29.3.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/28/EU

af 26. februar 2014

om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug (omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug (3) er blevet ændret væsentligt (4). Da der nu skal foretages yderligere ændringer, bør nævnte direktiv af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Det er i nærværende direktiv nødvendigt at præcisere, at visse artikler i overensstemmelse med De Forenede Nationers anbefalinger om transport af farligt gods er blevet identificeret som pyrotekniske artikler eller ammunition og derved ikke er omfattet af nærværende direktivs anvendelsesområde. Kommissionens direktiv 2004/57/EF af 23. april 2004 om identificering af pyrotekniske artikler og visse former for ammunition i henhold til Rådets direktiv 93/15/EØF om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug (5), der indeholder en liste over sådanne artikler, bør derfor ophæves.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9.juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (6) fastsætter regler for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer, tilvejebringer en ramme for markedsovervågning af produkter og kontrol af produkter fra tredjelande og fastsætter de generelle principper for CE-mærkning.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter (7) fastsætter de fælles principper og referencebestemmelser, der skal anvendes i de sektorspecifikke retsakter, således at der skabes et ensartet grundlag for ændringer eller omarbejdning af denne lovgivning. Direktiv 93/15/EØF bør derfor tilpasses til nævnte afgørelse.

(5)

Sikkerheden under opbevaring er fastsat i Rådets direktiv 96/82/EF af 9.december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (8), som fastsætter sikkerhedskrav for anlæg, hvor eksplosivstoffer findes. For transport af eksplosivstoffer er der fastsat sikkerhedsregler i internationale konventioner og aftaler, herunder De Forenede Nationers henstillinger om transport af farligt gods. Disse aspekter bør derfor ikke omfattes af dette direktivs anvendelsesområde.

(6)

For pyrotekniske artikler kræves der foranstaltninger, der tilgodeser beskyttelse af slutbrugerne og offentlighedens sikkerhed. Pyrotekniske artikler er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (9). Nærværende direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på pyrotekniske artikler.

(7)

Nærværende direktivs anvendelsesområde bør også omfatte ammunition, men kun for så vidt angår reglerne om kontrol med overførsler og de dertil knyttede ordninger. Da der for ammunition gælder samme overførselsvilkår som for våben, bør overførsel af ammunition omfattes af samme bestemmelser som bestemmelserne for våben som fastsat i Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (10).

(8)	Dette direktiv bør finde anvendelse på alle former for levering, herunder fjernsalg.

(9)	Ved fastlæggelse af, hvilke eksplosivstoffer der er omfattet af direktivet, bør De Forenede Nationers henstillinger vedrørende transport af farligt gods anvendes.

(10)	Med henblik på at sikre fri bevægelighed for eksplosivstoffer er det nødvendigt at harmonisere lovgivningen om tilgængeliggørelse af eksplosivstoffer på markedet.

(11)

De erhvervsdrivende bør være ansvarlige for at sikre, at eksplosivstoffer overholder dette direktiv, inden for rammerne af deres respektive roller i forsyningskæden, og for at sikre et højt niveau for beskyttelse af samfundsinteresser såsom personers sundhed og sikkerhed samt offentlig sikkerhed og for at sikre fair konkurrence på EU-markedet.

(12)

Alle erhvervsdrivende, der indgår i forsynings- og distributionskæden, bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kun gør eksplosivstoffer, som er i overensstemmelse med dette direktiv, tilgængelige på markedet. Det er nødvendigt med en klar og forholdsmæssig fordeling af forpligtelserne svarende til hver enkelt erhvervsdrivendes rolle i forsynings- og distributionskæden.

(13)	For at lette kommunikationen mellem de erhvervsdrivende, markedsovervågningsmyndighederne og slutbrugerne bør medlemsstaterne opfordre de erhvervsdrivende til at oplyse en websiteadresse som supplement til postadressen.

(14)	Fabrikanten er med sin detaljerede viden om konstruktions- og fremstillingsprocessen den, der bedst kan stå for overensstemmelsesvurderingsproceduren. Overensstemmelsesvurderingen bør derfor fortsat alene være fabrikantens ansvar.

(15)

Det er nødvendigt at sikre, at eksplosivstoffer fra tredjelande, der kommer ind på EU-markedet, opfylder dette direktiv, og navnlig at fabrikanterne har underkastet disse eksplosivstoffer hensigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Der bør derfor fastsættes bestemmelse om, at importører skal sikre, at eksplosivstoffer, de bringer i omsætning, opfylder kravene i dette direktiv, og at de ikke bringer eksplosivstoffer i omsætning, der ikke opfylder sådanne krav eller udgør en risiko. Der bør også fastsættes bestemmelse om, at importørerne skal sikre, at der er gennemført overensstemmelsesvurderingsprocedurer, og at mærkning af eksplosivstoffer og dokumentation udarbejdet af fabrikanter er til rådighed for de kompetente nationale myndigheder med henblik på kontrol.

(16)	Distributøren gør eksplosivstof tilgængeligt på markedet, efter at det er bragt i omsætning af fabrikanten eller importøren, og bør handle med fornøden omhu for at sikre, at hans håndtering af eksplosivstoffet ikke indvirker negativt på eksplosivstoffets opfyldelse af gældende krav.

(17)	En erhvervsdrivende, der enten bringer et eksplosivstof i omsætning under sit eget navn eller varemærke eller ændrer et eksplosivstof på en sådan måde, at overensstemmelsen med dette direktiv kan blive berørt, bør anses for at være fabrikanten og bør påtage sig en fabrikants forpligtelser.

(18)	Distributører og importører er tæt på markedet og bør derfor inddrages i de markedsovervågningsopgaver, der udføres af kompetente nationale myndigheder, og bør være parate til at bidrage aktivt ved at give disse myndigheder alle nødvendige oplysninger om det pågældende eksplosivstof.

(19)

Entydig identifikation af eksplosivstoffer er en absolut nødvendighed, hvis der skal kunne føres nøjagtige og fuldstædige registre over eksplosivstoffer på alle stadier af forsyningskæden. Dette vil gøre det muligt at identificere og spore et eksplosivstof fra produktionsstedet til dets omsætning og til slutbrugeren samt dets anvendelse med henblik på at forhindre misbrug og tyveri og at bistå de lovhåndhævende myndigheder med at spore oprindelsesstedet for bortkomne eller stjålne eksplosivstoffer. Et effektivt sporbarhedssystem gør det lettere for markedsovervågningsmyndighederne at spore en erhvervsdrivende, der har gjort eksplosivstoffer, der ikke opfylder kravene, tilgængelige på markedet. I forbindelse med opbevaringen af de i dette direktiv krævede oplysninger til identifikation af erhvervsdrivende bør de erhvervsdrivende ikke være forpligtede til at ajourføre sådanne oplysninger for så vidt angår andre erhvervsdrivende, som enten har leveret dem eksplosivstoffer, eller som de har leveret eksplosivstoffer til.

(20)

Bestemmelserne i dette direktiv om tilgængeliggørelse på markedet bør være begrænset til væsentlige sikkerhedskrav til eksplosivstoffer med henblik på at beskytte personers sikkerhed og sundhed eller beskyttelsen af ejendom og miljøet. For at lette overensstemmelsesvurderingen med disse krav er det nødvendigt at tilvejebringe en formodning om overensstemmelse for eksplosivstoffer med harmoniserede standarder vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering (11) med henblik på detaljeret beskrivelse af de tekniske specifikationer i disse krav.

(21)	Forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsætter bestemmelser om en procedure vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder i tilfælde, hvor disse standarder ikke fuldt ud opfylder kravene i nærværende direktiv.

(22)

For at gøre det muligt for de erhvervsdrivende at godtgøre og for de kompetente myndigheder at sikre, at eksplosivstoffer, der gøres tilgængelige på markedet, opfylder de væsentlige sikkerhedskrav, er det nødvendigt at fastsætte overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Afgørelse nr. 768/2008/EF indeholder moduler vedrørende overensstemmelsesvurderingsprocedurer af varierende strenghed alt efter risikoniveauet og det krævede sikkerhedsniveau. For at sikre koordinering mellem de forskellige sektorer og undgå ad hoc-varianter bør overensstemmelsesvurderingsprocedurerne vælges blandt disse moduler. På grund af de særlige forhold og de involverede farer bør eksplosivstoffer altid underkastes en overensstemmelsesvurdering foretaget af en tredjepart.

(23)	Fabrikanterne bør udfærdige en EU-overensstemmelseserklæring for at afgive de efter dette direktiv krævede oplysninger om et eksplosivstofs overensstemmelse med dette direktiv og med anden relevant EU-harmoniseringslovgivning.

