25 000 < input (t) ≤ 50 000

    1

    50 000 < input (t) ≤ 100 000

    2

    100 000 < input (t) ≤ 150 000

    3

    150 000 < input (t) ≤ 200 000

    4

    200 000 < input (t) ≤ 250 000

    5

    250 000 < input (t) ≤ 300 000

    6

    300 000 < input (t) ≤ 350 000

    7

    350 000 < input (t) ≤ 400 000

    8

    400 000 < input (t) ≤ 450 000

    9

    450 000 < input (t) ≤ 500 000

    10

    500 000 < input (t) ≤ 550 000

    11

    Input (t) > 550 000

    12

    Type 2: Produktfrem-stillingsanlæg, som anvender materiale fra anlægstype 1

    5.1

    Grænseværdier for tungmetaller

    5.5

    Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    6

    Stabilitet

    7

    Fysiske urenheder

    8

    Organisk materiale og tørstof

    9

    Spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer

    10

    Planterespons

    11

    Vækstmedieegenskaber

    Output (m3) ≤ 5 000

    Repræsentativ kombineret prøve(-er) fra 1 vareparti, jf. EN 12579

    Output (m3) > 5 000

    Repræsentative kombinerede prøver fra 2 varepartier, jf. EN 12579

    5.2

    PAH

    Output (m3) ≤ 15 000

    Repræsentativ kombineret prøve(-er) fra 1 vareparti, jf. EN 12579, én gang hvert fjerde år

    15 000 < output (m3) ≤ 40 000

    Repræsentativ kombineret prøve (-er) fra 1 vareparti, jf. EN 12579, én gang hvert andet år

    Output (m3) > 40 000

    Repræsentativ kombineret prøve(-er) fra 1 vareparti, jf. EN 12579, én gang hvert år

    Type 3: Produktfrem-stillingsanlæg, som IKKE anvender materialer afledt af affald eller animalske biprodukter

    5.1

    Grænseværdier for tungmetaller

    5.5

    Grænseværdier for E. coli og Salmonella spp

    6

    Stabilitet

    7

    Fysiske urenheder

    8

    Organisk materiale og tørstof

    9

    Spiredygtige ukrudtsfrø og spredningslegemer

    10

    Planterespons

    11

    Vækstmedieegenskaber

    Uanset input/output

    Repræsentativ kombineret prøve(-er) fra 1 vareparti, jf. EN 12579

    5.2

    PAH

    Uanset input/output

    Repræsentativ kombineret prøve(-er) fra 1 vareparti, jf. EN 12579, én gang hvert fjerde år


    Top