Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D1750

    Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2015/1750 af 29. september 2015 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/607 (ATALANTA/5/2015)

    EUT L 256 af 1.10.2015, p. 13–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/10/2015; ophævet ved 32015D1823

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/1750/oj

    1.10.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 256/13


    DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2015/1750

    af 29. september 2015

    om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/607 (ATALANTA/5/2015)

    DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

    under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1), særlig artikel 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I medfør af artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2008/851/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe de relevante afgørelser om at udnævne den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (»øverstbefalende for EU-styrken«).

    (2)

    Den 15. april 2015 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2015/607 (2) om udnævnelse af kaptajn (marinen) Alfonso GÓMEZ FERNÁNDEZ DE CÓRDOBA til øverstbefalende for EU-styrken.

    (3)

    Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet kontreadmiral Stefano BARBIERI som ny øverstbefalende for EU-styrken som efterfølger for kaptajn (marinen) Alfonso GÓMEZ FERNÁNDEZ DE CÓRDOBA.

    (4)

    EU's Militærkomité støtter denne indstilling.

    (5)

    Afgørelse (FUSP) 2015/607 bør derfor ophæves.

    (6)

    I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Kontreadmiral Stefano BARBIERI udnævnes til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) fra den 6. oktober 2015.

    Artikel 2

    Afgørelse (FUSP) 2015/607 ophæves hermed.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 6. oktober 2015.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2015.

    På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

    W. STEVENS

    Formand


    (1)  EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.

    (2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2015/607 af 15. april 2015 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/102 (ATALANTA/3/2015) (EUT L 100 af 17.4.2015, s. 79).


    Top