EUR-Lex L'accès au droit de l'Union européenne

Retour vers la page d'accueil d'EUR-Lex

Ce document est extrait du site web EUR-Lex

Document 32014R0960

Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 af 8. september 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

EUT L 271 af 12.9.2014, p. 3–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Statut juridique du document En vigueur: Cet acte a été modifié. Version consolidée actuelle: 06/12/2014

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/960/oj

12.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/3


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 960/2014

af 8. september 2014

om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/659/FUSP af 8. september 2014 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 (2) gennemfører visse foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP (3). Disse foranstaltninger omfatter restriktioner på eksport af produkter og teknologier med dobbelt anvendelse, restriktioner på levering af tjenester i tilknytning hertil samt visse tjenester i tilknytning til levering af våben og militært udstyr, restriktioner på direkte eller indirekte salg, levering, overførsel eller eksport af visse teknologier til olieindustrien i Rusland i form af krav om forhåndstilladelse samt restriktioner på adgang til kapitalmarkedet for visse finansielle institutioner.

(2)

Stats- og regeringscheferne i Den Europæiske Union opfordrede til at forberede yderligere målrettede foranstaltninger med henblik på straks at kunne tage yderligere skridt.

(3)

I betragtning af situationens alvor finder Rådet det hensigtsmæssigt at træffe yderligere restriktive foranstaltninger som reaktion på Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

(4)

Der bør derfor indføres yderligere restriktioner på eksport af produkter og teknologier med dobbelt anvendelse som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (4).

(5)

Derudover bør der indføres forbud mod levering af tjenester til olieefterforskning og -produktion på dybt vand, arktisk olieefterforskning og -produktion eller skiferolieprojekter.

(6)

For at lægge pres på den russiske regering bør der også indføres yderligere restriktioner på adgangen til kapitalmarkedet for visse finansielle institutioner, undtagen institutioner med base i Rusland, der har international status, og som er etableret ved mellemstatslige aftaler med Rusland som en af aktionærerne, restriktioner for juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland i forsvarssektoren, undtagen dem, der primært er aktive i rumfarts- og kerneenergiindustrien, og restriktioner for juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland, og hvis primære aktiviteter vedrører salg eller transport af råolie eller olieprodukter. Andre finansielle tjenester end dem, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. 833/2014, såsom indlånsforretning, betalingstjenester, forsikringstjenester, lån fra institutioner, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1 og 2, i nævnte forordning, og derivater, der anvendes til afdækningsformål på energimarkedet, er ikke omfattet af disse restriktioner. Lån skal kun betragtes som lån, hvis de er optaget efter den 12. september 2014.

(7)

Disse foranstaltninger falder ind under traktatens anvendelsesområde, og der bør derfor indføres regulering på EU-plan, navnlig for at sikre en ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne.

(8)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 833/2014 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, litra e) og f), affattes således:

»e)   »investeringstjenester«: følgende tjenester og aktiviteter:

i)

modtagelse og formidling af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter

ii)

udførelse af ordrer på kunders vegne

iii)

handel for egen regning

iv)

porteføljepleje

v)

investeringsrådgivning

vi)

afsætningsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse

vii)

placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse

viii)

enhver tjeneste i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked eller handel på en multilateral handelsfacilitet

f)   »omsættelige værdipapirer«: følgende kategorier af værdipapirer, som kan omsættes på kapitalmarkedet, med undtagelse af betalingsinstrumenter:

i)

aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt depotbeviser vedrørende aktier

ii)

obligationer eller andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer

iii)

alle andre værdipapirer, der giver ret til at erhverve eller sælge sådanne omsættelige værdipapirer«

.

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 2a

1.   Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, som omfattet af bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009, uanset om de har oprindelse i Unionen, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Rusland, jf. bilag IV til nærværende forordning.

2.   Det er forbudt:

a)

direkte eller indirekte at levere teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i tilknytning til produkter og teknologi som anført i stk. 1 og til levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af sådanne produkter og teknologi til personer, enheder eller organer i Rusland, jf. bilag IV

b)

direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til produkter og teknologi som omhandlet i stk. 1, herunder navnlig tilskud, lån og eksportkreditforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af sådanne produkter og teknologi, eller til levering af teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i tilknytning hertil til personer, enheder eller organer i Rusland, jf. bilag IV.

3.   Forbuddene i stk. 1 og 2 berører ikke opfyldelsen af kontrakter eller aftaler, der er indgået inden den 12. september 2014, og levering af bistand, der er nødvendig for at opretholde og sikre eksisterende kapaciteter i EU.

4.   Forbuddene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse til luft- og rumfart, eller på den dertil knyttede ydelse af teknisk eller finansiel bistand, til ikkemilitær brug og til en ikkemilitær slutbruger samt opretholdelse og sikring af eksisterende civile kerneenergikapaciteter i EU til ikkemilitær brug og til en ikkemilitær slutbruger.«

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 3a

1.   Det er forbudt direkte eller indirekte at levere følgende tilknyttede tjenester, der er nødvendige med henblik på olieefterforskning og -produktion på dybt vand, arktisk olieefterforskning og -produktion eller skiferolieprojekter i Rusland:

 

i) boring, ii) prøvepumpning, iii) logging og færdiggørelse, iv) levering af specialiserede flydende anlæg.

2.   Forbuddene i stk. 1 berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse i henhold til en kontrakt eller en rammeaftale, som er indgået inden den 12. september 2014, eller tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af sådanne kontrakter.

