Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R1015

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1015/2014 af 22. juli 2014 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 154/2013

EUT L 283 af 27.9.2014, pp. 20–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2014/1015/oj

27.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 283/20


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1015/2014

af 22. juli 2014

om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 154/2013

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (1), særlig artikel 5, stk. 3, og artikel 10, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 4 i forordning (EU) nr. 978/2012 (GSP-forordningen) indeholder kriterierne for indrømmelse af toldpræferencer under den generelle toldpræferenceordning (GSP).

(2)

I artikel 4, stk. 1, litra a), i GSP-forordningen hedder det, at et land, der af Verdensbanken er blevet klassificeret som højindkomstland eller højere middelindkomstland i tre på hinanden følgende år, ikke bør indrømmes GSP-præferencer.

(3)

I GSP-forordningens artikel 4, stk. 1, litra b), hedder det, at et land, der er omfattet af en præferentiel markedsadgangsordning med samme eller gunstigere toldpræferencer som GSP-ordningen for praktisk taget hele handelen, ikke bør være omfattet af GSP-præferencer.

(4)

Listen over begunstigede lande under den generelle GSP-ordning fremgår af bilag II til GSP-forordningen. Ved GSP-forordningens artikel 5 bestemmes det, at bilag II skal revideres den 1. januar hvert år for at afspejle ændringer i forbindelse med de i artikel 4 fastsatte kriterier. Den fastsætter endvidere, at et GSP-begunstiget land og de erhvervsdrivende skal have tid til at tilpasse sig ordentligt til ændringen af landets GSP-status. GSP-ordningen bør i overensstemmelse hermed fortsætte i ét år efter ikrafttrædelsen af en ændring af et lands status på grundlag af artikel af artikel 4, stk. 1, litra a), og i to år efter datoen for anvendelsen af en præferentiel markedsadgangsordning, jf. artikel 4, stk. 1, litra b).

(5)

Turkmenistan blev af Verdensbanken klassificeret som et højere middelindkomstland i 2012, 2013 og 2014. Turkmenistan opfylder derfor ikke længere kriterierne for GSP-begunstiget status i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), og bør fjernes fra bilag II til GSP-forordningen. Afgørelsen om at fjerne et land fra listen over GSP-begunstigede lande finder anvendelse et år efter datoen for afgørelsens ikrafttræden. Af hensyn til en ensartet anvendelse bør Turkmenistan fjernes fra bilag II med virkning fra den 1. januar 2016.

(6)

Der er anvendt præferentielle markedsadgangsordninger med følgende lande fra forskellige datoer i 2013: Peru den 1. marts 2013, Colombia, Honduras, Nicaragua og Panama den 1. august 2013, Costa Rica og El Salvador den 1. oktober 2013 og Guatemala den 1. december 2013. For at sikre en ensartet anvendelse af ændringer af GSP-status og i overensstemmelse med GSP-forordningen bør Peru, Colombia, Honduras, Nicaragua, Panama, Costa Rica, El Salvador og Guatemala fjernes fra bilag II med virkning fra den 1. januar 2016.

(7)

Artikel 9, stk. 1, i GSP-forordningen indeholder specifikke kriterier for indrømmelse af præferencer under den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+). Det er en central betingelse, at landet skal være et GSP-begunstiget land. Listen over GSP-begunstigede lande findes i bilag III til GSP-forordningen.

(8)

Når Costa Rica, Guatemala, El Salvador, Panama og Peru ikke længere er GSP-begunstigede lande, ophører de også med at være GSP+-begunstigede i henhold til GSP-forordningens artikel 9, stk. 1. Disse lande bør derfor fjernes fra bilag III til GSP-forordningen med virkning fra den 1. januar 2016.

(9)

I henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1421/2013 (2) vil Ecuador heller ikke længere være et GSP-begunstiget land fra den 1. januar 2015. I overensstemmelse med GSP-forordningens artikel 9 vil Ecuador derfor ikke længere være et GSP+-begunstiget land og bør fjernes fra bilag III til GSP-forordningen med virkning fra samme dato.

(10)

Efter at delegeret forordning (EU) nr. 1421/2013 trådte i kraft den 1. januar 2014, finder Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 154/2013 (3), der indeholdt bestemmelser om en konsolideret udgave af bilag II og om fjernelse af Iran og Aserbajdsjan fra listen over GSP-begunstigede lande, ikke længere anvendelse. Af hensyn til den juridiske klarhed bør delegeret forordning (EU) nr. 154/2013 ophæves. Som en undtagelse fra delegeret forordning (EU) nr. 1421/2013 bør delegeret forordning (EU) nr. 154/2013 dog stadig anvendes indtil den 22. februar 2014 for så vidt angår Aserbajdsjan og Iran. Det bør derfor præciseres, at Iran og Aserbajdsjan havde status som GSP-begunstigede lande fra den 1. januar 2014 til den 22. februar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) nr. 978/2012

I forordning (EU) nr. 978/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag II fjernes de følgende lande og de tilsvarende alfabetiske koder fra henholdsvis kolonne A og B:

CO

Colombia

CR

Costa Rica

GT

Guatemala

SV

El Salvador

HN

Honduras

NI

Nicaragua

PA

Panama

PE

Peru

TM

Turkmenistan

2)

I bilag III foretages følgende ændringer:

a)

Det følgende land og den tilsvarende alfabetiske kode fjernes fra henholdsvis kolonne A og B:

EC

Ecuador

b)

De følgende lande og de tilsvarende alfabetiske koder fjernes fra henholdsvis kolonne A og B:

CR

Costa Rica

GT

Guatemala

SV

El Salvador

PA

Panama

PE

Peru

Artikel 2

Ophævelse

Delegeret forordning (EU) nr. 154/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Som en undtagelse fra delegeret forordning (EU) nr. 1421/2013 har ophævelsen virkning fra den 23. februar 2014 for så vidt angår Aserbajdsjan og Iran.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 1), anvendes fra den 1. januar 2016.

Artikel 1, stk. 2), litra a), anvendes fra den 1. januar 2015.

Artikel 1, stk. 2, litra b), anvendes fra den 1. januar 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1421/2013 af 30. oktober 2013 om ændring af bilag I, II og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (EUT L 355 af 31.12.2013, s. 1).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 154/2013 af 18. december 2012 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (EUT L 48 af 21.2.2013, s. 1).


Top