(24)

Med henblik på at sikre effektiv adgang til oplysninger i markedsovervågningsøjemed bør alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere alle de EU-retsakter, som finder anvendelse, være tilgængelige i en enkelt EU-overensstemmelseserklæring. For at mindske de administrative byrder for de erhvervsdrivende kan en sådan enkelt EU-overensstemmelseserklæring tage form af et dossier bestående af relevante individuelle overensstemmelseserklæringer.

(25)

CE-mærkningen er et udtryk for et eksplosivstofs overensstemmelse med kravene og det synlige resultat af en omfattende proces med overensstemmelsesvurdering i bred forstand. De generelle principper for anvendelsen af CE-mærkningen er fastsat i forordning (EF) nr. 765/2008. Der bør i dette direktiv fastsættes regler for anbringelsen af CE-mærkningen.

(26)	De procedurer for overensstemmelsesvurdering, der er fastsat i dette direktiv, kræver, at de overensstemmelsesvurderingsorganer, som medlemsstaterne har anmeldt Kommissionen, bliver inddraget.

(27)

Erfaringen har vist, at de kriterier, der er fastsat i direktiv 93/15/EØF, og som overensstemmelsesvurderingsorganerne skal opfylde for at blive anmeldt til Kommissionen, ikke er tilstrækkelige til at sikre et ensartet højt præstationsniveau for de bemyndigede organer i hele Unionen. Det er imidlertid afgørende, at alle bemyndigede organer udfører deres opgaver på samme niveau og under fair konkurrencebetingelser. Dette kræver, at der fastsættes obligatoriske krav til de overensstemmelsesvurderingsorganer, der ønsker at blive notificeret for at kunne udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver.

(28)	For at sikre et ensartet kvalitetsniveau ved overensstemmelsesvurderingen er det også nødvendigt at fastsætte krav for bemyndigende myndigheder og andre organer, som er inddraget i vurdering, notifikation og overvågning af bemyndigede organer.

(29)	Hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan dokumenterer, at det opfylder kriterierne i de relevante harmoniserede standarder, formodes det at opfylde de i dette direktiv fastsatte tilsvarende krav.

(30)	Den ordning, der fastsættes i dette direktiv, suppleres af akkrediteringsordningen som omhandlet i forordning (EF) nr. 765/2008. Da akkreditering er et vigtigt middel til at efterprøve overensstemmelsesvurderingsorganers kompetence, bør anvendelsen heraf også udvides til notifikationsformål.

(31)

De nationale offentlige myndigheder i hele Unionen bør betragte en gennemsigtig akkreditering, jf. forordning (EF) nr. 765/2008, der sikrer den fornødne tillid til overensstemmelsesattester, som det foretrukne middel til dokumentation af overensstemmelsesvurderingsorganers tekniske kompetence. Dog er det muligt, at nationale myndigheder finder, at de selv er i besiddelse af de rette midler til at foretage denne evaluering. I tilfælde heraf bør de for at sikre den fornødne tillid til evaluering foretaget af andre nationale myndigheder forsyne Kommissionen og de øvrige medlemsstater med den nødvendige dokumentation for, at de evaluerede overensstemmelsesvurderingsorganer overholder de relevante forskriftsmæssige krav.

(32)

Overensstemmelsesvurderingsorganer giver ofte dele af deres aktiviteter i forbindelse med overensstemmelsesvurdering i underentreprise eller benytter sig af en dattervirksomhed. For at sikre det krævede beskyttelsesniveau for de eksplosivstoffer, der skal bringes i omsætning i Unionen, er det afgørende, at underentreprenører og dattervirksomheder opfylder de samme krav som bemyndigede organer hvad angår udførelse af overensstemmelsesvurderingsopgaver. Det er derfor vigtigt, at vurderingen af kompetencen og præstationerne hos de overensstemmelsesvurderingsorganer, der skal notificeres, og overvågningen af bemyndigede organer, også omfatter de aktiviteter, der udføres af underentreprenører og dattervirksomheder.

(33)	Det er nødvendigt at øge effektiviteten og gennemsigtigheden af notifikationsproceduren og navnlig at tilpasse den til nye teknologier, så der bliver mulighed for onlinenotifikation.

(34)

Da bemyndigede organer kan tilbyde deres tjenester i hele Unionen, bør de øvrige medlemsstater og Kommissionen kunne gøre indsigelse mod et bemyndiget organ. Det er derfor vigtigt, at der fastsættes en periode, inden for hvilken en eventuel tvivl eller usikkerhed om overensstemmelsesvurderingsorganers kompetence kan afklares, før de påbegynder deres aktiviteter som bemyndigede organer.

(35)

Af konkurrencehensyn er det afgørende, at bemyndigede organer anvender overensstemmelsesvurderingsprocedurerne uden at skabe unødvendige byrder for de erhvervsdrivende. Af samme grund og for at sikre, at de erhvervsdrivende behandles ens, må det sikres, at den tekniske anvendelse af overensstemmelsesvurderingsprocedurer er ensartet. Dette kan bedst opnås gennem koordinering og samarbejde mellem de bemyndigede organer.

(36)

Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne om overvågning af EU-markedet og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, i forordning (EF) nr. 765/2008/EF finder anvendelse på eksplosivstoffer. Nærværende direktiv bør ikke forhindre medlemsstater i at vælge de kompetente myndigheder, der skal udføre disse opgaver.

(37)

Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at eksplosivstoffer kun kan bringes i omsætning, hvis de ved korrekt opbevaring og anvendelse i overensstemmelse med deres formål eller under anvendelsesbetingelser, som med rimelighed kan forudses, ikke frembyder nogen risiko for personers sikkerhed og sundhed. Eksplosivstoffer bør kun kunne vurderes ikke at opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i dette direktiv i forbindelse med anvendelsesbetingelser, som med rimelighed kan forudses, dvs. ved anvendelser, som kan forekomme i forbindelse med lovlig og let forudsigelig menneskelig adfærd.

(38)

Den eksisterende ordning bør suppleres med en procedure, hvorved de berørte parter får mulighed for at blive orienteret om påtænkte foranstaltninger vedrørende eksplosivstoffer, der udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom eller miljøet. Herved vil markedsovervågningsmyndighederne i samarbejde med de relevante erhvervsdrivende også få mulighed for i en tidligere fase at gribe ind over for sådanne eksplosivstoffer.

(39)	I tilfælde, hvor medlemsstaterne og Kommissionen er enige om berettigelsen af en foranstaltning truffet af en medlemsstat, bør Kommissionen ikke inddrages yderligere, medmindre manglende opfyldelse af kravene kan tillægges mangler ved en harmoniseret standard.

(40)

I tilfælde af alvorlige trusler eller angreb mod den offentlige sikkerhed som følge af ulovlig besiddelse af eller brug af eksplosivstoffer eller ammunition omfattet af dette direktiv bør medlemsstaterne på visse betingelser kunne fravige dette direktiv for så vidt angår overførsel af eksplosivstoffer og ammunition med henblik på at forhindre en sådan ulovlig besiddelse eller anvendelse.

(41)

Det er vigtigt at tilvejebringe mekanismer for det administrative samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Derfor bør de kompetente myndigheder tage udgangspunkt i Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- eller landbrugsbestemmelserne (12).

(42)	Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes beføjelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forebygge ulovlig handel med eksplosivstoffer og ammunition.

(43)

For at nå målene i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår EU-foranstaltninger om tilpasning af dette direktiv til De Forenede Nationers henstillinger vedrørende transport af farligt gods. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under det forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(44)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (13).

(45)	Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der pålægger den bemyndigende medlemsstat at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger med hensyn til bemyndigede organer, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for deres bemyndigelse.

(46)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter med henblik på udarbejdelsen af praktiske ordninger for driften af systemet til entydig identifikation af og sporbarhed for eksplosivstoffer samt udarbejdelsen af tekniske ordninger for anvendelsen af bestemmelserne om overførsel af eksplosivstoffer, navnlig standarddokumentet, der skal anvendes.

(47)	Undersøgelsesproceduren bør også anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende eksplosivstoffer, som er i overensstemmelse med kravene, men indebærer en risiko for personers sikkerhed og sundhed, eller vedrørende andre aspekter af beskyttelsen af samfundets interesser.

(48)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende eksplosivstoffer, som er i overensstemmelse med kravene, men indebærer en risiko for personers sikkerhed og sundhed eller for ejendom eller miljøet, er påkrævet af særligt hastende årsager.

(49)

I overensstemmelse med gældende praksis kan det udvalg, der nedsættes ved dette direktiv, spille en værdifuld rolle i forbindelse med behandlingen af spørgsmål vedrørende direktivets anvendelse, som måtte blive rejst af dets formand eller af en repræsentant for en medlemsstat i overensstemmelse med dets forretningsorden.

