Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0761

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 761/2014 af 10. juli 2014 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 207 af 15.7.2014, pp. 13–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/01/2023; ophævet ved 32023R0002

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/761/oj

15.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/13


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 761/2014

af 10. juli 2014

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Overfladeaktivt præparat til vask af huden og håret i form af en gele.

Produktet indeholder forholdsvis lige store mængder af specifikke bestanddele til vask af huden og af håret.

Produktet foreligger i en plastikflaske til detailsalg indeholdende 300 ml.

3401 30 00

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 c) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, samt teksten til KN-kode 3401 og 3401 30 00.

Produktet er et præparat til vask af både håret (pos. 3305) og huden (pos. 3401). Dets objektive karakteristika taget i betragtning er det ikke muligt at afgøre, hvilken bestanddel, der giver produktet dets væsentlige karakter.

I henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 c) skal produktet derfor tariferes under den position, som har det højeste nummer, dvs. under pos. 3401 som præparat til vask af huden i pakning til detailsalg.


Top