EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D1157

Rådets afgørelse (EU) 2015/1157 af 14. juli 2015 om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs sammensætning

EUT L 187 af 15.7.2015, p. 28–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/1157/oj

15.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 187/28


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1157

af 14. juli 2015

om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs sammensætning

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 301,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 300 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter reglerne for Det Økonomiske og Sociale Udvalgs sammensætning.

(2)

I henhold til artikel 301 i TEUF skal Rådet træffe afgørelse om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs sammensætning. Antallet af medlemmer må ikke overstige 350.

(3)

Den nuværende fordeling af pladserne i Det Økonomiske og Sociale Udvalg bør så vidt muligt fastholdes, da den er et resultat af flere regeringskonferencer.

(4)

Denne afgørelse er en overgangsordning, da den vedtages for at løse et specifikt retligt spørgsmål, nemlig den uoverensstemmelse, der er mellem Det Økonomiske og Sociale Udvalgs samlede antal medlemmer som følge af rækken af regeringskonferencer og det maksimale antal medlemmer, jf. artikel 301 i TEUF.

(5)

Denne afgørelse vedtages i forbindelse med særlige omstændigheder, der vedrører Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og danner ikke præcedens for nogen institutions sammensætning.

(6)

Denne afgørelse revideres af Rådet på forslag af Kommissionen i god tid inden den mandatperiode, som udvalget påbegynder i 2020, eller i hvert fald med henblik på næste udvidelse.

(7)

Revisionen skal baseres på resultatet af nærværende afgørelse, dvs. respektere det antal pladser, der er fastlagt herved, for så vidt angår de medlemsstater, der berøres af den nuværende ændring. Som resultat af denne revision vil en yderligere reduktion af pladser ikke gælde for de medlemsstater, der berøres af nærværende afgørelse.

(8)

For at Det Økonomiske og Sociale Udvalg indtil udløbet af de nuværende medlemmers mandatperiode kan være sammensat i henhold til artikel 23 i akten vedrørende Kroatiens tiltrædelse, bør tidspunktet for, hvornår nærværende afgørelse får virkning, udsættes indtil mandatperiodens udløb —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Pladserne i Det Økonomiske og Sociale Udvalg fordeles således:

Belgien

12

Bulgarien

12

Tjekkiet

12

Danmark

9

Tyskland

24

Estland

6

Irland

9

Grækenland

12

Spanien

21

Frankrig

24

Kroatien

9

Italien

24

Cypern

5

Letland

7

Litauen

9

Luxembourg

5

Ungarn

12

Malta

5

Nederlandene

12

Østrig

12

Polen

21

Portugal

12

Rumænien

15

Slovenien

7

Slovakiet

9

Finland

9

Sverige

12

Det Forenede Kongerige

24.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 21. september 2015.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2015.

På Rådets vegne

Pierre GRAMEGNA

Formand


Top