(50)

Når spørgsmål vedrørende dette direktiv, bortset fra dets gennemførelse eller overtrædelse, behandles, dvs. i en af Kommissionens ekspertgrupper, bør Europa-Parlamentet i overensstemmelse med eksisterende praksis modtage fuld information og dokumentation og, hvor det er hensigtsmæssigt, en invitation til at deltage i sådanne møder.

(51)	Kommissionen bør ved gennemførelsesretsakter og, henset til deres særlige natur, uden anvendelse af forordning (EU) nr. 182/2011, fastsætte hvorvidt de foranstaltninger, som en medlemsstat har truffet vedrørende ikke-overensstemmende eksplosivstoffer, er berettigede eller ej.

(52)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i national ret, der vedtages i henhold til dette direktiv, og sikre, at disse regler håndhæves. De sanktioner, der fastsættes, bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(53)

Det er nødvendigt at fastsætte rimelige overgangsordninger, som gør det muligt at bringe eksplosivstoffer i omsætning uden at skulle opfylde yderligere produktkrav, såfremt de allerede er bragt i omsætning i henhold til direktiv 93/15/EØF inden datoen for anvendelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. Distributører bør derfor kunne levere eksplosivstoffer, som er bragt i omsætning, dvs. lagerbeholdninger, som allerede befinder sig i distributionskæden, inden datoen for anvendelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv.

(54)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre, at eksplosivstoffer på markedet opfylder kravene vedrørende et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed samt andre samfundsinteresser, og samtidig garantere, at det indre marked fungerer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(55)

Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(56)	Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag V, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelsesdatoer for direktivet —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Direktivet finder anvendelsen på eksplosivstoffer til civil brug.

2.   Direktivet omfatter ikke:

a)	eksplosivstoffer, herunder ammunition, der er beregnet til de væbnede styrkers eller politiets brug i henhold til national lovgivning

b)	pyrotekniske artikler, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2013/29/EU

c)	ammunition, medmindre andet er fastsat i artikel 12, 13 og 14.

Bilag I indeholder en ikke-udtømmende liste over pyroteknisk artikler og ammunition, der er omhandlet i henholdsvis litra b) i dette stykke og artikel 2, nr. 2, og som er identificeret i overensstemmelse med De Forenede Nationers anbefalinger om transport af farligt gods.

3.   Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne definerer visse stoffer, som ikke er omfattet af dette direktiv, som værende eksplosivstoffer i henhold til nationale love eller administrative bestemmelser.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)   »eksplosivstoffer«: materialer og genstande, der betragtes som eksplosivstoffer i De Forenede Nationers henstillinger vedrørende transport af farligt gods (United Nations Recommendations on Transport of Dangerous Goods) og er opført i klasse 1 heri

2)   »ammunition«: projektiler med og uden drivladninger og løs ammunition anvendt i håndskydevåben, andre skydevåben og artilleri

3)   »sikkerhed«: forebyggelse af uheld og, hvis dette ikke er muligt, begrænsning af følgerne heraf

4)   »offentlig sikkerhed«: forebyggelse af en anvendelse til formål, der strider mod den offentlige orden

5)   »overførselstilladelse«: den afgørelse der træffes med hensyn til eksplosivstoffers påtænkte overførsel inden for Unionen

6)   »overførsel«: enhver fysisk flytning af eksplosivstoffer inden for Unionens område, med undtagelse af flytninger inden for samme anlæg

7)   »gøre tilgængelig på markedet«: levering af et eksplosivstof med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

8)   »bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et eksplosivstof på EU-markedet

9)   »fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et eksplosivstof eller får et sådant eksplosivstof konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette eksplosivstof under sit navn eller varemærke eller anvender det til eget brug

10)   »bemyndiget repræsentant«: enhver i EU etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver

11)   »importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et eksplosivstof med oprindelse i et tredjeland i omsætning i Unionen

12)   »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren, der gør et eksplosivstof tilgængeligt på markedet

13)   »erhvervsdrivende«: fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren og enhver fysisk eller juridisk person, som opbevarer, anvender, overfører, importerer, eksporterer eller forhandler eksplosivstoffer

14)   »våbenfabrikant/-handler«: enhver fysisk eller juridisk person, hvis erhverv helt eller delvis består i at fremstille, udveksle, udleje, reparere eller ombygge skydevåben og ammunition

15)   »teknisk specifikation«: et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav et eksplosivstof skal opfylde

16)   »harmoniseret standard«: harmoniseret standard som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr. 1025/2012

17)   »akkreditering«: akkreditering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EF) nr. 765/2008

18)   »nationalt akkrediteringsorgan«: et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EF) nr. 765/2008

19)   »overensstemmelsesvurdering«: en proces til påvisning af, om de væsentlige sikkerhedskrav for et eksplosivstof i dette direktiv er blevet opfyldt

20)   »overensstemmelsesvurderingsorgan«: et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspektion

21)   »tilbagekaldelse«: enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et eksplosivstof, der allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres

22)   »tilbagetrækning«: enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et eksplosivstof i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet

23)   »EU-harmoniseringslovgivning«: alle EU-retsforskrifter, som harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter

24)   »CE-mærkning«: mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at eksplosivstoffet er i overensstemmelse med alle gældende krav i Unionens harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning.

Artikel 3

Frie varebevægelser

Medlemsstaterne må hverken forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet af eksplosivstoffer, som opfylder kravene i dette direktiv.

Artikel 4

Tilgængeliggørelse på markedet

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at eksplosivstoffer kun gøres tilgængelige på markedet, hvis de overholder kravene i dette direktiv.

KAPITEL 2

ERHVERVSDRIVENDES FORPLIGTELSER

Artikel 5

Fabrikantens forpligtelser

1.   Fabrikanten skal, når han bringer sine eksplosivstoffer i omsætning eller de anvendes til eget formål, sikre, at de er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag II.

2.   Fabrikanten skal udarbejde den i bilag III omhandlede tekniske dokumentation og få den i artikel 20 omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedure foretaget.

Når et eksplosivstof i overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved en sådan procedure, skal fabrikanten udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring og anbringe CE-mærkningen.

3.   Fabrikanten skal opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i ti år efter, at eksplosivstoffet er blevet bragt i omsætning.

4.   Fabrikanten skal sikre, at der findes procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med dette direktiv. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer i eksplosivstoffets konstruktion eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer, som der er henvist til for at dokumentere eksplosivstoffets overensstemmelse.

5.   Fabrikanterne skal sikre, at eksplosivstoffer, som han har bragt i omsætning, er forsynet med en entydig identifikation i overensstemmelse med systemet til identifikation af og sporbarhed for eksplosivstoffer fastsat i artikel 15. For eksplosivstoffer, der ikke er omfattet af dette system, skal fabrikanten

a)

sikre, at eksplosivstoffet, som han har bragt i omsætning, er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken det kan identificeres, eller hvis dette på grund af eksplosivstoffets lille størrelse, form eller konstruktion ikke er muligt, at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager eksplosivstoffet

b)

anføre sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse på eksplosivstoffet, eller hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller på et dokument, der ledsager eksplosivstoffet. Adressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne let forståeligt sprog.

6.   Fabrikanten skal sikre, at eksplosivstoffet, som han har bragt i omsætning, ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger på et for slutbrugerne let forståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat. Denne brugsanvisning og sikkerhedsoplysningerne samt en eventuel mærkning skal være klare og forståelige.

7.   Hvis en fabrikant finder eller har grund til at tro, at et eksplosivstof, han har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, skal han straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe eksplosivstoffet i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere skal fabrikanten, hvis eksplosivstoffet udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor han har gjort eksplosivstoffet tilgængeligt på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne afhjælpende foranstaltninger.

8.   Fabrikanten skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den alle de oplysninger og al den dokumentation på papir eller elektronisk, der er nødvendig for at påvise eksplosivstoffets overensstemmelse med dette direktiv, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. Han skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at eliminere risici, som eksplosivstoffer, han har bragt i omsætning, udgør.

Artikel 6

Bemyndigede repræsentanter

1.   Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.

Forpligtelserne i henhold til artikel 5, stk. 1, og forpligtelsen til at udarbejde teknisk dokumentation som omhandlet i artikel 5, stk. 2, må ikke være en del af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

2.   Bemyndigede repræsentanter skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, de har modtaget fra fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte den bemyndigede repræsentant i stand til:

a)	at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, således at den i ti år efter, at eksplosivstoffet er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale markedsovervågningsmyndigheder

b)	på grundlag af den kompetente nationale myndigheds begrundede anmodning, at give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere eksplosivstoffets overensstemmelse

c)	at samarbejde med de nationale kompetente myndigheder, hvis disse anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som de eksplosivstoffer, der er omfattet af hans fuldmagt, udgør.

