EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0875

2014/875/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. december 2014 om offentliggørelsen af referencerne til standard EN 15649-2:2009+A2:2013 for flydende fritidsartikler til brug på og i vandet og standard EN 957-6:2010+A1:2014 for stationært træningsudstyr i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF EØS-relevant tekst

EUT L 349 af 5.12.2014, p. 65–66 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 09/10/2019; ophævet ved 32019D1698

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2014/875/oj

5.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/65


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 4. december 2014

om offentliggørelsen af referencerne til standard EN 15649-2:2009+A2:2013 for flydende fritidsartikler til brug på og i vandet og standard EN 957-6:2010+A1:2014 for stationært træningsudstyr i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF

(EØS-relevant tekst)

(2014/875/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 4, stk. 2, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF fastsættes det, at producenter kun må markedsføre sikre produkter.

(2)

I henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af de relevante nationale standarder, når det er i overensstemmelse med nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, for hvilke Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, har offentliggjort referencer i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF udarbejdes europæiske standarder af europæiske standardiseringsorganer på grundlag af mandater fra Kommissionen.

(4)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF offentliggør Kommissionen referencerne for sådanne standarder.

(5)

Den 21. april 2005 vedtog Kommissionen beslutning 2005/323/EF (2) om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for flydende fritidsartikler til brug på eller i vandet.

(6)

Den 6. september 2005 gav Kommissionen de europæiske standardiseringsorganer mandat M/372 til udarbejdelse af europæiske sikkerhedsstandarder, således at der tages højde for de største risici i forbindelse med flydende fritidsartikler til brug på og i vandet, særlig risikoen for druknings- og nærdrukningsulykker, andre risici i forbindelse med produktets udformning, herunder risikoen for at drive væk, miste grebet, falde fra stor højde, sidde fast eller blive viklet ind i noget over eller under vandet, pludseligt tab af opdrift, kæntring, kuldechok, såvel som risici i forbindelse med deres brug, f.eks. kollision og stød, og risici i forbindelse med vind, strøm og tidevand.

(7)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation har vedtaget en serie af europæiske standarder (EN 15649 (del 1-7)) for flydende fritidsartikler til brug på og i vandet som svar på Kommissionens mandat. Den 18. juli 2013 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2013/390/EU (3), hvori det blev fastslået, at de europæiske standarder EN 15649 (del 1-7) for flydende fritidsartikler er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF for så vidt angår de omfattede risici og offentliggjorde referencerne hertil i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation har siden revideret den europæiske standard EN 15649-2:2009+A2:2013 for flydende fritidsartikler til brug på og i vandet.

(9)

Den europæiske standard EN 15649-2:2009+A2:2013 opfylder mandat M/372 og er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencerne hertil bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(10)

Den 27. juli 2011 vedtog Kommissionen afgørelse 2011/476/EU (4) om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for stationært træningsudstyr.

(11)

Den 5. september 2012 gav Kommissionen de europæiske standardiseringsorganer mandat M/506 til udarbejdelse af europæiske standarder for stationært træningsudstyr. Disse standarder skulle følge princippet om, at under almindelige og rimeligt forudsigelige anvendelsesbetingelser skal risikoen for skader eller belastning af brugernes sundhed og sikkerhed minimeres gennem udstyrets konstruktion eller sikkerhedsforanstaltninger.

(12)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation vedtog de europæiske standarder (EN 957 (del 2 og 4-10)) og den europæiske standard EN ISO 20957 (del 1). Disse falder ind under Kommissionens mandat.

(13)

Den 13. juni 2014 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2014/357/EU (5), hvori det blev fastslået, at de europæiske standarder i EN 957-serien (del 2 og 4-10) og den europæiske standard EN ISO 20957 (del 1) for stationært træningsudstyr er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF for så vidt angår de omfattede risici og offentliggjorde referencerne hertil i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation har siden revideret den europæiske standard EN 957-6:2010+A1:2014 for stationært træningsudstyr.

(15)

Den europæiske standard EN 957-6:2010+A1:2014 opfylder mandat M/506 og er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF. Referencerne hertil bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved direktiv 2001/95/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Referencerne for følgende standarder offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende:

a)

EN 15649-2:2009+A2:2013 »Flydende fritidsartikler til brug på og i vandet — Del 2: Forbrugerinformation«

b)

EN 957-6:2010+A1:2014 »Stationært træningsudstyr — Del 6: Løbebånd, yderligere specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2014.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.

(2)  Kommissionens beslutning 2005/323/EF af 21. april 2005 om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for flydende fritidsartikler til brug på eller i vandet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (EUT L 104 af 23.4.2005, s. 39).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/390/EU af 18. juli 2013 om overensstemmelse mellem de europæiske standarder i EN 15649-serien (del 1-7) for flydende fritidsartikler til brug på og i vandet og det almindelige sikkerhedskrav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og om offentliggørelse af referencerne til disse standarder i Den Europæiske Unions Tidende (EUT L 196 af 19.7.2013, s. 22).

(4)  Kommissionens afgørelse 2011/476/EU af 27. juli 2011 om sikkerhedskrav, der skal opfyldes af de europæiske standarder for stationært træningsudstyr i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (EUT L 196 af 28.7.2011, s. 16).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/357/EU af 13. juni 2014 om overensstemmelse mellem, dels de europæiske standarder i EN 957-serien (del 2 og 4-10) samt EN ISO 20957 (del 1) for stationært træningsudstyr, dels ti europæiske standarder for gymnastikudstyr, og det almindelige sikkerhedskrav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og om offentliggørelse af referencerne til disse standarder i Den Europæiske Unions Tidende (EUT L 175 af 14.6.2014, s. 40).


Top