(1)

Anvendelsen af den avancerede metode ved fastlæggelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko kan omfatte modparter, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om »credit default swap spread«. I så fald bør institutterne anvende et spænd, der er hensigtsmæssigt under hensyntagen til modpartens rating, branche og region (»tilnærmet spænd«), jf. artikel 383, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(2)

Reglerne om fastlæggelsen af et tilnærmet spænd i forbindelse med kreditværdijusteringsrisiko bør foreskrive brug af brede kategorier for rating, branche og region og sikre institutterne det fornødne spillerum til at fastlægge det tilnærmede spænd, som ifølge deres eget ekspertskøn er det mest hensigtsmæssige.

(3)

Ved præciseringen af, hvorledes institutterne skal tage hensyn til de enkelte udstederes rating, branche og region ved fastlæggelsen af et hensigtsmæssigt tilnærmet spread til brug for beregningen af kapitalgrundlagskravene som foreskrevet i forordning (EU) nr. 575/2013, bør det for at sikre ensartethed i anvendelsen af kriterierne bestemmes, at hensyntagen hertil skal ske ved opfyldelse af mindstekrav til specifikationen af de enkelte kriterier.

(4)

For så vidt angår enkelte udstedere, imellem hvilke der består en forbindelse, eksempelvis mellem en regionalregering eller lokal myndighed og staten, bør der desuden gives mulighed for, at fastlæggelsen af et hensigtsmæssigt tilnærmet spænd kan baseres på kreditspændet for en enkelt udsteder, såfremt dette fører til et mere hensigtsmæssigt skøn.

(5)

Et tilnærmet spænd bør, for at føre til en hensigtsmæssig beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, være fastlagt ved hjælp af oplysninger indhentet i et likvidt marked, og de antagelser, som oplysningerne giver anledning til, såsom interpolation og ekstrapolation af oplysninger vedrørende forskellige restløbetider, bør være principielt forsvarlige.

(6)

For at sikre en ensartet praksis mellem institutter og undgå uoverensstemmelser bør institutterne, eftersom implicitte sandsynligheder for misligholdelse, »credit default swap spreads« og tabet givet modpartens misligholdelse udgør en ligning med to ubekendte, hvor markedets praksis består i at benytte en fast værdi for tabet for så at aflede de implictte sandsynligheder for misligholdelse fra markedsspændene (»market spreads«), benytte en værdi for LGDMKT, som er i overensstemmelse med den faste værdi, som markedsdeltagerne almindeligvis anvender til afledning af implicitte sandsynligheder fra kreditspændet for de likvide handlede kreditrisikoinstrumenter (»liquid traded credit spreads«), som har været benyttet til at fastlægge det tilnærmede kreditspænd for den pågældende modpart.

(7)

Med henblik på tilladelsen til at benytte den avancerede metode til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko på et begrænset antal mindre porteføljer er det hensigtsmæssigt at definere en portefølje som en nettinggruppe som anført i artikel 272, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, at betragte antallet af transaktioner og størrelsen af nettinggrupper, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko uden at være omfattet af metoden med interne modeller, og — for at tage hensyn til institutternes forskellige størrelse — at fastsætte en relativ begrænsning på disse i form af en procentdel af det samlede antal af alle transaktioner henholdsvis en procentdel af den samlede størrelse af alle nettinggrupper, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.

(8)

For at undgå vilkårlige ændringer i anvendelsen af den avancerede metode på et begrænset antal mindre porteføljer bør anvendelsen af den avancerede metode først ophøre, når de kvantitative begrænsninger overskrides i to på hinanden følgende kvartaler.

(9)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at udføre deres tilsynsmæssige forpligtelser på en effektiv måde bør de have adgang til oplysninger om, hvornår kravet om et begrænset antal mindre porteføljer ikke længere er overholdt. Institutterne bør derfor underrette de kompetente myndigheder i disse tilfælde.

(10)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(11)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (1) —