Ez a dokumentum az EUR-Lex webhelyről származik.
Dokumentum 32014D0934
2014/934/EU: Commission Implementing Decision of 17 December 2014 on the withdrawal from the Official Journal of the European Union of the reference of standard EN 13525:2005+A2:2009 on Wood chippers under Directive 2006/42/EC of the European Parliament and of the Council (notified under document C(2014) 9507) Text with EEA relevance
2014/934/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17. december 2014 om tilbagetrækning fra Den Europæiske Unions Tidende af referencen for standard EN 13525:2005+A2:2009 om træflishuggere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF (meddelt under nummer C(2014) 9507) EØS-relevant tekst
2014/934/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17. december 2014 om tilbagetrækning fra Den Europæiske Unions Tidende af referencen for standard EN 13525:2005+A2:2009 om træflishuggere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF (meddelt under nummer C(2014) 9507) EØS-relevant tekst
EUT L 365 af 19.12.2014., 156—157. o.
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Hatályos
19.12.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 365/156 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 17. december 2014
om tilbagetrækning fra Den Europæiske Unions Tidende af referencen for standard EN 13525:2005+A2:2009 om træflishuggere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF
(meddelt under nummer C(2014) 9507)
(EØS-relevant tekst)
(2014/934/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (1), særlig artikel 10,
under henvisning til udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Når en national standard, der gennemfører en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, omfatter et eller flere af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i bilag I til direktiv 2006/42/EF, forudsættes maskiner, der er fremstillet i overensstemmelse med denne standard, at være i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav. |
(2) |
I juli 2012 indgav Frankrig en formel indsigelse i overensstemmelse med artikel 10 direktiv 2006/42/EF med hensyn til standard EN 13525:2005+A2:2009 »Skovbrugsmaskiner — Træflishuggere — Sikkerhed«, som Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) havde foreslået skulle harmoniseres i henhold til direktiv 2006/42/EF. Standarden erstatter den tidligere version EN 13525:2005+A1:2007, som blev offentliggjort første gang i Den Europæiske Unions Tidende den 6. november 2007 (3). |
(3) |
Den formelle indsigelse vedrører en mangel i bestemmelserne 4.2.4 Infeed stop control (styring af indmadningsstop) og 4.3.3 Hazards related to infeed components and chipping components (farer i forbindelse med indmadningskomponenter og flishugningskomponenter) i standarden, der ikke i tilstrækkelig grad dækker de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav fastsat i bilag I til direktiv 2006/42/EF, da den ikke tager behørigt hensyn til den mulighed, at operatøren kan hænge fast i og trækkes hen imod farlige bevægelige dele af maskinen uden at kunne aktivere nødstopfunktionen. |
(4) |
Kommissionen har efter at have undersøgt standard EN 13525:2005+A2:2009 sammen med repræsentanter for det udvalg, der er nedsat ved artikel 22 i direktiv 2006/42/EF, konkluderet, at standarden ikke opfylder de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i punkt 1.3.7 Risici i forbindelse med bevægelige dele og 1.3.8.2 Bevægelige dele, der er involveret i processen, i bilag I til direktiv 2006/42/EF, da de maskiner, der er udformet med henblik på at opfylde disse krav, udgør store risici for operatørerne og tredjemand, idet der har været dødsulykker. |
(5) |
I betragtning af nødvendigheden af at forbedre sikkerhedsaspekterne ved standard EN 13525:2005+A2:2009 bør referencen for standarden trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Referencen for standard EN 13525:2005+A2:2009 »Skovbrugsmaskiner — Træflishuggere — Sikkerhed« trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2014.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24.
(2) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.
(3) EUT C 264 af 6.11.2007, s. 1.