EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D0669

Kommissionens afgørelse (EU) 2015/669 af 24. april 2015 om ophævelse af beslutning 2007/421/EF om offentliggørelse af en liste over godkendte organisationer, som medlemsstaterne har anmeldt i henhold til Rådets direktiv 94/57/EF (meddelt under nummer C(2015) 2596)

C/2015/2596

EUT L 110 af 29.4.2015, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/669/oj

29.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/24


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/669

af 24. april 2015

om ophævelse af beslutning 2007/421/EF om offentliggørelse af en liste over godkendte organisationer, som medlemsstaterne har anmeldt i henhold til Rådets direktiv 94/57/EF

(meddelt under nummer C(2015) 2596)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (1), særlig artikel 4, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens beslutning 2007/421/EF (2) skal generaldirektøren for energi og transport inden 1. juli hvert år offentliggøre en ajourført liste over organisationer, der er godkendt i overensstemmelse med direktiv 94/57/EF (3), i Den Europæiske Unions Tidende.

(2)

Direktiv 94/57/EF er omarbejdet til to særskilte EF-retsakter, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF (4) og forordning (EF) nr. 391/2009. Forordningen indeholder bestemmelser om udarbejdelse og ajourføring af en liste over anerkendte organisationer.

(3)

Artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 391/2009 pålægger Kommissionen at udarbejde og jævnligt ajourføre en liste over de organisationer, der er anerkendt i overensstemmelse med denne artikel, og listen skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(4)

Beslutning 2007/421/EF er forældet og bør derfor ophæves, og der bør med jævne mellemrum offentliggøres en ajourført liste over de organisationer, der er godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 391/2009, i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Beslutning 2007/421/EF ophæves.

Artikel 2

Generaldirektøren for mobilitet og transport offentliggør senest den 31. august 2015 en liste over de organisationer, der er anerkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 391/2009, i Den Europæiske Unions Tidende, og denne liste ajourføres, når det er nødvendigt på grund af ændringer angående de retlige enheder, der er opført på listen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 2015.

På Kommissionens vegne

Violeta BULC

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11.

(2)  Kommissionens beslutning 2007/421/EF af 14. juni 2007 om ophævelse af beslutning 96/587/EF om offentliggørelse af en liste over godkendte organisationer, som medlemsstaterne har anmeldt i henhold til Rådets direktiv 94/57/EF (EUT L 157 af 19.6.2007, s. 18).

(3)  Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 47).


Top