EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R1164

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1164/2014 af 31. oktober 2014 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 411/2014 om åbning og forvaltning af et EU-toldkontingent for import af fersk og frosset oksekød med oprindelse i Ukraine

EUT L 314 af 31.10.2014, p. 1–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/1164/oj

31.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1164/2014

af 31. oktober 2014

om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 411/2014 om åbning og forvaltning af et EU-toldkontingent for import af fersk og frosset oksekød med oprindelse i Ukraine

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187, litra a), c) og d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 374/2014 (2) fastsættes præferenceordninger for 2014 for told ved import af visse varer med oprindelse i Ukraine. I henhold til artikel 3 i nævnte forordning kan de landbrugsprodukter, der er opført i bilag III til nævnte forordning, importeres i Unionen inden for rammerne af de toldkontingenter, som angives i nævnte bilag.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 411/2014 (3) åbnes og forvaltes et EU-toldkontingent for oksekød med oprindelse i Ukraine indtil den 31. oktober 2014.

(3)

Forordning (EU) nr. 374/2014 er blevet ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1150/2014 (4). Ændringen omfatter primært en forlængelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. 374/2014 indtil den 31. december 2015 og en fastsættelse af kontingentmængden for 2015. Gennemførelsesforordning (EU) nr. 411/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 411/2014

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 411/2014 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Importtoldkontingentperiode

1.   Det importtoldkontingent, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, er åbent fra den 25. april til den 31. december 2014 og fra den 1. januar til den 31. december 2015.

2.   Den årlige mængde for importtoldkontingentet for 2015 for det løbenummer, der er anført i bilag I, opdeles i fire delperioder:

a)

25 % i perioden fra 1. januar til 31. marts

b)

25 % i perioden 1. april til 30. juni

c)

25 % i perioden fra 1. juli til 30. september

d)

25 % i perioden fra 1. oktober til 31. december.«

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»Ansøgning om importrettigheder for kontingentperioden 2014«

.

b)

I stk. 8 ændres datoen »31. oktober 2014« til »31. december 2014«.

3)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

Ansøgning om importrettigheder for kontingentperioden 2015

1.   Ansøgninger om importrettigheder indgives i løbet af de første syv dage i måneden forud for hver delperiode omhandlet i artikel 2, stk. 2.

2.   Der stilles en sikkerhed på 6 EUR/100 kg nettovægt i forbindelse med indgivelsen af en ansøgning om importrettigheder.

3.   Personer, der ansøger om importrettigheder, skal ved indgivelsen af den første ansøgning i et givet kontingentår forelægge dokumentation for, at de i 12-måneders perioden umiddelbart forud for deres første ansøgning i henhold til de relevante toldbestemmelser har importeret, eller at der på deres vegne er blevet importeret, en mængde oksekødsprodukter henhørende under KN-kode 0201 eller 0202 (herefter »referencemængde«). Et selskab, der er oprettet ved fusion af selskaber, som hver især har importeret referencemængder, kan benytte disse referencemængder som grundlag for sin ansøgning.

4.   Den samlede mængde, for hvilken der er indgivet ansøgning om importrettigheder i importtoldkontingentperioden, må ikke overstige 25 % af ansøgerens referencemængde. Ansøgninger, der ikke opfylder denne betingelse, afvises af de kompetente myndigheder.

5.   Senest den fjortende dag i den måned, hvori ansøgningerne indgives, meddeler medlemsstaterne Kommissionen de samlede mængder, der er ansøgt om, udtrykt i kilogram produktvægt, eller om der ingen ansøgninger foreligger.

6.   Importrettighederne tildeles fra den 23. dag i den måned, hvori ansøgningerne indgives, og senest den sidste dag i denne måned.

7.   Hvis anvendelse af den tildelingskoefficient, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006, medfører, at der tildeles færre importrettigheder, end der er ansøgt om, frigives den sikkerhed, der er stillet i henhold til stk. 2 straks proportionelt.

8.   Importrettighederne er gyldige fra den første dag i den delperiode, som ansøgningen er indgivet i, og indtil den 31. december 2015. Importrettigheder kan ikke overdrages.«

4)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»Udstedelse af importlicenser for kontingentperioden 2014«

.

b)

I stk. 8 ændres datoen »31. oktober 2014« til »31. december 2014«.

5)

Som artikel 4a indsættes:

»Artikel 4a

Udstedelse af importlicenser for kontingentperioden 2015

1.   De mængder, der er tildelt under det importtoldkontingent, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, kan kun overgå til fri omsætning, hvis der forelægges en importlicens.

2.   Importlicensansøgningerne skal omfatte den samlede mængde svarende til de tildelte importrettigheder. Forpligtelsen i artikel 23, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (5) skal overholdes.

