Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D1277

Rådets afgørelse (EU) 2015/1277 af 13. oktober 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og midlertidig anvendelse af tillægsprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Columbia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

EUT L 204 af 31.7.2015, pp. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/1277/oj

Related international agreement

31.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1277

af 13. oktober 2014

om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og midlertidig anvendelse af tillægsprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Columbia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, og artikel 207, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til akten om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår, særlig artikel 6, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 24. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Unionens og dens medlemsstater samt Kroatiens vegne at indlede forhandlinger med Colombia og Peru om indgåelse af en tillægsprotokol til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»tillægsprotokollen«).

(2)

Forhandlingerne fik en positiv afslutning den 1. april 2014.

(3)

Tillægsprotokollen bør undertegnes på Unionens og dens medlemsstaters vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

(4)

Tillægsprotokollen bør anvendes midlertidigt, indtil procedurerne for dens indgåelse er afsluttet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne af tillægsprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union med forbehold af indgåelse af tillægsprotokollen.

Teksten til tillægsprotokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne tillægsprotokollen på Unionens og dens medlemsstaters vegne.

Artikel 3

Tillægsprotokollen anvendes midlertidigt som fastsat i dens artikel 12, stk. 4, indtil procedurerne for dens indgåelse er afsluttet.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 13. oktober 2014.

På Rådets vegne

M. MARTINA

Formand


Top