Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0832

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 832/2014 af 30. juli 2014 om fastsættelse af tildelingskoefficienten for ansøgninger om importlicens indgivet under de toldkontingenter, der ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 416/2014 blev åbnet for visse kornarter med oprindelse i Ukraine

    EUT L 228 af 31.7.2014, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/832/oj

    31.7.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 228/27


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 832/2014

    af 30. juli 2014

    om fastsættelse af tildelingskoefficienten for ansøgninger om importlicens indgivet under de toldkontingenter, der ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 416/2014 blev åbnet for visse kornarter med oprindelse i Ukraine

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, stk. 1 og 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 416/2014 (2) blev der åbnet toldkontingenter for import af visse kornarter med oprindelse i Ukraine.

    (2)

    Af meddelelsen i henhold til artikel 4, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 416/2014 fremgår det, at de ansøgninger om importlicens, som blev indgivet til de kompetente myndigheder fra den 18. juli 2014, kl. 13.00, indtil den 25. juli 2014, kl. 13.00 Bruxelles-tid, jf. nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, andet afsnit, for kontingentet med løbenummer 09.4308, vedrører mængder, der overstiger de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som de mængder, der er ansøgt om under det pågældende kontingent, skal multipliceres med.

    (3)

    Der bør endvidere ikke længere udstedes importlicenser for toldkontingentet med løbenummer 09.4308.

    (4)

    For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   De ansøgninger om importlicens for varer under toldkontingentet henhørende under løbenummer 09.4308, der omhandles i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 416/2014, der er indgivet fra den 18. juli 2014, kl. 13.00, indtil den 25. juli 2014, kl. 13.00 Bruxelles-tid, giver ret til udstedelse af en licens for de mængder, der er ansøgt om, efter anvendelse af en tildelingskoefficient på 80,115428 % for ansøgninger, der er indgivet under toldkontingenter henhørende under løbenummer 09.4308.

    2.   Udstedelsen af importlicenser for de mængder, der er ansøgt om fra den 25. juli 2014, kl. 13.00 Bruxelles-tid, under kontingentet henhørende under løbenummer 09.4308, der omhandles i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 416/2014, suspenderes.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2014.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Jerzy PLEWA

    Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 416/2014 af 23. april 2014 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for import af visse kornarter med oprindelse i Ukraine (EUT L 121 af 24.4.2014, s. 53).


    Top