This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015D0047
Decision (EU) 2016/188 of the European Central Bank of 11 December 2015 on the access and use of SSM electronic applications, systems, platforms and services by the European Central Bank and the national competent authorities of the Single Supervisory Mechanism (ECB/2015/47)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/188 af 11. december 2015 om adgang til og anvendelse af SSM's elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester for Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (ECB/2015/47)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/188 af 11. december 2015 om adgang til og anvendelse af SSM's elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester for Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (ECB/2015/47)
EUT L 37 af 12.2.2016, p. 104–106
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
12.2.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 37/104 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/188
af 11. december 2015
om adgang til og anvendelse af SSM's elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester for Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (ECB/2015/47)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 6, og artikel 132,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 34,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 6, stk. 7,
under henvisning til forslaget fra Tilsynsrådet og i samråd med de kompetente nationale myndigheder, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at kunne udføre de specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, som er blevet overdraget til Den Europæiske Centralbank (ECB) ved forordning (EU) nr. 1024/2013, anvender ECB Det Europæiske System af Centralbankers og Eurosystemets elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester samt de nye elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester, som er nødvendige for at udføre de opgaver, som er blevet overdraget til ECB i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 på grundlag af traktatens artikel 127, stk. 6, og artikel 25.2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. |
(2) |
For at sikre Den Fælles Tilsynsmekanismes (SSM) smidige, effektive og konsekvente virkemåde er det nødvendigt, at de praktiske retningslinjer for samarbejdet mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder inden for SSM omfatter retningslinjer for anvendelsen af de elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013. |
(3) |
Public key-infrastrukturen for Det Europæiske System af Centralbanker (herefter »ESCB-PKI«) blev fastsat ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/1 (2). I henhold til artikel 3, stk. 1, i afgørelse ECB/2013/1 har brugere kun adgang til og kan kun anvende de af ESCB's og Eurosystemets elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester, der er af middel eller over middel kritikalitet, hvis brugerens autenticitet er blevet bekræftet ved hjælp af et elektronisk certifikat, der er udstedt og administreret af en certificeringsmyndighed, som ESCB har godkendt i overensstemmelse med ESCB/SSM's rammer for godkendelse af certifikater, af ESCB-PKI certificeringsmyndigheden eller af certificeringsmyndigheder, som ESCB har godkendt i forbindelse med TARGET2- eller TARGET2 Securities for disse to applikationer. |
(4) |
Styrelsesrådet har fastslået, at der er et behov for avancerede informationssikkerhedstjenester, som f.eks. stærk autentificering samt elektroniske signaturer og kryptering, gennem anvendelsen af elektroniske certifikater til de elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester, der er nødvendige for, at ECB og de kompetente nationale myndigheder kan opfylde deres forpligtelser som kompetente myndigheder inden for SSM i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013. Derfor kan certifikater udstedt af ESCB-PKI anvendes til at opnå adgang til og anvende elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester, som anvendes i forbindelse med driften af SSM. |
(5) |
ECB og de kompetente nationale myndigheder inden for SSM kan beslutte at anvende certifikater og tjenester, som tilvejebringes af ESCB-PKI, til at opnå adgang til og anvende elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester inden for SSM — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
1) |
»kompetent national myndighed«: en kompetent national myndighed, som er udpeget af en deltagende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1024/2013. Denne definition berører ikke ordninger i henhold til national ret, hvorefter visse tilsynsopgaver overdrages til en national centralbank, der ikke er udpeget som en kompetent national myndighed. For så vidt angår disse ordninger, er en henvisning i denne afgørelse til en kompetent national myndighed også en henvisning til en national centralbank vedrørende de tilsynsopgaver, som er overdraget til denne i henhold til national ret |
2) |
»kompetent myndighed«: enten en kompetent national myndighed eller ECB |
3) |
»ESCB's og Eurosystemets elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester«, »certifikat« eller »elektronisk certifikat«, »ESCB-PKI certificeringsmyndighed«, »registreringsmyndighed«, »bruger«, »centralbank i Eurosystemet« og »modtagerpart« har samme betydning som defineret i artikel 1 i afgørelse ECB/2013/1 |
4) |
»SSM's elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester«: elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester, som anvendes til opfyldelse af ECB's og de kompetente nationale myndigheders forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 |
5) |
»ESCB/SSM's rammer for godkendelse af certifikater«: de kriterier, der er fastlagt af ESCB's IT-Komité til identifikation af de certificeringsmyndigheder, både i og uden for ESCB, som kan godkendes i forhold til ESCB's og Eurosystemets elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester samt i forhold til SSM's elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester. |
Artikel 2
Adgang til og anvendelse af SSM's elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester
1. Brugere har kun adgang til og kan kun anvende de af SSM's elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester, der er af middel eller over middel kritikalitet, hvis brugerens autenticitet er blevet bekræftet ved hjælp af et elektronisk certifikat, der er udstedt og administreret af en certificeringsmyndighed, som er godkendt i overensstemmelse med ESCB/SSM's rammer for godkendelse af certifikater, herunder af ESCB-PKI certificeringsmyndigheden.
2. ESCB-PKI certificeringsmyndigheden udsteder elektroniske certifikater og udbyder andre certificeringstjenester til de kompetente myndigheder, der deltager i ESCB-PKI i henhold til artikel 3, for deres certifikatindehavere og for certifikatindehavere hos tredjeparter, der samarbejder med dem, for at sikre, at indehaverne har sikker adgang til og kan anvende SSM's elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester.
3. En modtagerpart kan forlade sig på sådanne certifikater på de betingelser, som er fastsat i artikel 8 i afgørelse ECB/2013/1.
Artikel 3
De kompetente myndigheders deltagelse i ESCB-PKI
1. En kompetent myndighed kan træffe beslutning om at anvende de tjenester, som ESCB-PKI udbyder, for at opnå adgang til og anvende SSM's elektroniske applikationer, systemer, platforme og tjenester og/eller kan med dette formål fungere som registreringsmyndighed for sine interne brugere samt for tredjepartsbrugere på de samme betingelser som de betingelser, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet.
2. Den deltagende kompetente myndighed er underlagt de forpligtelser, der er fastsat i artikel 6, 7 og 12 i afgørelse ECB/2013/1, og skal forelægge en erklæring for Styrelsesrådet, i hvilken den bekræfter sin deltagelse, og at den vil overholde forpligtelserne i niveau 2-niveau 3-aftalen, som omhandlet i afgørelsens artikel 4, stk. 2.
Artikel 4
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 11. december 2015.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.
(2) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/1 af 11. januar 2013 om fastlæggelse af rammerne for en public key-infrastruktur for Det Europæiske System af Centralbanker (EUT L 74 af 16.3.2013, s. 30).