Artikel 7

Importørens forpligtelser

1.   Importøren må kun bringe eksplosivstoffer, der opfylder kravene, i omsætning.

2.   Importøren skal, før han bringer et eksplosivstof i omsætning, sikre, at fabrikanten har gennemført den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure omhandlet i artikel 20. Han skal sikre, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, at eksplosivstoffet er forsynet med CE-mærkning og er ledsaget af den krævede dokumentation, og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 5, stk. 5.

Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et eksplosivstof ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag II, må han ikke bringe eksplosivstoffet i omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmelse med de gældende krav. Derudover skal importøren, når eksplosivstoffet udgør en risiko, underrette fabrikanten samt markedsovervågningsmyndighederne herom.

3.   Importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor han kan kontaktes, skal fremgå af eksplosivstoffet, eller hvis dette ikke er muligt, af emballagen eller af et dokument, der ledsager eksplosivstoffet. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne let forståeligt sprog.

4.   Importøren skal sikre, at eksplosivstoffet ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger på et for slutbrugerne let forståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat.

5.   Importøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for eksplosivstoffer, som han har ansvaret for, ikke bringer deres overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag II i fare.

6.   Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et eksplosivstof, han har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, skal han straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe det pågældende eksplosivstof i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere skal importøren, hvis eksplosivstoffet udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor han har gjort eksplosivstoffet tilgængeligt på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne afhjælpende foranstaltninger.

7.   Importøren skal i ti år efter, at eksplosivstoffet er blevet bragt i omsætning, opbevare en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, så den står til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, og sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom.

8.   Importøren skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den al den information og dokumentation på papir eller elektronisk, der er nødvendig for at konstatere eksplosivstoffet overensstemmelse med lovgivningen, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. Han skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at eliminere risici, som eksplosivstoffer, han har bragt i omsætning, udgør.

Artikel 8

Distributørens forpligtelser

1.   Distributøren skal, når han gør et eksplosivstof tilgængeligt på markedet, handle med fornøden omhu over for kravene i dette direktiv.

2.   Distributøren skal, før han gør et eksplosivstof tilgængeligt på markedet, kontrollere, at det er forsynet med CE-mærkningen og er ledsaget af den krævede dokumentation og af en brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger på et sprog, der er let forståeligt for slutbrugerne i den medlemsstat, hvor eksplosivstoffet gøres tilgængeligt på markedet, og at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 5, stk. 5, og artikel 7, stk. 3.

Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et eksplosivstof ikke er i overensstemmelse med de i bilag II omhandlede væsentlige krav, må han først gøre eksplosivstoffet tilgængeligt på markedet, efter at det er blevet bragt i overensstemmelse. Derudover skal distributøren, når eksplosivstoffet udgør en risiko, underrette fabrikanten eller importøren herom samt markedsovervågningsmyndighederne.

3.   Distributøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for et eksplosivstof, som han har ansvaret for, ikke bringer eksplosivstoffets overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav i bilag II i fare.

4.   Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et eksplosivstof, han har gjort tilgængeligt på markedet, ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, skal han sikre, at der træffes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe dette eksplosivstof i overensstemmelse eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere skal distributøren, hvis eksplosivstoffet udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor han har gjort eksplosivstoffet tilgængeligt på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne afhjælpende foranstaltninger.

5.   Distributøren skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den alle de oplysninger og al den dokumentation på papir eller elektronisk, der er nødvendig for at påvise eksplosivstoffets overensstemmelse med lovgivningen. Han skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at eliminere risici, som eksplosivstoffer han har gjort tilgængelige på markedet, udgør.

Artikel 9

Tilfælde, hvor fabrikantens forpligtelser finder anvendelse på importøren og distributøren

En importør eller distributør anses for at være fabrikant i dette direktivs forstand og er underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. artikel 5, når han bringer et eksplosivstof i omsætning under sit navn eller varemærke eller ændrer et eksplosivstof, der allerede er bragt i omsætning på en sådan måde, at det kan berøre overholdelsen af kravene i dette direktiv.

Artikel 10

Identifikation af erhvervsdrivende

For eksplosivstoffer, der ikke er omfattet af systemet fastsat i artikel 15, skal de erhvervsdrivende efter anmodning over for markedsovervågningsmyndighederne identificere:

a)	enhver erhvervsdrivende, som har leveret dem et eksplosivstof

b)	enhver erhvervsdrivende, som de har leveret et eksplosivstof til.

Erhvervsdrivende skal i ti år efter, at de har fået leveret eller har leveret eksplosivstoffet, kunne fremlægge de i stk. 1 nævnte oplysninger.

KAPITEL 3

SIKKERHEDSBESTEMMELSER

Artikel 11

Overførsel af eksplosivstoffer

1.   Eksplosivstoffer kan kun overføres efter fremgangsmåden i stk. 2 til 8.

2.   For at kunne overføre eksplosivstoffer skal modtageren have overførselstilladelse fra den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten Den kompetente myndighed forvisser sig om, at modtageren er juridisk beføjet til at erhverve eksplosivstoffer, og at han er i besiddelse af de nødvendige tilladelser. Overførsel af eksplosivstoffer via en medlemsstat skal af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for overførslen meddeles de kompetente myndigheder i denne transitmedlemsstat, hos hvilke der skal indhentes forudgående godkendelse af overførslen.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at der er problemer med den i stk. 2 omhandlede verifikation af den juridiske beføjelse til købet, sender denne medlemsstat de foreliggende oplysninger herom til Kommissionen, som underretter medlemsstaten herom.

4.   Hvis den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten tillader overførslen, udsteder den til modtageren et dokument, der indeholder alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 5. Dette dokument skal ledsage eksplosivstofferne til det fastsatte bestemmelsessted. Det skal forevises på de kompetente myndigheders forlangende. En kopi af dokumentet opbevares af modtageren, der på anmodning foreviser det for den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten.

5.   Kræver overførsel af eksplosivstoffer særlig kontrol, for at det kan fastslås, om de opfylder de særlige offentlige sikkerhedskrav på hele eller en del af en medlemsstats område, meddeler modtageren inden overførslen nedenstående oplysninger til den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten:

a)	navn og adresse på de berørte erhvervsdrivende

b)	antal og mængde af overførte eksplosivstoffer

c)	fuldstændig beskrivelse af det pågældende eksplosivstof og af, hvordan det kan identificeres, herunder De Forenede Nationers identifikationsnummer

d)	oplysninger om, at betingelserne for at bringe eksplosivstofferne i omsætning er opfyldt, når der er tale om at bringe eksplosivstofferne i omsætning

e)	transportmåde og -rute

f)	forventet afsendelses- og ankomstdato

g)	om nødvendigt de grænseovergangssteder, hvor eksplosivstofferne føres ind i og ud af medlemsstaterne.

De under litra a) i første afsnit nævnte oplysninger skal være tilstrækkeligt detaljerede til, at de kompetente myndigheder kan kontakte operatørerne og til, at det kan fastslås, at de pågældende erhvervsdrivende er officielt beføjede til at modtage sendingen.

Den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten undersøger, under hvilke forhold overførslen skal finde sted, navnlig for så vidt angår særlige krav til den offentlige sikkerhed. Når sådanne særlige offentlige sikkerhedskrav er opfyldt, tillades overførslen. Ved transit gennem andre medlemsstaters område undersøger disse på samme måde oplysningerne om overførslen og godkender dem.

6.   Når en medlemsstats kompetente myndighed finder, at de i stk. 4 og 5 nævnte særlige offentlige sikkerhedskrav ikke er nødvendige, kan eksplosivstofferne overføres via denne medlemsstats område eller en del af dens område uden forudgående meddelelse i henhold til stk. 5. Den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten udsteder i så fald en overførselstilladelse, der er gyldig i et bestemt tidsrum, men som til enhver tid kan suspenderes eller trækkes tilbage ved begrundet afgørelse. Det i stk. 4 nævnte dokument, der ledsager eksplosivstofferne til bestemmelsesstedet, indeholder da kun en henvisning til denne overførselstilladelse.

7.   Med forbehold af den sædvanlige kontrol, som afgangsmedlemsstaten foretager på sit område, skal modtagerne og de pågældende erhvervsdrivende på anmodning fra de pågældende kompetente myndigheder sende alle de relevante oplysninger, de råder over med hensyn til overførsler af eksplosivstoffer, til myndighederne i afgangsmedlemsstaten og i transitmedlemsstaten.

8.   Ingen erhvervsdrivende kan overføre eksplosivstoffer, medmindre modtageren har opnået de nødvendige tilladelser hertil i overensstemmelse med stk. 2, 4, 5 og 6.

