Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0890

    2014/890/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 8. december 2014 om tilladelse til markedsføring af chiaolie ( Salvia hispanica ) som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer C(2014) 9209)

    EUT L 353 af 10.12.2014, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2014/890/oj

    10.12.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 353/15


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

    af 8. december 2014

    om tilladelse til markedsføring af chiaolie (Salvia hispanica) som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

    (meddelt under nummer C(2014) 9209)

    (Kun den engelske udgave er autentisk)

    (2014/890/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Functional Products Trading S.A. indgav den 12. november 2012 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at markedsføre chiaolie (Salvia hispanica) som en ny levnedsmiddelingrediens i vegetabilske olier og som kosttilskud.

    (2)

    Det Forenede Kongeriges kompetente fødevarevurderingsorgan afgav den 8. juli 2013 den første vurderingsrapport. I rapporten konkluderedes det, at chiaolie (Salvia hispanica) opfylder kriterierne for nye levnedsmidler i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

    (3)

    Den 13. september 2013 fremsendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater.

    (4)

    Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97 bør der vedtages en gennemførelsesafgørelse, som tager hensyn til de fremsatte indsigelser. Yderligere forklaringer fra ansøgeren mindskede betænkelighederne hos medlemsstaterne og Kommissionen.

    (5)

    I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (2) fastlægges krav til kosttilskud. Det bør være tilladt at anvende chiaolie (Salvia hispanica), uden at kravene i denne retsforskrift tilsidesættes.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Chiaolie (Salvia hispanica), jf. bilag I, kan markedsføres i Unionen som en ny levnedsmiddelingrediens til de i bilag II angivne anvendelsesformål og under overholdelse af de i samme bilag fastsatte maksimale anvendelsesniveauer, uden at bestemmelserne i direktiv 2002/46/EF tilsidesættes.

    Artikel 2

    Den nye levnedsmiddelingrediens, der godkendes ved denne afgørelse, betegnes »chiaolie (Salvia hispanica)« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til Functional Products Trading S.A., Av. Luis Pasteur 5842 Of. 302 — Vitacura, Santiago, Chile.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2014.

    På Kommissionens vegne

    Vytenis ANDRIUKAITIS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51).


    BILAG I

    SPECIFIKATION FOR CHIAOLIE (SALVIA HISPANICA)

    Beskrivelse:

    Chiaolie fremstilles ved koldpresning af chiafrø (Salvia hispanica L.) (renhed: 99,9 %). Der anvendes ingen opløsningsmidler, og når olien er presset, opbevares den i dekanteringstanke, og der anvendes en filtreringsproces til at fjerne urenheder.

    Test

    Specifikation

    Syreindhold udtrykt som oliesyre

    Ikke over 2 %

    Peroxidtal

    Ikke over 10 meq/kg

    Uopløselige urenheder

    Ikke over 0,05 %

    Alfalinolensyre

    Ikke under 60 %

    Linolsyre

    15-20 %


    BILAG II

    GODKENDTE ANVENDELSER AF CHIAOLIE (SALVIA HISPANICA)

    Fødevarekategori

    Anvendelsesniveau

    Fedtstoffer og olier

    Ikke over 10 %

    Kosttilskud

    Ikke over 2 g/dag


    Top