This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32014R1292
Commission Delegated Regulation (EU) No 1292/2014 of 17 July 2014 on the conditions for classification, without testing, of certain uncoated wood floorings under EN 14342 with regard to their reaction to fire Text with EEA relevance
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1292/2014 af 17. juli 2014 om betingelser for klassificering uden prøvning af visse typer ikke-overfladebehandlede trægulve i overensstemmelse med EN 14342 for så vidt angår reaktion ved brand EØS-relevant tekst
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1292/2014 af 17. juli 2014 om betingelser for klassificering uden prøvning af visse typer ikke-overfladebehandlede trægulve i overensstemmelse med EN 14342 for så vidt angår reaktion ved brand EØS-relevant tekst
EUT L 349 af 5.12.2014, p. 27–28
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
5.12.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 349/27 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1292/2014
af 17. juli 2014
om betingelser for klassificering uden prøvning af visse typer ikke-overfladebehandlede trægulve i overensstemmelse med EN 14342 for så vidt angår reaktion ved brand
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (1), særlig artikel 27, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der blev ved Kommissionens beslutning 2000/147/EF (2) vedtaget et system til klassificering af byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand. Trægulve er blandt de byggevarer, der er omfattet af denne beslutning. |
(2) |
Prøvninger har vist, at trægulve, der er omfattet af den harmoniserede standard EN 14342, har en stabil og forudsigelig ydeevne med hensyn til reaktion ved brand, forudsat at de opfylder visse betingelser vedrørende træets massefylde, gulvets tykkelse og produktets endelige monteringstilstand. |
(3) |
Trægulve, der er omfattet af den harmoniserede standard EN 14342, bør derfor anses for at opfylde de ydeevneklasser med hensyn til reaktion ved brand, der er fastlagt i beslutning 2000/147/EF om disse betingelser, uden at der kræves yderligere prøvning — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Trægulve, der er omfattet af den harmoniserede standard EN 14342, og som opfylder de betingelser, der er fastsat i bilaget, anses for at opfylde kravene for de ydeevneklasser, der er angivet i bilaget, uden prøvning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.
(2) Kommissionens beslutning 2000/147/EF af 8. februar 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer efter ydeevne med hensyn til reaktion ved brand (EFT L 50 af 23.2.2000, s. 14).
BILAG
Produktoplysninger (4) |
Mindste gennemsnitlige massefylde (5) (kg/m3) |
Mindste samlede tykkelse (mm) |
Endelig monteringstilstand |
Gulvklasse (3) |
|
Trægulv |
Massivt trægulv af fyr eller gran |
Fyr: 480 Gran: 400 |
14 |
Uden luftmellemrum nedenunder |
Dfl-s1 |
Trægulv |
Massivt gulv af bøg, eg, fyr eller gran |
Bøg: 700 Eg: 700 Fyr: 430 Gran: 400 |
20 |
Med eller uden luftmellemrum nedenunder |
Dfl-s1 |
Træparket |
Massivt træparket (et lag) af valnød |
650 |
8 |
Limet på underlag (6) |
Dfl-s1 |
Træparket |
Massivt parket (et lag) af eg, ahorn eller ask |
Ask: 650 Ahorn: 650 Eg: 720 |
8 |
Limet på underlag (6) |
Dfl-s1 |
Træparket |
Flerlagsparket med et øverste lag af eg med en tykkelse på mindst 3,5 mm |
550 |
15 (2) |
Uden luftmellemrum nedenunder |
Dfl-s1 |
Trægulv og -parket |
Massivt trægulv og -parket ikke specificeret ovenfor |
400 |
6 |
Alle |
Efl |
(1) Monteret i henhold til EN ISO 9239-1 på et underlag af mindst klasse D-s2, d0 med en mindste gennemsnitlig massefylde på 400 kg/m3 eller med et luftmellemrum (minimumshøjde 30 mm) nedenunder.
(2) Et mellemlag af mindst klasse Efl med en tykkelse på højst 3 mm og en mindste massefylde på 280 kg/m3 kan medtages.
(3) Klasse som fastsat i tabel 2 i bilaget til beslutning 2000/147/EF.
(4) Uden overfladebehandling.
(5) Konditioneret i overensstemmelse med EN 13238 (50 % RH, 23 °C).
(6) Underlag af mindst klasse D-s2, d0.
(7) Gælder også for trappetrin.