Artikel 12

Overførsel af ammunition

1.   Ammunition må kun overføres fra én medlemsstat til en anden, efter fremgangsmåde i stk. 2 til 5. Disse stykker gælder ligeledes for overførsel af ammunition i forbindelse med postordresalg.

2.   For så vidt angår overførsel af ammunition til en anden medlemsstat, giver den berørte person inden forsendelsen den medlemsstat, hvor den pågældende ammunition befinder sig, meddelelse om:

a)	sælgers eller overdragers samt købers eller aftagers eller, i givet fald, ejerens navn og adresse

b)	den adresse, hvortil ammunitionen forsendes eller transporteres

c)	mængden af ammunition i den pågældende forsendelse eller transport

d)	de nødvendige oplysninger til identifikation af ammunitionen og i øvrigt angivelse af, at den har været underkastet en kontrol i henhold til konventionen af 1. juli 1969 om gensidig anerkendelse af kontrolstempling af håndskydevåben

e)	overførselsmidlet

f)	afgangsdato og forventet ankomstdato.

De i litra e) og f) i første afsnit omhandlede oplysninger skal ikke meddeles, når der er tale om overførsel mellem våbenhandlere. Medlemsstaten undersøger, under hvilke betingelser overførslen skal finde sted, navnlig af hensyn til den offentlige sikkerhed. Såfremt medlemsstaten giver tilladelse til denne overførsel, udsteder den en tilladelse indeholdende samtlige de i første afsnit nævnte angivelser. Denne tilladelse skal ledsage ammunitionen indtil bestemmelsesstedet. Den skal på forlangende forevises for medlemsstaternes kompetente myndigheder.

3.   Hver medlemsstat kan, uden forudgående tilladelse, jf. stk. 2, give våbenhandlere ret til at overføre ammunition fra sit område til en våbenhandler, der er etableret i en anden medlemsstat. I dette øjemed udsteder den en autorisation, der gælder højst tre år, og som til enhver tid kan inddrages eller annulleres efter begrundet afgørelse. Et dokument, der henviser til denne autorisation, skal ledsage ammunitionen indtil bestemmelsesstedet. Den skal på forlangende forevises for medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Inden overførslen meddeler våbenhandleren myndighederne i den medlemsstat, fra hvilken overførslen skal finde sted, alle de oplysninger, som er nævnt i stk. 2, første afsnit.

4.   Hver medlemsstat sender de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de typer ammunition, som uden denne medlemsstats forudgående samtykke kan overføres til dens område.

Fortegnelserne over ammunition meddeles de våbenhandlere, som har opnået autorisation til at overføre ammunition uden forudgående tilladelse i overensstemmelse med fremgangsmåden i stk. 3.

5.   Hver medlemsstat fremsender alle relevante oplysninger, den råder over vedrørende de endelige overførsler af ammunition, til den medlemsstat, til hvis område overførslen foretages.

De oplysninger, som medlemsstaterne modtager i henhold til stk. 2 og 3, meddeles, senest ved overførslen, til bestemmelsesmedlemsstaten og i givet fald senest ved overførslens påbegyndelse til transitmedlemsstaterne.

Artikel 13

Undtagelser vedrørende den offentlige sikkerhed

Uanset artikel 11, stk. 2, 4, 5 og 6, samt artikel 12 kan en medlemsstat i tilfælde af alvorlige trusler eller angreb mod den offentlige sikkerhed som følge af ulovlig besiddelse eller brug af eksplosivstoffer eller ammunition træffe alle nødvendige foranstaltninger med hensyn til overførsel af eksplosivstoffer eller ammunition for at hindre denne ulovlige besiddelse eller brug.

Foranstaltninger, jf. stk. 1, skal respektere proportionalitetsprincippet. De må hverken udgøre et middel til skjult forskelsbehandling eller en forklædt begrænsning i samhandelen mellem medlemsstaterne.

Enhver medlemsstat, der træffer sådanne foranstaltninger, skal straks underrette Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater.

Artikel 14

Udveksling af oplysninger

1.   Medlemsstaterne opretter net for udveksling af oplysninger med henblik på gennemførelse af artikel 11 og 12. De underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, hvilke nationale myndigheder der er ansvarlige for at afsende og modtage oplysninger og for at gennemføre formaliteterne i de nævnte artikler.

Medlemsstaterne stiller ajourførte oplysninger om erhvervsdrivende, som er i besiddelse af de i artikel 16 nævnte tilladelser, til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

2.   Forordning (EF) nr. 515/97, særlig kravene heri vedrørende fortrolighed, finder tilsvarende anvendelse på dette direktiv.

Artikel 15

Identifikation af og sporbarhed for eksplosivstoffer

1.   Erhvervsdrivende skal overholde et ensartet system til entydig identifikation af og sporbarhed for eksplosivstoffer, som tager hensyn til eksplosivstoffets størrelse, form eller konstruktion, medmindre det ikke er nødvendigt at placere en entydig identifikation på eksplosivstoffet, idet det har et lavt risikoniveau baseret på dets karakteristika og faktorer, som f.eks. lave detonative virkninger, dets anvendelser og den lave risiko for den offentlige sikkerhed på grund af de begrænsede potentielle virkninger af misbrug.

Systemet finder ikke anvendelse på eksplosivstoffer, der transporteres og leveres uemballeret eller i pumpevogne med henblik på direkte aflæsning i sprænghuller, eller på eksplosivstoffer, der fremstilles på sprængningsstedet, og som lades umiddelbart efter fremstillingen (såkaldt »in situ- produktion«).

2.   Systemet skal sikre, at der indsamles og lagres data, evt. i elektronisk form, der muliggør den entydige identifikation af og sporbarhed for eksplosivstoffer, og at der placeres en entydig identifikation på eksplosivstoffet og/eller dets emballage, som giver adgang til at disse data. Disse data skal vedrøre den entydige identifikation af eksplosivstoffet, herunder hvor det befinder sig, mens det er i den erhvervsdrivendes besiddelse samt den erhvervsdrivendes identitet.

3.   De i stk. 2 omhandlede data skal testes med regelmæssige mellemrum og beskyttes mod utilsigtet skade eller hærværk. Disse data skal opbevares i ti år efter, transaktionen fandt sted, eller, hvis eksplosivstoffet blev anvendt eller bortskaffet, ti år efter dets anvendelse eller bortskaffelse, selv om den erhvervsdrivende ikke længere driver forretning. Disse data skal omgående kunne stilles til rådighed efter anmodning fra de kompetente myndigheder.

4.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter:

a)

der fastsætter praktiske ordninger med henblik på driften af systemet til entydig identifikation af og sporbarhed for eksplosivstoffer, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til eksplosivstoffets størrelse, form eller konstruktion, navnlig formatet og strukturen af den entydige identifikation, som er fastsat i 2

b)	der identificerer de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt, at de erhvervsdrivende overholder systemet til entydig identifikation af og sporbarhed for eksplosivstoffer, jf. nævnte stykke, idet eksplosivstoffet har et lavt risikoniveau.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 3.

Artikel 16

Licens eller tilladelse

Erhvervsdrivende skal have licens eller tilladelse til at fremstille, opbevare, anvende, importere, eksportere, overføre eller forhandle eksplosivstoffer.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på ansatte hos en erhvervsdrivende, der er i besiddelse af en licens eller tilladelse.

Artikel 17

Licens til fremstillingsvirksomhed

Når en medlemsstat giver licens eller tilladelse til den i artikel 16 omhandlede fremstilling af eksplosivstoffer, kontrollerer den især de erhvervsdrivendes mulighed for at sikre overholdelsen af de tekniske forpligtelser, som de påtager sig.

Artikel 18

Beslaglæggelse

Hver medlemsstat vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige, for at de kompetente myndigheder kan beslaglægge ethvert eksplosivstof, hvis der foreligger tilstrækkelige beviser for, at dette eksplosivstof vil blive erhvervet, anvendt eller forhandlet ulovligt.

KAPITEL 4

EKSPLOSIVSTOFFETS OVERENSSTEMMELSE

Artikel 19

Overensstemmelsesformodning for eksplosivstoffer

Eksplosivstoffer, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav i bilag II, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

Artikel 20

Procedurer for overensstemmelsesvurdering

Ved vurderingen af eksplosivstoffers overensstemmelse følger fabrikanten en af følgende procedurer som omhandlet i bilag III:

a)

EU-typeafprøvning (modul B) og efter fabrikantens eget valg en af følgende: i) typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol plus overvåget produktkontrol med vekslende mellemrum (modul C2) ii) typeoverensstemmelse på baggrund af kvalitetssikring af produktionsprocessen (modul D) iii) typeoverensstemmelse på baggrund af kvalitetssikring af produktet (modul E) iv) typeoverensstemmelse på baggrund af produktverifikation (modul F)

b)	overensstemmelse på baggrund af enhedsverifikation (modul G).

