EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0490

2014/490/EU: Afgørelse nr. 2 truffet af Det Blandede Udvalg under den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse af 21. maj 2014 hvad angår Republikken Moldovas anmodning om at blive kontraherende part i den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse

EUT L 217 af 23.7.2014, p. 88–89 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 217 af 23.7.2014, p. 53–54 (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/490/oj

23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/88


AFGØRELSE Nr. 2 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG UNDER DEN REGIONALE KONVENTION OM PAN-EURO-MIDDELHAVSREGLER FOR PRÆFERENCEOPRINDELSE

af 21. maj 2014

hvad angår Republikken Moldovas anmodning om at blive kontraherende part i den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse

(2014/490/EU)

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 5, stk. 1, i den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (»konventionen«) fastsættes det, at en tredjepart kan blive kontraherende part i konventionen, såfremt kandidatlandet eller -territoriet har en frihandelsaftale, som indeholder præferenceoprindelsesregler, i kraft med mindst én af de kontraherende parter.

(2)

Republikken Moldova indgav den 17. juli 2013 en skriftlig anmodning om tiltrædelse af konventionen til depositaren for denne konvention.

(3)

Republikken Moldova er medlem af den centraleuropæiske frihandelsaftale mellem Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Moldova, Montenegro, Serbien og Kosovo (2). Republikken Moldova har derfor en frihandelsaftale i kraft med seks kontraherende parter i konventionen og opfylder den betingelse, der er fastsat i konventionens artikel 5, stk. 1, for at blive kontraherende part.

(4)

I henhold til artikel 4, stk. 3, litra b), i konventionen træffer Det Blandede Udvalg afgørelse om at opfordre tredjeparter til at tiltræde konventionen.

(5)

Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein har meddelt Det Blandede Udvalgs sekretariat, at de ikke har været i stand til at afslutte deres interne procedurer forud for mødet den 21. maj, og at deres accept af afgørelsen på dette møde i overensstemmelse med konventionens artikel 4, stk. 4, er underlagt afslutningen af disse procedurer —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Republikken Moldova opfordres til at tiltræde den regionale konvention om pan-euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. september 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2014.

På Det Blandede Udvalgs vegne

P.-J. LARRIEU

Formanden


(1)  EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

(2)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.


Top