3.   Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis de pågældende tjenester er nødvendig for akut forebyggelse eller afbødning af en hændelse, der kan have alvorlig og betydelig indvirkning på menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøet.«

4)

Artikel 4, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til de produkter og den teknologi, der er opført på den fælles liste over militært udstyr, herunder navnlig tilskud, lån og eksportkreditforsikring eller garantier samt forsikring og genforsikring til salg, levering, overførsel eller eksport af sådanne produkter eller til levering af dertil knyttet teknisk bistand til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Rusland eller til anvendelse i Rusland«

.

5)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1.   Det er forbudt direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investeringstjenester til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken som helst anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter med en løbetid på over 90 dage udstedt efter den 1. august 2014 til den 12. september 2014 eller med en løbetid på over 30 dage udstedt efter den 12. september 2014 af:

a)

større kreditinstitutter eller andre større institutioner, som udtrykkeligt har mandat til at fremme den russiske økonomis konkurrenceevne og diversificering og tilskynder til investeringer, og som er etableret i Rusland, og hvoraf staten ejer eller kontrollerer over 50 % pr. 1. august 2014, jf. listen i bilag III, eller

b)

juridiske personer, enheder eller organer etableret uden for Unionen, hvoraf en enhed, der er opført på listen i bilag III, direkte eller indirekte ejer over 50 %, eller

c)

juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed, som er omhandlet i dette stykkes litra b) eller opført på listen i bilag III.

2.   Det er forbudt direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investeringstjenester til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken som helst anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter med en løbetid på over 30 dage udstedt efter den 12. september 2014 af:

a)

juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland, og som primært er beskæftiget med større aktiviteter inden for udformning, produktion, salg eller eksport af militærudstyr eller -tjenester, jf. bilag V, bortset fra juridiske personer, enheder eller organer, der er aktive inden for rumfarts- eller kerneenergisektoren

b)

juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland, der er kontrolleret af staten, eller hvoraf staten ejer over 50 %, og hvis anslåede samlede aktiver overstiger 1 billion russiske rubler, og hvis indtægter for så vidt angår mindst 50 % hidrører fra salg eller transport af råolie eller olieprodukter, jf. bilag VI

c)

juridiske personer, enheder eller organer etableret uden for Unionen, hvoraf en enhed, som er opført i dette stykkes litra a) eller b), direkte eller indirekte ejer over 50 %, eller

d)

juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed, som er omhandlet i dette stykkes litra a), b) eller c).

3.   Det er forbudt direkte eller indirekte at etablere eller deltage i arrangementer med henblik på ydelse af nye lån eller kreditter med en løbetid på over 30 dage til juridiske personer, enheder eller organer, som er omhandlet i stk. 1 eller 2, efter den 12. september 2014, bortset fra lån eller kreditter, der har det specifikke og dokumenterede formål at yde finansiering til ikkeforbudt import eller eksport af produkter og ikkefinansielle tjenester mellem Unionen og Rusland, eller lån, der har et specifikt og dokumenteret formål om at yde nødfinansiering med henblik på at opfylde solvens- og likviditetskriterier for juridiske personer, der er etableret i Unionen, og hvoraf en enhed, der er opført på listen i bilag III, ejer over 50 %.«

.

5a)

Artikel 11, stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

enheder som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b) og c), og artikel 5, stk. 2, litra c) og d), eller opført i bilag III, IV, V og VI«

.

6)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Det er forbudt bevidst eller forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller følge er at omgå de forbud, der er omhandlet i artikel 2, 2a, 3a, 4 eller 5, herunder ved at agere som stedfortræder for de enheder, der er omhandlet i artikel 5, eller at anvende undtagelserne i artikel 5, stk. 3, med henblik på at finansiere enheder, som er omhandlet i artikel 5.«

7)

Bilag I til denne forordning tilføjes som bilag IV.

8)

Bilag II til denne forordning tilføjes som bilag V.

9)

Bilag III til denne forordning tilføjes som bilag VI.

Artikel 2

Denne forordning træder på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 2014.

På Rådets vegne

S. GOZI

Formand


(1)  Se side 54 i denne EUT.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 13).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1).


BILAG I

»BILAG IV

Liste over fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer som omhandlet i artikel 2a

 

JSC Sirius (optoelektronik til civile og militære formål)

 

OJSC Stankoinstrument (metal- og maskinindustri til civile og militære formål)

 

OAO JSC Chemcomposite (materialer til civile og militære formål)

 

JSC Kalashnikov (håndvåben)

 

JSC Tula Arms Plant (våbensystemer)

 

NPK Technologii Maschinostrojenija (ammunition)

 

OAO Wysokototschnye Kompleksi (antiluft- og panserværnssystemer)

 

OAO Almaz Antey (statsejet virksomhed; våben, ammunition, forskning)

 

OAO NPO Bazalt (statsejet virksomhed, produktion af maskiner til fremstilling af våben og ammunition)«


BILAG II

»BILAG V

Liste over personer, enheder og organer som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a)

 

OPK OBORONPROM

 

UNITED AIRCRAFT CORPORATION

 

URALVAGONZAVOD«


BILAG III

»BILAG VI

Liste over personer, enheder og organer som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b)

 

ROSNEFT

 

TRANSNEFT

 

GAZPROM NEFT«


Haut