Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0783

2014/783/EU: Rådets afgørelse af 7. november 2014 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (Sundhedsprogrammet)

EUT L 328 af 13.11.2014, pp. 37–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/783/oj

13.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/37


RÅDETS AFGØRELSE

af 7. november 2014

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (Sundhedsprogrammet)

(2014/783/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 168, stk. 5, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 til EØS-aftalen.

(3)

Protokol 31 til EØS-aftalen indeholder bestemmelser og ordninger vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 (3).

(5)

Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 282/2014 begynder fra den 1. januar 2014, uanset hvornår Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet som bilag til nærværende afgørelse, vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(6)

Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettigede til at deltage i aktiviteter, som starter før ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet som bilag til nærværende afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion.

(7)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2014.

(8)

Unionens holdning i Det Blandede EØS-Udvalg bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2014.

På Rådets vegne

P. C. PADOAN

Formand


(1)   EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)   EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).


UDKAST

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …/2014

af

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (1).

(2)

Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 282/2014 begynder fra den 1. januar 2014, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(3)

Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettigede til at deltage i aktiviteter, som starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion.

(4)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led tilføjes i artikel 16, stk. 1, i protokol 31 til EØS-aftalen:

»—

32014 R 0282: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).

De afholdte omkostninger for aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede fra begyndelsen af aktionen i henhold til den pågældende støtteaftale eller støtteafgørelse, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/2014 af … træder i kraft inden afslutningen af aktionen.

Liechtenstein skal fritages fra at deltage i programmet og fra at bidrage finansielt hertil.«

.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for

Det Blandede EØS-udvalg


(1)   EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1.

(*1)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]


Top