27.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/23

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011 skal Kroatien, der tiltrådte Unionen den 1. juli 2013, fra denne dato indføre visumpligt for statsborgere fra tredjelande opført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2).

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011 gælder bestemmelserne i Schengenreglerne om betingelser og kriterier for udstedelse af ensartede visa såvel som bestemmelserne om gensidig anerkendelse af visa og om ligestilling mellem opholdstilladelser/visa til længerevarende ophold og visa til kortvarigt ophold først for Kroatien efter vedtagelse af en rådsafgørelse herom. De er dog bindende for Kroatien fra tiltrædelsesdatoen.

(3)

Kroatien skal derfor udstede nationale visa til indrejse i eller transit gennem sit område til tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af et ensartet visum, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, eller tilsvarende dokumenter udstedt af Bulgarien, Cypern og Rumænien, som endnu ikke fuldt ud anvender disse regler.

(4)

Indehavere af dokumenter, der er udstedt af medlemsstater, som anvender Schengenreglerne fuldt ud, og dokumenter, der er udstedt af Bulgarien, Cypern og Rumænien, udgør ingen risiko for Kroatien, da de har været underkastet den fornødne kontrol i de pågældende medlemsstater. For at undgå, at Kroatien pålægges en urimelig administrativ byrde, bør der vedtages fælles regler, der tillader Kroatien ensidigt at anerkende visse dokumenter udstedt af de pågældende medlemsstater som ligestillede med sine nationale visa, og der bør indføres en forenklet ordning for personkontrol ved dets ydre grænser på grundlag af denne ensidige anerkendelse.

(5)

De fælles regler, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 895/2006/EF (3) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 582/2008/EF (4), bør ophæves. Med hensyn til Cypern, som anvender den fælles ordning, der blev indført ved beslutning nr. 895/2006/EF den 10. juli 2006, og til Bulgarien og Rumænien, som anvender den fælles ordning, der blev indført den 18. juli 2008 ved beslutning nr. 582/2008/EF, bør der fastsættes fælles regler, der på samme måde som Kroatien giver Bulgarien, Cypern og Rumænien ret til ensidigt at anerkende visse dokumenter udstedt af medlemsstater, som fuldt ud anvender Schengenreglerne, samt lignende dokumenter udstedt af Kroatien som ligestillede med nationale visa og til at indføre en forenklet ordning for personkontrol ved deres ydre grænser, som bygger på denne ensidige anerkendelse. Denne afgørelse berører ikke Bulgariens og Rumæniens mål om snarest at blive Schengenmedlemsstater.

(6)

Den forenklede ordning i denne afgørelse bør anvendes i en overgangsperiode indtil den dato, som fastsættes i en rådsafgørelse, jf. artikel 3, stk. 2, første afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 for Cyperns vedkommende, i artikel 4, stk. 2, første afsnit, i tiltrædelsesakten af 2005 for Bulgariens og Rumæniens vedkommende og i artikel 4, stk. 2, første afsnit, i tiltrædelsesakten af 2011 for Kroatiens vedkommende, med forbehold af eventuelle overgangsbestemmelser vedrørende dokumenter udstedt før denne dato.

(7)

Deltagelsen i den forenklede ordning bør være frivillig og ikke pålægge medlemsstaterne forpligtelser ud over dem, der er fastsat i tiltrædelsesakten af 2003, tiltrædelsesakten af 2005 eller tiltrædelsesakten af 2011.

(8)

De fælles regler bør gælde for ensartede visa til kortvarige ophold, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser udstedt af medlemsstater, som fuldt ud anvender Schengenreglerne, for visa med begrænset territorial gyldighed udstedt til en ansøger, som har et rejsedokument, der ikke er anerkendt af en eller flere, men ikke alle medlemsstater, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 810/2009 (5) (»visumkodeksen«) og af lande, der er associerede i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, samt visa til kortvarige ophold, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser udstedt af Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien. Anerkendelsen af et dokument bør begrænses til dets gyldighedsperiode.

(9)

Indrejsebetingelserne for tredjelandsstatsborgere, hvis påtænke ophold på medlemsstaternes område har en varighed på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, som fastsat i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 (6), skal være opfyldt med undtagelse af kravet om at være i besiddelse af gyldigt visum, hvis krævet i henhold til forordning (EF) nr. 539/2006, for så vidt som denne afgørelse indfører en ordning for Bulgariens, Kroatiens, Cyperns og Rumæniens ensidige anerkendelse af visse dokumenter udstedt af medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, samt tilsvarende dokumenter udstedt af Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien i forbindelse med transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage.

(10)

Målet med denne afgørelse, nemlig indførelse af en ordning for Bulgariens, Kroatiens, Cyperns og Rumæniens gensidige anerkendelse af visse dokumenter udstedt af andre medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(11)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (8).

(12)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF, sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (10).

(13)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF, sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EF (12).

(14)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(15)

Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (13), og Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(16)

Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (14), og Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

a)

et »ensartet visum« som defineret i artikel 2, nr. 3), i visumkodeksen, der er gyldigt til to eller flere indrejser

b)

et »visum til længerevarende ophold« som omhandlet i artikel 18 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen (15)

c)

en »opholdstilladelse« som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EF) nr. 562/2006.

a)

nationale visa til kortvarigt ophold og nationale visa til længerevarende ophold udstedt af Bulgarien, Kroatien, Cypern eller Rumænien i den ensartede udformning, der er fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 (16)

b)

opholdstilladelser udstedt af Bulgarien, Kroatien, Cypern eller Rumænien i overensstemmelse med den ensartede udformning, der er fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 (17)