This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015D0316
Commission Implementing Decision (EU) 2015/316 of 26 February 2015 terminating the anti-dumping proceeding concerning imports of certain rainbow trout originating in Turkey
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/316 af 26. februar 2015 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/316 af 26. februar 2015 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet
EUT L 56 af 27.2.2015, p. 73–74
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
27.2.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 56/73 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/316
af 26. februar 2015
om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
(1) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) den 15. februar 2014 en meddelelse om indledningen af en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (»det pågældende land«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse (2) i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«). Den 4. september 2014 blev der offentliggjort en berigtigelse til indledningsmeddelelsen (3) i Den Europæiske Unions Tidende, der havde til formål at præcisere varedækningen. |
(2) |
Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 3. januar 2014 af Dansk Akvakultur (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af visse former for regnbueørred. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af visse former for regnbueørred, og for væsentlig skade som følge heraf, hvilket Kommissionen anså for tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en undersøgelse. |
(3) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen især klagerne, andre kendte EU-producenter, brugere og importører, eksporterende producenter i Tyrkiet og de tyrkiske myndigheder samt sammenslutninger, som, den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage. |
(4) |
Alle interesserede parter havde lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev ikke indført midlertidig told. |
2. TILBAGETRÆKNING AF KLAGEN OG AFSLUTNING AF PROCEDUREN
(5) |
Ved brev af 19. november 2014 til Kommissionen trak klageren formelt sin klage tilbage. |
(6) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, kan en procedure afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse. |
(7) |
Undersøgelsen frembragte ikke oplysninger, hvoraf det fremgik, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at denne procedure bør afsluttes. De interesserede parter er blevet underrettet herom og har fået mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der indkom imidlertid ingen bemærkninger. |
(8) |
Kommissionen konkluderer derfor, at antidumpingproceduren vedrørende importen til Unionen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet bør afsluttes. |
(9) |
Denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Antidumpingproceduren vedrørende importen til Unionen af regnbueørred (Oncorhynchus mykiss):
— |
levende, af vægt pr. stk. højst 1,2 kg, eller |
— |
ferske, kølede, frosne og/eller røgede:
|
med oprindelse i Tyrkiet og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 0301 91 90, ex 0302 11 80, ex 0303 14 90, ex 0304 42 90, ex 0304 82 90 og ex 0305 43 00 afsluttes hermed.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (EUT C 44 af 15.2.2014, s. 18).
(3) Berigtigelse til meddelelsen om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (EUT C 297 af 4.9.2014, s. 24).