Artikel 21

EU-overensstemmelseserklæring

1.   Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet dokumenteret, at de væsentlige sikkerhedskrav i bilag II er opfyldt.

2.   EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag IV, indeholde de elementer, der er anført i de relevante moduler i bilag III, og løbende ajourføres. Den skal oversættes til det eller de officielle sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor eksplosivstoffet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.

3.   Hvis et eksplosivstof er omfattet af mere end en EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring, udfærdiges der en enkelt EU-overensstemmelseserklæring for alle sådanne EU-retsakter. Det skal af erklæringen fremgå, hvilke EU-retsakter den vedrører, herunder hvor disse er offentliggjort.

4.   Ved at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten inde for, at eksplosivstoffet opfylder kravene i dette direktiv.

Artikel 22

Generelle principper for CE-mærkningen

CE-mærkningen er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.

Artikel 23

Regler og betingelser for anbringelse af CE-mærkning

1.   CE-mærkningen anbringes synligt, letlæseligt og således, at den ikke kan slettes, på eksplosivstofferne. Hvis eksplosivstoffet er af en sådan art, at dette ikke er muligt eller berettiget, anbringes den på emballagen og på de ledsagende dokumenter.

2.   CE-mærkningen anbringes, før eksplosivstoffet bringes i omsætning.

3.   Efter CE-mærkningen anføres identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, hvis et sådant organ deltager i produktionskontrolfasen.

Det bemyndigede organs identifikationsnummer anbringes af organet selv eller efter dettes anvisninger af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.

4.   Efter CE-mærkningen og, hvis det er relevant, det bemyndigede organs identifikationsnummer, kan der anbringes en anden form for angivelse vedrørende risiko- eller brugskategori.

5.   Hvad angår eksplosivstoffer, der er fremstillet til eget brug, eksplosivstoffer, der transporteres og leveres uemballeret eller i mobile sprængstofproduktionsenheder (MEMU) med henblik på direkte aflæsning i sprænghuller, og eksplosivstoffer, der fremstilles på sprængningsstedet, og som lades umiddelbart efter fremstillingen (såkaldt »in situ- produktion«), skal CE-mærkningen anbringes på de ledsagende dokumenter.

6.   Medlemsstaterne skal benytte sig af eksisterende mekanismer for at sikre, at CE-mærkningsordningen anvendes korrekt, og træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærkningen.

KAPITEL 5

NOTIFIKATION AF OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSORGANER

Artikel 24

Notifikation

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer der er bemyndiget til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver som tredjepart i henhold til dette direktiv.

Artikel 25

Bemyndigende myndigheder

1.   Medlemsstaterne udpeger en bemyndigende myndighed, som skal være ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og overvågningen af bemyndigede organer, herunder overensstemmelse med artikel 30.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at den i stk. 1 omhandlede vurdering og overvågning skal foretages af et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008.

Artikel 26

Krav vedrørende bemyndigende myndigheder

1.   En bemyndigende myndighed skal oprettes på en sådan måde, at der ikke opstår interessekonflikter med overensstemmelsesvurderingsorganer.

2.   En bemyndigende myndighed skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i dens arbejde sikres objektivitet og uvildighed.

3.   En bemyndigende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at alle beslutninger om notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganet træffes af kompetente personer, der ikke er identiske med dem, der foretog vurderingen.

4.   En bemyndigende myndighed må ikke udføre aktiviteter, som udføres af overensstemmelsesvurderingsorganer, eller yde rådgivningsservice på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.

5.   En bemyndigende myndighed skal sikre, at de indhentede oplysninger behandles fortroligt.

6.   En bemyndigende myndighed skal have et tilstrækkeligt antal kompetent personale til, at den kan udføre sine opgaver behørigt.

Artikel 27

Oplysningskrav for bemyndigende myndigheder

Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres nationale procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og overvågning af bemyndigede organer og om eventuelle ændringer heraf.

Kommissionen offentliggør disse oplysninger.

Artikel 28

Krav vedrørende bemyndigede organer

1.   I forbindelse med notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11.

2.   Overensstemmelsesvurderingsorganet skal oprettes i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning og skal være en juridisk person.

3.   Overensstemmelsesvurderingsorganet skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af den organisation eller det eksplosivstof, det vurderer.

4.   Overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør, montør, køber, ejer, bruger eller reparatør af eksplosivstoffer eller repræsentant for nogen af disse parter. Dette forhindrer ikke anvendelsen af eksplosivstoffer, der er nødvendige for overensstemmelsesvurderingsorganets aktiviteter, eller anvendelse af sådanne eksplosivstoffer i personligt øjemed.

Overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, må ikke være direkte inddraget i konstruktion, fremstilling, markedsføring, installering, anvendelse eller vedligeholdelse af de pågældende eksplosivstoffer eller repræsentere parter, der er involveret i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de er bemyndiget til at udføre. Dette gælder navnlig rådgivningsservice.

Overensstemmelsesvurderingsorganet skal sikre, at dets dattervirksomheders eller underentreprenørers aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets overensstemmelsesvurderingsaktiviteter.

5.   Overensstemmelsesvurderingsorganet og dets personale skal udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og må ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres bedømmelse eller resultaterne af deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.

6.   Overensstemmelsesvurderingsorganet skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsopgaver, som pålægges det i bilag III, og for hvilke det er blevet bemyndiget, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.

Til enhver tid og for hver overensstemmelsesvurderingsprocedure og type eller kategori af eksplosivstoffer, for hvilke det er blevet bemyndiget, skal overensstemmelsesvurderingsorganet have følgende til rådighed:

a)	det nødvendige personale med teknisk viden og tilstrækkelig og relevant erfaring til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne

b)

beskrivelser af de procedurer, i henhold til hvilke overensstemmelsesvurderingen foretages, således at gennemsigtigheden og muligheden for at reproducere disse procedurer sikres. Det skal have indført hensigtsmæssige politikker og procedurer, som skelner mellem de opgaver, det udfører i sin egenskab af bemyndiget organ, og enhver anden form for aktivitet

c)	procedurer, der sætter det i stand til at udføre sine aktiviteter under hensyn til de pågældende virksomheders størrelse, den sektor, som de opererer indenfor, og deres struktur, til, hvor kompleks den pågældende produktteknologi er, og til produktionsprocessens masse- eller seriemæssige karakter.

Overensstemmelsesvurderingsorganet skal have de fornødne midler til at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne på en egnet måde og skal have adgang til alt nødvendigt udstyr og alle nødvendige faciliteter.

7.   Det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, skal have:

a)	en god teknisk og faglig uddannelse omfattende alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter inden for det område, på hvilket overensstemmelsesvurderingsorganet er blevet bemyndiget

b)	et tilstrækkeligt kendskab til kravene vedrørende de vurderinger, de foretager, og den nødvendige bemyndigelse til at udføre sådanne vurderinger

c)	et tilstrækkeligt kendskab til og en tilstrækkelig forståelse af de i bilag II omhandlede væsentlige sikkerhedskrav, de relevante harmoniserede standarder og Unionens relevante harmoniseringslovgivning og den nationale lovgivning

d)	den nødvendige færdighed i at udarbejde attester, redegørelser og rapporter, som dokumenterer, at vurderingerne er blevet foretaget.

8.   Det skal sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurderingsopgaverne, arbejder uvildigt.

Aflønningen af den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurderingsopgaverne, må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultatet af disse vurderinger.

9.   Overensstemmelsesvurderingsorganet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre det civilretlige ansvar ifølge nationale retsregler dækkes af staten, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvurderingen.

10.   Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af sine opgaver i henhold til bilag III eller enhver bestemmelse i en national lov, som gennemfører det, undtagen over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.

11.   Overensstemmelsesvurderingsorganet skal deltage i eller sikre, at dets personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurderingsopgaverne, er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og aktiviteterne i den koordineringsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til den relevante EU-harmoniseringslovgivning, og skal som generelle retningslinjer anvende de administrative afgørelser og dokumenter, som er resultatet af den nævnte gruppes arbejde.

Artikel 29

Overensstemmelsesformodning for overensstemmelsesvurderingsorganer

Hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan dokumenterer, at det opfylder kriterierne i de relevante harmoniserede standarder eller dele heraf, hvortil der er offentliggjort en reference i Den Europæiske Unions Tidende, formodes det at opfylde kravene i artikel 28, for så vidt som de gældende harmoniserede standarder dækker disse krav.

