Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0746

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 746/2014 af 9. juli 2014 om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på importlicensansøgninger indgivet fra 27. juni til 4. juli 2014 inden for rammerne af det toldkontingent for majs, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 969/2006

    EUT L 201 af 10.7.2014, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/746/oj

    10.7.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 201/7


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 746/2014

    af 9. juli 2014

    om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på importlicensansøgninger indgivet fra 27. juni til 4. juli 2014 inden for rammerne af det toldkontingent for majs, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 969/2006

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, stk. 1 og 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 969/2006 (2) har åbnet et årligt importtoldkontingent på 277 988 ton majs (løbenummer 09.4131).

    (2)

    I artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 969/2006 er der fastsat en mængde på 138 994 ton for delperiode 2 for perioden fra 1. juli til 31. december 2014.

    (3)

    Det fremgår af den meddelelse, der er indsendt i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 969/2006, at de ansøgninger, der var indgivet fra 27. juni 2014 kl. 13.00 indtil 4. juli 2014 kl. 13.00, Bruxelles-tid, jf. artikel 4, stk. 1, i nævnte forordning, vedrører større mængder end dem, der er disponible. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, ved fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på de ansøgte mængder, beregnet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3).

    (4)

    Der bør ligeledes ikke længere udstedes importlicenser i henhold til forordning (EF) nr. 969/2006 for indeværende kontingentperiode.

    (5)

    For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Hver ansøgning om importlicens for majs vedrørende det i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 969/2006 omhandlede kontingent, der blev indgivet fra 27. juni 2014 kl. 13.00 indtil 4. juli 2014 kl. 13.00, Bruxelles-tid, giver ret til udstedelse af en licens for de ansøgte mængder efter anvendelse af en tildelingskoefficient på 7,692996 %.

    2.   Udstedelsen af licenser for de mængder, der er ansøgt om fra 4. juli 2014 kl. 13.00, Bruxelles-tid, suspenderes for indeværende kontingentperiode.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2014.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Jerzy PLEWA

    Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 969/2006 af 29. juni 2006 om åbning og forvaltning af et EF-toldkontingent for import af majs fra tredjelande (EUT L 176 af 30.6.2006, s. 44).

    (3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).


    Top