Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0698

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 698/2014 af 24. juni 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 2076/2002 for så vidt angår delta-endotoxin af Bacillus thuringiensis EØS-relevant tekst

    EUT L 184 af 25.6.2014, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/698/oj

    25.6.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 184/4


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 698/2014

    af 24. juni 2014

    om ændring af forordning (EF) nr. 2076/2002 for så vidt angår delta-endotoxin af Bacillus thuringiensis

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 78, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2002 (2) er delta-endotoxin af Bacillus thuringiensis opført på listen over aktive stoffer, der ikke er optaget som aktive stoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3). Aktivstoffet blev opført på listen, da der ikke var givet tilsagn om yderligere forberedelse af det nødvendige dossier om dette aktivstof.

    (2)

    Kommissionen erkendte, at opførelsen af delta-endotoxin af Bacillus thuringiensis på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 2076/2002 kunne give anledning til forvirring, da en række stammer af Bacillus thuringiensis er opført som godkendte aktivstoffer i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

    (3)

    Bilag I til forordning (EF) nr. 2076/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ændring af forordning (EF) nr. 2076/2002

    I bilag I til forordning (EF) nr. 2076/2002 udgår rækken »delta-endotoxin af Bacillus thuringiensis«.

    Artikel 2

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2014.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2002 af 20. november 2002 om forlængelse af den periode, der er angivet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF, og om afvisning af optagelse af visse aktive stoffer i bilag I til dette direktiv og tilbagetrækning af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer (EFT L 319 af 23.11.2002, s. 3).

    (3)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).


    Top