Artikel 30

Bemyndigede organers overdragelse af opgaver til underentreprenører eller dattervirksomheder

1.   Hvis et bemyndiget organ giver bestemte opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 28, og underrette den bemyndigende myndighed herom.

2.   Det bemyndigede organ har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af underentreprenører eller dattervirksomheder, uanset hvor disse er etableret.

3.   Aktiviteter kan kun gives i underentreprise eller udføres af en dattervirksomhed, hvis kunden har givet sit samtykke.

4.   Det bemyndigede organ skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som de har udført i henhold til bilag III, til rådighed for den bemyndigende myndighed.

Artikel 31

Ansøgning om notifikation

1.   Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal indgive en ansøgning om notifikation til den bemyndigende myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.

2.   Ansøgningen om notifikation skal ledsages af en beskrivelse af de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, det eller de overensstemmelsesvurderingsmoduler og det eller de eksplosivstoffer, som organet hævder at være kompetent til, samt af et eventuelt akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan, hvorved det attesteres, at overensstemmelsesvurderingsorganet opfylder kravene i artikel 28.

3.   Hvis det pågældende overensstemmelsesvurderingsorgan ikke kan forelægge et akkrediteringscertifikat, forelægger det den bemyndigende myndighed al den dokumentation, der er nødvendig for at kontrollere, anerkende og regelmæssigt overvåge, at det opfylder kravene i artikel 28.

Artikel 32

Notifikationsprocedure

1.   De bemyndigende myndigheder må kun notificere overensstemmelsesvurderingsorganer, som opfylder kravene i artikel 28.

2.   De skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater ved hjælp af det elektroniske notifikationsværktøj, der er udviklet og forvaltes af Kommissionen.

3.   Notifikationen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne, det eller de pågældende overensstemmelsesvurderingsmoduler og det eller de pågældende eksplosivstoffer og den relevante attestering af kompetencen.

4.   Hvis en notifikation ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat som omhandlet i artikel 31, stk. 2, skal den bemyndigende myndighed forelægge Kommissionen og de øvrige medlemsstater den dokumentation, der attesterer overensstemmelsesvurderingsorganets kompetence, og oplysninger om de ordninger, der er indført til sikring af, at der regelmæssigt føres tilsyn med organet, og at organet også for fremtiden vil opfylde de i artikel 28 fastsatte krav.

5.   Det pågældende organ må kun udføre aktiviteter som bemyndiget organ, hvis Kommissionen og de øvrige medlemsstater ikke har gjort indsigelse inden for to uger efter en notifikation baseret på et akkrediteringscertifikat og inden for to måneder efter en notifikation, der ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat.

Kun et sådant organ anses for at være et bemyndiget organ i dette direktiv.

6.   Den bemyndigende myndighed skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om eventuelle relevante efterfølgende ændringer af notifikationen.

Artikel 33

Identifikationsnumre for og lister over bemyndigede organer

1.   Kommissionen skal tildele de bemyndigede organer et identifikationsnummer.

Hvert bemyndiget organ tildeles kun et identifikationsnummer, også selv om organet er bemyndiget i henhold til flere EU-retsakter.

2.   Kommissionen offentliggør listen over organer, der er bemyndiget i henhold til dette direktiv, herunder de identifikationsnumre, de er blevet tildelt, og de aktiviteter, til hvilke de er bemyndiget.

Kommissionen sikrer, at listen ajourføres.

Artikel 34

Ændringer af notifikationen

1.   Hvis en bemyndigende myndighed har konstateret eller er blevet orienteret om, at et bemyndiget organ ikke længere opfylder kravene i artikel 28, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, skal den bemyndigende myndighed begrænse, suspendere eller inddrage notifikationen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt afhængigt af, i hvor alvorlig grad organet ikke opfylder disse krav eller forpligtelser. Den skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

2.   Hvis en notifikation begrænses, suspenderes eller inddrages, eller hvis det bemyndigede organ har indstillet sine aktiviteter, skal den bemyndigende medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette organs sager enten behandles af et andet bemyndiget organ eller står til rådighed for de ansvarlige bemyndigende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder efter disses anmodning.

Artikel 35

Anfægtelse af bemyndigede organers kompetence

1.   Kommissionen skal undersøge alle sager, hvor den tvivler på et bemyndiget organs kompetence eller på, at et bemyndiget organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser, der påhviler det, og tilfælde, hvor den bliver gjort opmærksom på en sådan tvivl.

2.   Den bemyndigende medlemsstat skal efter anmodning forelægge Kommissionen alle oplysninger om grundlaget for notifikationen eller det bemyndigede organs fortsatte kompetence.

3.   Kommissionen skal sikre, at alle følsomme oplysninger, den indhenter som led i sine undersøgelser, behandles fortroligt.

4.   Hvis Kommissionen konstaterer, at et bemyndiget organ ikke eller ikke længere opfylder kravene vedrørende sin notifikation, skal den vedtage en gennemførelsesretsakt, der anmoder den bemyndigende medlemsstat om at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, herunder om nødvendigt inddragelse af notifikationen.

Gennemførelsesretsakten vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 49, stk. 2.

Artikel 36

Proceduremæssige forpligtelser for bemyndigede organer

1.   Bemyndigede organer skal foretage overensstemmelsesvurdering i overensstemmelse med de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastsat i bilag III.

2.   Overensstemmelsesvurderingerne skal foretages i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, således at de erhvervsdrivende ikke pålægges unødige byrder. Overensstemmelsesvurderingsorganerne skal udføre deres aktiviteter under behørig hensyntagen til de berørte virksomheders størrelse, den sektor, som de opererer inden for, og deres struktur, til kompleksitetsgraden af den pågældende produktteknologi, og til produktionsprocessens masse- eller seriemæssige karakter.

I denne forbindelse skal de dog respektere den grad af stringens og det beskyttelsesniveau, der kræves for eksplosivstoffets overholdelse af dette direktiv.

3.   Hvis et bemyndiget organ finder, at de væsentlige sikkerhedskrav, der er fastsat i bilag II eller i de dertil svarende harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer, ikke er opfyldt af fabrikanten, skal det anmode fabrikanten om at træffe passende afhjælpende foranstaltninger og udsteder ikke overensstemmelsesattest.

4.   Hvis et bemyndiget organ i forbindelse med overensstemmelsesovervågning, efter at der allerede er blevet udstedt en attest, finder, at et eksplosivstof ikke længere opfylder kravene, skal det anmode fabrikanten om at træffe passende afhjælpende foranstaltninger og om nødvendigt suspendere eller inddrage attesten.

5.   Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning, skal det bemyndigede organ begrænse, suspendere eller inddrage eventuelle attester, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt.

Artikel 37

Appel af afgørelser truffet af bemyndigede organer

Medlemsstaterne sikrer, at de bemyndigede organers afgørelser kan appelleres.

Artikel 38

Oplysningskrav for bemyndigede organer

1.   De bemyndigede organer skal oplyse den bemyndigende myndighed om:

a)	tilfælde, hvor udstedelse af en attest er blevet nægtet, samt begrænsninger, suspenderinger eller inddragelser af attester

b)	forhold, der har indflydelse på omfanget af eller betingelserne for notifikationen

c)	anmodninger om oplysninger om udførte overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, som de har modtaget fra markedsovervågningsmyndighederne

d)	efter anmodning, overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der er udført inden for det område, hvor de er bemyndiget, og enhver anden aktivitet, der er udført, herunder grænseoverskridende aktiviteter og underentreprise.

2.   Bemyndigede organer skal give de øvrige organer, der er bemyndiget i henhold til dette direktiv, og som udfører lignende overensstemmelsesvurderingsaktiviteter og dækker samme eksplosivstoffer, relevante oplysninger om spørgsmål vedrørende negative og, efter anmodning, positive overensstemmelsesvurderingsresultater.

Artikel 39

Erfaringsudveksling

Kommissionen sørger for, at der foregår erfaringsudveksling mellem medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for notifikationspolitik.

Artikel 40

Koordinering af bemyndigede organer

Kommissionen sikrer, at der etableres passende koordinering og samarbejde mellem organer, der er notificeret i henhold til dette direktiv, og at denne koordinering og dette samarbejde fungerer efter hensigten i form af sektorielle grupper af bemyndigede organer.

Medlemsstaterne sikrer, at de organer, de har notificeret, enten direkte eller gennem udpegede repræsentanter deltager i arbejdet i den pågældende gruppe.

KAPITEL 6

OVERVÅGNING AF EU-MARKEDET, KONTROL AF EKSPLOSIVSTOFFER, DER INDFØRES PÅ EU-MARKEDET OG BESKYTTELSESPROCEDURER PÅ EU-PLAN

Artikel 41

Overvågning af EU-markedet og kontrol af eksplosivstoffer, der indføres på EU-markedet

Artikel 16-29 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på eksplosivstoffer.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at eksplosivstoffer kun kan bringes i omsætning, hvis de ved korrekt opbevaring og anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen risiko for personers sundhed eller sikkerhed.