3.   Der kan udelukkende indgives licensansøgninger i den medlemsstat, hvor ansøgeren har ansøgt om og opnået importrettigheder under de importtoldkontingenter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1.

4.   Ved hver udstedelse af importlicens nedsættes de opnåede importrettigheder med en tilsvarende mængde, og en tilsvarende andel af den sikkerhed, som er stillet i henhold til artikel 3a, stk. 2, frigives straks.

5.   Importlicenserne udstedes efter ansøgning fra den importør, der har fået tildelt importrettigheder, og i dennes navn.

6.   I licensansøgningen må kun anføres ét løbenummer. Ansøgningen kan omfatte flere produkter henhørende under forskellige KN-koder. I så fald skal alle KN-koder anføres i rubrik 15 og varebeskrivelserne i rubrik 16 i licensansøgningen og licensen.

7.   Licensansøgningen og importlicensen skal indeholde følgende oplysninger:

a)

i rubrik 8 navnet »Ukraine« som oprindelsesland, og der sættes kryds i »ja«-rubrikken

b)

i rubrik 20 én af angivelserne i bilag II.

8.   Ved hver licens angives mængden for hver KN-kode.

9.   Uanset artikel 5, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 382/2008 er importlicenserne gyldige i 30 dage fra den faktiske udstedelse af licensen, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 376/2008. Importlicensernes gyldighedsperiode udløber dog senest den 31. december 2015.

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).«"

6)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Meddelelser til Kommissionen for kontingentperioden 2014

1.   Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 meddeler medlemsstaterne Kommissionen:

a)

senest den 10. januar 2015 de mængder af produkter, for hvilke der er blevet udstedt importlicenser i kontingentperioden, eller om der ingen ansøgninger foreligger

b)

senest den 30. april 2015 de mængder produkter, der omfattes af uudnyttede eller delvis udnyttede importlicenser, svarende til forskellen mellem de mængder, der er anført på importlicensernes bagside, og de mængder, de blev udstedt for, eller om der ingen uudnyttede mængder er.

2.   Senest den 30. april 2015 meddeler medlemsstaterne Kommissionen de produktmængder, som reelt er overgået til fri omsætning i importtoldkontingentperioden 2014.

3.   I de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, angives mængden i kilogram.«

7)

Som artikel 5a indsættes:

»Artikel 5a

Meddelelser til Kommissionen for kontingentperioden 2015

1.   Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 meddeler medlemsstaterne senest den tiende dag i måneden efter den sidste dag i hver delperiode Kommissionen de mængder, for hvilke der er blevet udstedt importlicenser i delperioden, eller om der ingen ansøgninger foreligger.

2.   Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 meddeler medlemsstaterne Kommissionen de mængder, der omfattes af uudnyttede eller delvis udnyttede importlicenser, svarende til forskellen mellem de mængder, der er anført på importlicensernes bagside, og de mængder, de blev udstedt for, eller om der ingen uudnyttede mængder er:

a)

sammen med de meddelelser, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3a, stk. 5, om de ansøgninger, der blev indgivet for den sidste delperiode af importkontingentperioden 2015

b)

senest den 30. april 2016 for de mængder, der endnu ikke var givet meddelelse om på tidspunktet for den første meddelelse, jf. litra a).

3.   Senest den 30. april 2016 meddeler medlemsstaterne Kommissionen de produktmængder, som reelt er overgået til fri omsætning i importtoldkontingentperioden.

4.   I de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, angives mængden i kilogram produktvægt.«

8)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 2. november 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 374/2014 af 16. april 2014 om nedsættelse eller afskaffelse af told på varer med oprindelse i Ukraine (EUT L 118 af 22.4.2014, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 411/2014 af 23. april 2014 om åbning og forvaltning af et EU-toldkontingent for import af fersk og frosset oksekød med oprindelse i Ukraine (EUT L 121 af 24.4.2014, s. 27).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1150/2014 af 29. oktober 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 374/2014 om nedsættelse eller afskaffelse af told på varer med oprindelse i Ukraine (EUT L 313 af 31.10.2014, s. 1).


BILAG

»BILAG I

Uanset reglerne for fortolkning af den kombinerede nomenklatur skal varebeskrivelsen kun betragtes som vejledende, idet KN-koderne anvendes i forbindelse med præferenceordningen i dette bilag.

Løbenummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Importperiode

Mængde i ton (nettovægt)

Gældende told

(EUR/ton)

09.4270

0201 10 00

0201 20 20

0201 20 30

0201 20 50

0201 20 90

0201 30 00

0202 10 00

0202 20 10

0202 20 30

0202 20 50

0202 20 90

0202 30 10

0202 30 50

0202 30 90

Kød af hornkvæg, fersk, kølet eller frosset

År 2014

År 2015

12 000

12 000


Top