EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0270

Rådets forordning (EU) nr. 270/2014 af 17. marts 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2005 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo

EUT L 79 af 18.3.2014, p. 34–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/04/2015; stiltiende ophævelse ved 32015R0613

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/270/oj

18.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/34


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 270/2014

af 17. marts 2014

om ændring af forordning (EF) nr. 889/2005 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2010/788/FUSP af 20. december 2010 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og om ophævelse af fælles holdning 2008/369/FUSP (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 889/2005 (2) blev der indført restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo i overensstemmelse med Rådets fælles holdning 2005/440/FUSP (3) og De Forenede Nationers Sikkerhedsråds (UNSC) resolution 1596 (2005) af 18. april 2005 og efterfølgende relevante resolutioner fra De Forenede Nationer (FN). Rådets fælles holdning 2008/369/FUSP (4) ophævede fælles holdning 2005/440/FUSP. Rådets afgørelse 2010/788/FUSP ophævede fælles holdning 2008/369/FUSP.

(2)

Ved resolution 2136 (2014) af 30. januar 2014 besluttede UNSC at indføre en yderligere undtagelse fra våbenembargoen.

(3)

Da denne foranstaltning falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er lovgivning på EU-plan nødvendig for at kunne gennemføre den således, at de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender den på samme måde.

(4)

Forordning (EF) nr. 889/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 889/2005 tilføjes følgende litra:

"c)

teknisk bistand, finansiering og finansiel bistand i forbindelse med våben og dertil knyttet materiel, som udelukkende er bestemt til støtte eller brug for Den Afrikanske Unions regionale task force.".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 2014.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand


(1)  EUT L 336 af 21.12.2010, s. 30.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 889/2005 af 13. juni 2005 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1727/2003 (EUT L 152 af 15.6.2005, s. 1).

(3)  Rådets fælles holdning 2005/440/FUSP af 13. juni 2005 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og om ophævelse af fælles holdning 2002/829/FUSP (EUT L 152 af 15.6.2005, s. 22).

(4)  Rådets fælles holdning 2008/369/FUSP af 14. maj 2008 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og om ophævelse af fælles holdning 2005/440/FUSP (EUT L 127 af 15.5.2008, s. 84).


Top