Artikel 42

Procedure i tilfælde af eksplosivstoffer, der udgør en risiko på nationalt plan

1.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at et eksplosivstof udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom eller miljøet, skal de foretage en evaluering af det pågældende eksplosivstof omfattende alle de relevante krav, der er fastlagt i dette direktiv. De berørte erhvervsdrivende skal med henblik herpå samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne på enhver nødvendig måde.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med den i første afsnit omhandlede evaluering konstaterer, at eksplosivstoffet ikke opfylder kravene i dette direktiv, skal de straks anmode den pågældende erhvervsdrivende om at træffe alle passende afhjælpende foranstaltninger for at bringe eksplosivstoffet i overensstemmelse med disse krav eller for at trække eksplosivstoffet tilbage fra markedet eller kalde det tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art.

Markedsovervågningsmyndighederne skal underrette det relevante bemyndigede organ herom.

Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykkes andet afsnit omhandlede foranstaltninger.

2.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kravene ikke er begrænset til medlemsstatens område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.

3.   Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger over for alle de pågældende eksplosivstoffer, som han har gjort tilgængeligt på EU-markedet.

4.   Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, ikke træffer passende afhjælpende foranstaltninger, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af eksplosivstoffet på det nationale marked eller for at trække eksplosivstoffet tilbage fra markedet eller for at kalde det tilbage.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

5.   De i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det eksplosivstof, der ikke opfylder kravene, eksplosivstoffets oprindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende overensstemmelse med kravene skyldes:

a)	at eksplosivstoffet ikke opfylder kravene vedrørende personers sundhed eller sikkerhed eller beskyttelsen af ejendom eller miljøet eller

b)	mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 19, og som danner grundlag for overensstemmelsesformodningen.

6.   De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren i denne artikel, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende eksplosivstofs manglende overensstemmelse med kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den trufne nationale foranstaltning.

7.   Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.

8.   Medlemsstaterne skal sikre, at der straks træffes de fornødne restriktive foranstaltninger, såsom tilbagetrækning fra markedet, med hensyn til det pågældende eksplosivstof.

Artikel 43

Beskyttelsesprocedure på EU-plan

1.   Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 42, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en medlemsstats nationale foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen, skal Kommissionen straks drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og vurdere den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne vurdering skal Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved det fastslås, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej.

Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til disse samt til den eller de relevante erhvervsdrivende.

2.   Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, skal samtlige medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det eksplosivstof, der ikke er i overensstemmelse med kravene, trækkes tilbage fra deres marked, og underrette Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for ikke at være berettiget, skal den pågældende medlemsstat trække foranstaltningen tilbage.

3.   Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis eksplosivstoffets manglende overensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i dette direktivs artikel 42, stk. 5, litra b), anvender Kommissionen den ved artikel 11 i forordning (EU), nr. 1025/2012 fastsatte procedure.

Artikel 44

Eksplosivstoffer, som er i overensstemmelse med kravene, men som udgør en risiko

1.   Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en vurdering i henhold til artikel 42, stk. 1, finder, at et eksplosivstof, selv om den opfylder kravene i dette direktiv, udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller for ejendom eller miljøet, pålægger den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende et eksplosivstof, når det bringes i omsætning, ikke længere udgør en risiko, eller for at trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som den fastsætter i forhold til risikoens art.

2.   Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes afhjælpende foranstaltninger over for alle de pågældende eksplosivstoffer, som han har gjort tilgængelige på EU-markedet.

3.   Medlemsstaten underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Underretningen skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det pågældende eksplosivstof, dets oprindelse og forsyningskæden, arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

4.   Kommissionen drøfter straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og foretager en vurdering af de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne vurdering træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej, og foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 3.

I særligt hastende og behørigt begrundede tilfælde, der vedrører beskyttelse af personers sikkerhed og sundhed eller beskyttelsen af ejendom og miljøet, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 49, stk. 4, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

5.   Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til disse samt til den eller de relevante erhvervsdrivende.

Artikel 45

Formel manglende overensstemmelse med kravene

1.   Uanset artikel 42 skal en medlemsstat, hvis den konstaterer et af følgende forhold, pålægge den pågældende erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse med kravene til ophør:

a)	CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 eller med artikel 23 i dette direktiv

b)	der er ikke anbragt nogen CE-mærkning

c)	identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, hvis et sådant organ deltager i produktionskontrolfasen, er anbragt i strid med artikel 23, eller er ikke anbragt

d)	der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring

e)	EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet korrekt

f)	den tekniske dokumentation mangler eller er ufuldstændig

g)	de i artikel 5, stk. 5, eller artikel 7, stk. 3, omhandlede oplysninger mangler, er fejlagtige eller ufuldstændige

h)	et eller flere af de øvrige administrative krav i artikel 5 eller 7 er ikke opfyldt.

2.   Hvis der fortsat er tale om manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, skal den pågældende medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at eksplosivstoffet gøres tilgængeligt på markedet, eller sikre, at det kaldes tilbage eller trækkes tilbage fra markedet.

KAPITEL 7

DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG UDVALG

Artikel 46

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 47 med henblik på ajourføring af bilag I for at bringe det i overensstemmelse med De Forenede Nationers henstillinger vedrørende transport af farligt gods.

Artikel 47

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 46, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 18. april 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 46 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 46 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 48

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at udarbejde de tekniske ordninger for anvendelsen af artikel 11, navnlig standarddokumentet, der skal anvendes.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 3.

Artikel 49

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Eksplosivstoffer til Civil Brug. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.

5.   Kommissionen hører dette udvalg om alle spørgsmål, for hvilke høring af sektoreksperter er påkrævet i henhold til forordning (EU) nr. 1025/2012 eller anden EU-lovgivning.

Udvalget kan endvidere undersøge alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af dette direktiv, der rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat, i overensstemmelse med dets forretningsorden.

KAPITEL 8

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 50

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af de bestemmelser i national ret, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer enhver fornøden foranstaltning til at sikre, at de håndhæves. Sådanne bestemmelser kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser.

Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

Artikel 51

Overgangsbestemmelser

1.   Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgængeliggørelse på markedet af eksplosivstoffer, der er omfattet af direktiv 93/15/EØF, som er i overensstemmelse med dette direktiv, og som blev bragt i omsætning inden den 20. april 2016.

2.   Attester udstedt i henhold til direktiv 93/15/EØF, forbliver gyldige efter nærværende direktiv.

3.   Kommissionens direktiv 2008/43/EF af 4. april 2008 om oprettelse i henhold til Rådets direktiv 93/15/EØF om oprettelse af et system til id-mærkning og sporing af eksplosivstoffer til civil brug (14) skal fortsat finde anvendelse, indtil det erstattes af foranstaltningerne vedtaget i henhold til nærværende direktivs artikel 15.

Artikel 52

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 19. april 2016 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme artikel 2, nr. 2, nr. 7-13 og nr. 15-24, artikel 3-10, artikel 14, stk. 1, artikel 15 og 16, artikel 20, litra a), nr. i), artikel 21-27, artikel 28, stk. 1-4, stk. 6-7 og stk. 10-11, artikel 29-45, artikel 50 og 51 og bilag III og IV. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 20. april 2016.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 53

Ophævelse

Direktiv 93/15/EØF som ændret ved de forordninger, der er nævnt i bilag V, del A, og direktiv 2004/57/EF ophæves med virkning fra den 20. april 2016, uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag V, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelsesdatoer for direktiverne.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.

Artikel 54

Ikrafttræden og anvendelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, artikel 2, nr. 1, nr. 3–6 og nr. 14, artikel 11, 12 og 13, artikel 14, stk. 2, artikel 17-19, artikel 20, litra a) nr. ii)–iv), og litra b), artikel 28, stk. 5, 8 og 9, artikel 46, 47, 48 og 49 og bilag I, II, V og VI anvendes fra den 20. april 2016.

Artikel 55

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 181 af 21.6.2012, s. 105.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 5.2.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.2.2014.

(3)  EUT L 121 af 15.5.1993, s. 20.

(4)  Jf. bilag V, del A.

(5)  EUT L 127 af 29.4.2004, s. 73.

(6)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.

(7)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82.

(8)  EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

(9)  EUT L 178 af 28.6.2013, s. 27.

(10)  EUT L 256 af 13.9.1991, s. 51.

(11)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(12)  EUT L 82 af 22.3.1997, s. 1.

(13)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(14)  EUT L 94 af 5.4.2008, s. 8.

---

---

---

---

---

---

---

---